Ændring af refinansieringsprofil. Rådgiveransvar.

Sagsnummer:21212181/2013
Dato:12-08-2013
Ankenævn:
Klageemne:Refinansiering - profil
Rådgivning - ansvar
Ledetekst:Ændring af refinansieringsprofil. Rådgiveransvar.
Indklagede:BRFkredit a/s
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

21212181
Ændring af refinansieringsprofil. Rådgiveransvar
Klageren havde i sin ejendom et kortrentelån F1 til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet orienterede i september 2010 klageren om den forestående refinansiering, herunder om muligheden for at låse renten for en længere periode samt for at kurssikre. Instituttet bekræftede i oktober 2010 at der var indgået en aftale om rentetilpasning til et F5 lån. Også heri var kurssikringsmuligheden nævnt. Kurserne faldt frem til refinansieringen pr. 1. januar 2011 med deraf følgende højere renter på lånet. Klageren henvendte sig efterfølgende først til sin rådgiver og dernæst til instituttet, idet klageren anførte, at det var blevet aftalt, at renten skulle låses.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle ændre hendes lån til et F1 lån uden omkostninger for hende. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet i Nævnet kunne ikke med sikkerhed afgøre, hvori den mundtlige del af rådgivningen havde bestået, herunder om der i det mundtlige aftaleforløb var givet klageren den fornødne og relevante rådgivning om kurssikring. Flertallet fandt det dog ikke optimalt, at der ikke tydeligere var gjort opmærksom på muligheden for og konsekvensen af at undlade kurssikring. Der var imidlertid i det skriftlige materiale givet klageren oplysninger om kurssikring, dels i refinansieringsadviset fra september 2010, hvoraf det fremgik, at der var kursusikkerhed, og at renten kunne låses, ligesom det fremgik af bekræftelsen af profilændringen fra oktober 2010, at der var en sådan mulighed. Det fremgik endvidere af bekræftelsen af profilændringen, at beregningerne var baseret på de aktuelle renter, og at der skulle refinansieres. Flertallet fandt på den baggrund, at instituttet skulle frifindes. Mindretallet fandt, at der i lyset af instituttets forventninger om en stigende rente burde være givet klageren en klarere rådgivning om kurssikring. I refinansieringsadviset af 14. september 2010 og det medfølgende informationsblad blev der opereret med formuleringen at ”låse renten fast” ved skift til F3 eller F5. Formuleringen var efter mindretallets opfattelse så tvetydig, at det kunne have givet klageren en forventning om, at renten ved hendes valg af F3 eller F5 herefter ikke kunne ændre sig før efter henholdsvis 3 eller 5 år. Mindretallet fandt, at der var tale om så alvorlig en fejl, at instituttet burde yde klageren en kompensation, og stemte for at give klageren medhold. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev som følge heraf frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 12. august 2013



JOURNAL NR.: 2012-01-12-181-B


INSTITUT: BRFkredit A/S


KLAGEEMNE: Ændring af refinansieringsprofil. Rådgiveransvar.

DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 19. april 2013
Den 18. juni 2013

SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Jacob Elverum
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom et kortrentelån F1 til det indklagede realkreditinstitut. Lånet blev pr. 1. januar 2010 refinansieret som følger:

”Betalingsvilkår for lån i ejendommen …
Dit lån er rentetilpasset den 01.01.2010 med en 1-årig fastrenteperiode.

Obl.rente i % Papirnavn Fondskode Solgte obligationer Kurs Kursværdi
_______________________________________________________________________________

2,00 … … 1.871.476,33 100,215 1.875.500,00
_______________________________________________________________________________

I alt 1.875.500,00
_______________________________________________________________________________

Den årlige renteprocent er 1,78116

Kursen pr. 1. januar 2010 er beregnet med udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af de kurser, der er opnået ved salg af de relevante obligationer.

Betalingsplan:
_______________________________________________________________________________

Termin/år Ydelse før Ydelse efter Renter og Afdrag Restgæld, Sum af udskudte
skat, kr. skat, kr. bidrag, kr. kr. kr. afdrag, kr.

