Indsigelse mod oprettelse af konto, netbank-adgang og MasterCard Debit til klageren efter instruks fra klagerens arbejdsgiver. Krav om erstatning for hævninger på kontoen.

Sagsnummer:93/2017
Dato:07-11-2017
Ankenævn:John Mosegaard, Flemming Pristed, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Jørn Ravn
Klageemne:Indlån - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod oprettelse af konto, netbank-adgang og MasterCard Debit til klageren efter instruks fra klagerens arbejdsgiver. Krav om erstatning for hævninger på kontoen.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod bankens oprettelse af en konto, netbank-adgang og et MasterCard Debit til klageren efter instruks fra hans arbejdsgiver. Krav om erstatning for hævninger på kontoen.

Sagens omstændigheder

Klageren var bosiddende i Polen.

I april 2013 blev klageren ansat inden for byggebranchen hos en dansk erhvervsvirksomhed, A, der var kunde i Sydbank.

Klageren har oplyst, at det i forbindelse med hans ansættelse hos A blev aftalt, at lønnen skulle udbetales i Polske Zloty (PLN) til en af ham anvist konto i Polen.

Sydbank har oplyst, at banken i april 2013 blev kontaktet af A’s bogholder, som oplyste, at klageren var ansat i A. Da klageren ikke talte dansk, ville A hjælpe klageren med oprettelse af en lønkonto, og bogholderen anmodede banken om at oprette en lønkonto til klageren og sendte pr. mail oplysning om klagerens navn, en adresse i Danmark og klagerens skattepersonnummer samt en kopi af klagerens polske ID-kort. Banken er ikke længere i besiddelse af denne mail.

Banken har oplyst, at den fra A ligeledes modtog en kopi af en lønseddel fra A til klageren.

Til brug for oprettelse af klageren som kunde i banken indhentede A klagerens underskrift på bankens ”Signature form” den 24. maj 2013. Underskriftsbladet var affattet på engelsk. På underskriftsbladet var angivet klagerens navn og en dansk adresse. Af underskriftsbladet fremgik endvidere blandt andet:

”…

The customer relationship shall be subject to the following terms and conditions

I/We declare having received a copy of the Bank’s General Business Conditions. The other terms and conditions shall be delivered in connection with the establishment of the accounts/custody accounts in question.

Terms and conditions of the signature forms

2. The signature forms shall be signed by the account holder(s) under the heading “Signature”. …

…”

Banken oprettede en lønkonto -132 til klageren og har oplyst, at den på baggrund af oplysningen om, at klageren havde et skattepersonnummer, oprettede klageren som valutaudlænding (non-resident) i banken. Når en kunde oprettes som valutaudlænding, skal banken samtidig være i besiddelse af kundens adresse i hjemlandet.

Som følge af, at klageren havde job i Danmark og ifølge det oplyste opholdt sig på en dansk adresse i forbindelse med ansættelsen, blev klageren registreret med den adresse i Danmark, der fremgik af underskriftsbladet ”Signature form”.

Banken har oplyst, at der efter oprettelsen af konto -132 til klageren på foranledning af A ligeledes blev oprettet netbank-adgang til kontoen og et MasterCard Debit tilknyttet kontoen.

MasterCard Debit kortet blev sendt med post til klagerens adresse i Danmark, og efterfølgende blev pinkoden sendt i et særskilt brev.  

Efter bestilling af netbank blev der bestilt et NemID til klageren. Nøglekort til NemId og midlertidig adgangskode blev ligeledes sendt til klagerens adresse i Danmark, og netbank kunne herefter tages i brug via bankens hjemmeside.

Klageren har oplyst, at lønnen blev udbetalt uregelmæssigt til hans konto i Polen, og at han i øvrigt fik udbetalt langt mindre beløb, end han forventede. Han kontaktede A herom, og A oplyste, at skatten var høj i Danmark, og at dette var årsagen til forskellen mellem den aftalte løn og den udbetalte løn.

Ved årsskiftet 2016/2017 flyttede klageren permanent til Danmark. I den forbindelse søgte han om et dansk CPR-nummer og et NemID og fandt ud af, at han allerede havde et dansk CPR-nummer og et NemID. Han fandt ligeledes ud af, at der i hans e-Boks lå lønsedler, hvoraf fremgik, at der var udbetalt løn til en ham ukendt konto i Sydbank.

I februar 2017 henvendte klageren sig til banken om konto -132 og oplyste, at han intet kendte til kontoens eksistens. Banken spærrede såvel kontoen som det tilknyttede MasterCard Debit og netbank-adgangen til kontoen.

