| Sagsnummer: | 433/2022 |
| Dato: | 19-08-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Dorte Runge Moos, Lars K. Madsen, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Personlig fordring - tvangsauktion Personlig fordring - passivitet Personlig fordring - forældelse Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod manglende opgørelse af gæld til banken og til realkreditinstituttet samt krav om eftergivelse af eventuel gæld. |
| Indklagede: | Nordea Kredit |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelser mod manglende opgørelse af gæld til banken og til realkreditinstituttet samt krav om eftergivelse af eventuel gæld.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde fire konti, -361, -758, -024 og -031 og netbankadgang. Banken har oplyst, at konto -361 var en grundkonto med en kredit på 50.000 kr., der blev oprettet den 13. januar 2005. Konto -758 blev oprettet den 13. januar 2006. Konto -024 vedrørte et boliglån på 465.000 kr. og blev oprettet den 20. juni 2007, i hvilken forbindelse banken fik sikkerhed i en af klageren ejet ejendom. Konto -031 var en forretningskonto uden kredit, der blev oprettet i oktober 2009.
Den 1. oktober 2009 optog klageren et realkreditlån på 1.188.000 kr. i Nordea Kredit med pant i sin ejendom. Banken stillede i den forbindelse en garanti på 279.000 kr. over for realkreditinstituttet.
I 2015 flyttede klageren til Spanien. I sagen er fremlagt en CPR-søgning på klageren, hvoraf fremgår en adresse med angivelse af vej, husnummer, lejlighedsnummer, bynavn og land.
Banken har oplyst, at klageren den 22. juni 2016 fik oprettet en konto -639 vedrørende ”Særlig aftale lån” på 200.000 kr. med en månedlig låneydelse på 1.500 kr.
Ved breve i 2016 og 2017 rykkede banken klageren for betaling af den månedlige ydelse på konto -639. Brevene blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret.
Ved brev af 11. maj 2017 opsagde banken klagerens engagement til fuld indfrielse. Restgælden blev opgjort til 697.100,13 kr. inklusive renter og omkostninger. Der blev beregnet en rente på 19,50 % fra den 11. maj 2017 indtil betaling. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret. Vedlagt brevet var en oversigt over klagerens konti, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
|
Kontonummer: [-639] |
|
|
|
|
||
|
Gæld: |
Rente fra: |
Rente til: |
Rentesats: |
Restgæld kr.: |
Rente til dato: |
I alt kr.: |
|
1 |
06.05.2017 |
11.05.2017 |
19,50 % |
215.449,46 |
575,52 |
216.024,98 |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
Kontonummer: [-024] |
|
|
|
|
||
|
Gæld: |
Rente fra: |
Rente til: |
Rentesats: |
Restgæld kr.: |
Rente til dato: |
I alt kr.: |
|
1 |
30.09.2016 |
11.05.2017 |
4,85 % |
465.000,00 |
11.165,18 |
476.165,18 |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
Kontonummer: [-031] |
|
|
|
|
||
|
Gæld: |
Rente fra: |
Rente til: |
Rentesats: |
Restgæld kr.: |
Rente til dato: |
I alt kr.: |
|
1 |
06.05.2017 |
11.05.2017 |
19,50 % |
4.753,46 |
12,70 |
4.766,16 |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
Kontonummer: [-361] |
|
|
|
|
||
|
Gæld: |
Rente fra: |
Rente til: |
Rentesats: |
Restgæld kr.: |
Rente til dato: |
I alt kr.: |
|
1 |
06.05.2017 |
11.05.2017 |
19,50 % |
131,00 |
0,35 |
131,35 |
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
Kontonummer: [-758] |
|
|
|
|
||
|
Gæld: |
Rente fra: |
Rente til: |
Rentesats: |
Restgæld kr.: |
Rente til dato: |
I alt kr.: |
|
1 |
06.05.2017 |
11.05.2017 |
19,50 % |
12,43 |
0,03 |
12,46 |
…”
I maj 2017 overdrog realkreditinstituttet sit krav mod klageren til inddrivelse hos en ekstern advokat, da klageren havde restancer på realkreditlånet.
Ved brev af 29. maj 2017 oplyste realkreditinstituttets advokat klageren om, at instituttets krav mod ham blev taget til inkasso. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, dog uden angivelse af bynavn.