03.2010* 10.930,22 7.084,96 10.930,22 0,00 1.875.500,00 37.132,16
06.2010* 10.930,22 7.084,96 10.930,22 0,00 1.875.500,00 49.407,57
09.2010* 10.930,22 7.084,96 10.930,22 0,00 1.875.500,00 61.737,64
12.2010* 10.930,22 7.084,96 10.930,22 0,00 1.875.500,00 74.122,62

*Lånet er afdragsfrit i disse perioder.

Om afdragsfrihed er aftalt:

Antal år: 9

Perioder:
03.06.2009 – 31.12.2017

De udskudte afdrag opkræves i forbindelse med den sidste termin.”

Indklagede fremsendte den 14. september 2010 følgende meddelelse til klageren om den forestående refinansiering pr. 1. januar 2011:

”… Du har et lån med variabel rente. Renten på lånet skal tilpasses den 1. januar 2011. Derfor får du lige nu fordel af den historisk lave rente. Men på et tidspunkt vil renten stige, og når den stiger, vil din ”husleje” også stige. Et godt råd er derfor, at du orienterer dig om, hvad en rentestigning vil betyde for din økonomi. Det kan du gøre ved at besøge …(indklagedes hjemmeside)…

Det mest optimale tidspunkt for at ændre på lånet er, når renten skal tilpasses. Derfor er det måske nu, du skal vælge et lån med større sikkerhed for den fremtidige ”husleje”. Der findes flere måder at sikre din økonomi mod rentestigninger i kortere eller længere perioder. På vedlagte oversigt kan du se forskellige muligheder, du kan vælge.

På ”Mine lån” kan du lave konkrete beregninger. Du besøger ”mine lån” via den blå ”Log ind”-boks på …(indklagedes hjemmeside)…

Du skal beslutte dig inden den 30. november 2010
Renten ændrer sig dagligt. Kontakt os derfor hurtigst muligt, hvis du overvejer at låse renten fast. Ønsker du at ændre på lånet ved denne rentetilpasning, kan du gøre det frem til den 30. november 2010. Herefter er det ikke optimalt at ændre på lånet.

Ring til os på …
Vi sidder klar til at rådgive dig alle ugens dage mellem kl. 9 og 21.

Du kan også kontakte finansieringsrådgiveren hos din lokale …(ejendomsmægler)…, som kan rådgive dig om alt i forbindelse med lån i din bolig. Kontakt: …”

Refinansieringsmeddelelsen var vedlagt følgende informationsblad:

”Oversigt over dine muligheder

1. Udnyt det lave renteniveau og lås din rente fast i flere år
Du kan sikre din økonomi mod fremtidige rentestigninger ved at forlænge perioden med fast rente til fx 3 eller 5 år.

Forlænger du perioden med fast rente, kan du samtidig overveje at låse renten fast. Låser du renten fast i fx 3 år lige nu, vil din månedlige ydelse i 2011 stige med 387 kr. efter skat. Du kan også låse renten fast i flere år fx 5 år mod en lidt højere rente.

2. NYHED: Kort Garantilån med 4% renteloft
Du kan også overveje at lægge dit lån om til vores nye lån: ”Kort Garantilån med 4% renteloft”. Du får fortsat den aktuelle lave, variable rente. Samtidig får du et renteloft på 4% indtil 1. oktober 2016. Renteloftet sikrer, at renten ikke overstiger 4% i de næste 6 år.

3. Læg om til 4% fastforrentet lån
Nu, hvor renten er lav, er det en fordel at lægge om til et fastforrentet lån, fordi du låser renten fast på 4% i hele lånets løbetid. Så kender du din ”husleje” og behøver ikke bekymre dig om fremtidige rentestigninger.

Derudover får du den fordel, at obligationskurserne falder, når renten begynder at stige. Så får du mulighed for at reducere din restgæld ved at indfri lånet til en lavere kurs, end du optog det til.

