Indsigelse mod hæftelse for lån, herunder indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagsnummer:447/2024
Dato:21-03-2025
Ankenævn:Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Ve-jen Hansen, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån, herunder indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Indklagede:Ikano Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån, herunder indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Ikano Bank.

Den 18. marts 2024 fremsendte banken kreditkontrakt samt forbrugerkreditoplysninger til klageren og klagerens daværende kæreste, låntager 1, med oplysning om, at banken havde godkendt deres ansøgning om et Ikano Bank Privatlån på 220.000 kr., og at kreditkontrakten skulle underskrives med MitID.

Af låneaftalen fremgik blandt andet:

din låneaftale

Låntagers navn og adresse

[låntager 1]

[Adresse J]

Cpr.nr.: [-xxxx]

Medlåntagers navn og adresse:

[klageren]

[Adresse J]

Cpr.nr.: [-xxxx]

Lånebeløb (det beløb I får udbetalt):            …    220.000

Stiftelsesprovision:                                        …       6.600

Det lånte beløb (lånets hovedstol):               …    226.600

Afvikling:

Det lånte beløb afvikles med kr. 5.068 i 59 måneder og sidste måned med kr. 4.105. Betalinger sker hver d. 1. i måneden. Første gang d. 01.04.2024 og sidste gang d. 01.03.2029.

Ved ændring i renten kan Ikano Bank ændre ydelsen, så den aftalte løbetid fastholdes. Låntager kan anmode om omkostningsfrit at få tilstillet en amortiseringsplan.

Tro/love- og samtykkeerklæring:

Undertegnede erklærer herved at skylde Ikano Bank det lånte beløb med tillæg af renter og gebyrer. Undertegnede kvitterer for … samt at have set denne opgørelse før underskrift af låneaftalen og er bekendt med, at … Jeg kvitterer for modtagelsen af en kopi af låneaftalen samt erklærer at have læst og accepteret Ikano Banks Almindelige lånebestemmelser, der er fremsendt sammen med nærværende låneaftale, hvilke accepteres som en del af låneaftalens vilkår. ...”

Af bankens lånebestemmelser fremgik blandt andet:

1. Indledning

Nærværende lånebestemmelser gælder for alle låneaftaler indgået mellem låntager og Ikano Bank …

Ikano Bank tilbyder standardprodukter uden individuel rådgivning.

For låntagere gælder nærværende lånebestemmelser, som anses for godkendt samtidig med underskrivelsen af låneansøgningen.…

7. Solidarisk hæftelse

Hvis lånet oprettes af to personer, hæfter begge direkte personligt og solidarisk for den til enhver tid værende lånerestgæld, inklusiv påløbne renter og gebyrer.

23. Udbetaling via NemKonto

Lånet udbetales til din NemKonto. Ikano Bank indgiver en betalingsmeddelelse med dit CPR nr. til NemKonto-systemet. NemKonto-systemet påfører dit NemKonto-nummer til betalingsmeddelelsen og returnerer den, hvorefter beløbet udbetales til din NemKonto. …”

Banken har fremlagt dokumentation for, at klageren den 19. marts 2024 underskrev låneaftalen med digital signatur. Klageren har oplyst, at hun underskrev digitalt, men hun skrev under uden at have set lånedokumentet.

 

I forbindelse med lånoptagelsen blev låntager 1 og klageren forelagt deres oplysninger, herunder, at låntager 1 og klageren på lånetidspunktet var samlevende i en lejebolig med to mindre børn. Via kreditvurderingsprogrammet Monthio blev de forelagt et budget, hvoraf fremgik, at de på ansøgningstidspunktet havde en bruttoindkomst på 870.413 kr. og et månedligt rådighedsbeløb på 19.522 kr. tilsammen. De havde flere forbrugslån og en samlet gæld på 404.156 kr., som efter lånoptagelsen blev forøget til 630.756 kr. Deres månedlige rådighedsbeløb ville efter lånoptagelsen falde til 14.195 kr. Det fremgik af kreditvurderingsprogrammet Monthio, at det nødvendige rådighedsbeløb var 17.380 kr. Herudover fremgik det, at:

”…

User comments:

Vi søger hjælp til at få et større rådighedsbeløb, ved at få samlet diverse lån, og samtidig bedre overblik, ved en samlet låne betaling pr. måned.

Har fjernet vores bil afdrag, da det er et privat familie lån, hvor vi kun skal betale når vi har overskud til det. Så det må gerne tages med i betragtning, at det ikke er en fast udgift hver måned. Eller må i gerne ringe for en afklaring.”

Af klagerens årsopgørelse for 2022 fremgik, at hun efter AM-bidrag havde en personlig indkomst på 334.405 kr. og en gæld på 213.541 kr. Derudover blev det oplyst, at de havde to lån til virksomhed S på samlet 56.357,76 kr., et lån til bank R på 115.524 kr. og et lån til bank C på 22.738,98 kr.

Om ansøgningsprocessen har banken oplyst, at låntager 1 og klageren udfyldte et ansøgningsskema på bankens hjemmeside, hvori de blandt andet erklærede, at de afgivne oplysninger var korrekte. Herudover samtykkede de til, at banken indhentede yderligere oplysninger hos henholdsvis KreditStatus, RKI og Debitor Registret, ligesom de via MitID accepterede, at banken indhentede data fra eSkatData samt bankdata, hvorudfra der blev udarbejdet et budget. Efterfølgende blev de præsenteret for det budget, som var udarbejdet på baggrund af de indhentede oplysninger.

Budgettet udviste et rådighedsbeløb, der var cirka 3.000 kr. lavere, end det rådighedsbeløb, som banken normalt accepterede. Banken anmodede derfor parret om at indsende yderligere oplysninger om deres forbrug. I den forbindelse oplyste de, at de månedligt brugte 4.000 kr. på dagligvarer, 500 kr. - 1.000 kr. på børnetøj, samt at parret hver især havde et rådighedsbeløb til egne fornøjelser på 1.500 kr. - 2.000 kr.

De fik herefter tilsendt en mail med et link til låneaftalen. Begge låntagere indtastede deres CPR-numre for at få adgang til linket, hvorefter parret fik adgang til deres specifikke låneaftale. Både låntager 1 og klageren underskrev låneaftalen ved brug af MitID.

Klageren indgav i sommeren 2024 en klage til banken over lånoptagelsen. Hun anmodede derudover om indsigt i bankens oplysninger om hende. Banken stoppede rykkerforløbet og bekræftede, at hun ikke var blevet rådgivet i forbindelse med lånet, da banken i henhold til sine lånebestemmelser tilbyder lån uden rådgivning. Banken imødekom den 24. juli 2024 klagerens indsigtsanmodning i medfør af persondatalovgivningen.

Parternes påstande

Den 4. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ikano Bank skal anerkende, at hun helt eller delvist skal fritages for at hæfte for lånet.

Ikano Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hendes daværende kæreste, låntager 1 forsøgte at optage et lån i deres bank, men fik afslag. Hun ansøgte derefter sammen med låntager 1 om et lån i Ikano Bank på 40.000 kr. Hun underskrev digitalt, så banken kunne indhente hendes økonomiske oplysninger. Låntager 1 fortalte, at lånet var godkendt. Han bad om, at hun gik ind på mitid.dk for at underskrive, hvilket hun gjorde uden at se lånedokumentet. Det viste sig efterfølgende, at hun havde påtaget sig en forpligtelse som meddebitor på gammel særgæld på cirka 180.000 kr. tilhørende låntager 1. Særgælden blev lagt sammen med det nye lån, hvilket hun ikke vidste. Det var udelukkende låntager 1, der førte dialogen med banken fra en e-mailadresse, som hun ikke havde adgang til. Begge e-mailadresser tilhørte låntager 1, hvilket blev bekræftet, da hun henvendte sig til banken for at få et overblik over låneforholdene. Hun henvendte sig til banken med sin rigtige e-mailadresse efter, at hun var gået fra låntager 1. Banken bad hende kontakte den for at identificere sig.

Banken sikrede sig ikke, at hun var klar over, at hun påtog sig særgæld tilhørende låntager 1. Hun blev ikke orienteret herom af banken. Hun var ikke opmærksom på, at det ansøgte lån var på 220.000 kr., da det skulle anvendes til at indfri fire gamle kviklån på i alt cirka 180.000 kr., som låntager 1 havde optaget. Hun var kun meddebitor på lånet til virksomhed C på 22.739 kr. ud af fire lån på samlet 194.620 kr. Hun blev ikke rådgivet om konsekvenserne ved at stå som meddebitor på det nye lån, der hovedsageligt anvendtes til indfrielse af gammel særgæld tilhørende låntager 1.

Hun anerkender, at hun er meddebitor for låneforhøjelsen på cirka 40.000 kr., men hun skal frigøres for den del, der blev anvendt til at indfri gammel særgæld, der tilhørte låntager 1. Hun har kun accepteret, at banken indhentede nødvendige informationer fra hende til brug for långivning samt underskrevet et lån, som hun antog var på 40.000 kr. Hun så ikke ansøgningen. Låntager 1 har forfalsket de e-mailadresser, som bankens korrespondance blev sendt til.

I forhold til kreditværdighedsvurderingen fremgik der flere interessante oplysninger af bankens materiale. Det fremgik blandt andet, at deres rådighedsbeløb var mindre end bankens anbefalede rådighedsbeløb, og at rådighedsbeløbet oversteg deres forbrug. Derudover fremgik det, at deres samlede gæld før låneforhøjelsen på 40.000 kr. var på cirka 400.000 kr. Hun havde optaget SU-lån på godt 200.000 kr., hvoraf knap 150.000 kr. var gået til at betale banklån, der var optaget for at afbetale kviklån, der tilhørte låntager 1 samt til deres leveomkostninger. Hertil kom gæld til hendes forældre på 175.000 kr. til brug for køb af bil. Det fremgik desuden, at de kun skulle betale billånet til hendes forældre, hvis der var overskud i deres økonomi, men de skulle betale 3.166 kr. om måneden.

Det er uforståeligt, at banken ydede lån til dem. De havde ved løbende lånoptagelse dokumenteret, at de ikke kunne leve for deres rådighedsbeløb. De optog løbende kviklån for at få økonomien til at løbe rundt. De havde samtidig en gæld på 600.000 kr., og deres eneste aktiv af værdi var bilen.

Banken vidste, at deres rådighedsbeløb var alt for lavt i forhold til deres forbrug. Banken accepterede urealistiske forklaringer fra låntager 1 om, at de kunne nedsætte forbruget, så det svarede til rådighedsbeløbet. Banken accepterede en forklaring om forrentning og afvikling af billån, som ikke svarede til aftalen med hendes forældre. Den søgte ikke aftalen bekræftet hos hendes forældre. Hvis afvikling af billån var indregnet i rådighedsbeløbet, var det tydeligt, at tingene ikke hang sammen.

Den utilstrækkelige kreditværdighedsvurdering påførte hende en økonomisk byrde, som hun ikke kunne honorere. Der var advarselslamper nok, der lyste. Banken foretog en lemfældig og ukritisk undersøgelse af deres kreditværdighed, og lånebestemmelserne overholder ikke reglerne om god skik, etiske retningslinjer og Finanstilsynets regler for krav til rådighedsbeløb.

Ikano Bank har anført, at det klart fremgik af de udfyldte ansøgningsoplysninger og den underskrevne låneaftale, at lånebeløbet var 220.000 kr. Klageren har erkendt, at hun underskrev lånedokumentet ved brug af MitID, og at hun valgte ikke at gennemlæse lånedokumentet, inden hun underskrev.

Lånet er et blankolån. Låntagerne beslutter derfor, hvad lånet skal benyttes til. Låntagerne markerede i ansøgningen, at lånet skulle bruges til indfrielse af andre lån og kreditter samt uforudsete regninger eller andre udgifter. Låntagerne har derudover oplyst om anden gæld samt markeret, at den ønskedes indfriet i forbindelse med optagelsen af lånet.

Der er i bankens ansøgningsproces indlagt en proces til forebyggelse af hvidvask (KYC-proces), hvor banken blandt andet anmoder om at få oplyst formålet med lånet. I den forbindelse oplyste låntagerne, at de ønskede at opnå større overblik og et større månedligt rådighedsbeløb ved at samle diverse lån.

Bankens låneaftaler underskrives med MitID, og udbetaling af de lånte beløb sker til låntagers NemKonto, der er en konto, der er tilknyttet den enkelte låntagers CPR-nummer. Klageren har klart erkendt, at hun underskrev lånedokumentet uden forinden at have gennemlæst det, hvorfor klageren på lige fod med låntager 1 hæfter solidarisk for den fulde gæld. Det fremgik klart af låneansøgningen, at låntager 1 og klageren havde anden gæld, som ønskedes indfriet af banken i forbindelse med udbetalingen af lånet. Det havde klageren set, hvis hun havde læst, hvad hun skrev under på.

Låntager 1 og klageren erklærede ved ansøgning om lånet at være blevet gjort bekendt med bankens bestemmelser enten på www.ikanobank.dk eller i en papirbaseret udgave. Af lånebestemmelserne fremgik under punkt 1, at banken tilbyder standardprodukter uden individuel rådgivning og under punkt 7, at hvis lånet oprettes af to personer, hæfter begge direkte personligt og solidarisk for den til enhver tid værende lånerestgæld, inklusiv påløbne renter og gebyrer.

Klagerens indsigelse synes at være et forhold mellem låntager 1 og klageren. Hvis klageren mener, at hun er blevet ’’overtalt” til at optage lånet og mener, at der er foregået noget strafbart i den forbindelse, opfordres klageren til at politianmelde forholdet.

I forhold til kreditværdighedsvurderingen blev den blandt andet foretaget på baggrund af de oplysninger, som låntager 1, og klageren afgav i låneansøgningen. Banken har herudover indhentet oplysninger fra eSkatData og KreditStatus samt foretaget opslag i henholdsvis RKI og i Debitor Registret. Banken fik derudover adgang til låntager 1 og klagerens bankkonti, hvorudfra der blev udarbejdet et budget, som blev forelagt for og godkendt af såvel låntager 1 som klageren.

Bankens kreditpolitik, der indeholder de kreditregler, som banken anvender ved kreditværdighedsvurderinger, har i kombination med de indhentede oplysninger dannet grundlag for bankens kreditværdighedsvurdering af låntager 1 og klageren. Banken opdaterer i overensstemmelse med de vejledninger, der er udgivet af såvel Forbrugerombudsmanden som af Finanstilsynet løbende sine processer med henblik på at opfylde kravene til ansvarlig långivning, herunder til kreditværdighedsvurdering.  

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvilke oplysninger en kreditgiver skal indhente, og en kreditgiver har en skønsmargin for så vidt angår indhentelse af oplysninger, jf. Østre Landsrets kendelse af 27. juni 2023, U.2023.4580. (B-178-23).

Banken bestræber sig på at indhente fyldestgørende oplysninger om ansøgerne, herunder statistiske oplysninger, ofte yderligere specifik information samt i fornødent omfang yderligere dokumentation til uddybning af ansøgernes økonomiske formåen. Låntager 1 og klageren havde ingen betalingsanmærkninger på ansøgningstidspunktet, og det var bankens opfattelse, at parret havde et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at afvikle lånet, hvorfor banken bevilgede det ansøgte lån med en løbetid pa 60 måneder.

Ansøgningsprocessen i forbindelse med lånoptagelsen foregik ved, at låntager 1 og klageren udfyldte et ansøgningsskema på bankens hjemmeside. Låntager 1 og klageren blev blandt andet bedt om at erklære, at de afgivne oplysninger var korrekte. Derudover gav parret samtykke til, at banken indhentede yderligere oplysninger i henholdsvis Kreditstatus, RKI og Debitor Registret. Herefter accepterede klageren og den anden låntager via signering med MitID, at banken indhentede data fra eSkatData samt bankdata.

Låntager 1 og klageren blev herefter på baggrund af indhentede oplysninger præsenteret for et udarbejdet budget, som udviste et rådighedsbeløb, der var cirka 3.000 kr. lavere end det rådighedsbeløb, som banken normalt accepterer. Banken anmodede derfor parret om at indsende yderligere oplysninger om deres forbrug. Det blev oplyst, at der om måneden blev brugt 4.000 kr. på dagligvarer, 500 kr. - 1.000 kr. på børnetøj, samt at parret hver især havde et rådighedsbeløb til egne fornøjelser på 1.500 kr. - 2.000 kr. Derudover blev det oplyst, at billånet var et privat familielån, som kun skulle afvikles, når parret havde overskud hertil.

Banken fortsatte lånebehandlingen, da bankens spørgsmål blev besvaret fyldestgørende. I forbindelse med bankens lånebevilling fik låntager 1 og klageren tilsendt en mail med et link til låneaftalen. Begge låntagere indtastede deres CPR-numre for at få adgang til linket, hvorefter parret fik adgang til deres specifikke låneaftale. Både Låntager 1 og klageren underskrev herefter låneaftalen ved brug af MitID.

Banken har overholdt sine forpligtelser såvel i forhold til indhentelse af kundeoplysninger (KYC) som i forhold til kreditværdighedsvurderingen af låntager 1 og klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Ikano Bank.

Den 18. marts 2024 fremsendte banken kreditkontrakt samt forbrugerkreditoplysninger til klageren og klagerens daværende kæreste, låntager 1, med oplysning om, at banken havde godkendt deres ansøgning om et Ikano Bank Privatlån på 220.000 kr., og at kreditkontrakten skulle underskrives med MitID. Af låneaftalen fremgik, at lånebeløbet skulle afvikles over 60 måneder. Banken har fremlagt dokumentation for, at klageren den 19. marts 2024 underskrev låneaftalen med digital signatur. Klageren har oplyst, at hun underskrev digitalt, men hun skrev under uden at have set lånedokumentet.

Klageren har anført, at hun skal frigøres for den del af lånet, der blev anvendt til at indfri gammel særgæld, der tilhørte låntager 1. Banken har anført, at det fremgik af de udfyldte ansøgningsoplysninger og den underskrevne låneaftale, at lånebeløbet var på 220.000 kr., og at klageren har erkendt, at hun underskrev lånedokumentet ved brug af MitID.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at der forelå omstændigheder i forbindelse med lånoptagelsen, der kan medføre, at klageren helt eller delvis kan fritages for at hæfte for lånebeløbet. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har oplyst, at hun forud for lånoptagelsen modtog låneaftalen, hvoraf det fremgik, at låntager 1 og klageren i fællesskab optog et lån på 220.000 kr., og at klageren underskrev låneaftalen med sit MitID.

Klageren har herudover anført, at bankens kreditværdighedsvurdering var utilstrækkelig. Banken har anført, at kreditværdighedsvurderingen blandt andet blev foretaget på baggrund af bankens kreditpolitik samt de oplysninger, som låntager 1 og klageren afgav i låneansøgningen samt oplysninger fra eSkatData, KreditStatus, RKI, Debitor Registret og fra bankkonti tilhørende låntager 1 og klageren.  

Efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, skal kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed, jf. bestemmelsens stk. 2. Kreditaftalelovens § 7 c gennemfører artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler mv.

Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger kreditgiveren skal indhente til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og at oplysningerne efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 51).

Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.

Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.

Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen og Signe Vejen Hansen – udtaler:

En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgivers side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede information om låntager 1 og klagerens situation og økonomi, herunder oplysninger om alder, boligform, antal børn, månedlig indkomst før og efter skat, boligudgifter, udgifter til betaling af gæld, andre faste udgifter og rådighedsbeløb.

Oplysningerne om låntager 1 og klagerens økonomi, herunder gæld, blev indhentet fra låntager 1 og klageren og fra opslag i de registre, som banken havde adgang til, blandt andet eSkatData, KreditStatus, RKI og Debitor Registret.

Vi lægger efter det oplyste til grund, at banken på grundlag heraf foretog kreditværdighedsvurdering af låntager 1 og klageren.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at der var tale om to solidarisk hæftende debitorer, og at de ønskede en samlet gældsordning, finder vi, at der ikke er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen kan tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen – udtaler:

Vi finder, at dokumentation for fyldestgørende kreditværdighedsvurdering påhviler långiver. Vi finder ikke, at banken foretog fyldestgørende kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. Vi har herved navnlig lagt vægt på, at banken efter indhentelse af oplysninger om låntager 1’s og klagerens økonomi, måtte konstatere at låntagernes økonomiske råderum ikke var tilstrækkeligt, og at banken på baggrund af udokumenterede oplysninger efterfølgende bevilgede kreditten.

Ud fra en samlet vurdering af låntager 1’s og klagerens økonomiske forhold, finder vi derfor, at låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftaleloven §§ 38 c, jf. 36, og at banken skal godskrive klageren renter, gebyrer og omkostninger på låneaftalen.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.