Indsigelse mod hæftelse for lån til indfrielse af samlevers gæld.

Sagsnummer:64/2009
Dato:18-06-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne:Udlån - stiftelse
Udlån - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån til indfrielse af samlevers gæld.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens hæftelse for et lån, der blev stiftet til indfrielse af hendes samlevers gæld.

Sagens omstændigheder.

I maj 2007 ydede Nordea Bank klageren et lån på 359.800 kr. Klagerens daværende samlever, S, påtog sig selvskyldnerkaution for lånet. Endvidere fik banken håndpant i et ejerpantebrev på 360.000 kr. i klagerens lejlighed. Provenuet af lånet blev anvendt til indfrielse af S’ gæld i banken. Klageren blev indsat som begunstiget i S’ gruppeforsikring.

Dokumenterne vedrørende engagementet blev underskrevet af klageren og S under et møde i banken den 21. maj 2007. Klageren underskrev dokumenterne vedrørende stiftelsen af lånet og pantsikkerheden. Både klageren og S underskrev dels fire bilag vedrørende indfrielsen af samleverens gæld dels kautionsdokumentet. Af kautionsdokumentet fremgik bl.a.:

"Nordea Prioritet andel nr. […] med et maksimum på 359.800,- kr. med sikkerhed i et ejerpantebrev på 360.000,- i [adresse] er optaget med henblik på indfrielse af kautionisten [S’] gæld i Nordea Bank Danmark A/S, Amager afdeling og ydet til dette formål alene på baggrund af den stiftede pant, hvilket såvel debitor [klageren] som kautionisten [S] erklærer sig indforståede med. Parternes indbyrdes forhold er banken uvedkommende og det får de selv afklaret, evt. via advokat."

Ved brev af 21. maj 2007 sendte banken et resume til klageren og S vedrørende mødet. Af brevet fremgår bl.a.:

"Vi etablerede en Nordea Prioritet Andel på 359.800,- kr. mod sikkerhed i [klagerens] lejlighed [adresse] i form af et ejerpantebrev på 360.000,-. kr.

Lånet er anvendt til indfrielse af [S’] gæld, iflg. separate opgørelse, som blev udleveret. Samtidig vedlægges et print af kontoen, så I der kan se posteringerne.

Jeres indbyrdes forhold i forbindelse med at [klageren] har indfriet [S’] gæld er banken uvedkommende, og det ordner I selv evt. via advokat, jf. iøvrigt påtegning i kautionsdokumentet."

I sommeren 2008 gjorde klageren via en advokat indsigelse mod lånet og pantsætningen. Banken afviste indsigelserne.

Parternes påstande.

Den 28. januar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal frafalde hendes hæftelse for lånet og frigive ejerpantebrevet.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med, at hun indledte et forhold til S, deltog i et møde med S og Nordea Bank, hvor S var kunde. Under mødet underskrev hun dokumenterne vedrørende indfrielsen af S’s engagement i banken. Hun modtog ingen rådgivning om engagement fra hverken banken eller S, som begge havde interesse i, at dokumenterne blev underskrevet, idet S’ engagement var misligholdt og sendt til inddrivelse ved retlig inkasso. S blev således frigjort for sin gældsforpligtelse, mens banken fik sikkerhed for et tilgodehavende, der måtte anses for uerholdeligt. Aftalen var urimelig og bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36.

Situationen kan endvidere sidestilles med kautionsforhold, hvor forløbet var i strid med de etiske regler, som banken er forpligtet til at efterleve.

Nordea Bank Danmark har anført, at det var åbenbart for klageren, at hun ved optagelsen af lånet indfriede S’ lån, og at hun herefter hæftede for lånet og samtidig pantsatte sin andelslejlighed til sikkerhed herfor. Der foreligger ikke omstændigheder, som kan føre til, at klageren ikke hæfter.

Engagementet blev etableret efter anmodning fra klageren og S. Forud for mødet havde banken været i dialog med parret og modtaget de dokumenter, der var nødvendige for udarbejdelsen af pantsætningsdokumenterne, herunder klagerens andelsbevis samt regnskaber og vedtægter for andelsboligforeningen.

Under mødet blev klageren orienteret om konsekvensen af låneoptagelsen.

Det fremgår tydeligt af såvel kautionsdokumentet som resumeet, at parrets indbyrdes forhold i forbindelse med, at klageren indfriede S’ gæld, var banken uvedkommende.

Reglerne om privat kaution i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder og Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning til regler for privat kaution finder ikke anvendelse i denne sag, hvor klageren ikke har stillet kaution. Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte aftalerne i medfør af aftalelovens § 36.

Klageren gjorde ikke indsigelse mod aftalerne, før hun og S gik fra hinanden. Klageren er nærmest til at bære risikoen for, at hun efter samlivsophævelsen ikke længere havde interesse i engagementet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

3 medlemmer – John Mosegaard, Erik Sevaldsen og Astrid Thomas – udtaler:

Det fremgår klart af dokumenterne, som klageren underskrev på mødet i Nordea Bank , at lånet på 359.800 kr., som banken ydede klageren mod sikkerhed i hendes lejlighed, blev anvendt til indfrielse af samleverens gæld i banken. Vi finder derfor, at det må lægges til grund, at klageren var fuldt ud klar over, at hun herved kom til at hæfte for samleverens gæld. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren på utilbørlig måde blev presset til at påtage sig forpligtelsen.

Hverken reglerne i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder eller Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning til privatkaution kan medføre et andet resultat.

Der er heller ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde klagerens hæftelse i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, hverken helt eller delvis.

2 medlemmer – Hans Daugaard og Carsten Holdum – udtaler:

Vi lægger til grund, at banken i maj 2007 havde et nødlidende engagement med klagerens daværende samlever, S, og at gælden var på vej til inkasso. Under disse omstændigheder finder vi, at det er urimeligt at gøre aftalen gældende, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Vi stemmer derfor for, at der gives klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klagen tages ikke til følge.