Kaution for lån i pengeinstitut, senere finansieringsselskab, som var delvist ejet af Finansiel Stabilitet.

Sagsnummer:405/2018
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Søren Geckler
Klageemne:Kaution - underretning i henhold til LFV § 48
Kaution - indfrielse
Formalitetsafgørelse - ankenævnets kompetence
Afvisning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Kaution for lån i pengeinstitut, senere finansieringsselskab, som var delvist ejet af Finansiel Stabilitet.
Indklagede:Finansiel Stabilitet og Landbrugets Finansieringsinstitut
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens kaution for et lån i et pengeinstitut, senere et finansieringsselskab, som var delvist ejet af Finansiel Stabilitet, herunder spørgsmål vedrørende Ankenævnets kompetence til at behandle klage.

Sagens omstændigheder

Den 9. oktober 2015 underskrev klagerens ægtefælle, M, et gældsbrev til den daværende Landbrugets Finansieringsbank vedrørende et anlægslån nummer -290 med en hovedstol 8.125.000 kr. Til sikkerhed for lånet fik banken pant i effekterne i et depot tilhørende M samt selvskyldnerkaution begrænset til 500.000 kr. fra klageren. Klageren underskrev gældsbrevet samme dag som henholdsvis pantsætters ægtefælle og kautionist. Klageren underskrev endvidere en separat erklæring om kautionen. Af kautionserklæringen fremgik blandt andet:

”… Jeg har modtaget og gjort mig bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale/kreditaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven), samt gjort mig bekendt med Landbrugets FinansieringsBanks almindelige forretningsbetingelser, som også gælder for lånet/kreditten. …

Jeg bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag: …

X seneste årsrapport, hvis der kautioneres for en virksomhed …

Herudover bekræfter jeg, at Landbrugets FinansieringsBank A/S har oplyst mig om låntagers øvrige kreditaftaler med Landbrugets FinansieringsBank A/S, herunder den aktuelle størrelse af låntagers gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit. …

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten. …"

Den 6. december 2016 underskrev M et nyt gældsbrev til Landbrugets Finansieringsbank A/S vedrørende anlægslånet (-290), som derved blev forhøjet med 90.280 kr. til 7.718.740 kr. Af gældsbrevet fremgik i øvrigt blandt andet:

”…

Lånet henstår afdragsfrit til den 01.11.2016. …

Landbrugets FinansieringsBank A/S kan yde/bevilge op til 12 afdragsfrie klip på lånet således lånets afvikling forlænges fra 15. år til 16 år. Der er herefter anvendt 3 stk. afdragsfrie klip, september, oktober og november 2016 [med håndskrift ændret til:] november, december 2016 - januar 2017.

Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist for uændret 500.000 kr., ligesom hun på ny underskrev en separat erklæring om kautionen.

M havde en erhvervskredit i sparekassen P. Den 24. februar 2017 deltog klageren i et møde med M og P. Af P’s referat fra mødet fremgik blandt andet:

”…

Der er i det afleverede budget behov for kassekredit op til 3,750 t.kr. i juni måned - Sparekassen kan ikke stille dette til rådighed - Behovet må være en fælles indsats hvor indehaver også er med til at dække behovet. Den eneste løsning på dette er overførsel af likvid kapital fra [klageren] til kassekreditten. Vi sluttede med et oplæg som I skal overvejer og snarest tilbagemelding til Sparekassen: Behovet afdækkes med 250 t.kr. Kassekredit vil med maksimum skulle følge likviditetsbehovet …

…”   

Klageren havde en opsparingskonto hos P. Ifølge en posteringsoversigt for kontoen blev der den 14. marts 2017 hævet 50.000 kr. på kontoen med posteringsteksten ”Overført til [M’s initialer]” og den 16. marts 2017 blev der hævet 250.000 kr. med posteringsteksten ”til erhvervskredit”.

Den 5. oktober 2017 blev Landbrugets Finansieringsbank ændret til Landbrugets Finansieringsinstitut. Efter ansøgning fra Landbrugets Finansieringsinstitut inddrog Finanstilsynet den 10. oktober 2017 selskabets tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut.

Ifølge breve af henholdsvis 6. marts og 5. april 2018 til klageren informerede Landbrugets Finansieringsinstitut om, at lånet, som klageren kautionerede for, var i restance med henholdsvis 166.799,76 kr. og 167.098,23 kr., som klageren blev anmodet om at betale. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget brevene.

Den 10. december 2018 indgav klageren en klage over Landbrugets Finansieringsinstitut A/S til Ankenævnet. Klagerens påstand var, at kautionen skulle annulleres. Ankenævnets sekretariat sendte klagen til Finansiel Stabilitet og senere også til Landbrugets Finansieringsinstitut.

Ifølge en udskrift af 10. januar 2019 fra CVR-registret var Landbrugets Finansieringsbank/-institut fra den 18. november 2014 ejet af Finansiel Stabilitet, Landbrug og Fødevarer, et pengeinstitut og et realkreditinstitut.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at ejerandelene fordeler sig med 54,35 % til danske kreditinstitutter, 32,61 % til Finansiel Stabilitet og 13,04 % til Landbrug og Fødevarer. Der er indgået en fortrolig ejeraftale mellem ejerne, hvorfor denne ikke kan fremlægges. Det kan dog oplyses, at ejeraftalen bevirker, at der ikke er én ejer, som har bestemmende indflydelse.

Landbrugets Finansieringsinstitut A/S anførte i et brev af 24. januar 2019 til Finansiel Stabilitet følgende:

”Landbrugets Finansieringsinstitut (LFI) kan bekræfte, at [klageren] har stillet en selvskyldnerkaution på 500.000 kr. for anlægslån i Landbrugets Finansieringsbank (LFB) optaget af [M].

Eftersom klagen går på kautionsforholdet anser LFI sig som rette indklagede i denne sag.

LFI skal dog bemærke, at [klageren] ikke har indbetalt til LFI/LFB eller indgået aftale om indbetaling til LFI/LFB, men at hun efter fælles aftale med driftsbanken har medvirket til at styrke driftslikviditeten hos ægtefællen [M].

Endvidere skal det bemærkes, at lånet i LFT ikke har været misligholdt i 2017. Der har først været overtræk på lånet primo 2018 og der blev i den forbindelse fremsendt rykkerskrivelse til [M] og orientering til [klageren].”

Af Ankenævnets vedtægter § 2 fremgår blandt andet:

”…

Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over

a) pengeinstitutter, der er etableret i Danmark. Ankenævnet behandler tillige klager over danske pengeinstitutters herværende datterselskaber, … Ankenævnet behandler endelig klager over selskaber under Finansiel Stabilitet A/S, når klagerne vedrører et kundeforhold, som blev etableret på et tidspunkt, hvor klageren var kunde i et selskab med tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut.

Stk. 2. Ankenævnet behandler ikke klager over danske pengeinstitutters fællesejede selskaber, som ikke har direkte kundeforhold, …

…”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at kautionen skal annulleres.

Landbrugets Finansieringsinstitut A/S har nedlagt påstand om afvisning.

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionen var omfattet af forbrugerbeskyttelse og skal behandles efter lov om finansiel virksomhed § 48. Ifølge § 48 stk. 6 skal kautionisten oplyses om manglende betaling på lånet, som der kautioneres for, senest tre måneder efter ydelsens forfaldsdag. Dette er ikke sket, hvorfor hun har været forhindret i at iværksætte afhjælpende tiltag.

Det bestrides, at hun skulle have modtaget nogen form for varslingsbreve, hverken pr. fysisk post, på mail eller via E-boks, hvortil den øvrige post fra Landbrugets Finansieringsinstitut blev sendt. Hun har været det grundigt igennem, og hun har ikke modtaget noget varslingsbrev. Der foreligger ikke bevis for, at eventuelle varslingsbreve er fremsendt og registreret modtaget

Landbrugets Finansieringsbank krævede i marts 2017, at hun som kautionist betalte 300.000 kr. Hun opfyldte kravet, hvilket er dokumenteret under sagen. Betalingen af de 300.000 var en del af betalingen af kautionsbeløbet. I og med at banken stillede et klart krav om, at hun skulle indbetale dette beløb, var det ensbetydende med, at banken kaldte sine sikkerheder, og betalingen dermed en del af kautionsbeløbet. Hendes kautionsforpligtelse bør derfor i hvert fald nedsættes til 200.000 kr.

Landbrugets Finansieringsinstitut har anført, at instituttet hverken er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en investeringsfond. Instituttet har været et pengeinstitut (Landbrugets Finansieringsbank), men banklicensen blev affleveret til Finanstilsynet med virkning pr. 10. oktober 2017. Samtidig gav Finanstilsynet tilladelse til afvikling på anden måde, jf. § 227, 2. pkt. i lov om finansiel virksomhed.

På den baggrund kan Det finansielle ankenævn ikke behandle klager over instituttet.

Instituttet er ikke bekendt med andre klageinstanser, som vil kunne behandle klagen.

Finansiel Stabilitet har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Finansiel Stabilitet ikke er rette indklagede, jf. vedtægternes § 2, stk. 1.

Landbrugets Finansieringsinstitut er ikke en dattervirksomhed til Finansiel Stabilitet efter selskabslovens § 5, nr. 3. Selskabslovens § 5, nr. 3 definerer en dattervirksomhed, som en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse er defineret i selskabslovens § 6 sammenholdt med § 7. Finansiel Stabilitet ejer ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne, og ingen af selskabslovens § 7, stk. 3’s punkter finder anvendelse, jf. blandt andet det anførte om ejeraftalen.

Idet Landbrugets Finansieringsinstitut ikke er et datterselskab til Finansiel Stabilitet, er Finansiel Stabilitet ikke rette indklagede, jf. vedtægternes § 2, stk. 1, 2. pkt.

Om end Landbrugets Finansieringsinstitut havde tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed på tidspunktet for indgåelse af kautionserklæringen, finder vedtægternes § 2, stk. 1, 4. pkt. ikke anvendelse.

Vedtægternes § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrører selskaber, som Finansiel Stabilitet har overtaget som følge af, at pengeinstituttet var nødlidende, og ikke selskaber som Finansiel Stabilitet ejer kapitalandele i og udelukkende agerer som kapitalejer.

Finansiel Stabilitet har ikke overtaget Landbrugets Finansieringsinstitut eller kontrollen med Landbrugets Finansieringsinstitut efter gældende regler herom, hvorfor Landbrugets Finansieringsinstitut ikke er at betragte som ”under” Finansiel Stabilitet i vedtægternes § 2, stk. 1’s forstand.

Landbrugets Finansieringsinstitut betragter sig selv som rette indklagede, jf. det fremlagte brev af 24. januar 2019.

Finansiel Stabilitet har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at Landbrugets Finansieringsinstitut ikke har tilsidesat sine forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af kautionserklæringerne, at klageren har fået økonomiske oplysninger om lånet og kautionen, herunder pjecen fra Finansrådet om kaution. Klageren har derfor været tilstrækkelig informeret, jf. lov om finansiel virksomhed § 48.

På tidspunkterne for klagerens overførsler den 14. marts 2017 og 16. marts 2017 på henholdsvis 50.000 kr. og 250.000 kr. var lånet, som klageren kautionerer for, ikke misligholdt. Der skulle derfor ikke gives meddelelse til klageren i medfør af lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 6.

Anmodningen om indbetaling af et beløb på 250.000 kom fra et andet pengeinstitut, en sparekasse, P.

I begyndelse af 2018, hvor anlægslånet blev misligholdt, sendte Landbrugets Finansieringsinstitut orientering herom til klageren. Orienteringspligten efter lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 6 blev derfor overholdt.

Klageren har ikke foretaget indbetalinger under kautionen, hvorfor kautionsbeløbet ikke skal sættes ned.

Landbrugets Finansieringsinstitut havde ikke kaldt kautionen på tidspunktet for overførelserne på henholdsvis 50.000 kr. og 250.000 kr. Beløbene var ikke betalinger under kautionen og indgik heller ikke på den kautionssikrede konto.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører en kaution begrænset til 500.000 kr., som klageren i 2015 påtog sig til sikkerhed for sin ægtefælles, M’s, anlægslån på cirka 8 mio. kr. i den daværende Landbrugets Finansieringsbank. Banken var på kautionstidspunktet ejet af Finansiel Stabilitet, Landbrug og Fødevarer, et pengeinstitut og et realkreditinstitut.

Banken blev i oktober 2017 ændret til et finansieringsinstitut, Landbrugets Finansieringsinstitut A/S, uden banklicens, men med samme ejere.

Ankenævnet behandler klager over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde, der er etableret i Danmark.

Klagen blev indgivet til Ankenævnet efter at Landbrugets Finansieringsbank var blevet ændret til et finansieringsinstitut, Landbrugets Finansieringsinstitut, uden banklicens. Ankenævnet finder herefter, at klagen over Landbrugets Finansieringsinstitut falder uden for Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser derfor klagen over Landbrugets Finansieringsinstitut.

Instituttet har oplyst, at det ikke bekendt med andre klageinstanser, som vil kunne behandle klagen. Det er uoplyst, om Ankenævnet for finansieringsselskaber, www.finansanke.dk, eller Forbrugerklagenævnet eventuelt måtte have kompetence til at behandle klagen. 

Ankenævnet behandler klager over selskaber under Finansiel Stabilitet, når klagerne vedrører et kundeforhold, som blev etableret på et tidspunkt, hvor klageren var kunde i et selskab med tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut.

Da klageren påtog sig kautionen, som klagen handler om, var Finansiel Stabilitet medejer af Landbrugets Finansieringsbank.

Ankenævnet finder herefter, at klagen vedrører et ”selskab under Finansiel Stabilitet” i relation til Ankenævnets vedtægter, og at klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence. Finansiel Stabilitet får derfor ikke medhold i sin påstand om, at klagen skal afvises.

Klagerens betalinger på henholdsvis 50.000 kr. og 250.000 kr., i alt 300.000 kr. i marts 2017 blev anvendt til at nedbringe en erhvervskredit, som M havde hos sparekassen, P. M’s lån hos Landbrugets Finansieringsbank, som klageren kautionerede for, var på daværende tidspunkt ikke misligholdt. Ankenævnet finder herefter, at det ikke kan lægges til grund, at betalingerne skete til nedbringelse af klagerens kautionsforpligtelse. Dette gælder uanset, at betalingerne tilsyneladende skete efter tilskyndelse fra både P, jf. referatet fra mødet den 24. februar 2017, og Landbrugets Finansieringsbank, jf. Landbrugets Finansieringsinstituts brev af 24. januar 2019 til Finansiel Stabilitet.

Det må lægges til grund, at lånet, som klageren kautionerede for, ikke blev misligholdt før i 2018. Landsbrugets Finasieringsinstitut har under sagen fremlagt kopi af to breve af henholdsvis 6. marts og 5. april 2018 adresseret til klageren om restancer på lånet. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget brevene. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at klageren ville have krav på at få sin kaution nedsat, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 7 og 8, ved en eventuel manglende overholdelse af informationspligten i 2018, jf. § 48, stk. 6. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at klageren får medhold i sin påstand om, at kautionen skal bortfalde eller nedsættes som følge af manglende underretning om misligholdelse af det kautionssikrede lån.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at kautionen skal nedsættes eller bortfalde.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen