Rådgivning om omlægning af obligationsbeholdning.

Sagsnummer:203/1997
Dato:14-11-1997
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Ledetekst:Rådgivning om omlægning af obligationsbeholdning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Medio 1995 blev en obligationspost på nominelt ca. 2 mio. kr. 6% Danske Statsobligationer 1999 i klagerens kapitalpensionsdepot hos indklagede omlagt til 6,25% Statsgældsbeviser 1997. Omlægningen udløste en kursgevinst på ca. 115.000 kr.

Klageren, der er født i 1929, havde i juni 1995 meddelt indklagede, at han planlagde at gå på pension pr. 1. oktober 1997.

Klageren har anført, at indklagede på baggrund af oplysningen om pensionstidspunktet anbefalede omlægningen, således at han havde likviditet til at betale afgift af kapitalpensionen på pensionstidspunktet.

Indklagede har anført, at det var klagerens ønske, at kapitalpensionsmidlerne var til rådighed i kontanter på pensionstidspunktet i 1997. Der var enighed om, at renteniveauet på det danske obligationsmarked indenfor de kommende par år sandsynligvis ville vise en stigende tendens. En omlægning af obligationsporteføljen ville ud fra disse forudsætninger give klageren mulighed for i 1997 at foretage reinvestering på et lavere kursniveau med deraf følgende højere afkast på den del af klagerens obligationsportefølje, der udløb i 1997. På den baggrund anbefalede indklagede ombytningen, der samtidig indebar, at klageren kunne hjemtage en kursgevinst på ca. 115.000 kr., uden at dette tilsvarende øgede beskatningsgrundlaget for realrenteafgift, idet klageren havde et uudnyttet kurstab på pensionsmidler.

Ved klageskema af 23. maj 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 100.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede undlod at oplyse, at han kunne opretholde kapitalpensionen, indtil han fylder 70 år i 1999, selv om han går på pension i oktober 1997. Indklagede var bekendt med, at han har andre frie midler, og at han ved overgangen til pension ville modtage løbende udbetaling fra en ordning i en pensionskasse. Han ville således ikke få likviditetsproblemer, selv om kapitalpensionen blev opretholdt til 1999. Han havde tillid til, at indklagedes anbefaling var gennemtænkt og konstaterede først i 1996, at der ikke var taget hensyn til beskatningsforholdene. Han har beregnet, at han ville have opnået en gevinst på over 100.000 kr., såfremt beholdningen af Danske Stat 1999 var blevet opretholdt indtil udløb. Indklagede bør erstatte dette tab eller alternativt retablere den oprindelige obligationspost.

Indklagede har anført, at det bestrides, at medarbejderen har givet udtryk for, at afgiftsberigtigelse skulle finde sted ved klagerens pensionering i 1997. Rådgivningen tog udgangspunkt i klagerens udtalte ønske om, at midlerne var til rådighed i kontanter ved hans pensionering og forventningerne til renteudviklingen frem til pensionstidspunktet. Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag, og erstatningskravet bestrides som udokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter klagerens fremstilling af sagen blev han bibragt den fejlagtige opfattelse af indklagedes medarbejder, at hans pensionering før det fyldte 70. år medførte, at der skulle betales afgift af pensionsordningen. Det var alene af den grund, at han omlagde obligationsbeholdningen i 1995.

Efter indklagedes sagsfremstilling havde klageren inden omlægningen udtrykt ønske om, at midlerne kunne være til rådighed i kontanter ved hans pensionering i 1997.

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan pålægges indklagede et rådgiveransvar som følge af det passerede, afhænger af, hvilken af de to fremstillinger af sagen, der kan lægges til grund.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette spørgsmål forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske ved Ankenævnet, men som må ske ved domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter, således at det

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.