4. Ændre den afdragsfrie periode
Den nuværende afdragsfrie periode slutter den 31. december 2017. Ønsker du at ændre den afdragsfrie periode, skal du undersøge dine muligheder i forbindelse med rentetilpasningen.

5. Foretager du dig intet, fortsætter lånet med fast rente i 1 nyt år
Hvis du ikke gør noget, bliver lånet automatisk rentetilpasset den 1. januar 2011 med fast rente i 1 nyt år, og den nuværende afdragsfrie periode slutter den 31. december 2017. Hvis renten til december – når lånet skal rentetilpasses – er den samme, som renten er i dag, så vil dit lån blive tilpasset til 1,32% i lånerente. Det betyder, at din månedlige ydelse i 2011 vil falde med 466 kr. efter skat. Men da renten ændrer sig dagligt, er det reelt umuligt at forudse, hvad din ydelse bliver i 2011.

Nedenfor kan du se konsekvensen af mulighed 1 og 5.
Ydelse pr.
måned
efter skat Ændring i
ydelse Lånerente Fast rente i

Mulighed 1
Hvis renten låses fast i 3 år lige nu
2.856 kr.
387 kr.
2,16%
3 år
Mulighed 5
Hvis du fortsætter med fast rente i 1 år, og renten til december er den samme som i dag


2.003 kr.


-466 kr.


1,32%


1 år
Dit lån i øjeblikket
Restgæld 31/12 2010: 1.875.500 kr.
Afdragsfrihed frem til 31. december 2017


2.469 kr.





1,78%


1 år
Beregningerne er baseret på obligationskursen den 9. september 2010. Da kurserne ændrer sig dagligt, er beregningen et øjebliksbillede.
Der er omkostninger forbundet med at ændre på lånet.

Få et godt råd
- På …(indklagedes hjemmeside)… kan du beregne, hvad en rentestigning koster dig.
- På ”Mine lån” på …(indklagedes hjemmeside)… kan du lave konkrete beregninger på de forskellige muligheder.
- Ring til os på … alle ugens dage kl. 9 – 12.”

Indklagede fremsendte den 7. oktober 2010 en bekræftelse til klageren vedrørende ændrede lånevilkår på kortrentelånet. Af aftalebekræftelsen fremgår følgende:

”… Vi bekræfter hermed, at vi den 07.10.2010 har indgået følgende aftale om fastrenteperiode på dit lån, hovedstol 1.875.500,00 kr.

Ny status på dit lån:

Fastrenteperiode: 5 år
Dit lån bliver fra 01.01.2011 rentetilpasset hvert 5. år i resten af lånets løbetid …

Betalingsplan vedlægges.



Hvis du i forbindelse med aftalen om ændring af fastrenteperiode også har aftalt sikring af refinansieringskursen, skal du se bort fra den vedlagte betalingsplan, da den ikke tager højde for kurssikringen. Første terminsydelse vil fremgå af bekræftelsen på fastkursaftalen.

Næste rentetilpasning sker i december 2010 med virkning fra 1. januar 2011. Ydelsesforløbet efter 01.01.2011 er beregnet ud fra, at renteniveauet er uændret.”

Af den vedlagte betalingsplan fremgår følgende beløbsangivelser for terminsydelserne i 2010 og 2011:


”Termin/år Ydelse før Ydelse efter Renter og Afdrag Restgæld, Sum af udskudte
skat, kr. skat, kr. bidrag, kr. kr. kr. afdrag, kr.

12.2010* 11.427,23 7.407,13 11.427,23 0,00 1.875.500,00 74.122,62
03.2011* 12.970,96 8.407,78 12.970,96 0,00 1.875.500,00 85.960,83
06.2011* 12.970,96 8.407,78 12.970,96 0,00 1.875.500,00 97.861,50
09.2011* 12.970,96 8.407,78 12.970,96 0,00 1.875.500,00 109.824,96

…”

Den 1. januar 2011 fremsendte indklagede meddelelse til klageren om den foretagne rentetilpasning og de deraf afledte betalingsvilkår:

”… Dit lån er rentetilpasset med virkning fra 01.01.2011 med en 5-årig fastrenteperiode.

Den nye årlige rente bliver 3,08360%

Betalinger på lånet i fastrenteperioden står nedenfor.

Betalingsplan:
______________________________________________________________________________
Termin/år Ydelse før Ydelse efter Renter og Afdrag Restgæld, Sum af udskudte
skat, kr. skat, kr. bidrag, kr. kr. kr. afdrag, kr.

03.2011* 17.534,05 11.365,57 17.534,05 0,00 1.875.500,00 84.308,16
06.2011* 17.534,05 11.365,57 17.534,05 0,00 1.875.500,00 94.572,22
09.2011* 17.534,05 11.365,57 17.534,05 0,00 1.875.500,00 104.915,14
12.2011* 17.534,05 11.365,57 17.534,05 0,00 1.875.500,00 115.338,33
_________________________________________________________________

2012* 70.136,20 46.163,64 70.136,20 0,00 1.875.500,00 157.839,74
2013* 70.136,20 46.865,00 70.136,20 0,00 1.875.500,00 201.666,96
2014* 70.136,20 47.566,36 70.136,20 0,00 1.875.500,00 246.861,35
2015* 70.136,20 48.267,72 70.136,20 0,00 1.875.500,00 293.465,54

*Lånet er afdragsfrit i disse perioder …”

Klageren rettede den 31. marts 2011 henvendelse til den finansieringsrådgiver, hun havde drøftet ændringen af refinansieringsprofilen med. Finansieringsrådgiveren var ansat i et ejendomsmæglerfirma, som på tidspunktet for låneoptagelsen fungerede som autoriseret låneformidler for indklagede. Af brevet fremgår følgende:

”… Som jeg sagde på tlf., synes jeg, at jeg har fået en dårlig behandling og et dårligt lån, set ud fra hvad vi 2 aftalte i begyndelsen af oktober 2010, og også set ud fra den betalingsplan, jeg fik tilsendt, udskrevet d. 4/10-10. Der blev jo aftalt, at låse lånet (el. hvad det hedder!) da vi aftalte lånet, gr. den ustabilitet, markedet havde dengang!

Hvad kan gøres?

Jeg synes, at 5.000 kr. mere i kvartalet ved at gå fra F1 til F5, er for meget en ændring ved en rentetilpasning!”

Finansieringsrådgiveren besvarede den 4. april 2011 klagerens henvendelse ved følgende e-mail:

”Jeg har modtaget dit materiale og jeg har talt med …(indklagede)…, som har oplyst mig om følgende:

Såfremt renten var blevet låst fast på en 5 årig periode den 7. oktober var den landet på ca. 3%, så den ydelse du skal betale ville ikke ændre sig selvom vi havde låst den fast. Det er klart at når du ændrer fra en 1 årig til en 5 årig vil renten selvfølgelig stige. Den 1 årige er faktisk på vej op nu og dem der fik refinansieret i den 1. april fik en rente der hedder 2,45%. Du har en rente på 3,08360 % fast i 5 år. Du betaler ”kun” 70.000 om året for en gæld på kr. 1.875.000,-

Vi kan godt lave et nyt lån til dig, men det kommer til at koste dig på restgælden, den vil stige …”

Klageren rettede sidst på sommeren 2012 henvendelse til indklagede om ændring af refinansieringsprofilen og rykkede pr. e-mail af henholdsvis 12. og 19. september 2012 for svar på sin henvendelse.

Den 15. oktober 2012 fremsendte klageren følgende brev til indklagede:

”… Nu prøver jeg til jeres hovedmail i …(indklagede)…

I august 2012 talte og skrev jeg med …(indklagedes kunderådgiver 1)…, og jeg fik hendes mailadresse, hvortil jeg efter hendes ønske skulle fremsende betalingsplanen for mit lån hos …(indklagede)… Altså den betalingsplan jeg i oktober 2010 sagde – ja – til et F5 lån, som …(finansieringsrådgiveren)… dengang rådede mig til, selvom jeg ikke var særlig begejstret derfor. Hun sagde, at et F5 lån ikke ville blive særlig meget dyrere end mit F1 lån dengang!

