Rådgivning i 2005 om køb af 3 % ScandiNotes II Junior 2012.

Sagsnummer:373/2010
Dato:12-12-2011
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Duerlund, Mette Gade, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning i 2005 om køb af 3 % ScandiNotes II Junior 2012.
Indklagede:Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:

Indledning.

Sagen vedrører, om Alm. Brand Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i ScandiNotes II Junior obligationer.

Sagens omstændigheder.

Henholdsvis den 23. december 1998 og den 1. juli 1999 underskrev klageren en aftale med Alm. Brand Bank, hvorefter klageren blev tilknyttet bankens såkaldte VIP-koncept for investeringskunder, nu Børslinien. Af aftalen af 1. juli 1999 fremgår blandt andet:

"…


*

Banken efterser en gang hver måned Deres depot med henblik på mulige forbedringer. Banken overvåger ikke løbende depotet, men De vil inden for 1 måned efter den seneste drøftelse af Deres formueforhold blive kontaktet pr. brev eller telefon.

*

Alm. Brand Bank skal opfattes som Deres sparringspartner i forbindelse med Deres investeringsbeslutninger.

*

De træffer selv den endelige beslutning om investering og bærer risikoen herfor. Alm. Brand Bank kan således ikke gøres ansvarlig for disse dispositioner.

*

Alm. Brand Bank giver forslag udfra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde. De bærer således selv risikoen for en mindre gunstig kursudvikling end forventet.


I øvrigt gælder bankens almindelige forretningsbetingelser og bankens vilkår for handel med værdipapirer, som er udleveret til Dem.

Ovenstående aftale tiltrædes herved. Samtidig bekræfter De med Deres underskrift, at banken er berettiget til at kontakte Dem telefonisk om denne aftale.

…"

Klageren, der er født i 1946, havde et åbent værdipapirdepot i banken.

Den 23. juni 2005 gennemførte banken klagerens køb af nominelt 75.000 kr. 3 % ScandiNotes II Junior 2012 obligationer til kurs 97,50, svarende til en kursværdi på 73.125 kr. Handlen skete på baggrund af en telefonisk henvendelse den 22. juni 2005 fra en investeringsrådgiver i banken til klageren. Afregningsbeløbet inklusiv handelsrenter og omkostninger udgjorde 74.671,42 kr.

Banken har anført, at investeringsrådgiveren efter drøftelse af forskellige værdipapirer i klagerens portefølje foreslog køb af 3 % ScandiNotes II Junior 2012. Klageren fik oplyst, at værdipapirerne var obligationer af ansvarlig kapital hos 11 danske banker: Østjydsk Bank, bankTrelleborg, Max Bank, Spar Nord Bank, Østjyllands Bank, Nordfyns Bank, Forstædernes Bank, Fionia Bank, Amagerbanken, Djursland Bank og ebh Bank. Værdipapirerne indeholdt de pågældende bankers ansvarlige lån, som af HSH Nordbank var blevet samlet i en pulje og udstedt som en 3 % obligation, som var opdelt i to dele, en Juniortranche og en Seniortranche. Investeringsrådgiveren oplyste klageren om, at Seniortranchen havde en cirkulerende mængde på ca. 728 mio. kr. med en "A"-rating, mens Juniortranchen havde en cirkulerende mængde på ca. 133 mio. kr. uden rating. Det oplystes, at Juniortranchen dækkede "first loss", hvilket betyder, at de første 133 mio. kr., der tabes på det samlede låneengagement blandt de 11 banker, dækkes af Juniortranchen, hvilket blev modsvaret af en højere effektiv forrentning. Risikoen for bankkrak blev drøftet, herunder at det netop var ansvarlig kapital, som der var blevet tabt penge på ved det sidste bankkrak i Danmark, og at tab på værdipapirerne ikke var dækket af Indskydergarantifonden.

Banken optog samtalen og har på den baggrund citeret følgende fra samtalen:

"…

Og der har man 9 eller 11 banker, som østjysk, Bank Trelleborg, Max Bank, Sparnord, og øh Østjylland, Nordfyns Bank, Forstædernes, Fionia og Amager, Djursland og Egns Bank Hanherred. Deres lån har HSH Nordbank samlet i en pulje, og udstedt en 3% obligation, som så er delt op i to dele: en junior tranche og en senior tranche.

…"

Klageren, der har aflyttet optagelsen, har anført, at samtalen skal vurderes i sammenhæng med en anden telefonsamtale få dage forinden, hvor han meddelte banken, at han på grund af snarlig pensionering ønskede at omlægge sine aktieinvesteringer til sikre obligationer. Ud fra den information han fik og de forudsætninger, han havde tilkendegivet, anså han de obligationer, som banken anbefalede for lige så sikre som statsobligationer. En af bankens anprisninger var: "Det kan aldrig gå galt, når der er så mange banker, der står bag."

Banken har bestridt, at klageren skulle have oplyst, at han ønskede at omlægge porteføljen eller mindske risikoen på sine investeringer. Banken har gennemlyttet optagelser af samtaler i ugen op til handlen uden at kunne finde den af klageren omtalte telefonsamtale.

Ifølge en årsudskrift pr. den 31. december 2005 indeholdt depotet obligationer (ISS Global, Kommunekredit og Scandinotes Junior) for cirka 295.000 kr., investeringsbeviser (AB Invest Euro) for cirka 25.000 kr. og enkeltaktier for cirka 885.000 kr.

Ved udgangen af 2006 blev klagerens engagement overført til et andet pengeinstitut.

Efter at ebh Bank og Fionia Bank i henholdsvis 2008 og 2009 blev overtaget af Finansiel Stabilitet, mistede ScandiNotesIIJunior 2012 obligationerne deres værdi.

Ved brev af 7. januar 2010 anmodede klageren banken om at erstatte hans tab på ScandiNotes Junior obligationerne, hvilket banken afslog.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal betale 74.671,42 kr. med tillæg af renter fra den 23. juni 2005.

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning om ScandiNotes Junior obligationerne bør erstatte hans tab.

Telefonsamtalen den 22. juni 2005, hvor investeringen i ScandiNotes Junior obligationerne blev aftalt, måtte han naturligt forstå som en opfølgning på telefonsamtalen få dage forinden, hvor han havde meddelt banken, at han med henblik på overgang til pension ønskede at omlægge sine aktieinvesteringer til sikre obligationer.

Optagelsen af telefonsamtalen den 22. juni 2005 udgør ikke i sig selv et bevis for bankens rådgivning, idet den forudgående samtale, hvor forudsætningerne for investeringsanbefalingen blev drøftet, ikke kan dokumenteres.

Ankenævnet bør påtale, at båndoptagelser uden samtykke benyttes som bevis.

Fyldestgørende rådgivning om ScandiNotes Junior obligationer var for omfattende til blot en telefonsamtale.

Der blev ikke fremsendt prospekt eller andet skriftligt materiale.

Det var normalt banken, der tog initiativ til investering.

Alm. Brand Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at rådgivningen ikke på tilstrækkelig vis kan dokumenteres på skriftligt grundlag, og at sagen derfor er uegnet til behandling i Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken ydede forsvarlig rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af ScandiNotes Junior obligationerne.

Banken havde et mangeårigt kendskab til klageren, herunder klagerens risikovillighed, investeringsformål, investeringshorisont og formueforhold.

Klageren havde indgående kendskab til og erfaring med værdipapirhandel gennem hyppig handel i en årrække, herunder med virksomhedsobligationer.

På baggrund af bankens kendskab til klageren, dennes investeringsformål og sammensætningen af klagerens øvrige portefølje, var investeringen efter bankens opfattelse egnet til klageren.

Klageren fik en beskrivelse af og rådgivning om den særlige risiko, som er forbundet med ScandiNotes Junior obligationer derved, at den samlede mængde obligationer er rangordnet i to kategorier, hvoraf Juniorobligationen er den laveste, hvilket indebærer, at ethvert tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de deltagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehaveren af juniorobligationen.

Efter klagerens overførsel af sit engagement til et andet pengeinstitut har banken ikke haft mulighed for at rådgive om et eventuelt salg af obligationerne.

Det fremgår af bankens vilkår for handel med værdipapirer, at banken forbeholder sig ret til at optage telefoniske samtaler og aftaler om værdipapirer på bånd, der kan tjene som bevis for, hvad der er aftalt.

Klageren har således samtykket til, at den af klagen omfattede ordre om køb af værdipapirer er optaget på bånd og kan tjene som bevis for, hvad der er aftalt.

Efter købet af ScandiNotes Junior obligationerne foretog klageren hyppige handler, hvilket ikke understøtter det af klageren anførte om, at han ønskede at mindske risikoen på sine investeringer.

Klageren havde, hvad banken dengang ville kategorisere som en højrisikoprofil.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at det ikke kan pålægges banken at afstå fra at påberåbe sig optagelsen af telefonsamtalen med klageren om køb af de omhandlede ScandiNotes Junior obligationer.

Investering i ScandiNotes II Junior obligationer I 2005 adskiller sig fra en investering i danske realkredit- eller statsobligationer ved at indebære en særlig risiko.

Denne særlige risiko udspringer af, at den samlede mængde af ScandiNotesIIobligationer er rangordnet i to kategorier (trancher), hvoraf Junior er den laveste, hvilket medfører, at ethvert tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de låntagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehavere af Junior obligationerne. Risikoen ved Junior tranchen øges desuden af, at den er væsentlig mindre end Senior tranchen, hvorfor der er færre obligationer til at bære et eventuelt tab.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Mette Gade – udtaler herefter:

Klageren har anført, at han ikke blev rådgivet om særlige risici forbindelse med investeringen i ScandiNotes II Junior 2012 obligationerne. Banken har anført, at klageren er blevet korrekt rådgivet, herunder om risici vedrørende opdeling i trancher.

Vi finder, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning af klageren var ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for at afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Vi lægger til grund, at klageren købte obligationerne alene på baggrund af en kortvarig telefonisk drøftelse. Vi finder det klart må have formodningen imod sig, at der i en sådan telefonsamtale kan være ydet en tilstrækkelig og forsvarlig rådgivning om den særlige risiko ved obligationerne. Vi finder derfor, at det må påhvile Alm. Brand Bank at godtgøre, at der er ydet sådan rådgivning,idet der i modsat fald er begået en ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren forud for hans beslutning om køb af ScandiNotes II Junior 2012 obligationerne. Da denne bevisbyrde ikke er løftet stemmer vi for, at der gives klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.