Krav om erstatning for salg af aktier, der medførte aktieavancebeskatning og reduktion af social pension.

Sagsnummer:218/2018
Dato:09-04-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Duerlund, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - skatteforhold
Rådgivning - skatteforhold
Ledetekst:Krav om erstatning for salg af aktier, der medførte aktieavancebeskatning og reduktion af social pension.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for salg af aktier, der medførte aktieavancebeskatning og reduktion af førtidspension.

Sagens omstændigheder

Klageren fik tildelt førtidspension i 2008. I 2015 blev klageren kunde i Nordea Danmark. Klagerens engagement omfattede en ratepension, en aldersopsparing og et frit depot. Klageren har oplyst, at hendes primære årsag til at skifte bank var, at en af hendes venner, der var ansat i Nordea Danmark, tilbød at være hendes rådgiver (herefter betegnet R1).

Den 6. september 2016 var klageren til møde i banken med R1 og en opsparingsrådgiver, R2. Klageren har anført, at formålet med mødet alene var at drøfte hendes pensioner, men ikke sammensætningen af hendes frie depot. Banken har anført, at formålet med mødet var at drøfte klagerens pensioner og depotsammensætning.

Klagerens frie depot bestod af fire enkeltaktier til en samlet kursværdi af 495.772 kr. og investeringsbeviser til en samlet kursværdi af 51.560 kr. På mødet anbefalede banken, at klageren omlagde sit frie depot til investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 3 med middel risiko, og at klageren omlagde sine pensionsopsparinger fra ”Aldersopsparing-Kontant” og ”Ratepension-Kontant” til Bankvalg middel.

I forlængelse af mødet anførte banken i et brev til klageren af 6. september 2016:

”… Her er et resumé af det, vi aftalte. … Vi gennemgik sammen din investeringsplan og kom frem til følgende:

-  Aktierne i dit depot sælges med undtagelse af Genmab og 25.000 kr. i Danske Bank. Du ønsker at beholde Genmab og en del af dine Danske Bank aktier, da du har en forventning om, at de stiger. Du er bekendt med risikoen herved.

-  Dine to investeringsforeninger Nordea Invest Aktier og Spar Value Invest Aktier sælges.

-  Der placeres 385.182 kr. i Nordea Invest Basis 3. Pengene kommer fra salget af ovenstående. Nordea Invest Basis 3 passer til den sikkerhed, som du ønsker i dine investeringer. Nordea Invest Basis 3 er som udgangspunkt placeret med 50 % i obligationer og 50 % i aktier. Derudover, plejes investeringen automatisk og der er slåedes ikke noget, som du selv skal sørge for. …

-  Din aldersopsparing og din ratepension placeres i Bankvalg Pulje middel risiko, som ligeledes har en fordeling på 50 % i obligationer og 50 % i aktier. …

… Som vi talte om på mødet, har du en stor gevinst i dit depot og en stor del af denne bliver nu realiseret. Det betyder, at du skal betale skat af gevinsten. Ligeledes vil aktieindkomsten blive medregnet i beregningen af din førtidspension, hvilket betyder, at du bliver modregnet heri. Dette er du bekendt med, men sikkerheden i din investering et det vigtigste for dig og du ønsker derfor, at depotet bliver omlagt.

Du vil forventeligt sælge dine aktier i Genmab næste år. Som vi talte om på mødet kan du i Nordea Investor indlægge overvågning af aktien, så du får besked, når/hvis aktien rammer den kurs, som du ønsker den solgt til. …”

Ifølge den af banken vedlagte investeringsplan skulle der sælges aktier for i alt 333.622 kr. (Danske Bank aktier for 205.650 kr., Carlsberg B aktier for 75.992 kr. og Vestas aktier for 51.980 kr.) og investeringsbeviser for i alt 51.560 kr. (Nordea Invest Aktier for 14.406 kr. og Spar Value Invest Aktier for 37.154 kr.) fra det frie depot. Af investeringsplanen fremgik endvidere bl.a.:

”… Du har oplyst følgende:

-  Familieforhold: Enlig …

-  … Årlig pension/anden indkomst: 400.000 kr. I alt samlet årlig indkomst 400.000 kr. Årlig pension/anden indkomst vedrører: Førtidspension Udbetaling fra Tjenestemandspension …