Hun fremsendte en betalingsplan d. 7/10-2010 på hvilken jeg så sagde – ja – til lånet, da der ikke var stor forskel på mit daværende F1 lån og hendes tilbudte F5 lån. Jeg gik altså fra et F1 lån, som jeg var godt tilfreds med til et F5 lån, som jeg ikke var særlig lun på, men jeg lod mig overtale.

Betalingsplanen virkede OK, men i januar 2011 kom der ”andre boller på suppen”. Da var ydelsen før skat ændret fra 12.970,96 kr. til 17.534,05 kr. pr. kvartal. Havde jeg fået den plan FØR årsskiftet, havde jeg sagt – NEJ – til F5 lån. Jeg oplever, jeg blev godt og grundigt taget ved næsen af …(indklagede)… Jeg var flere gange i tlf.kontakt og via breve med …(finansieringsrådgiveren)…, men hun meldte ud hver gang, at det bare ville koste mig på restgælden.

Jeg har så kæmpet mig igennem kvartalsbetalingerne med stor utilfredshed. I august 2012 talte jeg med …(låneformidlende ejendomsmægler)… i Haslev, som rådede mig til at kontakte …(indklagedes kunderådgiver 2)… Når …(indklagede)… slår på, at …(indklagede) vil kunderne det bedste og altid gerne vil give en god og kompetent rådgivning og betjening, så synes jeg, at …(indklagede)… skylder at vise mig det.

Jeg er blevet rådet af en økonomisk jurist at sende betalingsplanen fra 7/10-2010 + brevkorrespondancen med …(finansieringsrådgiveren)… til Realkreditankenævnet vedr. mit realkreditlån og den ringe rådgivning, men jeg vil dog hellere have det hele klaret af …(indklagede)… uden involvering af klagenævn.

Jeg vil gerne have jer til at se på mit dårlige lån og give mig et bedre og helst et F1, som jeg havde førhen …”

Indklagede besvarede den 19. november 2012 klagerens henvendelse på følgende måde:

”… I oktober 2010 var det …(indklagedes)… opfattelse, at renteniveauet for en 5-årig fastrenteperiode var meget gunstig, idet spændet mellem en 1-årig og 5-årig fastrenteperiode var meget lille. Det var markedets generelle opfattelse, at der i de kommende år ville ske en rentestigning, hvorfor det var en god ide at sikre sig en lav rente i en længere periode.

Den beregning du fik udleveret den 7. oktober 2010 viser da også, at en 5-årig fastrenteperiode kun var ca. 0,7% højere i rente end en 1-årig fastrenteperiode. På denne baggrund valgte du den 5-årige fastrenteperiode.

Imidlertid fremgår det også af vores beregning, at beregningen er foretaget på baggrund af ”obligationskurserne dags dato”, hvorfor det endelige resultat ville afhænge af kursen på refinansieringstidspunktet. …(Indklagede)… er uden indflydelse på kursudviklingen.

Beklageligvis ændrede kurserne sig i forbindelse med refinansiering ugunstigt, hvilket betød, at renten med en 5-årig fastrenteperiode steg til 3,0836%, hvor renten på baggrund af dagskurserne i oktober var anslået til 2,1104%. Rentestigningen betød, at også din terminsydelse beklageligvis steg, men som nævnt har …(indklagede)… ikke indflydelse herpå.

Dit nuværende lån skal først refinansieres igen pr. 1. januar 2016. Indtil da kan dit lån kun ændres til en 1-årig fastrenteperiode ved at indfri lånet ved opkøb af de til grund for lånet udstedte obligationer. Disse obligationer vil i dag koste ca. 2,175 mio. kr. at opkøbe, hvilket vil betyde, at din restgæld vil stige med ca. 300.000 kr. Samtidig vil det betyde, at din mulighed for afdragsfrihed vil bortfalde, idet lånet ikke vil kunne placeres inden for den lovgivningsmæssige lånegrænse. Din terminsydelse vil således blive højere end den er i dag, uagtet at renten vil være mindre, idet du så ville skulle betale afdrag på lånet.

Idet vi fastholder, at vores rådgivning på baggrund af de på daværende tidspunkt gældende kurser var korrekt, håber vi, at vi hermed har redegjort for sagen …”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at ændre hendes lån til et F1 lån uden omkostninger for hende.


Indklagede påstår frifindelse.

KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at indklagedes kunderådgiver i oktober 2010 overtalte hende til at få et F5 lån i stedet for F1 lån, som hun var vant til. Kunderådgiveren fik hende til at sige ja til sidst, da kunderådgiveren sendte hende en betalingsplan, som viste, at lånet ikke ville være særlig meget dyrere for hende at have end et nyt F1. Så sagde klageren endelig ja.

Klageren hørte intet mere derefter. Men hen i januar 2011 sendte indklagede klageren en betalingsplan for lånet, og det viste sig nu, at lånet var blevet meget dyrere grundet en rentestigning, som klageren ikke på nogen måde blev bekendt med, så klageren kunne have fået det, hun ønskede, nemlig et F1 lån. Klageren ringede igen og igen til indklagede og skrev til kunderådgiveren, men kunderådgiveren mente, at klageren bare skulle være tilfreds.

Med så meget mere at betale hvert kvartal har det medført, at klagerens økonomi er blevet meget stram og uholdbar, og klageren er meget bange for at gå på tvangsauktion med huset.

Klageren har igen og igen forsøgt at få indklagede til at indrømme den dårlige rådgivning i 2010 og lave lånet om til det, klageren ønskede dengang. Klageren har igennem efteråret 2012 igen forsøgt at få indklagede til at gøre noget ved det via mails. Indklagede har givet hende et klart skriftligt afslag på dette. Indklagede mener ikke, at rådgivningen har været dårlig, og at klageren må leve dermed. Derfor har klageren ladet sagen gå videre til Ankenævnet.

Klageren har følgende bemærkninger til indklagedes udtalelse:

Der er korrekt, at klageren i oktober 2010 blev rådet af en boligrådgiver hos indklagede til at ændre sit lån fra et F1 lån til et F5 lån. Det var imod klagerens ønsker, men rådgiveren forklarede klageren, hvor billigt F5 lånet var rentemæssigt, og at der næsten ingen forskel var mellem et F1 og et F5 lån. Rådgiveren sendte klageren en betalingsplan dateret den 7. oktober 2010, hvor klageren kunne se, at der ikke var stor forskel i forhold til, hvad klageren betalte for sit F1 lån. Klageren sagde på den baggrund ja, selv om hun havde været meget imod et F5 lån. Betalingen ville ifølge planen være 12.970,96 kr. pr. kvartal fra 2011.

Klageren hørte intet fra indklagedes rådgiver herefter.

Efter nytår 2011, altså da lånet var igangsat, fik klageren skrivelsen med en meget anderledes betalingsplan, som nu var 17.534,05 kr. pr. kvartal. Indklagede beskriver forløbet, som om klageren blev orienteret i december 2010. Det er bestemt ikke sandt.

Straks herefter havde klageren flere telefoniske samtaler med indklagedes kunderådgiver samt korrespondance, men kunderådgiveren mente, at klageren havde fået et godt lån og burde være tilfreds.

Klageren har bestemt ikke fået nogen fyldestgørende rådgivning, som indklagede anfører i sin udtalelse, tværtimod. Klageren oplever, at hun har fået en meget ringe rådgivning af indklagede, som på baggrund af, at hun var så meget imod et F5 lån i oktober, burde have kontaktet hende senere og fortalt, hvordan det så ud, så hun kunne have ændret til F1 lån, som hun jo ønskede. Klageren føler sig meget dårlig behandlet af indklagede.

