| Sagsnummer: | 418/2024 |
| Dato: | 28-05-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Kritte Sand Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Olsen. |
| Klageemne: | Puljepension - øvrige spørgsmål Puljepension - investeringshorisont Kapitalpensionskonti - rådgivning Kapitalpensionskonti - placering |
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens løbende nedbringelse af aktieandelen i klagerens kapitalpension, der var investeret i bankens værdipapirpuljer med Bankvalg. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod bankens løbende nedbringelse af aktieandelen i klagerens kapitalpension, der var investeret i bankens værdipapirpuljer med Bankvalg.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i april 1950, var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en kapitalpension og en ratepension.
Banken har fremlagt et referat af et møde mellem parterne afholdt den 7. januar 2016. Af referatet fremgår blandt andet:
”…
Opsparing og investering
…
Vi har aftalt at du skal møde [bankrådgiver] med henblik på at få gennemgået hvordan det ser ud nå du nu skal starte med at få udbetalt dine pensionsordninger. Du vil meget gerne have overført så mange ordninger til Nordea hvis det er muligt. Du har valt ikke at starte på folkepension da du blev 65 år.
…”
Klageren har oplyst, at hun i 2016 blev rådgivet af banken til at starte sine livsvarige ordninger samt bruge frie midler, inden hun begyndte udbetaling af sine pensionsopsparingsordninger. Banken har oplyst, at banken ikke har et referat af mødet.
Den 10. marts 2016 underskrev klageren Tillæg til kapitalpension. Af aftalen fremgår blandt andet:
”…
Opsparing
Jeg ønsker kontoens indestående, med virkning fra snarest placeret i Nordea Bank Danmarks værdipapirpuljer med Bankvalg med Middel risiko.
Ved opsparing i værdipapirpuljerne gælder ”Vilkår for Værdipapirpuljer”, som jeg har modtaget et eksemplar af …
Udbetaling
Udbetalingen er aftalt til den 15.04.2025
Opsparingen bliver stående indtil jeg ønsker beløbet udbetalt ...
…”
Den 16. marts 2016 underskrev klageren Tillæg til ratepension. Af aftalen fremgår blandt andet, at udbetalingen var aftalt til at starte den 1. maj 2025.
Banken har oplyst, at klageren underskrev bankens Vilkår for værdipapirpuljer der var gældende fra den 1. juli 2015 ved indgåelse af tillæggene til sine pensionsopsparingsordninger.
Af bankens Vilkår for værdipapirpuljer gældende fra den 1. juli 2015 fremgår blandt andet:
”…
Bankvalg
Ved Bankvalg kan der vælges mellem tre risikoniveauer: Lav, Middel eller Høj risiko.
Forskellen på de tre niveauer ligger i en forskellig fordeling mellem aktier, obligationer og alternative investeringer. Lav risiko er forbundet med mindst sandsynlighed for tab og de laveste afkastforventninger. Modsat er høj risiko forbundet med størst sandsynlighed for tab og det højeste forventede afkast. For hvert risikoniveau er der knyttet et udsvingsbånd, som andelen af aktier, obligationer og alternative investeringer skal ligge indenfor.
Skemaet viser udsvingsbåndet for aktie-, obligations- og alternativinvesteringsandelen for puljekunder med mere end 5 år til udbetalingstidspunktet.
|
|
Udsvingsbånd |
i procent |
|
|
Bankvalg |
Aktier |
Obligationer |
Alternative investeringer |
|
Lav risiko |
10-40 |
40-90 |
0-20 |
|
Middel risiko |
35-65 |
15-65 |
0-20 |
|
Høj risiko |
50-80 |
0-50 |
0-20 |
I alle tre Bankvalgstyper tilpasser Nordea løbende sammensætningen mellem de forskellige puljer og placeringen inden for udsvingsbåndene ud fra hensyn til:
1. Investeringshorisont
2. Forventninger til udviklingen på de finansielle markeder.
Hensynet til investeringshorisonten betyder, at risikoen ved Bankvalg automatisk aftrappes i takt med, at udbetalingstidspunktet nærmer sig, inden for rammerne af det valgte risikoniveau. I praksis betyder dette, at fordelingen af aktiver ændres, jo tættere på udbetalingstidspunktet man kommer. Det præcise udbetalingstidspunkt vil afhænge af den enkelte ordning.