… På baggrund af vores dialog er det min overbevisning, at investeringsprofilen Balanceret bedst opfylder dine ønsker. Som en del af dialogen har vi gennemgået risiko og afkast karakteristikaene for denne profil, og du forstår sammenhængen …

Nordea Invest Basis 3

… Aktieandelen vil typisk være spredt på 70-100 selskaber. …

Risiko

Middel …

Gennemførsel af handler iht. din Investeringsplan

Hvis du anmoder banken om at foretage de investeringer, som er angivet i din Investeringsplan, så handler banken efter bedste evne uden unødvendig forsinkelse efter at have fået din anmodning herom. …

Skattemæssige forhold

Din investeringsplan tager ikke højde for skattemæssige forhold. For nærmere vurdering af de skattemæssige konsekvenser anbefaler vi, at du kontakter en revisor eller lignende.

Offentlige ydelser

Medmindre andet udtrykkeligt er angivet tager rådgivningen ikke hensyn til, om eventuelle offentlige ydelser du modtager nu eller senere, kan blive påvirket af investeringerne. Du kan søge rådgivning om offentlige ydelser i din lokale kommune. …”

Den 6. september 2016 omlagde banken klagerens frie depot og pensionsopsparinger som anført i bankens brev af samme dag. Klageren beholdt Genmab aktier til en kursværdi på 137.150 kr. og Danske Bank aktier til en kursværdi på 25.000 kr. i sit frie depot.

Klageren har oplyst, at hun 15-20 minutter efter mødet ringede til R1 og meddelte, at aktierne ikke skulle sælges, men at R1 oplyste, at R2 allerede havde solgt aktierne.

Af en opgørelse fra Skat fremgik, at klagerens samlede aktieindkomst i 2016 var 243.029 kr. Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med salget af værdipapirerne den 6. september 2016 realiserede en gevinst på 225.326 kr. Banken har fremlagt en beregning, hvori den har beregnet skatten af avancen af aktier solgt den 6. september 2016 til 90.447,19 kr.

Klageren har oplyst, at hun efterfølgende modtog krav om tilbagebetaling af førtidspension på ca. 85.000 kr. som følge af indtægten ved aktiesalget.

I 2017 blev klagerens Genmab aktier solgt. Banken har oplyst, at klageren i den forbindelse fik en gevinst på ca. 114.000 kr. Banken har endvidere oplyst, at klageren i 2014 havde solgt Danske Bank aktier for ca. 160.000 kr. via sit daværende pengeinstitut.

I et brev til banken af 28. november 2017 rejste klagerens advokat krav om en erstatning til klageren på 250.000 kr. Advokaten anførte, at banken havde handlet ansvarspådragende, og at salget af aktierne havde medført et krav om yderligere skat på 150.000 kr. og krav om tilbagebetaling af førtidspension på ca. 75.000 kr., som skulle tilbagebetales med ca. 3.300 kr. om måneden. Banken afviste at havde handlet ansvarspådragende kravet. Banken bestred endvidere den talmæssige opgørelse af kravet og anførte, at der alene var tale om en tidsmæssig forskydning/fremrykning af skat.

Parternes påstande

Den 26. juni 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale en erstatning på 250.000 kr. til hende.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært betaling af et mindre beløb end det af klageren påståede.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun accepterede salget efter stærkt pres fra banken. Hun blev manipuleret af R2. Formålet med mødet var alene at drøfte hendes pensionsopsparinger. Pludselig begyndte R2 at tale om hendes aktier. Hun var helt uforberedt på dette. Både R1 og R2 sagde direkte, at der var højrisiko for, at hun ville miste sine penge, hvis hun ikke solgte aktierne samme dag.

