Køb af aktier i investeringsaktieselskab. Trepartsforhold.

Sagsnummer:487/1994
Dato:29-06-1995
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
K - Kreditkøb
Ledetekst:Køb af aktier i investeringsaktieselskab. Trepartsforhold.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klagerne blev i foråret 1989 i deres hjem kontaktet af en konsulent fra investeringsselskabet C. Konsulenten tilbød klagerne at deltage i et låne- og investeringsprojekt i selskabet C Invest, der var etableret på C's initiativ. C Invest's formål var handel med ædelstene og investering i danske obligationer. I prospektmaterialet vedrørende projektet er bankierfirmaet V anført som C Invest's bankforbindelse, ligesom det angives, at V tillige varetager den løbende administration af selskabets investeringer i danske værdipapirer. Det er endvidere angivet, at afregning af aktiekøb i C Invest foregår gennem V. V var på daværende tidspunkt filial af indklagede.

Klagerne opnåede gennem C Invest kontakt til V, som efter at have foretaget en kreditvurdering af klagerne stillede garanti for et valutapuljelån på ca. 500.000 kr. ydet af indklagedes datterbank i Luxembourg. Af låneprovenuet blev 135.000 kr. anvendt til delvis indfrielse af et pensionskasselån med rente 16%, medens 349.800 kr. anvendtes til køb af aktier i C Invest, nominelt 330.000 kr. til kurs 106.

Valutapuljelånet blev ydet med en løbetid på 12 måneder med halvårligt forfald og rentebetaling; lånet var et stående lån, som kunne løbe videre. Renten var ca. 8 % p.a.

Indklagede modtog til sikkerhed pant i klagernes faste ejendom i form af et skadesløsbrev samt pant i de købte aktier.

Klagerne indbetalte løbende i 1989-1991 rente på udlandslånet.

Som følge af klagernes misligholdelse af rentebetalingen blev lånet ikke forlænget længere end til den 20. august 1992. Lånets saldo var inklusive renter pr. denne dato 578.381,86 kr. (omregnet til d.kr.). Indklagede indledte herpå inkassosag mod klagerne.

I 1994 solgtes klagernes faste ejendom i fri handel, og indklagede modtog provenuet, hvorefter indklagede pr. 12. september 1994 opgjorde sit krav til 379.125,21 kr.

Indklagede har oplyst, at C Invest er under likvidation.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive deres gæld.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at ydelsen af lånet som et udlandslån ikke var deres egen idé, men konsulentens. De blev oplyst om, at risikoen var minimal, og at renten på sådanne lån aldrig havde været højere end 4% og sikkert heller ikke ville blive højere. Det var hensigten, at lånet skulle indfries efter tre år ved kursgevinster fra de købte aktier. Som følge af lånets høje renter havde de i 1992 ikke længere mulighed for at betale, og de forventede herefter et udspil fra indklagede, men dette kom ikke. De havde ikke selv direkte kontakt med indklagede vedrørende lånets etablering, idet al kommunikation skete gennem konsulenten. De finder det utroligt, at indklagede kunne låne dem 500.000 kr. uden at have talt med dem.

Indklagede har anført, at hverken købet af aktierne eller finansieringen heraf er omfattet af den daværende kreditkøbslovs bestemmelser om forbrugerkøb eller oprindeligt trepartsforhold, idet det købte - aktierne - ikke kan anses for at være bestemt til "ikke-erhvervsmæssig" anvendelse. Hertil kommer, at der ikke foreligger noget oprindeligt trepartsforhold. Der forelå ikke nogen aftale mellem C og indklagede om finansiering af aktiekøb gennem indklagede. Købere af aktier i C Invest har i vidt omfang fået købet finansieret gennem andre pengeinstitutter. Indklagede har foretaget en selvstændig kreditvurdering af klagerne. Misligholdelse af lånet skyldtes udelukkende klagernes egne økonomiske forhold. Klagernes eventuelle indsigelser må anses som forældede, idet det er mere end fem år siden, de foretog investeringen og optog lånet. Klagerne har anerkendt indklagedes krav, idet de uden protester i ca. tre år fra 1989-1992 betalte ydelserne på lånet. Indklagede er indstillet på efter en nærmere vurdering af klagernes økonomi at stille en akkord i udsigt, og klagerne vil blive kontaktet herom, når nærværende sag er afsluttet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet forstår klagernes indsigelse mod indklagede således, at den del af lånet, som anvendtes til køb af aktierne, må anses som uforbindende for klagerne. Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende ikke kan udelukkes, at indklagede har deltaget i arrangementet på en sådan måde eller har haft et sådant kendskab til selskabernes virksomhed og markedsføring, at klagerne i det omfang, de i øvrigt måtte få medhold i deres indsigelser, også vil kunne gøre disse gældende overfor indklagede. Dette gælder, selv om de videregående bestemmelser i kreditkøbslovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 12, stk. 1, ikke måtte være anvendelige i det foreliggende tilfælde. Ankenævnet finder imidlertid, at en stillingtagen til det spørgsmål, klagen rejser, ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.