Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk inve-steringsfirma/udenlandske investeringsfirmaer. Indsigelse om svindel.

Sagsnummer:71/2021
Dato:20-12-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk inve-steringsfirma/udenlandske investeringsfirmaer. Indsigelse om svindel.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma/udenlandske investeringsfirmaer. Indsigelse om svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde en konto -033, en konto -174 samt netbankadgang.

I perioden fra den 22. juli 2019 til den 8. juni 2020 blev der foretaget et større antal netbankoverførsler hovedsagelig fra klagerens konto -033, men også fra klagerens konto -174, til forskellige udenlandske investeringsselskaber.

Ved et ”Demand Letter” dateret den 29. juni 2020, modtaget af banken den 4. juli 2020, rejste klageren krav om, at banken tilbageførte betalinger til et selskab, S, med henblik på investering for i alt 1.396.254 DKK (187.348 EUR), idet han anførte, at S var et svindelforetagende. Klageren vedlagde blandt andet 30 bilag, der viste de transaktioner, som han gjorde indsigelse mod, samt en udskrift fra det engelske finanstilsyn, FCA’s, hjemmeside af 2. januar 2020, som indeholdt advarsel om, at S ikke var autoriseret til at sælge finansielle serviceydelser og produkter. Klageren vedlagde yderligere en advarsel fra det schweiziske finanstilsyn, der henviste til advarslen fra FCA samt advarsler fra andre, som ligeledes var blevet svindlet af S, som han havde fundet på nettet. Klageren anførte følgende om svindlen begået af S:

”1. The Company directed and instructed others to work from shell companies that were operating from various unassociated places across the globe.

2. The Company opened bank accounts in multiple countries and used them through their accomplices and strawmen from around the world to conceal and disguise the identity of illegally obtained proceeds so that they appear to have originated from legitimate sources.

3. The Company intentionally committed fraudulent misrepresentation, and falsified its agent names, credentials, competencies, qualifications and location. The Company’s name is merely a brand name officially owned by shell corporations located offshore. In reality, the entire operation is being conducted from elsewhere (supposed location is evidently fictitious), and on top of that the call center, marketing, and decision making, are all being performed by completely anonymous and hidden entities. Concealing true identities and utilizing front companies as a vehicle for a wide spectrum of financial maneuvers, is a notorious practice of criminal organizations.

4. The Company blatantly violated international laws, as it has been practicing without a license and funneling enormous sums of money, through countries and jurisdictions that require registration to operate.

5. The Company provided direct investment advice - not utilizing 3rd party recommendations (e.g. “according to Bloomberg TV/In­vesting.com”)

6. The Company offered investment services/advice not related to real market/exchange data (manufacturing false charts etc.). The trading platform was purposely manipulated, in a way that each client would ineluctably and unknowingly lose money, as the existence itself of the trades was made-up. Instead, the Company’s staff and its accomplices simply pocketed the money, using it to purchase various luxurious, non-essential items, including exotic cars, gadgets, jewelry, drinks, accessories, cosmetics, fragrances, and watches.

7. The Company used a broad range of misleading tools, including videos advertising “free software that would help investors generate vast wealth swiftly and easily” to entice their targeted audience, irrespective of the fact that no software existed capable of producing the promised results. They also placed dozens of advertorials that ran on social media websites and videos featuring paid actors posing as authentic and genuine investors “enjoying rich lifestyles purportedly achieved by trading” as well as fabricated demonstrations of the fictitious software and trading accounts in action. Such tactics may also include the use of logical fallacies, psychological manipulations, outright deception, rhetorical techniques, and often involve the suppression of information or viewpoints by crowding them out, by inducing potential investors to stop listening to certain arguments from regulators, or by simply diverting attention elsewhere in the event suspicions arise.

8. The Company prohibited my ability to withdraw my funds.

9. The Company was guaranteeing returns/yields (unrealistic ones).

10. The Company furnished me with bonuses - which are not allowed to be given.

11. The Company was trading on my behalf (use of remote control of my computer).

12. My money was not held in a segregated account.

13. The Company did not advertise/disclosed/was not transparent regarding the statistical data representing the percentage of total client losses at the company.

14. The Company did not mention the commission and overnight swaps.

15. The Company did not read the risk disclosure prior to my deposit(s).

16. The Company used high pressure tactics and outbursts, which took a severe toll on my physiological health as I suffered major weight loss and illness as a consequence.

17. Armed with my personal details, the Company’s staff seduced me, until I transferred all my savings to them. They utilized their knowledge of my cultural context, which stressed square and honorable business dealings along with honesty, to maliciously take advantage of my trusting nature.

