Indsigelse mod modregning i indestående på konto med to kontohavere for den ene kontohavers gæld. Gensidighed.

Sagsnummer:259/2018
Dato:18-12-2018
Ankenævn:Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Troels Hauer Holmberg, Søren Geckler
Klageemne:Modregning - øvrige spørgsmål
Modregning - flere kontohavere
Ledetekst:Indsigelse mod modregning i indestående på konto med to kontohavere for den ene kontohavers gæld. Gensidighed.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i indestående på konto med to kontohavere for den ene kontohavers gæld. Gensidighed.

Sagens omstændigheder

I marts 1987 underskrev klageren og M et tillæg til gældsbrev -909 til Bikuben (nu Danske Bank) på oprindelig 87.000 kr., hvorved de overtog gælden ifølge gældsbrevet fra de tidligere debitorer. På daværende tidspunkt udgjorde restgælden 85.828,58 kr.

Lån -909 blev efterfølgende misligholdt, og klageren og M gav i oktober 1992 og i januar 1994 møde i fogedretten. Under mødet i januar 1994 afgav de begge insolvenserklæring. Banken har fremlagt kontoudskrifter for lånet for 1992 og en fogedbegæring af 4. september 1992, som indeholdt en samlet opgørelse af gælden til banken (i alt to lån), herunder lån -909 med en restgæld på 81.629,01 kr. Fogedbegæringen blev påtegnet af fogedretten i såvel 1992 som 1994.

Banken fremsendte løbende årsoversigter til klageren til den adresse, som klageren var tilmeldt ifølge folkeregisteret. Banken har fremlagt årsoversigter for 2001 til 2006, hvor gælden vedrørende ovennævnte lån var opgjort til 87.481,22 kr. og anført som ”Misligholdt fordring”. Endvidere fremgik heraf, at ”Saldoen skal eventuelt reguleres for skyldige påløbne, men ikke betalte renter samt for eventuelle omkostninger.”

Banken har om sin procedure for afsendelse af årsoversigter og registrering af returnerede breve oplyst, at årsoversigterne dannes automatisk i bankens it-system og udsendes fra en central enhed i banken. Årsoversigterne bliver automatisk gemt i kundens digitale kundemappe. Når banken modtager et brev retur, søger bankens postafdeling oplysning om adressen i CPR-registret og sender brevene til en eventuel ny adresse. Hvis det ikke er muligt at finde en ny adresse, eller brevet kommer retur, markeres brevet med et ”R” i bankens it-system, hvilket betyder, at brevet ikke er modtaget af adressaten.

Ingen af de fremsendte årsoveroversigter blev returneret til banken med angivelse af, at modtagelse var nægtet, eller med angivelse af, at klageren var ubekendt på den pågældende adresse.

Den 20. oktober 2014 modregnede banken 30.000 kr. i saldoen på konto -039, der var ejet af klageren i fællesskab med hendes nuværende ægtefælle/samlever, P.  Saldoen var 71.368,09 kr. før banken modregnede, og 41.368,09 kr. efter modregningen var gennemført. Dagen efter modregningen blev der overført 40.000 kr. til en konto, som banken har oplyst tilhørte P alene.

ed et brev af 20. oktober 2014 orienterede banken klageren om modregningen, herunder om hvorledes den havde opgjort gælden vedrørende lånet inden modregningen.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, punkt 12, der var gældende på modregningstidspunktet, fremgik blandt andet:

”Har banken et beløb til gode hos dig, som skulle være betalt, kan vi modregne i dit indestående i banken eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos banken. Modregning kan også ske i konti med stående ordrer eller med automatiske betalingsordrer. Det gælder også budgetkonti.

Banken modregner ikke i løn eller andre ydelser fra det offentlige m.v. – i det omfang disse kun dækker almindelige leveomkostninger. Vi modregner heller ikke i indeståender på konti, der efter lovgivningen eller efter særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.”

Den 31. december 2015 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvori hun anerkendte at skylde banken en hovedstol på 52.533,72 samt tre års forfaldne renter heraf, i alt 63.852,51 kr.

I marts 2018 gjorde klageren over for banken indsigelse mod modregningen.

Banken fastholdt modregningen.

Den 27. august 2018 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den under sagen har konstateret, at det frivillige forlig tog udgangspunkt i en hovedstol, der var for høj. Hovedstolen på lånet udgjorde 78.374,11 kr. i henhold til kontoudskrift af den 31. december 1992, og efter fradrag af modregning i overskydende skat den 7. april 2014 på 2.710 kr., og efter fradrag for modregning i 30.000 kr. fra konto -039 den 20. oktober 2014, udgjorde hovestolen 45.664,11 kr.

Gælden vedrørende lånet udgjorde herefter 51.933,18 kr. pr. den 29. august 2018 opgjort som en hovedstol på 45.664,11 kr. samt tre års forfaldne renter på 6.269,07 kr. (rente p.t. 5 % p.a.).

Parternes påstande

Den 27. august 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 30.000 kr. til konto -039.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens modregning var uberettiget. Banken modregnede et beløb fra en budgetkonto, som ikke tilhørte hende, men tilhørte hendes mand og hende i fællesskab.

Da hun underskrev det frivillige forlig, var hun ikke bekendt med bankens ulovlige handling.

Danske Bank har anført, at klageren sammen med M overtog gælden til banken i marts 1987 og ved den lejlighed underskrev et tillæg til gældsbrev -909 og anerkendte, at hun på dette tidspunkt skyldte 85.828,58 kr.

Klageren gav i oktober 1992 og i januar 1994 møde i fogedretten og afgav under mødet i januar 1994 insolvenserklæring.

Banken har løbende sendt påmindelser i form af årsoversigter til klageren, og årsoversigterne er ikke modtaget retur.

Årsoversigten pr. 31. december 2006 afbrød forældelsen efter DL 5-14-4, jf. forældelseslovens § 30, stk. 3. Gælden blev derfor tidligst forældet pr. 31. december 2016, og gælden var derfor ikke forældet ved bankens modregning pr. 20. oktober 2014.

Klageren har ikke gjort indsigelse mod gælden til banken, men anerkendte tværtimod gældsforholdet i december 2015 ved underskrift af et frivilligt forlig.

Banken var berettiget til at modregne 30.000 kr. af klagerens gæld i saldoen på konto -039, som var ejet i fællesskab med P, eftersom banken alene modregnede i under halvdelen af saldoen på konto -039.

P har ikke gjort indsigelse mod bankens modregning og har ikke gjort gældende, at kontoen ikke var ejet i lige sameje mellem ham og klageren.

Et eventuelt krav, som klageren måtte gøre gældende i relation til modregningen, er forældet, da der er forløbet mere end tre år fra modregningstidspunktet.

Ankenævnets bemærkninger

I marts 1987 underskrev klageren og M et tillæg til gældsbrev -909, hvorved de anerkendte, at de skyldte banken 85.828,58 kr. Sagen blev efterfølgende sendt i fogedretten, og klageren gav møde i fogedretten i oktober 1992 og i januar 1994. På mødet i januar 1994 afgav hun insolvenserklæring.

Den 20. oktober 2014 modregnede banken 30.000 kr. på en konto tilhørende klageren og P til dækning af klagerens gæld vedrørende lånet.

I relation til forældelse bemærker Ankenævnet, at hovedstolen vedrørende lånet var omfattet af den dagældende 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før den nugældende forældelseslov trådte i kraft den 1. januar 2008, havde virkning som afbrydelse efter den nugældende forældelseslov.

Banken sendte løbende årsoversigter til klageren. Banken har fremlagt årsoversigter for 2001 til 2006, der viste en misligholdt fordring på 87.481,22 kr. Ankenævnet finder, at forældelsesfristen vedrørende hovedstolen løbende var blevet afbrudt efter de dagældende bestemmelser, senest ved årsopgørelsen for 2006, som klageren må antages at have modtaget i januar 2007.

Efter den nugældende forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, er forældelsesfristen for hovedstolen 10 år, mens forældelsesfristen for renter er tre år. Ankenævnet finder ikke, at hovedstolen på 78.374,11 kr. samt tre års forfaldne renter var forældet på tidspunktet for bankens modregning.

Efter det oplyste tilhørte indeståendet på konto -039 på 71.368,09 kr. ikke den anden kontohaver, P, alene. Ankenævnet lægger til grund, at indeståendet tilhørte klageren og P i lige sameje. Banken modregnede i under halvdelen af indeståendet, og dagen efter blev hovedparten af restindeståendet overført til en konto tilhørende P. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at modregningen kan tilsidesættes som følge af, at kontoen var ejet af to kontohavere.

Ankenævnet finder, at da banken havde et forfaldent, retskraftigt krav mod klageren, der oversteg 30.000 kr., var banken berettiget til at foretage modregning for dette beløb.

Klageren underskrev i december 2015 et frivilligt forlig, hvori klageren anerkendte restgælden over for banken. 

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den har konstateret, at det frivillige forlig tog udgangspunkt i en hovedstol, der var for høj, og har som følge heraf nedsat hovedstolen og restgælden i henhold til det frivillige forlig.

Ankenævnet bemærker yderligere, at det af klageren fremsatte krav mod banken under alle omstændigheder må anses for forældet på nuværende tidspunkt, idet klagen blev indgivet til Ankenævnet mere end tre år efter modregningstidspunktet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.