Af en posteringsoversigt for konto -132 for perioden fra kontoens oprettelse i april 2013 til august 2017 fremgik, at der løbende var indsat løn på kontoen. Endvidere var der indsat feriepenge og betalinger fra Udbetaling Danmark. Der var løbende blevet hævet beløb fra kontoen enten via netbank eller via MasterCard Debit. Da kontoen blev spærret af banken indestod der 9.921,99 kr. på kontoen.

Klageren rejste herefter over for banken krav om erstatning af de hævede beløb. Banken afviste kravet, idet den anførte, at den ikke havde handlet ansvarspådragende.

Den 21. marts 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har oplyst, at der i alt er blevet indsat 201.355,99 kr. på kontoen, og at der er blevet hævet 191.434 kr.

Klageren har endvidere oplyst, at han ikke har anmeldt forholdet til politiet, og at der aktuelt ikke er foretaget politimæssig efterforskning af sagen.

Banken har oplyst, at den har sendt kontoudskrifter vedrørende konto -132 og årsudskrifter til klageren til den adresse i Danmark, der fremgik af underskriftbladet ”Signature form”.

Parternes påstande

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at Sydbank skal betale en erstatning på 201.355,99 kr. med tillæg af rente, subsidiært at banken skal tilpligtes at betale et mindre beløb fastsat af Ankenævnet.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han aldrig har været til stede i banken, og at han har ikke bedt A om hjælp til at oprette en konto, et MasterCard Debit eller netbank-adgang til ham.

Banken har ikke fremlagt dokumentation for hverken anmodning om oprettelse af kontoen, MasterCard Debit eller netbank fra A’s bogholder. Banken har heller ikke fremlagt dokumentation for, hvordan den modtog oplysninger om hans oprindelsesland og sprogkundskaber, og hvorfor kontoen, MasterCard Debit og netbank skulle registreres på den pågældende adresse i Danmark, når banken via den foreviste legitimation var i besiddelse af hans rigtige adresse i Polen.

Han havde under hele ansættelsesforholdet adresse i Polen. Dette fremgik både af hans ID-kort, som banken havde modtaget en kopi af, og af hans lønsedler fra A.

Han har aldrig boet på den i banken registrerede adresse i Danmark. Der er tale om en ejendom med flere beboelses- og erhvervsenheder, der både rummer en butik, et andet erhvervslejemål, lejligheder, værelser m.v. Der kan ikke identificeres en specifik adresse til de enkelte enheder i ejendommen.

Under ansættelsesforholdet boede han i forskellige værelser, som han delte med andre, i Danmark. Værelserne var anvist af A, og ingen af stederne var der adgang til at modtage post. Al post blev overdraget til de ansatte personligt fra A’s ledelse eller dennes repræsentant.

Banken må således have registreret flere kontoindehavere på samme adresse, og af den grund burde banken have været særlig opmærksom på dokumentation og legitimation i forbindelse med kontooprettelsen og udstedelse af MasterCard Debit og netbank-adgang.

Han har underskrevet det omtalte underskriftsblad og ladet A fotokopiere sit ID-kort og kørekort i forbindelse med ansættelsesforholdet. Han var ikke bekendt med, at kopierne skulle anvendes i forbindelse med oprettelse af en bankkonto. Flere gange mødte A’s ledelse op på arbejdsstedet, typisk på stilladset eller ved blandemaskinen, og bad de ansatte om at underskrive dokumenter med henvisning til, at det var en forudsætning for deres fortsatte ansættelse. Han forstod ikke indholdet af sådanne dokumenter, herunder det mangelfuldt udfyldte underskriftsblad.

Banken burde have udvist særlig opmærksomhed i forbindelse med engagementet, når den var bekendt med, at han ikke talte dansk, og at han var bosiddende i udlandet.

Der er i alt indsat 201.355,99 kr. på konto -132, og det er penge, som tilhører ham. Banken har ved en grov tilsidesættelse af lovgivningen og god skik bekendtgørelsen stillet faciliteter til rådighed for, at tredjemand uretmæssigt har kunnet hæve på kontoen. Banken er derfor ansvarlig for det tab, som han har lidt.

Et eventuelt mellemværende mellem ham og A er uden betydning for sagen.

Sydbank har anført, at klagen består af to dele. Første del vedrører oprettelsen af kontoen, MasterCard Debit og netbank. Anden del vedrører klagerens påstand om manglende kendskab til kontoen, om tredjemands eventuelle dispositioner over kontoen og om tab.

Vedrørende første del af klagen har banken anført, at banken oprettede kontoen på baggrund af en henvendelse fra en af bankens mangeårige kunder, A. Banken havde i forvejen kendskab til, at A beskæftigede polske arbejdere i Danmark og i den forbindelse hjalp de ansatte med forskellige forhold, herunder med at finde bopæl i Danmark. I fuld tillid til A’s oplysninger efterkom banken A’s ønske om også at hjælpe med at oprette en lønkonto til klageren, da klageren ikke talte dansk.

Klageren var ikke til stede i banken. Sagsbehandlingen og håndteringen af sagen foregik imidlertid i overensstemmelse med bankens retningslinjer i sager, hvor der oprettes kundeforhold med kunder, som ikke kommer fysisk til stede i banken. Det er ikke usædvanligt, at kundeforhold oprettes, uden at banken møder kunden personligt.

Alle forhold vedrørende legitimation, aftaleindgåelse, oprettelse af konto, netbank, MasterCard Debit samt postforsendelse til den oplyste adresse i Danmark blev håndteret efter bankens generelle retningslinjer, og banken har således ikke handlet ansvarspådragende.

Der eksisterer ikke formelle skriftlige aftaler, som anvendes i forbindelse med oprettelse af konti, netbank og MasterCard Debit. Aftale om og vilkår for brug af konto, netbank og MasterCard Debit accepteres i forbindelse med ibrugtagning og anvendelse.

Alle dispositioner i Netbank og via MasterCard Debit er foretaget med korrekt adgang, og banken har ikke haft grund til at tro, at andre end klageren selv har foretaget dispositionerne.

Da klageren alene havde brug for en lønkonto med transaktioner, som kan betegnes som rene ekspeditioner, tilsagde sagens omstændigheder ikke, at banken skulle rådgive klageren eller udvise særlig opmærksomhed omkring klagerens forhold, jf. § 8, stk. 2, i god skik bekendtgørelsen.

Vedrørende anden del af klagen har banken anført, at denne del af sagen først opstod, da klageren henvendte sig til banken i februar 2017. Ifølge klagerens egne oplysninger var der indgået aftale med A om lønnens størrelse samt indbetaling heraf til en konto i Polen. Banken kan ikke forholde sig til rigtigheden af disse oplysninger. Aftalen mellem klageren og A er banken uvedkommende, og klagerens eventuelle krav, der vedrører en sådan aftale, må rettes mod A.

Klageren har efter det oplyste ikke haft kendskab til kontoen. Klageren har derfor ikke manglet kontoen eller dens indeståender. Kontoen kan således ikke anvendes som dokumentation for, at klageren har lidt et tab, som svarer til de indsatte beløb på kontoen, som efterfølgende er blevet hævet.

Klageren har anført, at aftalen mellem ham og A ikke indeholdt et vilkår om oprettelse af en konto i Danmark. Der er derfor berettiget tvivl om, hvem midlerne på kontoen tilhører. Da bankens adfærd i sagen ikke vedrører denne del af sagen, har banken heller ikke indsigt i, hvem midlerne på kontoen tilhører.

Såfremt klageren mener at have lidt et tab, kan dette tab alene være opstået som følge af tredjemands eventuelle uretmæssige dispositioner over kontoen og ikke som følge af bankens adfærd. Klageren må derfor henvises til at rette et eventuelt krav mod denne tredjemand. Alene ad den vej kan det fastslås, hvem der er berettiget til indeståendet på kontoen, og hvem der fremadrettet kan disponere over kontoen.

Banken er ikke ansvarlig for de påståede uretmæssige dispositioner over kontoen og det påståede tab.  

Ankenævnets bemærkninger

Der er mellem klageren og banken enighed om, at klageren blandt andet har ladet sin arbejdsgiver, A, kopiere sit ID-kort, og at klageren den 24. maj 2013 har underskrevet bankens ”Signature form” affattet på engelsk, hvori er anført klagerens navn og den adresse i Danmark, som banken har anvendt til postforsendelser til klageren. Klagerens underskrift på underskriftsbladet er indhentet via A, idet klageren ikke selv har været til stede i banken.

Ankenævnet finder på den baggrund, at klageren i hvert fald har accepteret, at han blev kunde i Sydbank og fik oprettet en konto i banken, og at banken kunne anvende den i underskriftsbladet anførte adresse i Danmark til postforsendelser til ham. Det er imidlertid uklart, hvad der var aftalt i forholdet mellem A og klageren om udbetaling af løn, om klageren havde givet A fuldmagt til at bestille et MasterCard Debit og netbank-adgang til kontoen, og hvorledes bestillingen af MasterCard Debit og netbank rent faktisk fandt sted.  

Ankenævnet finder endvidere, at der mangler oplysninger om, hvem der har foretaget hævningerne med det tilknyttede MasterCard Debit på kontoen, og hvem der har foretaget og modtaget netbank-overførslerne. Disse oplysninger kan formentlig kun fremskaffes via en politimæssig efterforskning.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.

Spørgsmålet om, hvorvidt banken generelt har opfyldt reglerne om indhentelse af legitimation for privatkunder, som ikke kommer fysisk til stede i banken, hører under Finanstilsynet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.