…
Tilpasning efter udbetalingstidspunkt/forløb
Bankvalg
Ved aldersopsparing, kapitalpension og selvpension tilpasses procentfordelingen i Bankvalg ud fra antal år til det aftalte udbetalingstidspunkt.
Når det aftalte udbetalingstidspunkt på aldersopsparing og kapitalpension er passeret, placeres hele pensionsopsparingen i Indlånspuljen pr. den 1. i måneden efter.
…
Information
Kontohaver (opretter ved børneopsparing) modtager efter hvert årsskifte en oversigt over afkast, omkostninger og fordelingen mellem puljerne på puljekontoen sammen med information om udviklingen, aktivsammensætningen mv. i puljerne.
Nordea udgiver hvert kvartal informationer om puljernes afkast. Puljeafkastet på pensionskonti og fordelingen mellem de enkelte puljer kan følges i Netbank.
…”
Banken har fremlagt klagerens årlige pensionsoversigter for perioden 2017-2024. Banken har oplyst, at oversigterne blev sendt til klageren i netbank.
Af pensionsoversigt af 31. december 2017 fremgår, af værdien af klagerens kapitalpension udgjorde 1.379.572,16 kr., at aftalt udbetaling var den 15. april 2025, og at puljeafkastet efter omkostninger udgjorde 79.761,00 kr. Herudover fremgår om puljesammensætningen i 2017:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar-august |
12 % |
7 % |
4 % |
8 % |
12 % |
6 % |
43 % |
8 % |
0 % |
|
September-oktober |
12 % |
7 % |
4 % |
5 % |
10 % |
7 % |
47 % |
8 % |
0 % |
|
November-december |
16 % |
7 % |
4 % |
5 % |
10 % |
7 % |
43 % |
8 % |
0 % |
Af pensionsoversigt af 31. december 2018 fremgår, at puljeafkastet udgjorde -59.553,19 kr., og puljesammensætningen i 2018 var:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar |
16 % |
7 % |
4 % |
5 % |
10 % |
7 % |
43 % |
8 % |
0 % |
|
Februar-juni |
16 % |
7 % |
4 % |
5 % |
10 % |
5 % |
45 % |
8 % |
0 % |
|
Juli-august |
17 % |
8 % |
4 % |
8 % |
10 % |
5 % |
40 % |
8 % |
0 % |
|
September-december |
16 % |
7 % |
4 % |
3 % |
12 % |
6 % |
44 % |
8 % |
0 % |
Af pensionsoversigt af 31. december 2019 fremgår, at puljeafkastet udgjorde 231.194,45 kr., og at puljesammensætningen i 2019 var:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar |
16 % |
7 % |
4 % |
3 % |
12 % |
6 % |
44 % |
8 % |
0 % |
|
Februar-oktober |
16 % |
7 % |
4 % |
8 % |
12 % |
6 % |
39 % |
8 % |
0 % |
|
November-december |
18 % |
8 % |
4 % |
7 % |
8 % |
8 % |
39 % |
8 % |
0 % |
Af pensionsoversigt af 31. december 2020 fremgår, at puljeafkastet udgjorde 36.842,68 kr., og at puljesammensætningen i 2020 var:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar-marts |
18 % |
8 % |
4 % |
7 % |
8 % |
8 % |
39 % |
8 % |
0 % |
|
April |
18 % |
8 % |
4 % |
12 % |
8 % |
7 % |
35 % |
8 % |
0 % |
|
Maj-december |
28 % |
6 % |
2 % |
8 % |
10 % |
5 % |
34 % |
7 % |
0 % |
Af pensionsoversigt af 31. december 2021 fremgår, at puljeafkastet udgjorde 179.999,06 kr., og at puljesammensætningen i 2021 var:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar-april |
28 % |
6 % |
2 % |
8 % |
10 % |
5 % |
34 % |
7 % |
0 % |
|
Maj-december |
41 % |
5 % |
0 % |
7 % |
9 % |
4 % |
28 % |
6 % |
0 % |
Af pensionsoversigt af 31. december 2022 fremgår, at puljeafkastet udgjorde
-137.052,66 kr., og at puljesammensætningen i 2022 var:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar-april |
41 % |
5 % |
0 % |
7 % |
9 % |
4 % |
28 % |
6 % |
0 % |
|
Maj-december |
55 % |
4 % |
0 % |
5 % |
7 % |
3 % |
22 % |
4 % |
0 % |
Af pensionsoversigt af 31. december 2023 fremgår, at puljeafkastet udgjorde
95.908,05 kr., og at puljesammensætningen i 2023 var:
|
|
Korte obl. |
Lange obl. |
Indeks obl. |
