Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner på natklub i Polen.

Sagsnummer:348/2018
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kristian Ingemann Peter-sen, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner på natklub i Polen.
Indklagede:Den Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner på natklub i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et Visa/Dankort, der var udstedt af Danske Bank.

I oktober 2018 var klageren på studietur i Polen. I den forbindelse besøgte han en natklub. På natklubben blev der natten til torsdag den 11. oktober 2018 foretaget følgende transaktioner med klagerens Visa/Dankort:

Tid

Beløb i PLN

Beløb i DKK

Status

kl. 01.24

2.604,00

4.532,34

Afvist – Forkert PIN-kode

kl. 01.26

2.604,00

4.600,33/4.532,34*

Gennemført

kl. 01.27

3.949,00

6.976,46/6.873,36*

Gennemført

kl. 02.51

5.859,00

10.350,74/10.197,77*

Gennemført

kl. 02.52

5.270,00

9.172,60

Afvist – Over Max. Beløb

kl. 02.53

3.270,00

5.691,54

Afvist – Over Max. Beløb

kl. 02.54

1.145,00

2.022,80/1.992,91*

Gennemført

kl. 02.55

1.819,00

3.166,03

Afvist – Over Max. Beløb

* Banken har fremlagt transaktionslister, der viser forskellige beløb i DKK.

Banken har oplyst, at der ved alle transaktionerne blev anvendt chip og pinkode, og at transaktioner er korrekt registrerede og bogførte.

Den seneste transaktion før natklubbesøget var en transaktion på 8,55 PLN/14,88 DKK, der blev gennemført som en kontaktløs betaling med chip og underskrift. Banken har oplyst, at transaktionen vedrørte en betaling på en tankstation, der lå cirka 70 km fra natklubben.

Den 12. oktober 2018 kl. 08.12 spærrede klageren kortet via mobilbank. Samme dag underskrev klageren en blanket til banken, hvor han på tro og love gjorde indsigelse mod transaktionerne på henholdsvis 2.604 PLN, 3.949 PLN og 5.859 PLN. Ved afkrydsning af et fortrykt felt anførte klageren, at kortet havde været i hans besiddelse på tidspunkterne for de ikke godkendte transaktioner. Klageren anførte blandt andet:

”…

Var i Polen og ville gå på bar med nogle venner, og da jeg vil hjem, betaler jeg de 2022,80 kr. hvilket jeg ikke ville godkende, men jeg blev tvunget til for, at kunne forlade baren. Hvor efter jeg får det dårligt og kaster op. senere får jeg det bedre, og vælger at gå fra stedet. Onsdag aften 10/11 okt. I dag ser jeg 3 vanvittige beløb, som er trukket fra min konto fra samme sted, som de 2022,80 kr.

Da jeg først i dag ser beløbet, kunne jeg ikke kontakte baren, da den var lukket. Min frygt er at jeg har fået noget i min drink, og de har luret min kode. Og misbrugt mit kort, mens jeg var dårlig. Kastede op i næsten 24 timer efter. En af vennerne blev også presset til at betale dog et mindre beløb

…”

I et skema til banken svarede klageren på yderligere spørgsmål. Af skemaet fremgik blandt andet (fortrykt):

”…

Var du alene eller i selskab med andre?
Jeg var der i selskab med 5 andre drenge, som var med på studieturen.

Hvor var kortet imens?
Kortet lå i min pung i min bæltetaske, som jeg i løbet af hele aftenen havde på mig.

Har kortet på noget tidspunkt været bortkommet?
Hvis ja, hvornår?
Nej, kortet var på intet tidspunkt væk.

Hvordan opbevarer du din pinkode?
Jeg kan huske den i hovedet.

Har andre personer haft adgang til dit kort og din pinkode?
Hvis ja, hvem?

Ingen andre kan min kode.

Har du på noget tidspunkt overdraget kort og pinkode til en anden person?
Hvis ja til hvem?

Nej, jeg har på intet tidspunkt overladt mit kort til nogle.

Havde du kortet på dig under hele besøget?
Hvis nej, hvornår opdagede du, at kortet var forsvundet?