Banken var bekendt med, at hun var udmattet på mødet. Hun led af smerter, manglende overblik og koncentrationsbesvær som følge af sit handicap. Hun kan maksimalt koncentrere sig i 20-30 minutter og støttede hovedet i sine hænder og sad med lukkede øjne halvdelen af mødet. Hun spurgte mindst tre gange, om hun ikke kunne vente med at sælge aktierne. R2 meddelte, at det eneste rigtige var at sælge aktierne på én gang. Risikoen ved at sælge hen ad vejen var ifølge R2 alt for stor, og R2 ville ikke tage ansvaret for, om hun ville miste sine penge, hvis hun ikke solgte samme dag. Hun undrede sig, da banken samtidig generelt anbefalede at købe Danske Bank aktier. Hun nævnte dette på mødet, men R1 og R2 var enige om, at hun ikke havde andre muligheder.

Bankens rådgivning var mangelfuld og forkert. Banken nævnte intet om modregning i førtidspension eller beskatning. Banken burde have oplyst hende om konsekvenserne af aktiesalget for skat og reduktion af pensionsudbetaling. Hun ville aldrig have solgt aktierne som sket, hvis hun var blevet oplyst om konsekvenserne. Den eneste risiko, som R2 nævnte, var risikoen ved at beholde aktierne. Det er korrekt, at hun ønskede at mindske risikoen. Dette var imidlertid ikke formålet med mødet, og hun havde ikke behov for at realisere penge.

Hun blev efterfølgende klar over, at hun kunne have givet sin søn aktier for 36.000 kr. som en skattefri gave.

Banken foreslog alene, at midlerne skulle reinvesteres via bankens egen investeringsfond. Hun blev i sit tidligere pengeinstitut altid præsenteret for mindst tre muligheder. Hun efterspurgte på mødet flere valgmuligheder, men R2 sagde blot, at dette var det bedste, hvilket R1 gav hende ret i.

R1 var bekendt med, at hun altid medbragte bisidder til møder. R1 tilbød at deltage i mødet den 6. september 2016 som hendes bisidder og ikke som hendes bankrådgiver, så R1 kunne hjælpe hende, når hun ikke selv kunne overskue situationen. Hun tog derfor ikke som andre bisiddere med på mødet. Tidligere i klageforløbet var R1 fortsat ansat i Nordea, og havde banken ønsket det, kunne den nemt have fået præciseret hendes forklaring af R1.

Hun kontaktede flere gange banken efter mødet og klagede over forløbet. R1 blev afskediget i banken. Efter afskedigelsen havde R1 problemer med blandt andet at huske. Hun er efterfølgende blevet bekendt med, at R1 har en alvorlig sygdom, som hun er bange for har haft indflydelse på hans arbejde, herunder på mødet den 6. september 2016 og efterfølgende. Hun har været meget forundret over, at R1’s udtalelser og erindringer har været helt modsat hendes.

Hun har mistet ca. 250.000 kr. som følge af bankens rådgivning. Aktiesalget medførte et skattekrav på ca. 150.000 kr. og et stort tilbagebetalingskrav vedrørende hendes førtidspension på én gang i stedet for en mindre modregning årligt. Som pensionist må man gerne have en mindre indtægt uden modregning. Hun kunne have undgået at tilbagebetale pension, hvis salget af aktierne var blevet fordelt over en årrække. Salg af alle aktier på én gang medførte endvidere, at hun gik glip af et solidt årligt aktieafkast og mistede kursgevinster Hun er endvidere blevet påført andre udgifter i forbindelse med sagen.

Aktiesalget i 2014 skete for at realisere nogle midler til huskøb. Hun havde ikke overblik over aktiesalget og fulgte tillidsfuldt sin daværende bankrådgivers anbefaling. Salget af Genmab aktierne i 2017 skete efter rådgivning fra R1. Hun var heller ikke dengang bekendt med reglerne om aktieavancebeskatning og modregning i førtidspension.

Nordea Danmark har anført, at rådgivningsmødet blev afholdt med henblik på at gennemgå sammensætningen af klagerens depot, da klagerens midler var investeret 100 % i enkeltaktier og muligvis ikke afspejlede klagerens risikovillighed. Banken kan ikke genkende klagerens beskrivelse af mødets forløb. Formålet med mødet var at drøfte såvel klagerens pensioner som klagerens depotsammensætning. R2 har bekræftet, at der blev brugt mest tid på at drøfte depotsammensætningen, da dette fyldte mest for klageren. Depotet udgjorde en relativt stor del af klagerens formue.  Det blev drøftet, at de investerede midler var placeret i 100 % aktier fordelt på nogle få selskaber, hvilket medførte en høj risiko.

Klageren ønskede, at R1 deltog i mødet. Klageren kunne have taget en bisidder med til mødet, hvis hun ønskede det. Da R1 ikke længere er ansat i banken, har det ikke været muligt at få præciseret forholdet vedrørende bisidder, herunder klagerens påstand om, at R1 skulle være klagerens ”bisidder” på mødet.

På mødet rådgav banken om såvel skattemæssige som pensionsmæssige konsekvenser ved salget af aktierne, som der var gevinst på. Banken rådgiv endvidere klageren om konsekvenserne ved at beholde aktierne, og at en yderligere gevinst ville øge modregning og medføre yderligere avanceskat, ligesom det blev drøftet, at et kursfald ville medføre det modsatte scenarie. På baggrund heraf var det R1 og R2’s klare indtryk, at klagerens primære ønske var at reducere risikoen og at investere således, at hun ikke løbende skulle holde øje med sine enkeltaktier. Klageren ønskede at beholde sine Genmab aktier, som hun havde et særligt kursmål for.

Det var klagerens eget valg, at aktierne skulle sælges umiddelbart efter mødet. R2 spurgte flere gange klageren, om hun havde behov for betænkningstid, hvilket klageren afviste. Det er helt almindelig praksis, at eventuelle handler gennemføres umiddelbart efter et rådgivningsmøde, så der er mindst mulig risiko for kursændringer.

Eventuelle afgiftsfrie gaver til klagerens søn blev ikke drøftet på mødet. Dette forhold har ikke relevans for beskatningen af klagerens aktier. En afgiftsfri gave ville ikke have ændret beskatningen af klageren, da overdragelse betragtes som et salg.

Det var rådgivernes klare opfattelse, at klageren havde haft en god oplevelse af mødet. Rådgiverne har ikke fået opfattelsen af, at klageren skulle have fortrudt handlerne. Klageren ringede efterfølgende til R1 for at få opsummeret, hvad der var aftalt på mødet, da hun på det tidspunkt ikke havde modtaget det skriftlige referat. Klageren nævnte ikke, at hun fortrød sin beslutning, eller at hun ønskede handlerne annulleret.

Klageren solgte på eget initiativ sine Genmab aktier med en gevinst på ca. 114.000 kr. i 2017 og havde i 2014 solgt Danske Bank aktier for ca. 160.000 kr. via sit daværende pengeinstitut, hvilket også måtte have medført en beskatning og reduktion i klagerens pension.

Nordea Danmark har til støtte for den subsidiære påstand anført, at klageren ikke har dokumenteret sit påståede tab på ca. 250.000 kr. Der var alene tale om en fremrykning af skatten og en tidsmæssig forskydning af modregning i pension.

Et eventuelt tab vil udgøre maksimalt 33.750 kr. Skatten af aktieindkomsten på 225.326 kr. var 90.447 kr., beregnet under hensyntagen til, at modtagne udbytter var beskattet med 27%, at resterende aktieindkomst op til 50.600 kr. var beskattet med 27%, og at overstigende beløb var beskattet med 42%. Skatten var således væsentligt mindre end det af klagerens advokat i brevet af 28. november 2017 anførte beløb på 150.000 kr.

Klageren har anført, at beskatningen kunne reduceres til 27 % ved et successivt salg, hvor den årlige aktieindkomst alene ville udgøre ca. 50.000 kr. Tages der hensyn til et årligt udbytte fra investeringerne i størrelsesordenen 20.000 kr., kunne der årligt alene realiseres gevinster på 30-35.000 kr. Det ville derfor tage minimum 7 år at få realiseret gevinsterne på de solgte aktier. Hvis det var muligt at planlægge realisationen af avancerne som påstået, ville det medføre en sparet skat på 15% af de ca. 225.000 kr. svarende til 33.750 kr. Derudover ville den årlige realiserede aktieavance på ca. 30.000 kr. ville blive modregnet i klagerens pension i minimum 7 år, svarende til en årlig reduktion på 9.000 kr. eller i alt ca. 63.000 kr., hvilket beløb modsvarer den reduktion, der blev foretaget i klagerens pension i 2016, for den andel af aktieindkomsten, der stammede fra solgte aktier i september 2016. Også reduktionen af klagerens pensionsudbetaling i 2016 som følge af den realiserede aktieindkomst var alene en tidsmæssig forskydning. Hvad enten den fulde gevinst blev realiseret i 2016, eller den blev fordelt som anført af klageren over en længere periode, ville det medføre, at der samlet blev realiseret en avance på ca. 225.000 kr., der uanset tidspunkt ville blive modregnet i den årlige pension, enten med det fulde beløb i 2016 eller med mindre beløb over en årrække.