Udenl. obl. |
Højrt. obl. |
Danske aktier |
Udenl. aktier |
Alt. Invest. |
Indlån |
|
Januar-april |
55 % |
4 % |
0 % |
5 % |
7 % |
3 % |
22 % |
4 % |
0 % |
|
Maj-december |
69 % |
3 % |
0 % |
3 % |
5 % |
2 % |
15 % |
3 % |
0 % |
Banken har oplyst, at parterne den 21. februar 2024 holdt et møde vedrørende forlængelse af aftaleindskud og ændring af forventet udbetalingsdato for klagerens pensionsopsparingsordninger. Under mødet blev det aftalt, at den forventede udbetalingsdato for kapitalpension-puljen skulle ændres til 2030, så procentfordelingen og nedtrapningen i Bankvalg fremover ville tage udgangspunkt i 2030. Herudover blev det aftalt, at udbetalingen for ratepension-puljen også skulle starte i 2030.
På mødet blev klageren bekendt med, at hendes andele i aktiepuljerne løbende var blevet nedbragt, og hun klagede over, at der var sket mangelfuld rådgivning fra bankens side.
Af bankens Generelle vilkår for privatkunder gældende fra den 20. marts 2024 fremgår blandt andet:
”[…]
9 Elektronisk kommunikation
Banken kan sende al kommunikation til kunden i elektronisk form. Dette gælder fx alle breve, depotoversigter, betalingsoversigter fra Betalingsservice, dokumenter m.m., og uanset om banken i regler, vilkår og andre kundeaftaler anvender formuleringer, der kan forstås sådan at kommunikation sendes på papir fx ”pr. brev”, ”skriftlig”, ”meddelelse”, ”udskrift”, ”oversigt”, “bliver kontaktet” eller tilsvarende.
Kunden modtager kommunikation fra banken i Netbank/Mobilbank og/eller Netbank konto-kik. Netbank konto-kik er tilgængelig via internettet ved brug af MitID.
Oplysningerne opbevares i mindst 2 år.
Den kommunikation, der modtages fra banken i elektronisk form har samme retsvirkning, som var den sendt på papir.
Kunden har derfor pligt til at holde øje med kommunikation, der løbende sendes af banken til kunden i Netbank/Mobilbank og/eller Netbank konto -kik.
[…]”
Ved e-mail af 1. august 2024 klagede klageren til banken over, at banken først fire år efter nedtrapningen af aktieandelen i klagerens pensionsordninger var påbegyndt, gjorde klageren opmærksom på nedtrapningen.
Den 7. august 2024 afviste banken klagen.
Banken har fremlagt en generisk nedtrapningsoversigt for Bankvalg med lav, middel og høj risiko.
Klageren har fremlagt en opgørelse over de økonomiske konsekvenser af, at banken fra 2021 påbegyndte tilpasning af procentfordelingen af puljerne i hendes kapitalpension.
Klageren har endvidere fremlagt en udskrift fra sin netbank, hvoraf fremgår, at afkastet på kapitalpension-puljen i 2024 udgjorde 143.342,65 kr.
Parternes påstande
Den 12. august 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale erstatning for tabet, hun har lidt som følge af, at banken har nedbragt aktieandelen i hendes kapitalpension.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det ikke er lykkedes hende at finde de af banken omtalte breve i sin netbank. Under alle omstændigheder bør banken gøre mere tydeligt opmærksom på så vigtig en ændring.
Den økonomiske betydning af, at nedtrapningen ikke starter for tidligt i forhold til det faktiske udbetalingstidspunkt, er så stor, at banken burde have henvendt sig til hende, inden nedtrapningen begyndte. Banken burde have informeret hende, hvis hun ikke foretog sig noget aktivt. Hun valgte en ordning med Bankvalg. Dette giver banken en ekstra forpligtelse til omhyggelighed. Banken beskriver, at kunderne ikke bliver underrettet, når nedtrapningen begynder. Kunderne bliver først kontaktet et år før den planlagte udbetaling, hvilket også er det, hun har oplevet.