Ja, jeg havde det på mig under hele besøget.

Brugte du på noget tidspunkt andre betalingskort eller kontanter på natklubben?
Hvis ja, angiv typen af kort og kortnumre.

Jeg brugte mit eget kort en gang, som er beløbet på de 2022,80 som jeg følte mig tvunget til, samt jeg var meget bange i situationen. Derfor kan jeg godkende beløb, trods det er langt over hvad jeg brugte. Men de 10.350,74, 4.600,33 og de 6.976,46 kan jeg på ingen måde godkende.

Hvad købte du på natklubben?
Jeg købte et par øl, og så delte vi vodka/juice, som det tyder på jeg betalte, selvom der var betalt for det en gang.

Sluttede andre personer fra natklubben sig til dig eller dit selskab i løbet af aftenen?
Nej, vi var 5 personer sammen hele aftenen, til jeg ville op og betale mine øl, da jeg blev tvunget og følte mig nødsaget til at betale 2022,80, hvilket ikke var tæt på beløbet der var brugt, men jeg følte mig bange og tvunget til at betale dette noget højere beløb.

Hvornår forlod du natklubben?
4.30 ca. forlader jeg natklubben for at tage hjem til mit hotel.

Har du anmeldt hændelsen til politiet?

Jeg har anmeldt hændelsen til politi … siger at det er noget jeg skal snakke med den polske ambassade om … de siger jeg skal henvende mig til min bank.

Andre oplysninger, som kan bruges til at opklare sagen
Min frygt går på at koden til kort må have været afluret eller kopieret, og at de på en måde har taget mit kort, da jeg havde fået det dårligt(som beskrevet i første omgang)Hvor jeg pludselig får det dårligt og kaster op over en længere rum tid, der havde jeg kun fokus på hvor dårligt jeg havde det. (Kastede op omkring 24 timer efter episoden). Der kan også ses på min konto, at jeg aldrig er i byen og bruger penge, ud over det ikke kan lade sig gøre at bruge 21.000+ på at drikke. Samt at jeg står til at flytte hjemmefra pr. 1/12. Det er vanvittigt at jeg skulle have brugt så stort et beløb.

To af de drenge jeg var på natklubben med kan bevidne, at jeg ikke har været så fuld, jeg ikke har vidst hvad jeg har lavet.

…”

Ved en e-mail af 22. oktober 2018 til klageren afslog banken at dække transaktionerne. Banken anførte blandt andet:

”…

Baggrunden for vores konklusion er, at vi ud fra dine oplysninger holdt op mod vores informationer må konstatere, at der er tvivl om de faktuelle omstændigheder. Vi kan konstatere, at chippen på dit personlige betalingskort er læst og den tilhørende pinkode benyttet. Der foreligger derfor ikke tilstrækkeligt grundlag til, at betragte de omhandlede transaktioner som værende gennemført uretmæssigt.

…”

Parternes påstande

Den 30. oktober 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 21.927,53 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans betalingskort er blevet misbrugt, og at banken bør dække tabet, som udgør 21.927,53 kr. (10.350,74+4.600,33+6.976,46=21.927,53).

Da han ville videre efter natklubbesøget, ville han betale for de købte drinks. Han blev da tvunget til at betale et beløb på 2.022,80 kr. Dette voldsomme beløb for et par øl og en flaske vodka til ham og hans venner, valgte han at betale, selvom der aldrig har været købt drikkelse for noget lignende dette beløb. Han følte sig truet og var meget bange i situationen. Hans venner var gået i forvejen, så han stod alene i et fremmed land. Han ville mest af alt bare ud fra stedet, så han så sig tvunget til at betale.

Efter betalingen blev han voldsomt utilpas, og fik et blackout. Han frygtede, at der var kommet noget i hans drink eller lignende. Han kom senere til sig selv, efter at have kastet op i et baglokale i et par timer. Der valgte han så at gå fra stedet.

Dagene efter havde han det så skidt som aldrig før. Der var ikke tale om tømmermænd, da han ikke havde været fuld. Han drikker generelt ikke meget, men det var hans fødselsdag, så det skulle fejres. Hvis han skulle have været så fuld, at han kunne godkende så vanvittige beløb, så ville han ikke have været i stand til at huske og skrive sin pinkode. Hans venner kan bevidne, at han ikke var så fuld, at han ikke vidste, hvad han lavede den aften.

Det kan ses på hans konto, at han næsten aldrig er i byen og drikker, og at han ikke bruger ret mange penge, udover at spare dem op.

Derudover kan det ikke lade sig gøre at drikke alkohol for 21.000 kr., og det er helt vanvittigt at bruge så mange penge i Polen på en bytur.

Han står over for at flytte hjemmefra, så det giver absolut ingen mening, at han skulle bruge så mange af sine optjente penge på en bytur.

Han spærrede kortet straks, da han opdagede misbruget. Da de havde en plan for dagen og kort tid efter skulle fra hotellet til lufthavnen, kunne han ikke nå at foretage politianmeldelse. På grund af chok over situationen tænkte han heller ikke på det. Han gjorde indsigelse over for banken med det samme, da han kom hjem.

Søndag den 14. oktober 2018 henvendte han sig på sin lokale politistation, hvor han blev henvist til at komme igen den følgende dag. Han fik da oplyst, at han skulle kontakte den polske ambassade, som imidlertid henviste ham til banken.

Banken har ikke taget hånd om sagen på fyldestgørende måde.  

Han har erfaret, at der findes andre lignende tilfælde.

Han har taget de forholdsregler han kunne. Før rejsen valgte han således for en sikkerheds skyld at overføre 71.000 kr. fra sin konto, således at der kun indestod 2.262,48 kr., som var det beløb, han højst ville bruge.

Han havde ingen ide om, at det var muligt at hæve så store beløb i udlandet, samt at have et minus 22.017,63 kr.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke er sandsynliggjort, at de omtvistede transaktioner skete ved misbrug af klagerens kort.

Transaktionen på 2.022,80 kr., som klageren vedkender sig, skete tidsmæssigt efter de transaktioner, som klageren har gjort indsigelse mod. Banken er derfor af den opfattelse, at der ikke kan være sket en afluring af klagerens personlige sikkerhedsforanstaltning/pinkode på natklubben. Pinkoden kan heller ikke være blevet afluret i forbindelse den seneste transaktion før natklubbesøget.

Banken er uforstående over for klagerens oplysning om, at han var bange og utryg, sammenholdt med, at han efterfølgende opholdt sig halvanden time i et baglokale på klubben. Det undrer også, at klagerens ledsagere, der var gået i forvejen, tilsyneladende undlod at hente klageren.

Kortet kan ikke være blevet kopieret, hvilket skyldes kortets chip, som var en såkaldt DDA chip (dynamisk chip), der ved hjælp af stærke kryptokoder danner en unik autorisationsforespørgsel ved hvert nyt tilfælde af brug af kortet. Såfremt man antager, at en chip faktisk er blevet kopieret, ville en autorisationsforespørgsel til indløser blive afvist som en såkaldt ”duplicated transaction”. Der har i den konkrete sag ikke været afvist transaktioner over for en indløser som en såkaldt ”duplicated transaction”.

Der var endvidere ud fra den tidsmæssige rækkefølge af transaktionerne end ikke teoretisk mulighed for en eventuel kopiering.

Kortet har efter klagerens egne oplysninger været i hans besiddelse under hele natklubbesøget og har ikke været overladt til andre. Det er også på den baggrund usandsynligt, at andre end klageren selv har benyttet kortet.

Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det vil kun være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

I oktober 2018 gjorde klageren indsigelse mod tre transaktioner med hans Visakort, der var udstedt af Danske Bank, på en natklub i Polen. Transaktionerne var på i alt 12.412 PLN, svarende til i alt knap 22.000 kr.

Ankenævnet lægger som anført af Danske Bank til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ankenævnet lægger herudover til grund, at Visakortet efter de omtvistede transaktioner var i klagerens besiddelse.

Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.               

Klageren får klagegebyret tilbage.