Krav om tilbageførsel af købesum begrundet i indsigelse om manglende levering. Spørgsmål om der var tale om et fjernsalg mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.

Sagsnummer:159/2018
Dato:18-12-2018
Ankenævn:Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Troels Hauer Holmberg, Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af købesum begrundet i indsigelse om manglende levering. Spørgsmål om der var tale om et fjernsalg mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.
Indklagede:Danske Bank og MobilePay Denmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af købesum begrundet i indsigelse om manglende levering. Spørgsmål om der var tale om et fjernsalg.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort. Klageren havde tilmeldt sine kortoplysninger til app’en MobilePay. Betalinger via MobilePay gennemføres af selskabet MobilePay Denmark, der trækker betalingen på det af kunden ønskede betalingskort, alternativt fra den konto, som kortet er udstedt til. Herefter sker kortbetalingen til MobilePay Denmark, som derefter overfører betalingen til betalingsmodtager.

Den 20. april 2018 betalte klageren 3.900 kr. via MobilePay til en sælger, S, for køb af en knallert annonceret via DBA.dk. Klageren har fremlagt et foto af annoncen, hvoraf fremgik, at der var tale om en ikke-registreringspligtig ”30” scooter årgang 2005, som havde kørt 9.000 km. Klageren fik den 21. april 2018 udleveret en registreringspligtig ”45” knallert årgang 1998, som havde kørt 48.000 km.

MobilePay Denmark har oplyst, at både klageren og S er registrerede som private MobilePay brugere, at de begge har oprettet sig som privatpersoner, og at S ikke er registeret som erhvervsdrivende hos MobilePay Denmark. MobilePay Denmark har endvidere oplyst, at S ikke har et cvr. nr., og at S tilsyneladende ikke er momsregistreret.

Af betingelserne for MobilePay for forbrugere, gældende pr. 1. januar 2018 fremgik blandt andet:

” … A5. Øvrige forpligtelser

… MobilePay må ikke anvendes til erhvervsmæssig brug. … Erhvervsdrivende skal benytte MobilePay til erhvervsdrivende (læs mere her).  …

B. Når du betaler med MobilePay

MobilePay kan bruges til at betale varer/tjenesteydelser hos erhvervsdrivende. MobilePay kan ligeledes bruges til at betale varer/tjenesteydelser via erhvervsdrivendes apps i fysisk handel eller ved fjernsalg – forudsat at varen skal forbruges udenfor appen. Bemærk, at hvis du betaler med dit kort via MobilePay, gælder afsnit C. …

B2.3 Fejl og mangler

MobilePay Denmark har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de varer eller tjenesteydelser, som du betaler med MobilePay ... Såfremt du har klager vedrørende de leverede varer, tjenesteydelser … skal du rette henvendelse til sælgeren ...

B4.2 Køb af varer eller tjenesteydelser der sælges ved fjernsalg og hvor det er tilladt at betale med MobilePay

Hvis du har betalt en vare eller tjenesteydelse ved fjernsalg, hvor det er tilladt at betale med MobilePay, kan du i visse situationer have ret til at få en betaling tilbageført, hvis forretningen (den erhvervsdrivende) har trukket et højere beløb end aftalt, eller den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret, eller du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med den erhvervsdrivende, inden du kontakter MobilePay Denmark. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte den erhvervsdrivende. …”

Den 1. maj 2018 anmodede klageren MobilePay Denmark om at tilbageføre 3.900 kr. til klageren og at oplyse hende om S’s navn og adresse. Klageren anførte, at der forelå ikke-levering, da varen adskilte sig væsentligt og artsmæssigt fra det aftalte. Klageren anførte endvidere, at S handlede erhvervsmæssigt via DBA.dk.

Den 7. maj 2018 anlagde klageren retssag mod S, der er en person.

Den samme dag indgav klageren en klage til Ankenævnet over Danske Bank. Klagen blev omregistreret som en klage over MobilePay Denmark. Efterfølgende meddelte klageren, at hun ønskede at klage over både MobilePay Denmark og Danske Bank, som havde udstedt betalingskortet.

I en e-mail af 24. maj 2018 til klageren afviste MobilePay Denmark kravet og anførte, at S ikke var erhvervsdrivende.

Af en anmodning fra klageren til retten af 30. maj 2018 fremgik, at S havde tilbudt en betaling til klageren på 1.500 kr., og at S havde anført:

”[klageren] vidste den var fra 1998 … Da jeg afleverede scooter gav vi hinanden hånd på at scooter var købt uden garant og som den stod…”

I en e-mail af 2. juni 2018 til MobilePay Denmark anførte klageren, at MobilePay Denmark havde bevisbyrden for, at der ikke var tale om en forbrugeraftale. Klageren oplyste endvidere, at kravet foreløbig var nedsat til 2.400 kr. da klageren ville have mulighed for at acceptere S’s forligstilbud. I påstandsoversigt af 2. juni 2018 ændrede S sin påstand i retssagen til frifindelse mod en betaling til klageren på 1.000 kr. S anførte endvidere:

”[klageren] fik stel nummer tilsendt via MMS så hun selv kunne tjekke den før køb … [klageren] og jeg blev mundtlig enig om at scooteren var solgt som den stod. … [klageren] blev informeret om at dba var der fejl om årgang osv … er villig til at gi [klageren] et mindre beløb da vi begge troede det var en 30 scooter …”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at MobilePay Denmark og/eller Danske Bank skal indsætte 3.900 kr. på hendes konto.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært afvisning.

MobilePay Denmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken og MobilePay Denmark bør betale 3.900 kr. til hende. Der er tale om en betalingstransaktion, hvor der samtidig er anvendt et betalingskort udstedt af banken og en betalingstjeneste udbudt af MobilePay Denmark.

Hun har forgæves forsøgt at få S til at tilbagebetale beløbet mod tilbagelevering af den leverede knallert.

Den leverede knallert adskiller sig væsentligt og artsmæssigt fra det aftalte, hvorfor der foreligger ikke-levering.

Hun har krav på tilbagebetaling i medfør af indsigelsesadgangen angivet i betingelserne for MobilePay pkt. B4.2 samt medfør af indsigelsesadgangen i lov om betalinger § 112. Det følger af bevisbyrdereglen i bestemmelsens stk. 3 og forbrugerdefinitionen i forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1, at lov om betalinger § 112 finder anvendelse. Hun har endvidere krav på tilbagebetaling i medfør af aftalelovens § 38 b, stk. 1.

MobilePay Denmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at lov om betalinger § 112 ikke finder anvendelse. Der er ikke tale om fjernsalg.

Forbrugeraftalelovens definition af ”fjernsalg”, som er direktivbaseret, bestemmer også anvendelsesområdet for lov om betalinger § 112. En aftale mellem to ikke-erhvervsdrivende opfylder ikke betingelsen om, at aftalen skal være indgået ”som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende”. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lov om betalinger § 112, at reglen har et forbrugerbeskyttende sigte og har til formål at regulere de situationer, hvor en forbruger ved fjernsalg stilles ringere end en kontantbetalende forbruger, og at det ikke er hensigten at regulere betalingstransaktioner, hvor både køber og S er en forbruger.

Der var tale om en handel mellem to ikke erhvervsdrivende. S er registreret som privat MobilePay bruger og har oprettet sig som privatperson. Betalingen skete til S’s private MobilePay. Det fremgår af betingelserne for MobilePay, at MobilePay til private ikke må benyttes erhvervsmæssigt. S er ikke registeret som erhvervsdrivende hos MobilePay Denmark. S er tilsyneladende ikke momsregistreret og har ikke et cvr. nr.

Der har været et fysisk møde mellem klageren og S, hvor klageren fik leveret den købte knallert, og hvor klageren havde mulighed for at vurdere den købte genstand. Det følger også heraf, at der ikke er tale om fjernsalg, hvorfor lov om betalinger § 112 ikke finder anvendelse. Hvis § 112 fandt anvendelse i denne situation, ville klageren blive stillet bedre end en kontantbetalende køber, hvilket ville være i strid med formålet med § 112.

Hvis Ankenævnet finder, at § 112 finder anvendelse, gøres det subsidiært gældende, at klageren modtog knallerten fra S.

Klageren gjorde indsigelse mod kontraktmæssigheden af den modtagne vare ved anlæggelse af sagen mod S den 7. maj 2018. Klagerens indsigelser drejer sig om mangler ved den leverede vare. Klageren har oplyst at ville indgå forlig med S og har på den baggrund også nedsat sit krav. Hermed har klageren også tilkendegivet at have accepteret den modtagne vare. Det fremgår også, at klageren og S har givet hinanden ”hånd på, at scooteren var købt uden garanti og som den stod”.

Klageren har ikke påvist, at manglerne har en så væsentligt karakter, at der er tale om ikke-levering. Dette ville kræve, enten at S slet ikke havde leveret, eller at den leverede vare var behæftet med en så høj grad af mangler, at den udgjorde en helt anden vare end den bestilte.

MobilePay Denmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1 litra e, da der verserer en småsag ved retten mellem klageren og S.

Danske Bank har anført, at MobilePay Denmark er udbyder af betalingsinstrumentet MobilePay, der er anvendt til betaling af knallerten.

Banken deltog alene i den del af betalingen, som klageren foretog med kortet til MobilePay Denmark. Betalingsmodtager i forhold til banken er MobilePay Denmark.

Kortbetalingen til MobilePay Denmark er korrekt bogført.

Klageren har ikke gjort indsigelse mod kortbetalingen.

Banken medvirkede ikke i den del af betalingen, som klageren foretog med betalingsinstrumentet MobilePay til betalingsmodtageren/sælgeren af knallerten. Banken har derfor ikke kendskab til, hvem der var modtager af MobilePay betalingen.

Klagerens indsigelse om mangelfuld levering i henhold til lov om betalinger § 112 skal rettes mod udbyderen af det anvendte betalingsinstrument. Betalingskortet var ikke betalingsinstrumentet i forhold til købet af knallerten, da klageren til denne betaling anvendte MobilePay, som udbydes af MobilePay Denmark og ikke af banken.

Banken er derfor ikke forpligtet til at indsætte købesummen på klagerens konto.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen.

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort. Klageren havde tilmeldt sine kortoplysninger til app’en MobilePay. Den 20. april 2018 betalte klageren 3.900 kr. via MobilePay til en sælger, S, for køb af en knallert annonceret via DBA.dk.

Betalingen fra klageren til S blev gennemført ved, at Danske Bank gennemførte en kortbetaling til MobilePay Denmark, som derefter gennemførte betalingen til S. Ankenævnet finder ikke, at Danske Bank kan gøres ansvarlig for betalingen til S, der blev foretaget af MobilePay Denmark. Klageren får derfor ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Det følger af lov om betalinger § 112, at en betaler kan gøre visse indsigelser gældende over for sin udbyder af et betalingsinstrument i forbindelse med en gennemført fjernsalgsbetaling. Det følger af formålet med bestemmelsen og af forbrugeraftalelovens fjernsalgsdefinition, at reglen alene gælder for aftaler om fjernsalg indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv. Det fremgår således af bemærkningerne til lov om betalinger § 112, jf. lovforslag nr. 157, 2016/1, at reglen har et forbrugerbeskyttende sigte, og at det ikke er hensigten at regulere betalingstransaktioner, hvor både køber og sælger er en forbruger. Forbrugeraftalelovens bestemmelser om fjernsalg omfatter alene aftaler, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at S ikke var erhvervsdrivende. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at S efter det oplyste ikke var momsregistreret eller havde et cvr. nr., samt at S alene var registreret som privat MobilePay bruger hos MobilePay Denmark.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen over MobilePay Denmark.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.