Overførsel af engagement, spørgsmål om erstatningsansvar.

Sagsnummer:138/2005
Dato:02-11-2005
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Overførsel - almindelige konti
Ledetekst:Overførsel af engagement, spørgsmål om erstatningsansvar.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede i forbindelse med etableringen af klagernes engagement hos indklagede, herunder overførsel af klagernes engagement fra et tidligere pengeinstitut, har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H er ægtefæller.

Klagerne rettede i efteråret 2003 henvendelse til Nykredit, der er koncernforbundet med indklagede, vedrørende omlægning af deres realkreditlån. I denne forbindelse besluttede klagerne sig for at overføre deres engagement fra pengeinstituttet P til indklagede.

Af sagen fremgår, at klagerne indtil januar 2004 drev en forretning, som de lukkede på grund af svigtende omsætning. Klagerne har anført, at de overgav indklagedes medarbejder alle økonomiske oplysninger med henblik på etablering af et samlet lån hos indklagede til dækning af deres gæld, herunder gæld i forbindelse med afvikling af forretningen. Indklagede har anført, at det efterfølgende kunne konstateres, at klagerne ikke oplyste om alle gældsposter.

Den 1. marts 2004 underskrev klagerne anmodning om overførsel af deres engagement hos pengeinstituttet P til indklagede. Af overførselsanmodningen fremgår, at såfremt der var tilknyttet forsikringer til engagementet hos P, skulle indklagede orienteres herom forud for opgørelsen.

Den 22. marts 2004 underskrev klagerne dokumenter om oprettelse af indlånskonti hos indklagede bl.a. en budgetkonto og lønkonti. Endvidere underskrev klagerne et gældsbrev vedrørende et boliglån på 170.000 kr. med sikkerhed i et ejerpantebrev på 170.000 kr. i deres ejendom.

Indklagede har om boliglånets størrelse anført, at klagerne oplyste deres lånebehov til 130.000 kr., hvortil kom knap 40.000 kr. til dækning af gæld i forbindelse med salget af forretningen. Efterfølgende blev M bevilget en kredit på 30.000 kr. Overførslen af engagementet fra P trak ud som følge af, at klagerne hos P var tilknyttet gruppelivsforsikringer, hvorfor der skulle være sikkerhed for, at klagerne kunne opnå tilsvarende forsikringsmæssig dækning via indklagede.

Indklagede har anført, at de gældsposter, som klagerne havde oplyst skulle betales via låneprovenuet fra boliglånet, blev betalt ultimo juni 2004. Klagerne har anført, at de rykkede indklagede for betaling, som skulle være sket i marts 2004.

I december 2004 opgjorde P klagernes engagement. Til inddækning heraf trak P et beløb på 110.879,03 kr. på indklagede.

Primo januar 2005 modtog indklagede meddelelse fra en af klagernes kreditorer om, at der var foretaget udlæg i klagernes faste ejendom for et beløb på ca. 10.000 kr.

I januar måned 2005 spærrede indklagede som følge af overtræk klagernes dankort tilknyttet klagernes lønkonti. Klagernes løn indgik herefter ikke længere på konti hos indklagede.

Den 11. april 2005 underskrev klagerne et frivilligt forlig, hvorefter de erkendte at skylde indklagede 51.429,96 kr. i forbindelse med opgørelse af deres engagement. Beløbet skulle afvikles med 1.500 kr. månedligt.

Parternes påstande.

Klagerne har den 13. maj 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de ønsker "økonomisk hjælp og støtte til at komme på ret køl igen".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i forbindelse med lukningen af forretningen havde en del ubetalte regninger. De gav indklagede alle oplysninger, og indklagede tilbød et boliglån til at betale gælden inkl. deres engagement hos pengeinstituttet P.

Indklagedes medarbejder fik alle bilag og beregnede lånebehovet til 170.000 kr.

De meddelte herefter kreditorerne, at der var penge på vej, men intet skete. Indklagedes medarbejder omtalte gruppelivsforsikringer, der først skulle afmeldes, før hun kunne udbetale penge.

Som følge af indklagedes langsommelighed med udbetaling af pengene gik en enkelt kreditor til advokat, hvilket medførte 10.000 kr. i omkostninger.

I forbindelse med den endelige opgørelse af engagementet hos P blev der hævet et betydeligt beløb på deres konti, hvorefter de intet havde at leve for, ligesom der ikke var penge til at betale regninger. Deres løn gik blot til at dække underskuddet.

