Indsigelse mod kautionsforpligtelse.

Sagsnummer:40/2019
Dato:03-10-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, David Sander Hjortsø, Ida Marie Moesby og Jørn Ravn.
Klageemne:Kaution - hæftelse
Kaution - stiftelse
Kaution - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod kautionsforpligtelse.
Indklagede:Borbjerg Sparekasse
Øvrige oplysninger:OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Sagen vedrører, om Borbjerg Sparekasse kan gøre en kautionsforpligtelse gældende over for klageren.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1970, havde ifølge sin skattemæssige årsopgørelse for 2012 lønindkomst på 259.409 kr. og kapitalindkomst på -7.476 kr. ”Indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve” udgjorde 9.473 kr. ”Gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter” udgjorde 218.232 kr.

Ifølge en lønseddel for februar 2013 havde klageren ansættelse som social- og sundhedsassistent med en månedsløn på cirka 21.000 kr.

Ved et gældsbrev af 29. august 2013 ydede Borbjerg Sparekasse et erhvervslån, konto nr. -839, på 334.300 kr. til klagerens daværende samlever, S. Klageren underskrev samme dag gældsbrevet som selvskyldnerkautionist sammen med tre øvrige kautionister.

Klageren underskrev endvidere den 29. august 2013 en særskilt kautionserklæring, herunder en erklæring om, at pjece om kaution var udleveret og gennemgået. Af kautionserklæringen fremgik blandt andet:

”…

Kautionens genstand
Kautionisten hæfter for debitors forpligtelser over for Borbjerg Sparekasse i henhold til kredit nr. [-287, -839, -847], kreditramme DKK 559.300,00 inklusive renter og andre biydelser i det omfang, det samlede beløb til betaling ikke overstiger lånets/lånenes hovedstol eller kredittens/kreditternes maksimum ved afgivelsen af kautionserklæringen.

Særlige bestemmelser
Kautionen etableres i forbindelse med overførsel af engagement fra [pengeinstitut P1]. Det gøres her opmærksom på at der samtidig laves en akkordordning med [P1].
Det samlede mellemværende med debitor kan i alt udgøre op til kr. 600.000,00.

Oplysninger og andre vilkår
Kautionisten har modtaget følgende bilag med oplysninger om debitor(erne)s økonomiske forhold:
- Debitors seneste årsopgørelse fra skattevæsenet
- Debitor(erne)s seneste regnskab(er)
- Finansrådets og Forbrugerrådets pjece Information om kaution
- Kopi af kreditaftale, låneaftale samt betalingsgaranti

…”

Ved et brev af 16. september 2013 til S bekræftede sparekassen blandt andet, at klageren havde fået fuldmagt til S’s konti i sparekassen.

Ifølge en udskrift pr. den 3. oktober 2013 bestod klagerens engagement i et pengeinstitut P2 af følgende:

Konto

Saldo

Opsparing

1.590,21 kr.

Billån

-92,342,14 kr.

Budgetkonto

7.237,35 kr.

Kapitalpension

2.399,63 kr.

Løn&kredit

-2.211,84 kr.

Den 24. november 2014 underskrev S en forbrugerkreditaftale, konto nr. -287, med sparekassen. Kreditten som havde et maksimum på 150.000 kr. var gældende til den 31. august 2015. Klageren underskrev samme dag kreditaftalen som selvskyldnerkautionist sammen med de tre øvrige kautionister.

Klageren underskrev endvidere den 24. november 2014 en særskilt kautionserklæring. Heraf fremgik blandt andet:

”…

Kautionens genstand
Kautionisten hæfter for debitors forpligtelser over for Borbjerg Sparekasse i henhold til kredit nr. [-287, -839, -847], kreditramme DKK 437.985,18 inklusive renter og andre biydelser i det omfang, det samlede beløb til betaling ikke overstiger lånets/lånenes hovedstol eller kredittens/kreditternes maksimum ved afgivelsen af kautionserklæringen.

Særlige bestemmelser
Nærværende kautionserklæring er en fortsættelse af eksisterende kaution i forbindelse med genforhandling af kredit [-287].
Lån [-839] samt garanti [-847 fortsætter på uændrede vilkår.
Kautionen er oprindeligt etableret i forbindelse med overførsel af engagement fra [pengeinstitut P1]. Det gøres her opmærksom på at der i den forbindelse blev lavet en akkordordning med [P1].
Det samlede mellemværende med debitor kan i alt udgøre op til kr. 500.000,00.

…”

Ved breve af henholdsvis 2. og 18. september 2015 rykkede sparekassen S for restancer på lån -839 og for indfrielse af kredit -287, som var udløbet. Sparekassen sendte kopi af brevene til klageren som kautionist.

Ved brev af 18. januar 2016 til S opsagde sparekassen engagementet, som blev opgjort til 380.110,29 kr. (lån -839 (139.082,83 kr.), kredit -287 (166.027,46 kr.) og betalingsgaranti -847 (75.000 kr.)). Sparekassen sendte kopi af opsigelsen til klageren som kautionist.

Ved brev af 12. februar 2016 anmodede sparekassen klageren om at betale 309.325,27 kr. til indfrielse af kautionen, idet sparekassen forbeholdt sig yderligere krav vedrørende betalingsgaranti -847.

I et brev af 6. november 2018 til klageren anførte sparekassen:

”…

Med henvisning til vort brev af 5. oktober må vi desværre konstatere, at vi endnu ikke har hørt fra dig.

Vi skal derfor oplyse, at sparekassens tilgodehavende opgjort til kr. 309.325,27 kr. pr. 12. februar 2016 er forfalden til fyld indfrielse og at sagen – uden videre – vil blive overgivet til retslig inkasso med yderligere omkostninger til følge for dig, medmindre anden aftale er truffet senest pr. 19. november 2018.

…”

Den 16. november 2018 meddelte klageren pr. telefon til sparekassen, at hun ikke så sig i stand til at betale.

Den 26. november 2018 overgav sparekassen sagen til inkasso hos en advokat, som ved et brev af 10. december 2018 anmodede klageren om at betale 317.725,27 kr. inklusive inkassoomkostninger på 8.000 kr. og øvrige omkostninger på 400 kr. Advokaten tog endvidere forbehold for renter, 23,25 % årligt af 309.325,27 kr. fra den 12. februar 2016.

Klageren gjorde indsigelse mod kautionsforpligtelsen over for advokaten, som ved brev af 18. januar 2019 afviste indsigelserne på sparekassen vegne.

Parternes påstande

Den 23. januar 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Borbjerg Sparekasse skal frafalde kautionen.

Borbjerg Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun kautionerede sammen med tre andre for S, som havde en limousinekørselsforretning. På kautionstidspunktet boede hun sammen med S. Hun følte sig tvunget af S til at underskrive, da han manglede en kautionist.

Fuldmagten til S’s konti blev oprettet efter krav fra hende, da hun fandt ud af, at S ikke altid brugte pengene rigtigt.

Hun ejede ikke nogen aktiver på kautionstidspunktet og gør det stadig ikke. Kautionen på op i mod 1/2 mio. kr. stod i misforhold til hendes økonomi.

I forbindelse med kautionen oplyste sparekassen, at hvis S gik konkurs, ville sparekassen gå efter den som ejede og havde nogle værdier. Det fik hende til at tænke, at så var det jo ikke så farligt for hende, da hun jo ikke ejede nogen værdier.

Der var pant i hendes biler, og de ville ikke være meget værd, når de var betalt af.

Det er ikke som anført af sparekassen naturligt, at samlevende kautionerer for hinanden.

Hun havde fået oplyst, at hun hvert år ville få tilsendt en kopi af S’s årsopgørelse, hvilket imidlertid ikke skete.

Sparekassens krav er for stort i forhold til, at de var fire, der kautionerede.

Da sparekassen i 2016 ville have hende til at betale 309.325,27 kr. meddelte hun, at hun ikke kunne betale. Hun var alene med to hjemmeboende børn.

Da hun modtog brevet af 6. november 2018, ringede hun til sparekassen og gav besked om, at hun havde en hjemmeboende datter, og at hun ikke kunne betale. Alligevel overgav sparekassen sagen til inkasso, hvorved der påløb yderligere omkostninger på 8.000 kr. og 400 kr.

Hun klagede til sparekassen via inkassoadvokaten, før hun klagede til Ankenævnet.

Borbjerg Sparekasse har anført, at kautionen er gyldig.

Sparekassen har på ingen måde tvunget eller truet klageren til at kautionere.

Klageren virkede lige så interesseret som S i at få engagementet etableret, og klageren var fuldt ud informeret om S’s økonomi.

S blev kunde i sparekassen den 7. maj 2013. Klageren og S’s firma blev kunder i sparekassen den 13. august 2013.

Klageren og S var samlevende og havde fælles budget-, husholdnings- og opsparingskonti, og det var derfor naturligt at kautionere. Klageren deltog i alle møder og gav det indtryk, at hun styrede det administrative i firmaet, mens S passede det praktiske.

Sparekassen har ikke stillet klageren i udsigt, at hun hvert år ville få tilsendt kopi af S’s årsopgørelse. Klageren havde fuldmagt til S’s konti.

Klageren har fået overført beløb fra S’s konti, ligesom der også er betalt fælles udgifter fra S’s konti.

Klageren var egnet som kautionist. Klageren var 43 år og i job med fast indtægt. Der blev fremlagt årsopgørelse, lønseddel og en udskrift vedrørende klagerens engagement med P2. Kautionen var begrænset, og der var tre medkautionister. Klageren var ejer af to biler, hvoraf den ene fremgik af personbogen som pantsat for lån hos P2. Som samlever og kautionist kunne klageren endvidere bidrage med hjælp til dialog med S, hvis engagementet blev misligholdt.

Det var berettiget at overgive sagen til inkasso. Klageren blev ved brevet af 6. november 2018 informeret om, at sagen ville blive overgivet til inkasso, hvis der ikke blev indgået aftale om afvikling. Klageren meddelte, at hun ikke kunne betale noget som helst – heller ikke et mindre/meget lille beløb. Klageren så heller noget formål med at afholde et møde.

De øvrige kautionister afvikler på engagementet i henhold til indgåede aftaler. Det er klart, at sparekassen ikke skal have kautionen indbetalt mere en gang. Kautionisterne kautionerer for engagementet med hver deres individuelle begrænsning, så det er ikke umiddelbart en selvfølge, at andres betaling reducerer klagerens kautionsforpligtelse.

Kautionen blev først betvivlet af klageren længe efter, at hun flyttede fra S, og da hun skulle betale.

Klageren har ikke klaget til sparekassens klageansvarlige, før hun indgav klagen til Ankenævnet.

Sparekassen ser gerne sagen afsluttet med en aftale med klageren om en lempelig afvikling, som står mål med klagerens økonomiske formåen ud fra et belyst grundlag.

Ankenævnets bemærkninger

I august 2013 kautionerede klageren sammen med tre andre kautionister for sin daværende samlevers engagement på 600.000 kr. med Borbjerg Sparekasse.

Klageren har ved sin underskrift af kautionserklæringerne bekræftet at have modtaget nærmere opregnet økonomisk materiale og at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution. Ankenævnet finder herefter, at det må lægges til grund, at klageren blev informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder § 22, stk. 2, jf. nu lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1.

Det følger af den på kautionstidspunktet gældende bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder § 22, stk. 1, jf. nu lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvis kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.

Tre medlemmer - Vibeke Rønne, Ida Marie Moesby og Jørn Ravn - udtaler:

På kautionstidspunktet var klageren ansat som social- og sundhedsassistent med en månedsløn på cirka 21.000 kr. og forsørger for to hjemmeboende børn. Klageren havde ingen formue, og hendes aktiver bestod af to biler, der var finansieret med lån i hendes pengeinstitut. Vi finder, at kautionsforpligtelsen på 600.000 kr. stod i misforhold til klagerens økonomi og tilsidesætter derfor kautionsforpligtelsen i medfør af aftalelovens § 36 som ugyldig, jf. herved UFR 2010.1628H.

To medlemmer – Inge Kramer og David Sander Hjortsø - udtaler:

Vi er enige i, at der af de grunde som flertallet har anført er grundlag for at tilsidesætte aftalen delvist, og vi nedsætter derfor klagerens kautionsforpligtelse til 50.000 kr.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet

Klageren får herefter medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

 

Borbjerg Sparekasse skal inden 30 dage anerkende, at klagerens kautionsforpligtelse er ugyldig.

Klageren får klagegebyret tilbage.