Hun har ikke modtaget rådgivning fra banken siden formuerådgivningen i 2016. Pensionsoversigterne er bagudskuende rapportering.
Hun underskrev en række dokumenter i forbindelse med formuerådgivningen i 2016, da der skete en del omlægninger. Det kan ikke forventes, at hun bed mærke i informationen om nedtrapning og lavede en kalenderaftale fire år frem eller årligt gennemlæste Tillæg til kapitalpension og Vilkår for værdipapirpuljer. Dette er illusorisk.
På baggrund af formuerådgivningen fra banken om at udskyde udbetalingen af sine opsparingsordninger, har hun ikke opfattet det aftalte tidspunkt som andet end en formalitet. Dette understøttes af, at der i Tillæg til kapitalpension blot står: ”Opsparingen bliver stående, indtil jeg ønsker beløbet udbetalt.”
Hun læste de aftaler, hun underskrev. Hun talte med formuerådgiveren forinden, der sagde, at pengene kunne blive stående på ordningen, til hun ønskede dem udbetalt. Der var ikke grund til at undlade at underskrive aftalen, da hun ikke var i tvivl.
Hverken i Tillæg til kapitalpension eller Vilkår for værdipapirpuljer står der noget om, hvordan hun skal forholde sig, hvis hun ønsker at udskyde udbetalingen og dermed nedtrapningen.
Hun vil ikke afvise, at hun i 2016 forestillede sig at arbejde, til hun blev 75 år. Det er ikke det samme som, at hun havde besluttet sig for at få sin kapitalpensionsopsparing udbetalt som 75-årig. Det var heller ikke en garanti imod, at hun senere ændrede opfattelse. Der skulle angives en udbetalingsdato i tillægget til kapitalpension, hvilket blev den 15. april 2025.
Pensionsoversigten oplyser intet om nedtrapning. Pensionsoversigten oplyser det aftalte udbetalingstidspunkt, puljesammensætningen for det pågældende år samt at der er aftalt Bankvalg med middel risiko. Det er misvisende, at pensionsoversigten kun angiver, at der er aftalt middel risiko og ikke noget om den aktuelle risiko, efter at nedtrapningen er begyndt. Hvis man sammenholder puljesammensætningen over flere år, kan man se, at der er en udvikling i gang. Om det er en justering inden for ”båndene” eller en nedtrapning, kan det være svært at afgøre. Udsvingsbåndet ved Bankvalg middel risiko er fra 15 % til 65 % for obligationer, hvilket fremgår af Vilkår for værdipapirpuljer, så der kan gå nogle år, før man har mulighed for at opdage, at en nedtrapning er i gang. Det kan ikke forventes af hende, at hun foretager den slags analyser for at finde ud af, hvad banken foretager sig.
Hun lægger noget andet i ”aktuel risiko efter at nedtrapningen er begyndt”, end banken gør. Sætningen må i gængs betydning forstås som investeringsrisikoen i det enkelte nedtrapningsår. I 2021 var hendes obligationsandel eksempelvis på 54 % til 62 %, hvilket nok er en lav investeringsrisiko i gængs betydning. Banken taler om den aktuelt aftalte risikoprofil, som er gældende, indtil kapitalopsparingen udbetales - eller indtil en anden risikoprofil eventuelt aftales en gang i fremtiden. Den aktuelt aftalte risikoprofil fremgår allerede af pensionsoversigten, så det giver ikke mening, at hun skulle efterspørge at få den oplyst.
Hun har fremlagt en opgørelse over de økonomiske konsekvenser af, at banken fra 2021 påbegyndte den 5-årige tilpasning af procentfordelingen af puljerne i hendes kapitalopsparing med henblik på udbetaling i år. Opgørelsen er alene en sandsynliggørelse ud fra de data og regnemuligheder, hun har. I perioden 2021-2024 har værdien af hendes ordning været 137.951 kr. mindre, end hvis der ikke var sket tilpasning. Banken bør godtgøre hende dette beløb med tillæg af korrektion for nedtrapningen i januar-februar 2024 samt tillæg af værdien, frem til hun modtager godtgørelsen.
Hun har fremlagt en udskrift fra netbank med dokumentation for afkastet for 2024 i hendes kapitalpension-pulje. Her kan det i øvrigt ikke ses, at der er startet en ny nedtrapning fra 2025 frem mod udbetaling.
Hun har tidligere oplevet, at et andet pengeinstitut, hvor hun havde en kapitalopsparing, henvendte sig til hende og gjorde opmærksom på, at obligationsandelen blev øget. Hun havde forventet det samme af banken.
Hun har ikke skiftet holdning til sit valg af risikoprofil. Men nedtrapningen er startet for tidligt i forhold til, hvornår hun får brug for pengene. I november 2024 blev hun ringet op af banken, som ville tale med hende om nedtrapning fra og med 2025. Den opringning burde hun have modtaget første gang i november 2019.
Nordea Danmark anført, at klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning samt årlige pensionsoversigter siden 2018.
I forbindelse med oprettelse af pensionsopsparingsordninger i banken vil der i systemet blive registreret en dato for første udbetaling. Når denne udbetalingsdato nærmer sig, vil der i bankens kundesystem automatisk blive oprettet to indsatser til den pågældende kundes rådgiver om, at rådgiveren skal aftale udbetaling eller forlængelse med kunden. Den første indsats bliver oprettet året inden, den første udbetalingsdato bliver registreret i systemet, og den anden indsats bliver oprettet umiddelbart inden den registrerede udbetalingsdato. Hvis der ikke bliver aftalt en ændring af udbetalingsdatoen, så vil pensionsopsparingsordninger i en pulje-ordning automatisk starte en løbende nedtrapning af andele i aktiepuljer, mens andele i obligationspuljer øges, således at der allokeres til mindre risikable værdipapirer med tilsvarende lavere afkast, indtil der laves en anden aftale om udbetaling, placering og/eller ændring af første udbetalingsdato. Derimod vil der ikke starte en decideret udbetaling af pensionsordningerne, da det kræver en aktiv handling fra rådgiveren, idet udbetaling forudsætter, at der indgås en aftale – et tillæg til aftale om kapitalpension/ratepension - hvor kunden dels skriftligt bekræfter, at udbetaling skal starte, og samtidig tager stilling til blandt andet udbetalingsperiode, udbetalingsmetode og udbetalingsinterval.
I forhold til klagerens kapitalpension-pulje tilpasses procentfordelingen i Bankvalg ud fra antal år til det aftalte udbetalingstidspunkt. Det er helt gængs praksis, at man frem mod udbetalingstidspunktet mindsker risikoen i en pensionsportefølje for at undgå, at pensionstager lige inden udbetalingstidspunkt bliver udsat for væsentlige markedsfald, som man ikke kan nå at indhente i forhold til at have en lang investeringshorisont. Når det aftalte udbetalingstidspunkt er passeret, placeres hele pensionsopsparingen i indlånspuljen pr. den 1. i måneden efter. Udbetalingen af en kapitalpension-pulje vil ske som et engangsbeløb, hvorfor nedtrapningen sker løbende mod udbetalingstidspunktet.
Klagerens puljesammensætning er tilpasset efter en løbende nedtrapning af andele i aktiepuljer, mens andele i obligationspuljer øges. Dette er i overensstemmelse med Vilkår for værdipapirpuljer, hvoraf fremgår, at kapitalpensioner tilpasses procentfordelingen i Bankvalg ud fra antal år til det aftalte udbetalingstidspunkt.
Klageren har ved underskrift af Tillæg til kapitalpension-pulje accepteret vilkårene og burde dermed være bekendt med den løbende tilpasning af puljesammensætningen, ligesom klageren årligt har modtaget pensionsoversigterne i netbank.
Det fremgår af referatet af mødet den 7. januar 2016, at klageren valgte ikke at gå på folkepension som 65-årig i 2015. Henset til klagerens alder har det formodningen for sig, at man i 2016 valgte et udbetalingstidspunkt som lå i 2025, hvor klager bliver 75 år.
Det må forudsættes, at klageren læser en aftale, som klageren indgår. Hvis man er i tvivl om, hvad man underskriver, skal man afstå herfra og stille spørgsmål til sin rådgiver. Det fremgår af Tillæg til kapitalpension, at udbetalingen blev aftalt til den 15. april 2025, som ikke er en formalitet. Det fremgår også af de gældende vilkår, at der ville ske en nedtrapning frem mod udbetalingstidspunktet, hvilket klageren har accepteret ved sin underskrift.
Klageren anfører, at pensionsoversigterne er misvisende og ikke oplyser noget om nedtrapning, samt at der er sket ændring i hendes aktuelle risikoprofil i forbindelse med nedtrapningen. Dette bestrides. Klageren har i henhold til aftalen haft risikoniveau middel risiko. Når der sker ændring i allokeringen i porteføljen, så sker dette stadig inden for rammerne af middel risiko. Hvis klageren havde haft lav risiko, så ville nedtrapningen have haft en højere vægtning af obligationer end ved middel risiko, hvilket fremgår af den fremlagte generiske nedtrapningsoversigt for Bankvalg. Pensionsoversigterne viser allokeringen i det pågældende år i forhold til ens risikoprofil. Fordelingen af porteføljen mellem obligationer, aktier mv. ændres løbende, jo tættere man kommer på udbetalingstidspunktet for at mindske risikoen. Hvis man er utilfreds med sin allokering, bør man reagere herpå og anmode om rådgivning og om en ændring af sin risikoprofil. Klageren burde derfor have reageret på et tidligere tidspunkt, hvis hun havde skiftet holdning til sit valg af risikoprofil.
Banken har tilstræbt sig på at sikre et stabilt afkast på lang sigt efter bankens bedste skøn. Der er ikke sket ansvarspådragende- og mangelfuld rådgivning, idet banken har handlet i overensstemmelse med aftalen. Der er ikke grundlag for erstatningsansvar, og klageren har ikke lidt et økonomisk tab.
Klageren modtog alle pensionsoversigter, som klageren er forpligtet til at modtage i henhold til Vilkår for værdipapirpuljer, afsnittet Information. Klageren modtog pensionsoversigterne som digital post i sin netbank og mobilbank. Banken er berettiget til at sende al kommunikation til klageren via netbank i henhold til bankens Generelle vilkår for privatkunder, idet der ikke er indgået anden aftale med klageren herom.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en kapitalpension.
Den 10. marts 2016 underskrev klageren Tillæg til kapitalpension. Af aftalen fremgår blandt andet, at kontoens indestående skulle placeres i bankens værdipapirpuljer med Bankvalg med middel risiko. Af aftalen fremgår endvidere, at udbetalingen var aftalt til den 15. april 2025, samt at opsparingen blev stående, indtil klageren ønskede den udbetalt. For aftalen var bankens Vilkår for værdipapirpuljer gældende.
Banken tilpassende klagerens puljesammensætning efter en løbende nedtrapning af andele i aktiepuljer, mens andele i obligationspuljer blev øget.
Den 21. februar 2024 aftalte parterne, at den forventede udbetalingsdato for kapitalpension-puljen skulle ændres til 2030, så procentfordelingen og nedtrapningen i Bankvalg fremover ville tage udgangspunkt i 2030. På mødet blev klageren bekendt med, at hendes andele i aktiepuljerne løbende var blevet nedbragt, og hun klagede over, at der var sket mangelfuld rådgivning fra bankens side.
Af bankens Vilkår for værdipapirpuljer fremgår, at ”… risikoen ved Bankvalg automatisk aftrappes i takt med, at udbetalingstidspunktet nærmer sig, inden for rammerne af det valgte risikoniveau. I praksis betyder dette, at fordelingen af aktiver ændres, jo tættere på udbetalingstidspunktet man kommer.” Endvidere fremgår, at ved kapitalpension ”tilpasses procentfordelingen i Bankvalg ud fra antal år til det aftalte udbetalingstidspunkt.”
Ankenævnet finder, at bankens løbende nedtrapning af andele i aktiepuljer ikke var ansvarspådragende. Ved vurderingen har Ankenævnet lagt vægt på bankens Vilkår for værdipapirpuljer, hvoraf fremgår, at aktieandelen i en kapitalpension-pulje ville blive nedtrappet frem til det aftalte udbetalingstidspunkt, der i Tillæg til kapitalpension var angivet til den 15. april 2025.
Ankenævnet finder endvidere ikke, at banken ydede mangelfuld eller manglende rådgivning, da den ikke forinden påbegyndelsen af nedtrapningen kontaktede klageren herom.
På denne baggrund får klageren ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.