Ankenævnets bemærkninger

Den 6. september 2016 deltog klageren i et møde i Nordea Danmark, hvor blandt andet sammensætningen af hendes frie depot blev drøftet.

Depotet bestod på daværende tidspunkt af fire enkeltaktier i danske børsnoterede selskaber for i alt 495.772 kr. og investeringsbeviser for i alt 51.560 kr.

På mødet den 6. september 2016 blev det aftalt at omlægge depotet, således at banken skulle sælge tre enkeltaktier til en kursværdi på i alt 333.622 kr. og investeringsbeviser for i alt 51.560 kr. og for provenuet købe Nordea Invest Basis 3 investeringsbeviser med en middel risiko.

Ved salget blev der realiseret en gevinst på ca. 225.000 kr., som klageren blev be-skattet af med ca. 90.000 kr. i 2016. Klageren har oplyst, at gevinsten endvidere medførte, at hun skulle tilbagebetale ca. 85.000 kr. af sin førtidspension for 2016.

Det fremgår af bankens brev af 6. september 2016 med referat af mødet, at klageren ønskede at sælge nogle af sine børsnoterede aktier og sine investeringsbeviser for at mindske risikoprofilen og at placere det herved realiserede beløb på 385.182 kr. i Nordea Invest Basis 3.

Det fremgår endvidere af brevet, at klageren havde en stor gevinst på sit depot, at realisationen ville medføre aktieindkomstbeskatning, og at aktieindkomsten ville blive modregnet i hendes førtidspension.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Det fremgår ikke af brevet, om banken har anslået aktieindkomstens størrelse og dermed størrelsen af det beløb, klageren skulle betale i aktieavanceskat, og det beløb pensionen måtte forventes at blive modregnet med. Det fremgår heller ikke af brevet, om klageren er blevet rådgivet om muligheden for at minimere aktieindkomstbeskatningen ved et successivt salg af aktierne.

Banken gav ikke klageren mulighed for at undersøge den konkrete betydning af realisationen af aktier og investeringsbeviser for hendes skat og pension før realisation af aktierne.

Vi bemærker herved, at sammensætningen af klagerens depot ikke nødvendiggjorde en umiddelbar realisation af værdipapirer for at afværge truende tab.

På den anførte baggrund og henset til at banken kun foreslog klageren at anbringe midlerne i ét værdipapir, nemlig Nordea Invest Basis 3, finder vi, at banken har handlet ansvarspådragende over for klageren. Vi finder endvidere, at klageren ville have undladt at realisere værdipapirerne på én gang, hvis banken havde ydet hende fyldestgørende rådgivning.

Vi finder, at der ved opgørelsen af tabets størrelse må lægges vægt på, at klagerens ønske om at minimere sin risiko kun kunne opnås ved at sælge ud af aktierne med deraf følgende aktieavancebeskatning og modregning i pension. Klagerens tab svarer derfor ikke til den skat og modregning i pensionen, som blev realiseret ved salget. Tabet må derimod fastsættes skønsmæssigt, og vi finder, at tabet passende kan fastsættes til 60.000 kr.

Vi stemmer derfor for, at banken skal betale 60.000 kr. til klageren.

To medlemmer – Peter Stig Hansen og Karin Duerlund – udtaler:

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet og rådgiv-ningen på mødet den 6. september 2016 finder vi, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at klagen skal afvises i medfør af § 5, stk. 3 nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Nordea Danmark skal inden 30 dage betale 60.000 kr. til klageren med procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 26. juni 2018.

Klageren får klagegebyret tilbage.