Det er på den baggrund, klageren har klaget, og ikke grundet skuffede forventninger i forhold til det fremtidige renteniveau, som indklagede postulerer i udtalelsen. Klageren havde fortalt indklagedes rådgiver, at hun ikke havde råd til store ændringer i sin økonomi, fordi hun gerne ville lægge til side til senere, når afdragsfriheden på lånet er ovre, og at hun også ville betale ned på sit boligkreditlån hos indklagede.

Indklagede anfører, at ”det fremgår klart …, at der skal ske en rentefinansiering, som vil afgøre det fremtidige renteniveau”. Dette fik klageren ikke at vide af boligrådgiveren, hvilket hun bestemt burde, da hun jo egentligt ikke ønskede denne lånetype, men blev overtalt dertil. Klageren fik heller ikke denne viden ved den fremsendte betalingsplan i oktober ”10”, men først efter lånets ikrafttræden. Og det er problemstillingen i sagen: Dårlig og uigennemskuelig rådgivning.

Når klageren fra start ikke ønskede denne lånetype, burde rådgiveren jo nok have forklaret tydeligere om en senere refinansiering samt konsekvenser deraf. Havde klageren fået den viden i oktober 2010, havde hun ikke ændret sit lån til et F5.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede anfører, at klageren i oktober 2010 blev rådgivet omkring sine lån af indklagedes samarbejdspartner i ejendomsmæglerkæden. I den forbindelse blev det foreslået, at klageren skulle ændre sit rentetilpasningslån fra et F1 lån til F5 lån. Renten på et F5 lån var på daværende tidspunkt ca. 2,3 pct., og renteforskellen på F1 og F5 lån var 0,7 pct. Endvidere var det generelt forventningen i markedet, at renten ville begynde at stige.

På baggrund af dialogen med ejendomsmægleren valgte klageren at ændre sit lån fra et F1 lån til et F5 lån. Bekræftelsen herpå var betalingsplan af 7. oktober 2010.

Det fremgår af betalingsplanen, at: ”Næste rentetilpasning sker i december 2010 med virkning fra 1. januar 2011. Ydelsesforløbet efter 01.01.2011 er beregnet ud fra, at renteniveauet er uændret”.

Klageren lægger berettiget meget vægt på brevet fra indklagede af 7. oktober 2010 og den med brevet fremsendte betalingsplan. Det fremgår imidlertid klart af indklagedes brev, at der skal ske en refinansiering, som vil afgøre det fremtidige renteniveau. Klageren kan således ikke have været i tvivl om, at refinansieringen i december 2010 ville være afgørende for hendes fremtidige rentebetalinger, uanset om hun holdt fast i F1 eller F5 lån.

Klageren anfører, at hun i forbindelse med rådgivningsforløbet oplyste til rådgiveren, om at hendes økonom var følsom over for større rentestigninger. I efteråret 2010 var den generelle forventning i markedet, at renterne snart ville stige. Derfor var anbefalingen i markedet, at kunderne udnyttede de gunstige renter til at søge større sikkerhed ved at skifte til længere perioder med fast rente.

Der var således tale om en helt sædvanlig rådgivning, da klageren blev rådet til at ændre sit lån fra et F1 til et F5 lån. Ved refinansieringen i december 2010 steg både F1 og F5 renten. Siden er renterne dog faldet betydeligt, men det kan indklagede ikke gøres ansvarlig for, ligesom indklagede ikke havde mulighed for at forudse det fornyede rentefald.

Ved refinansieringen i december 2010 endte renten på F5 lån på 3,08360 pct., hvilket klageren blev orienteret om.

Klageren anfører, at indklagede først orienterede om rentetilpasningen, efter at lånet var igangsat. Det skal hertil bemærkes, at refinansieringen skete i december 2010, og at orientering blev fremsendt den 1. januar 2011. Det skal understreges, at aftalen om ændring af fastrenteperiode fra 1 til 5 år blev indgået 7. oktober 2010. Det ville derfor ikke være muligt at gå tilbage til F1 lån, selv om indklagede havde orienteret klageren om resultatet af refinansieringen før 1. januar 2011.


ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
at Indklagede er uden ansvar for rentefastsættelsen ved refinansiering af lån,

at Indklagede ikke har tilsikret eller garanteret et særligt renteniveau, men derimod fremhævet, at den fremsendte betalingsplan var beregnet ud fra eksisterende renter,

at klageren ikke har lidt noget erstatningsrelevant tab, men alene har skuffede forventninger i forhold til det fremtidige renteniveau,

at klageren har modtaget fyldestgørende rådgivning i forbindelse med ændring af sit lån, og

at rådgivningen var i tråd med den generelle forventning i markedet.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

På forespørgsel fra Nævnet har indklagede den 29. maj 2013 oplyst følgende om fastkursaftalekursen den 7. oktober 2010:

”… Fastkursaftalen på F5 lånet kunne den 07-10-2010 være indgået til nedenstående aftalekurser, svarende til en lånerente på 2,59696% for perioden 01-01-2011 til 01-01-2016.

ISIN Navn Aftalekurs
DK0009368045 321.E 4% 1-1-2016 106,55
DK0009371502 321.E 2% 1-1-2015 98,55
DK0009371429 321.E 2% 1-1-2014 99,45
DK0009371346 321.E 2% 1-1-2013 100,05
DK0009370538 321.E 2% 1-1-2012 100,10

Bemærk at der er tale om estimat. Grundlagskurserne er spotFKA kurser fra DOMUS den 7-10-2010. SpotFKA kurserne er de samme kurser, som anvendes til beregning af tilbud på fastkursaftaler. Kurserne stilles af Fondshandel, som et bedste bud på hvad vi kan sælge obligationerne til på dagen. DVS. det er ikke udtryk for faktisk handlede priser den 7-10-2010, hvilket vi i øvrigt heller ikke har, da der ikke er registreret handler for alle obligationerne denne dag.

Fastkursaftalen er baseret på følgende:
Afvikling: 07-10-2010
Udbetaling: 01-01-2011
Terminsfradrag baseret på gældende

Lånspecifikationer svarende til …, dvs.
Restløbetid fra udbetaling: 28 år
Rentetilpasning 1. januar
Afdragsfrihed frem til og med 01-01-2018 …”


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

3 medlemmer – Henrik Waaben, Jacob Elverum og Per Englyst – udtaler:

Det er ikke muligt for Nævnet med sikkerhed at afgøre, hvori den mundtlige del af rådgivningen har bestået. Vi finder det dog ikke optimalt, at der ikke tydeligere er gjort opmærksom på muligheden for kurssikring og konsekvensen af at undlade kurssikring.

Det kan endvidere ikke nærmere afdækkes, om der i det mundtlige aftaleforløb er givet klageren den fornødne og relevante rådgivning om kurssikring. Der er imidlertid i det skriftlige materiale givet klageren oplysninger om kurssikring, dels i refinansieringsadviset af den 14. september 2010, hvoraf det fremgår, at der er kursusikkerhed, og at renten kan låses, ligesom dette fremgår af bekræftelsen af profilændringen af 7. oktober 2010, at der er en sådan mulighed. Det fremgår endvidere af bekræftelsen af profilændringen, at beregningerne er baseret på de aktuelle renter, og at der skal refinansieres. Vi finder på baggrund af det skriftlige materiale, at der ikke er grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

2 medlemmer – Bent Olufsen og Morten B. Pedersen – udtaler:

Der burde i lyset af indklagedes forventninger om en stigende rente være givet klageren en klarere rådgivning om kurssikring. I refinansieringsadviset af 14. september 2010 og det medfølgende informationsblad opereres med formuleringen at ”låse renten fast” ved skift til F3 eller F5. Formuleringen er efter vores opfattelse så tvetydig, at det kan have givet klageren en forventning om, at renten ved hendes valg af F3 eller F5 herefter ikke kunne ændre sig før efter henholdsvis 3 eller 5 år. Vi finder, at der er tale om så alvorlig en fejl, at indklagede bør ydes klageren en kompensation, og stemmer derfor for at give klageren medhold.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

b e s t e m m e s

Indklagede, BRFkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen