Indsigelse om fejlagtig indbetaling på garantbeviser i Spar Mors i marts 2008.

Sagsnummer:632/2009
Dato:17-09-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse om fejlagtig indbetaling på garantbeviser i Spar Mors i marts 2008.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om udbetaling af garantikapital for 450.000 kr. i Spar Mors begrundet i påstand om, at beløbet ved en fejl i sparekassen blev indsat på klagernes garantbeviser.

Sagens omstændigheder.

M og H, der begge var garanter i Sparekassen Spar Mors for hver 25.000 kr., henvendte sig den 4. marts 2008 til sparekassen for at få foretaget to overførsler fra M’s g-konto, der samme dag var blevet krediteret 350.000 kr., overført fra et andet pengeinstitut. Saldoen på g-kontoen var før overførslerne ca. 575.000 kr. M’s g-konto blev anvendt af begge ægtefæller, som ikke havde andre konti i sparekassen.

Klagerne har anført, at sparekassen blev instrueret i at overføre 225.000 kr. til en indlånskonto, der skulle tilhøre M og 225.000 kr. til en indlånskonto, der skulle tilhøre H. Dette ønske skyldtes, at M havde drøftet placering af overskydende likviditet med sin revisor, der havde rådet M til at opdele beløbet, så indskydergarantifondens daværende dækning på maksimalt 300.000 kr. dækkede fuldt ud.

Sparekassen overførte den 4. marts 2008 225.000 kr. til M’s garantbevis og 225.000 kr. til H’s garantbevis. Sparekassen har anført, at disse overførsler skete efter M’s instruktion.

Klagerne modtog kvitteringer for de to overførsler, hvor garantbevis-kontonumrene var anført.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank, som dog ikke overtog forpligtelserne over for sparekassens garanter. Sparekassen blev efterfølgende taget under konkursbehandling.

Det fremgår af posteringsoversigter pr. 25. januar 2009, at renterne fra de to garantbevis-konti løbende blev overført til klagernes respektive garantkonti, og at garantbeviskontiene blev nulstillet den 17. november 2008.

Klagerne har anført, at de først blev bekendt med, at ovennævnte beløb var blevet overført til deres garantbevis-konti, da de modtog cirkulæreskrivelse nr. 1 af 18. december 2008 fra advokat Ulrik Jacobsen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 16. juni 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank tilpligtes at betale 225.000 kr. til hver.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ikke ønskede at indskyde yderligere garantikapital i sparekassen, da de netop ønskede at placere deres overskydende likviditet på en sikker måde.

De har ikke instrueret sparekassen om at overføre to beløb til deres garantbeviskonti og har derfor selvfølgelig heller ikke modtaget nogen rådgivning i forbindelse med overførslerne.

Det fremgik ikke klart af overførselskvitteringerne, at de overførte beløb havde status af garantikapital.

Morsø Bank har anført, at Spar Mors havde instrueret sine ansatte i at yde en ordentlig og redelig information til kunder, der ønskede at indskyde garantikapital, og at de herunder skulle informere om garantikapitalens status som ansvarlig kapital samt konsekvensen heraf i tilfælde af sparekassens konkurs.

Det er indklagedes opfattelse, at denne instruks også blev fulgt i tilfælde, hvor eksisterende garanter ønskede at indskyde yderligere garantikapital. Klagerne var som eksisterende garanter i øvrigt fuldt bekendt med garantikapitalens status.

Der er ikke i forbindelse med transaktionerne oprettet nye indlånskonti, ligesom vilkår for sådanne ikke er blevet drøftet med klagerne.

Det må afvises, at sparekassen på eget initiativ og imod en given instruks fra M skulle have overført beløbene til klagernes garantibeviskonti.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at sagen ikke kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

afgørelse:




Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klagegebyret tilbagebetales til klagerne.