18. To add insult to injury, various unethical techniques were used and aimed at influencing my system of values, principles, beliefs, emotions, motives, reasoning, and behavior. These include, inter alia, passive aggression (e.g. they made me feel unjustifiably guilty for my losses), intimidation, demoralization, diversion, evasion, and mistruths; all of which were used to con me into obeying them, thus lose more money. They bullied me to such an extent that they gradually shifted from keeping calling me even when I asked them to stop (prior to my deposits), to deliberately brushing me off by actively ignoring my requests and e-mails right after they realized they could no longer embezzle my funds. …”

Banken afviste klagerens indsigelse med henvisning til at der var tale om kontooverførsler, som klageren selv havde autoriseret.

Parternes påstande

Den 8. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre 1.396.254 DKK til hans konti.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at S er et sofistikeret svindelforetagende. Der er tale om bedrageri.

Han blev narret til at overføre penge. Han blev garanteret et investeringsafkast, der var urealistisk. S gav ham ulovlige bonusser. S disponerede på hans vegne ved fjernstyring af hans computer. S nægtede at udbetale hans penge. Hans penge blev ikke opbevaret på en separat konto. S’s handelsplatform var manipuleret. Hans penge blev overført under falske forudsætninger.

Banken burde ikke have godkendt transaktioner til et kriminelt svindelforetagende som S. Banken burde have advaret ham mod de mistænkelige transaktioner og risikoen for svindel. Banken burde have stoppet overførslerne. Banken har pådraget sig et ansvar for overførslerne. Der var tale om usædvanlige transaktioner, der ikke svarede til hans sædvanlige transaktionsmønster.

Banken burde have tjekket, at S var et legitimt firma. Flere myndigheder og andre, der var blevet svindlet, havde udsendt advarsler om S. Banken kunne ved en simpel søgning på internettet have set, at der var adskillige, åbenlyse advarsler mod S. Banken burde have advaret ham om, at S var et svindelforetagende. Banken er ansvarlig for ikke at have tjekket S. Banken har udvist fejl og forsømmelser og har pådraget sig et ansvar for transaktionerne.

Det følger af SWIFT reglerne, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Denne betingelse er ikke opfyldt, idet der ikke er en forretning på de anførte adresser.

Banken har ikke overholdt ”Payment Services Directive (II)”.

Han er blevet påført et stort tab som følge af banken.

Nykredit Bank har anført, at sagen alene omhandler transaktioner, der er gennemført som kontooverførsler, og at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse på disse. Der foreligger i øvrigt ikke omstændigheder, der kan medføre en forpligtelse for banken til at godtgøre transaktioner, der er foretaget som kontooverførsler.

Klageren ikke har gjort indsigelse snarest muligt efter, at denne blev opmærksom på, at transaktionerne var foretaget uberettiget, hvorfor der ikke er reklameret rettidigt i henhold til hverken betalingslovens §§ 97 eller 112, stk. 4.

Klageren har modtaget den købte ydelse, da en handelskonto er stillet til rådighed for klageren, hvorfra klageren har modtaget udbetalinger, og da klageren har modtaget direkte investeringsrådgivning. Klageren har dermed modtaget den aftalte ydelse. At ydelsen er mangelfuld er banken uvedkommende. Banken er således ikke forpligtet til at godtgøre klageren i henhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.

Klageren har selv autoriseret alle betalinger og har ikke bestridt, at denne selv har autoriseret betalingerne, hvorfor hæftelse efter betalingslovens § 100 ikke finder anvendelse.

Klagerens tabsopgørelse stemmer ikke overens med den vedlagte dokumentation og kan derfor ikke lægges til grund.

Klageren har samtidig ikke medregnet alle udbetalinger. Det er bankens opfattelse, at flere af overførslerne er geninvestering af tidligere udbetalinger, hvorfor det reelle investerede beløb er lavere end det, som klageren har opgjort. Klageren modtog f.eks. den 9. august 2019 en udenlandsk overførsel på 1.750,74 DKK efter, at han foretog en overførsel på et sammenligneligt beløb den 22. juli 2019. Banken kan yderligere se, at klageren den 10. oktober 2019 modtog en betaling på 119.291,33 DKK, og at klageren har gjort indsigelse mod en overførsel foretaget den 22. oktober 2019 på et sammenligneligt beløb på 119.734,40 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde en konto -033, en konto -174 samt netbankadgang.

I perioden fra den 22. juli 2019 til den 8. juni 2020 foretog klageren, efter at have modtaget direkte investeringsrådgivning fra et investeringsselskab, S, et større antal netbankoverførsler, hovedsagelig fra konto -033, men også fra konto -174, til forskellige udenlandske investeringsselskaber.

Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.