Indsigelse om at pengeinstitut burde have nægtet at gennemføre klagerens anmodninger om overførsler til udlandet

Sagsnummer:338/2018
Dato:04-04-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Indlån - øvrige spørgsmål
Betalingsoverførsel til udlandet - gennemførelse
Ledetekst:Indsigelse om at pengeinstitut burde have nægtet at gennemføre klagerens anmodninger om overførsler til udlandet
Indklagede:Salling Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om, at pengeinstitut burde have nægtet at gennemføre klagerens anmodninger om overførsler til udlandet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Salling Bank.

Den 8. februar 2018 indleverede klageren en skriftlig anmodning til bankens filial, F, om overførsel af 1.105 USD til en konto i udlandet. I anmodningen var angivet oplysninger om modtager (kontohaver, kontonummer) og øvrige oplysninger til brug for overførslen. Ved en e-mail af samme dag sendte F anmodningen til bankens hovedkontor, der samme dag gennemførte overførslen. Samme dag sendte banken en kvittering på overførslen til klageren via e-boks.

På grund af en fejl i modtagerens kontonummer modtog banken beløbet retur den 15. februar 2018. Beløbet blev samme dag indsat på klagerens konto. Samme dag videresendte klageren en e-mail til banken, som hun havde modtaget fra en person, der fremstod som værende FN-udsending i Tyrkiet. E-mailen indeholdt nye oplysninger til brug for gennemførelse af den returnerede overførsel. Banken har oplyst, at den frarådede klageren at foretage overførslen, men at klageren fastholdt denne. Banken gennemførte overførslen den 15. februar 2018 og sendte den 16. februar 2018 en kvittering til klageren via e-boks.

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til banken med anmodning om en ny overførsel til samme modtager. Banken anmodede herefter klageren om at møde op på bankens hovedkontor. I sagen er fremlagt en e-mail af 28. februar 2018 fra bankens hovedkontor til F, hvoraf bl.a. fremgik:

”[Klageren] har overført USD 1.105,- til en [modtager] i Tyrkiet. Nu har hun været herinde ved os og vil overføre USD 7.140,- mere til samme kunde … Vi har på det kraftigste frarådet hende at sende flere penge til modtageren og det ville hun heller ikke da hun gik herfra i mandags. Men men men, i går ringede hun … og sagde at hun ville betale dem alligevel. Det gør vi så i dag. Vi kan jo ikke nægte hende det. …”

Banken gennemførte overførslen på 7.140 USD og sendte den 28. februar 2018 en kvittering til klageren via e-boks.

Den 12. marts 2018 rettede klageren henvendelse til F med en skriftlig anmodning om en overførsel på 18.610 USD til en ny modtager i udlandet med angivelse af kontohaver, kontonummer m.v. Banken har oplyst, at den frarådede klageren at foretage overførslen, men at klageren fastholdt denne. Samme dag gennemførte banken overførslen og sendte en kvittering til klageren via e-boks.

Den 23. marts 2018 anmodede klageren banken om at overføre 47.000 USD, hvilket banken afviste under henvisning til, at der ikke var dækning for beløbet på klagerens konto.

Den 8. august 2018 klagede klagerens datter, D, til banken. Efterfølgende modtog banken en fuldmagt fra klageren til D. Banken afviste klagen.

 Parternes påstande

Den 25. oktober 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Salling Bank skal tilbageføre de overførte beløb til hende.

Salling Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der var tale om åbenlys svindel. Banken skriver selv, at den ved hver overførsel har frarådet hende at overføre beløbene.

Banken burde ikke have gennemført overførslerne. Banken burde have forhindret hende i at overføre pengene.

Hendes rådgiver i banken havde mundtligt tilkendegivet, at hun ikke forstod, at beløbene var i USD og ikke i danske kroner.

Det kan ikke være lovligt for banken at overføre så store beløb ad flere omgange til ukendte konti i udlandet.

Der er tale om kriminelle handlinger og mistænkelige transaktioner, som banken burde have stoppet og anmeldt til politiet.

Overførslerne må have været i strid med hvidvasklovgivningen.

D anmodede i februar 2018 om fuldmagt til hendes konti, da hun skulle gennemgå en større operation. D fik at vide, at hun kunne komme i banken og underskrive en fuldmagt, men nåede det desværre ikke, før skaden var sket.

Salling Bank har anført, at klageren ikke var under værgemål eller lignende på tidspunktet for overførslernes gennemførelse.

Klageren fremstod som fuldt normal og kunne forstå alle informationer, som banken gav hende.

Banken advarede på det kraftigste gentagne gange klageren mod at foretage overførslerne. F frarådede på det kraftigste klageren at foretage overførslen den 15. februar 2018. I forbindelse med overførslen den 28. februar 2018 anmodede banken klageren om at møde op på bankens hovedkontor, så banken i enrum kunne advare hende mod at foretage yderligere overførsler. Bankens udlandsspecialist frarådede på det kraftigste klageren at foretage flere overførsler, da der kunne være tale om svindel, men klageren insisterede på overførslen. F frarådede endvidere på det kraftigste klageren at foretage overførslen den 12. marts 2018.

Ankenævnets bemærkninger

Den 15. og 28. februar 2018 samt den 12. marts 2018 blev der overført i alt 26.855 USD fra klagerens konto i Salling Bank til konti udlandet. Overførslerne skete efter anmodning fra klageren. Banken advarede forud for overførslerne klageren mod at overføre beløbene og om, at der kunne være tale om svindel.

Klageren handlede således mod bankens rådgivning, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af, at banken gennemførte klagerens anmodninger om overførsler.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.