I tre måneder kunne de ikke hæve på deres konti, og indklagedes medarbejder gav dem blot et næsvist svar, når de forelagde problemet.

I forbindelse med lukningen af forretningen kom der efterfølgende en yderligere regning på ca. 17.000 kr. Da de ikke kunne betale, medførte det, at de blev registreret i RKI.

De meddelte indklagedes medarbejder, at de blev nødt til at flytte deres lønkonti til et andet pengeinstitut, men dette var medarbejderen ligeglad med.

De er uforstående over for, at engagement hos P først blev overflyttet i december 2004, idet det burde være sket i marts 2004. Var det sket på dette tidspunkt, ville det være blevet klarlagt, at der ikke var tilstrækkelige midler, og de var da ikke registreret i RKI.

Deres konti blev overtrukket i forbindelse med overførslen af engagementet fra P. De havde flere regninger, som ikke blev betalt som følge heraf. De foreslog indklagedes medarbejder, at der blev etableret et lån til at dække underskuddet og de ubetalte regninger, og de tilbød at betale 1.500 kr. om måneden. Indklagede sendte herefter et frivilligt forlig på underskuddet, men der blev ikke noget beløb til de ubetalte regninger.

Indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for dem i forbindelse med dårlig rådgivning. Gælden fra deres tidligere forretning blev betalt for sent, hvilket medførte advokatomkostninger. Endvidere begik indklagede fejl i forbindelse med beregningen af det samlede engagement, hvor gælden hos P ikke blev medtaget.

De blev ikke orienteret om, at inddækningen af engagementet hos P medførte overtræk af deres konti.

Indklagede har anført, at man i forbindelse med drøftelserne om etablering af engagementet og overførslen af det hidtidige engagement hos P anmodede klagerne om oversigt over gældsposter, herunder kreditorkrav i forbindelse med afviklingen af forretningen.

Efterfølgende måtte det konstateres, at klagerne ikke havde oplyst alle gældsposter. Selv om boliglånet hos indklagede blev forhøjet i forhold til det tilsvarende lån hos P, var provenuet ikke tilstrækkeligt til at kunne dække klagernes kreditorer.

Overførslen af engagementet fra P trak ud som følge af, at der skulle indhentes supplerende helbredsoplysninger for H, og indklagede fulgte løbende op på overførslen.

Da engagementet ultimo marts 2004 kunne overføres, viste der sig en difference i forhold til de oplysninger, klagerne tidligere havde givet om engagementet hos P. Det kunne samtidig konstateres, at klagerne inden faktisk overførsel af engagementet var blevet registreret i RKI. Indklagede ønskede derfor ikke at bevilge en forhøjelse af boliglånet.

Det bestrides, at indklagede har ydet dårlig rådgivning, eller at der begået ansvarspådragende fejl, der begrunde et erstatningsansvar.

Boliglånet på 170.000 kr. blev anvendt til dækning af gældsposter i juni 2004. Indklagede er ikke bekendt med, at der skulle være aftalt særlige betalingsfrister med disse kreditorer, og modtog heller ikke yderligere opkrævning fra kreditorerne. Indklagede forudsatte derfor, at kreditorerne blev endeligt fyldestgjort. Baggrunden for, at betalingerne ikke skete tidligere, var, at man afventede og måtte rykke klagerne for oplysninger om, til hvilke konti beløbene skulle indbetales.

Der blev tilbageført betalinger fra budgetkontoen i januar 2005, idet der ikke var dækning på kontoen.

Med hensyn til overførsel af engagementet fulgte man løbende op på de enkelte faser. I flere tilfælde skete der forsinkelser på grund af klagernes egne forhold, således bl.a. i forbindelse med at dankort til konti i P skulle indleveres. Særligt blev sagsgangen dog forsinket af forhold vedrørende etablering af gruppelivsforsikring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har bl.a. anført, at de i forbindelse med etableringen af engagementet hos indklagede oplyste størrelsen af den gæld, som de havde pådraget sig vedrørende forretningen, men at indklagede undlod at betale gælden rettidig, hvorved de blev påført omkostninger, fordi de pågældende kreditorer overgav deres krav mod dem til inkasso. Indklagede har bestridt dette. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette tvistpunkt ville forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Som følge heraf afviser Ankenævnet klagen efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, hvorfor

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.