Realkreditinstituttet har oplyst, at advokaten ved flere lejligheder forsøgte at kontakte klageren via breve på hans angivne adresse i Spanien, men at brevene kom uåbnede retur.
Klageren betalte fortsat ikke sine restancer til realkreditinstituttet, og sagen blev derfor sendt i fogedretten.
Den 11. juli 2017 foretog fogedretten udlæg i klagerens ejendom til fordel for realkreditinstituttet. I udskrift af retsbog fra mødet bemærkede fogedretten blandt andet:
”…
Fogedretten bemærker, at indkaldelse til skyldner om mødet d.d. er sendt på e-boks den 30. juni 2017 fordi skyldner bor i Spanien, men [klageren] har ikke bekræftet modtagelse af indkaldelsen og kopi af rekvisitionen.
Skyldner kan derfor ikke antages at være bekendt med retsmødet og begæringen.
…
Såfremt [klageren] ikke bekræfter modtagelse af fogedbog og kærevejledning senest den 25. juli 2017 vil sagen blive forkyndt i Statstidende.
…”
Fogedretten sendte retsbogen og en kærevejledning til klagerens e-Boks.
Ved brev af 25. juli 2017 sendte realkreditinstituttets advokat kopi af auktionsbegæring til klageren. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, dog uden angivelse af bynavn.
Den 7. august 2017 blev udlægget forkyndt i Statstidende, da klageren ikke havde bekræftet modtagelsen af retsbogen og kærevejledningen.
Realkreditinstituttets advokat indgav anmodning om tvangsauktion over klagerens ejendom, og ved brev af 27. oktober 2017 indkaldte fogedretten til tvangsauktion den 21. november 2017. Brevet blev sendt til klagerens e-Boks.
Realkreditinstituttet har oplyst, at tvangsauktionen blev annonceret i Statstidende. Klageren har oplyst, at han ikke blev gjort bekendt med tvangsauktionen.
Den 21. november 2017 blev klagerens ejendom solgt på tvangsauktion til 900.000 kr. Klageren var ikke til stede ved tvangsauktionen.
Af udskrift fra retsbogen af 21. november 2017 fremgår blandt andet, at fogeden bemærkede, at der var sket korrekt indkaldelse til auktionen.
Efter tvangsauktionen betalte banken garantien på 279.000 kr., konto -532, til realkreditinstituttet.
Ved brev af 5. december 2017 opgjorde realkreditinstituttet sit krav mod klageren til 21.726,70 kr. efter modtagelsen af garantien fra banken. Kravet var forfaldet til øjeblikkelig betaling, og der blev beregnet en rente på 18 % p.a. fra auktionsdagen og indtil betaling. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, hvad angår vejnavn og lejlighedsnummer, men med angivelse af et andet bynavn end det, der fremgår af CPR-registret.
Klageren har oplyst, at han ikke modtog brevet, og at han ikke på noget tidspunkt har boet på den adresse, som brevet blev sendt til. Realkreditinstituttet har oplyst, at den sendte breve til klagerens anmeldte adresse i CPR-registret.
Ved brev af 14. december 2017 opgjorde banken sit krav mod klageren efter tvangsauktionen til i alt 1.016.162,87 kr. inklusive renter. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, dog uden angivelse af ”Spanien”.
I november 2018 overdrog banken klagerens gæld på 279.000 kr. på konto -532 samt hans gæld på 685.333,92 kr. på konti -639 og -024 til en virksomhed, A, til eje.
A anvendte inkassovirksomhed B til at inddrive gælden, hvilket B meddelte klageren ved to breve af 9. november 2018:
”…
Vi skal hermed oplyse om, at din gæld til [A] fremover vil blive håndteret af [B]. Gælden er kr. 279.000 plus endnu ikke tilskrevne renter.
[B] inkasserer kravet på vegne af [A], som har fået overdraget gælden af Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland. Både [B] og [A] er en del af det norske selskab [XX].
…”
Og:
”…
Vi skal hermed oplyse om, at din gæld til [A] fremover vil blive håndteret af inkassofirmaet [B]. Gælden er kr. 685.333,92 plus endnu ikke tilskrevne renter.
…”
Brevene blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, dog uden angivelse af ”Spanien”. Klageren har oplyst, at han ikke modtog brevene fra B.
Banken har oplyst, at klagerens gæld vedrørende konti -031, -361 og -758 blev eftergivet på grund af gældens størrelse. Banken har ikke længere dokumentation for eftergivelsen, da sagerne blev afsluttet i forbindelse med salget af de øvrige krav til A. Klageren har oplyst, at han hverken var bekendt med en gæld, størrelsen heraf eller eftergivelsen.
Ved brev af 27. september 2019 meddelte realkreditinstituttet til klageren, at instituttets fordring mod ham fremover ville blive håndteret af inkassovirksomhed C. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret.
Den 10. oktober 2019 ringede klageren til banken, da han var blevet bekendt med tvangsauktionen og ønskede oplysninger om salget og sin gæld.
Ved e-mail samme dag skrev banken blandt andet til klageren, at den ikke kunne ”se det store” omkring tvangsauktionen og gælden til banken, men at banken havde skrevet til sin inkassoafdeling herom.
Ved brev af 24. oktober 2019 opgjorde C klagerens gæld til realkreditinstituttet til i alt 32.031,16 kr. inklusive renter og omkostninger. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, for så vidt angår lejlighedsnummer, by og land, men uden angivelse af gadenavn.
Ved e-mail af 27. oktober 2019 skrev klageren til realkreditinstituttet og anmodede om en opgørelse af gælden, da han ønskede at indgå en afviklingsordning. Realkreditinstituttet svarede, at sagen var overgivet til inddrivelse hos C.
Ved e-mail af 28. oktober 2019 skrev klageren til C og anmodede om at blive kontaktet. Klageren har oplyst, at C ikke svarede på hans henvendelse.
Ved brev af 7. november 2019 rykkede C klageren for betaling af gælden, der blev opgjort til 32.197,80 kr. inklusive renter og omkostninger. Brevet blev sendt til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, for så vidt angår lejlighedsnummer, by og land, men uden angivelse af gadenavn.
Realkreditinstituttet har oplyst, at C sendte et rykkerbrev til klageren den 19. november 2019. Brevet er ikke fremlagt i sagen.
Ved e-mail af 19. november 2019 besvarede C klagerens henvendelse og oplyste, at gælden kunne opgøres til 32.351,62 kr., og at C gerne ville høre fra ham omkring hans afviklingsmuligheder. Klageren svarede samme dag og spurgte, om det opgjorte beløb var til fuld og endelig afgørelse på hans mellemværende med banken og realkreditinstituttet.
Ved e-mail af 21. november 2019 svarede C, at C kun var bekendt med den fordring, der var blevet overdraget til C.
På et ikke oplyst tidspunkt i perioden november 2019 til januar 2022 flyttede klageren tilbage til Danmark.
Ved brev af 17. januar 2022 rykkede C klageren for hans betaling af gælden, der blev opgjort til 37.951,42 kr. inklusive renter og omkostninger. Brevet blev sendt til klagerens danske adresse.
Ved inkassobrev af 24. januar 2022 opgjorde B klagerens gæld til A til i alt 1.078.148,87 kr. inklusive renter. Klageren har oplyst, at han modtog brevet.
Klageren kontaktede B telefonisk, hvorefter han og B korresponderede videre via e-mails. Klageren skrev blandt andet, at han ville søge gældssanering, at han ikke havde hørt ”fra Nordea eller retten” efter tvangsauktionen, og at han ikke havde modtaget en samlet gældsopgørelse. B skrev blandt andet, at gældsinddrivelsen ikke ville blive sat i bero, før den fik en anmeldelse om gældssanering fra skifteretten.
Ved brev af 31. januar 2022 rykkede C igen for klagerens betaling af gælden, der blev opgjort til 37.974,52 kr. inklusive renter og omkostninger.
I februar 2022 korresponderede klageren og C om en eventuel afviklingsordning.
Ved brev af 24. marts 2022 varslede C klageren om retslig behandling af hans gæld til realkreditinstituttet. Gælden blev opgjort til 38.043,13 kr. inklusive renter og omkostninger.
Ved e-mail af 21. juni 2022 skrev B blandt andet til klageren, at hans gæld til A nu udgjorde 1.597.544,54 kr. inklusive renter, men at A var indstillet på at lukke sagen til fuld og endelig afgørelse mod en engangsbetaling på 245.000 kr.
Ved brev af 3. august 2022 sendte C udlægsbegæring til fogedretten for klagerens gæld til realkreditinstituttet opgjort til 38.028,50 kr. inklusive renter og omkostninger, og ved brev af 5. oktober 2022 indkaldte fogedretten klageren til et møde herom.
Klageren har oplyst, at han først den 5. oktober 2022 fik oplyst auktionsprisen for sin ejendom. Oplysningen fik han fra fogedretten og hverken fra banken, realkreditinstituttet, B eller C.
Den 20. oktober 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
I sagen er der fremlagt en opgørelse, hvoraf fremgår, at klagerens gæld pr. 29. november 2022 til realkreditinstituttet udgjorde 40.650,84 kr. Det fremgår af opgørelsen, at der er taget højde for forældede renter.
Ved brev af 28. juni 2023 meddelte C, at den midlertidigt udsatte inddrivelsen af klagerens gæld til realkreditinstituttet, da realkreditinstituttet undersøgte mulige fejlkilder i sit gældsinddrivelsessystem.
Ved brev af samme dag til klageren meddelte fogedretten, at realkreditinstituttet havde tilbagekaldt sagen mod ham.
Ved brev af 16. november 2023 til klageren meddelte C, at hans gæld til realkreditinstituttet kunne være indberettet forkert til Skattestyrelsen, og ved brev af 29. november 2023 til klageren meddelte B, at hans sag ville blive gennemgået på ny, da banken havde konstateret fejlkilder i sit gældsinddrivelsessystem.
Banken og realkreditinstituttet har oplyst til Ankenævnet, at opgørelsen af klagerens gæld ikke er fejlbehæftet eller indberettet forkert til Skattestyrelsen.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark og Nordea Kredit skal eftergive hans gæld.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Nordea Kredit har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hverken banken, realkreditinstituttet eller deres inkassopartnere rettidigt har opfyldt deres oplysningspligt, da han stadig ikke har modtaget en endelig opgørelse over den samlede gæld til banken og realkreditinstituttet efter tvangsauktionen i 2017. Da det tilsyneladende ikke har været muligt at lave et enkelt A4-ark med en slutopgørelse, hvoraf hans samlede gæld til banken og realkreditinstituttet fremgår, bør sagen lukkes til fuld og endelig afgørelse.
Da han i oktober 2019 blev bekendt med tvangsauktionen, begyndte han en flerårig rejse blot for at få oplyst, hvad ejendommen blev solgt til, og hvad hans endelige gæld til banken og realkreditinstituttet blev opgjort til. I 2019 havde han økonomisk mulighed for at betale sin gæld og få sagen ud af verden, hvilket han ikke har i dag.
Han henvendte sig til banken i oktober 2019 for at få oplysning om tvangsauktionen og gældens størrelse. Banken skrev, at den ikke kunne se det store på tvangsauktionen eller hans gæld til banken, og at han ville blive kontaktet af inkassoafdelingen, hvilket dog ikke skete. Banken bekræftede således, at han ingen gæld havde til banken, da det i givet fald ville figurere i bankens regnskab for 2017 og 2018.
Breve af 5. december 2017, 9. november 2018, 24. oktober 2019 og 7. november 2019 blev sendt med almindelig post. B og C kunne have sikret sig, at brevene kom frem til ham ved at sende dem som anbefalede breve. Banken og realkreditinstituttet var bekendt med, at brevene blev sendt uåbnede retur, men alligevel blev de ikke forsøgt sendt anbefalet. Banken og realkreditinstituttet var således bekendt med, at han ikke fik den nødvendige information.
Banken, realkreditinstituttet, B og C handlede hverken dygtigt eller rettidigt, idet de ikke skrev til ham i e-Boks eller til hans e-mailadresse, selvom banken og realkreditinstituttet kendte hans e-mailadresse. Hans indtryk er, at de faktisk ikke ønskede at gøre forløbet simpelt eller forståeligt for ham, som de er forpligtede til.
Realkreditinstituttet har ikke forholdt sig til det faktum, at instituttets brev af 5. december 2017 blev sendt som et almindeligt brev til en forkert adresse i Spanien, hvor han aldrig har boet, og som aldrig har fremgået af CPR-registret.
Realkreditinstituttet tog ikke notits af, at fogedretten flere gange inden tvangsauktionen påpegede, at han ikke havde bekræftet at have modtaget indkaldelse og rekvisition, og at han derfor ikke kunne antages at være bekendt med retsmødet. Først i 2019 fik han læst, hvad fogedretten sendte til ham i hans e-Boks i 2017. Inden da benyttede han sig ikke af e-Boks.
Banken har anført, at hans engagement vedrørende konti -031, -361 og -758 blev eftergivet grundet størrelsen af kravene, men banken oplyser ikke størrelsen af kravene. Det er første gang, at han er blevet oplyst om, at banken har eftergivet et krav.
Ved e-mail af 21. juni 2022 skrev B, at hans gæld til A var opgjort til 1.597.544,54 kr., og at deres klient havde givet mulighed for at lukke sagen mod en engangsbetaling. Han ønsker at få oplyst, om klienten var banken, og i bekræftende fald, hvorfor han ikke blev oplyst om dette.
Fra den 24. januar 2022 til den 21. juni 2022 voksede hans gæld til banken/A tilsyneladende med 519.395,67 kr. fra 1.078.148,87 kr. til 1.597.554,54 kr. Lægges de 1.597.554,54 kr. sammen med auktionsprisen på 900.000 kr. bliver det samlet 2.497.544,54 kr.
Nordea Danmark har anført, at spørgsmålet om A’s opgørelse af klagerens gæld ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men derimod et mellemværende mellem klageren og A. En stillingtagen hertil er således ikke omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Klageren henvises til at rette henvendelse til B for at få gældens størrelse oplyst. B inddriver gælden på vegne af A, der fik overdraget kravet mod klageren fra banken i november 2018. Der er ikke tale om et partnerskab mellem banken og B.
Banken sendte breve til klagerens anmeldte adresse i CPR-registret. Det er klagerens ansvar at meddele sin nye adresse til folkeregistret, hvorfor banken ikke kan gøres ansvarlig for, at klageren ikke modtager sin post.
Danske myndigheder modtager ikke automatisk besked om flytninger i udlandet fra udenlandske myndigheder. Klageren er selv forpligtet til at give besked, hvis han flytter til en ny adresse i udlandet og ønsker sin udlandsadresse registreret i CPR.
Banken har givet klageren indsigt i alle de breve, som banken har fremsendt til ham.
Nordea Kredit har anført, at realkreditinstituttets tilgodehavende på 21.726,70 kr. i 2019 blev overdraget til inddrivelse hos C. Af brevene fra C til klageren fremgår realkreditinstituttets tilgodehavende efter tvangsauktionen samt øvrige påløbne omkostninger, herunder morarenter.
Realkreditinstituttet sendte breve til klagerens anmeldte adresse i CPR. Det var klagerens ansvar at meddele sin nye adresse til folkeregisteret, og realkreditinstituttet kan derfor ikke gøres ansvarlig for, at han ikke modtog sin post.
Da det ikke var muligt at få kontakt med klageren, skete indkaldelsen til tvangsauktionen via Statstidende. Muligheden for indkaldelse via Statstidende er netop forbeholdt situationer som denne, og indkaldelse af klageren skete derfor på korrekt vis.
Realkreditinstituttet er ikke part i det resterende mellemværende efter tvangsauktionen mellem klageren og banken, og realkreditinstituttet kan derfor ikke redegøre for inddrivelsen og den løbende opgørelse af denne del af klagerens gæld.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde fire konti -361, -758, -024 og -031.
I 2009 optog klageren et realkreditlån på 1.188.000 kr. i Nordea Kredit med pant i sin ejendom. Banken stillede en garanti på 279.000 kr. over for realkreditinstituttet.
I 2015 flyttede klageren til Spanien.
Banken har oplyst, at klageren den 22. juni 2016 fik oprettet en konto -639 med et lån på 200.000 kr.
Den 11. maj 2017 opsagde banken klagerens engagement på grund af restancer. Brevet blev sendt til klagerens adresse i Spanien i henhold til CPR-registret.
På grund af restancer til realkreditinstituttet foretog fogedretten i juli 2017 udlæg i klagerens ejendom. Retsbog og kærevejledning blev sendt til klagerens e-Boks. Udlæg og tvangsauktion over klagerens ejendom blev forkyndt i Statstidende, og i november 2017 blev klagerens ejendom solgt på tvangsauktion for 900.000 kr. Klageren var ikke til stede. Banken betalte herefter garantien, konto -532, til realkreditinstituttet.
I december 2017 opgjorde banken og realkreditinstituttet deres krav mod klageren til henholdsvis 1.016.162,87 kr. og 21.726,70 kr. Realkreditinstituttet sendte sit brev til en adresse, der afveg fra CPR-registret. Banken sendte sit brev til klagerens adresse i henhold til CPR-registret, dog uden angivelse af ”Spanien”.
Banken eftergav klagerens gæld vedrørende konti -031, -361 og -758, og i november 2018 overdrog banken klagerens gæld på konti -532, -639 og -024 til en virksomhed A til eje. A anvendte inkassovirksomhed B til at inddrive gælden, hvilket klageren blev oplyst om ved breve af 9. november 2018.
I oktober 2019 overdrog realkreditinstituttet sit krav mod klageren til inddrivelse hos inkassovirksomhed C, der rykkede klageren for betaling ved flere lejligheder i 2019. I efteråret 2022 sendte C sagen i fogedretten. Den blev senere tilbagekaldt.
Vedrørende Nordea Danmark:
Ankenævnet finder det godtgjort, at Nordea Danmark i november 2018 overdrog klagerens gæld til banken på konti -532, -639 og -024 til A til eje, hvorved der skete et kreditorskifte.
Ankenævnet bemærker, at banken inden kreditorskiftet sendte brev af 11. maj 2017 med opsigelsen af klagerens engagement til klagerens adresse i henhold til CPR-registret. Der er derfor en formodning for, at klageren modtog dette brev. Tvangsauktionen over klagerens ejendom blev endvidere annonceret i Statstidende, hvorfor klageren var eller burde have været bekendt med tvangsauktionen og bankens efterfølgende betaling af garantien til Nordea Kredit. Klageren var eller burde således have været bekendt med sin gæld til banken inden bankens overdragelsen af kravet til A. Ankenævnet finder dermed på det foreliggende grundlag, at banken ikke handlede ansvarspådragende inden eller i forbindelse med kreditorskiftet. Det bemærkes i den forbindelse, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af bankens krav mod klageren inden kreditorskiftet.
Ankenævnet finder, at spørgsmålet om A’s opgørelse og inddrivelse af kravet efter kreditorskiftet ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men derimod et mellemværende mellem klageren og A. En stillingtagen hertil er ikke omfattet af Ankenævnets kompetence, og Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnet kan ikke behandle forholdet vedrørende overdragelse af kravet fra banken til A, idet spørgsmål om bankens overholdelse af de finansielle love hører under den tilsynsmyndighed, som banken var/er underlagt. Banken var på tidspunktet for overdragelsen af kravet under tilsyn af det svenske Finanstilsyn og blev pr. 1. oktober 2018 en filial af en finsk bank og er nu under tilsyn af Finansinspektionen i Finland og Den Europæiske Centralbank (ECB). Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen over overdragelsen af kravet, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.
Vedrørende Nordea Kredit:
Ankenævnet bemærker, at Nordea Kredits krav mod klageren er omfattet af den tiårige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Kravet er derfor ikke forældet.
Renter af realkreditinstituttets krav mod klageren er omfattet af den treårige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3. Ankenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at C har opgjort realkreditinstituttets krav mod klageren i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af realkreditinstituttets krav mod klageren.
Ankenævnet finder, at den forløbne tid siden tvangsauktionen i 2017 samt den omstændighed, at realkreditinstituttets brev af 5. december 2017 blev sendt til en anden by end angivet i CPR-registret, ikke i sig selv kan begrunde, at realkreditinstituttets krav skulle være fortabt ved passivitet. Ankenævnet bemærker, at C på vegne af realkreditinstituttet sendte breve til klageren vedrørende kravet i 2019 og i 2022. Ankenævnet finder endvidere ikke, at realkreditinstituttet har bibragt klageren en berettiget forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.
Ankenævnet finder, at der ikke er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at realkreditinstituttet skal tilpligtes helt eller delvist at eftergive klagerens gæld.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen mod realkreditinstituttet.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Nordea Danmark.
Klageren får ikke medhold i klagen over Nordea Kredit.