Rådgivning vedr. omlægning af pensionsordning fra ordning i andre selskaber til ordning i indklagede eller med ind-klagedes koncernforbundne selskaber.

Sagsnummer:409/2002
Dato:30-09-2003
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Forsikring - rådgivning
Forsikring - tegning af livrente
Ledetekst:Rådgivning vedr. omlægning af pensionsordning fra ordning i andre selskaber til ordning i indklagede eller med ind-klagedes koncernforbundne selskaber.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klagerne i forbindelse med omlægning af klagernes pensionsordninger hos indklagede og ikke-koncernforbundne selskaber til pensionsordningen hos indklagede og med indklagede koncernforbundne selskaber.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H. M er født i 1939, og H er født i 1936. Klagerne har i en årrække været kunder i indklagedes Fakse Ladeplads afdeling.

På nogle møder i januar-marts 2001 hos indklagede rådgav indklagede klagerne om tilrettelæggelsen af klagernes pensionsordninger. Møderne var kommet i stand på initiativ af indklagede. På dette tidspunkt havde klagerne følgende pensionsordninger:

M:

1.

Kapitalpension hos indklagede værdi pr 1. marts 2001

521.408

kr.

2.

Kombineret kapital- og rateforsikring hos Codan med tilknyttet dækning ved nedsat erhvervsevne; udbetaling af sum pr. 1. oktober 2006, 96.686 kr. samt årlig udbetaling af 36.688 kr. i 10 år fra 1. oktober 2006. Årlig præmie 62.437 kr.

Værdi pr. 31. december 1999

792.444

kr.

3.

Kapitalforsikring i Danica med dækning ved nedsat erhvervsevne; udbetaling pr. 1. april 2007 med 307.763 kr.

Værdi pr. 25. januar 2001

191.951

kr.

H:

Rateforsikring i Codan med årlig udbetaling på 94.615 kr. fra 1. oktober 2003 i 10 år. Præmie 35.753 kr. Værdi pr. 31. december 1999

582.213

kr.



Indklagede har anført, at klagerne ved drøftelserne om deres pensionsforhold tilkendegav, at de ønskede at foretage en nedsparing og løbende pensionsudbetalinger, således at en del af formuen skulle udbetales senere end andre.

På møderne traf klagerne beslutning om at omlægge pensionsordningerne, således at disse herefter var sammensat således:

M:

1.

Rateforsikring i Nordea Pension med hvem indklagede er koncernforbundet. Årlig udbetaling 60.243 kr. fra 1. oktober 2014 i 10 år.

Værdi 31. januar 2003

457.635

kr.

2.

Knæklivrente i Nordea Pension med årlig udbetaling indtil 1. april 2004 145.629 kr.: fra 1. april 2004 til 2011 8.903 kr. årligt. Tegnet på M's og H's liv og inklusiv garanti.

Indskud

460.000

kr.

3.

Ratepension i indklagede med udbetaling i 10 år fra 1. januar 2006

værdi pr. 2. april 2003

192.975

kr.

4.

Ratepension i indklagede med udbetaling i 10 år fra 1. januar 2006

Værdi per 2. april 2003

153.098

kr.

H:

Ratepension i indklagede med udbetaling over 10 år fra 1. februar 2011

Værdi per 2. april 2003

605.070

kr.



I forbindelse med omlægningerne blev M's eksisterende kapitalpensionsordninger afgiftsberigtigede. Det udbetalte beløb på 460.000 kr. blev anvendt til indskud på knæklivrenten.

Samtidig med omlægningerne af pensionsordningerne ydede indklagede klagerne en nedsparringskredit på 250.000 kr. Til sikkerhed herfor fik indklagede håndpant i et samtidig etableret ejerpantebrev på 250.000 kr.

I forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse og regnskab i foråret 2002 blev klagernes revisor opmærksom på de i 2001 skete omlægninger af pensionsordningerne. Ved skrivelse af 7. juni 2002 rettede revisoren på vegne klagerne henvendelse til indklagede. Revisoren beregnede, at for M's vedkommende betød omlægningerne en samlet mindre udbetaling på ca. 535.000 kr. For H's vedkommende var der tale om en merudbetaling på knap 93.000 kr. Revisoren anførte blandt andet, at de ophævede forsikringsordninger havde et garanteret afkast på 4,5%, og at der i forbindelse med afgiftsberigtigelse af kapitalordningerne var betalt ca. 300.000 kr. i afgift efter pensionsbeskatningsloven. Omkostningerne ved overførslerne blev anslået til ca. 135.000 kr. Sammenfattende var det revisorens opfattelse, at indklagede havde pådraget sig et rådgiveransvar, idet rådgivningen havde været mere til fordel for indklagede og de med indklagede koncernforbundne selskaber end til klagernes fordel. Ved skrivelse af 24. samme måned anførte indklagede, at rådgivningen var ydet ud fra klagernes ønsker og indklagedes etik for rådgivning. Det var indklagedes indtryk, at klagerne havde følt tilfredshed med omlægningen, hvorfor man ikke kunne imødekomme et erstatningskrav.

Under sagen er fremlagt kopi af økonomiske beregninger om klagernes indtægtsforhold ved etablering af de af indklagede anbefalede pensionsordninger.

Parternes påstande.

Klagerne har den 21. oktober 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning samt sagsomkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at deres hidtidige pensionsordninger var etableret på anbefaling af deres revisor. Opsparingen var sammensat, således at den opfyldte de forventninger, som de havde til deres behov i pensionisttilværelsen.

I efteråret 2000 tog indklagede kontakt til dem med forslag om en gennemgang af pensionsforholdene.

Indklagede tilkendegav på møderne, at man skulle have overført alle deres pensionskonti, hvis indklagede skulle gå ind i en pensionsplanlægning for dem. Med overførslen af forsikringsordningerne bortfaldt rentegarantien på 4½%, idet de nye forsikringsordninger kun har en garanti på 1½%.

Det materiale, som de fik udleveret med beregninger, var så omfattende, at de havde svært ved at få det nødvendige overblik over, hvad omlægningerne ville indebære. De lagde ikke skjul på, at de ikke kunne overskue materialet. De fik desværre stor tillid til, at indklagedes forslag var en stor forbedring for dem, og de fandt derfor ikke grundlag for at rette henvendelse til deres revisor.

Indklagedes rådgivning var utilstrækkelig. Det var tilsyneladende magtpåliggende for indklagedes medarbejder at skabe egen indtjening i form af nytegning samt overflytning af ordninger og dermed forbundne gebyr med videre frem for at skabe bedre ordninger for dem. Medarbejderen lagde pres på dem ved at kræve hele deres portefølje som betingelse for at udarbejde pensionsanalyse. Medarbejderen skabte et tillidsforhold, som blev brugt til at sælge ordninger, der ikke var til deres fordel, men snarere til medarbejderens fordel.

Omkostningerne ved overførslerne af ordningerne var betydelige. Det anslås, at beløbet udgør 135.000 kr. svarende til 7% af indskudte beløb.

Det bestrides, at deres datter A var med til et møde den 16. marts 2001, og at mødet skulle have fundet sted i indklagedes Køge afdeling. Mødet fandt sted i Fakseladeplads afdelingen og A deltog ikke. A er i øvrigt translatør.

Livrenten blev etableret ved et indskud på 460.000 kr., der fremkom ved, at afgiftsberigtige de eksisterende kapitalpensionsopsparinger. Livrenten skal alene have til formål at dække deres forbrugsbehov i de første tre år, men med det resultat, at der skal betales 47% i skat af udbetalingerne. Selv efter fradrag af indskuddet med 46.000 kr. pr. år i de første tre år forringer det deres købekraft med ca. 44.000 kr. årligt. Dette underskud hentes hjem gennem de efterfølgende syv års fradrag for indskud på livrenten. Herved bemærkes, at fradraget er betinget af, at de begge lever i de ti år ordningen varer.

Hertil kommer, at indskudsbeløbet ikke blev fordelt på dem begge, hvilket ville have givet en bedre udnyttelse af skattefradraget i de første tre år. Alternativt kunne bonus fra kapitalordningerne være placeret på en almindelig indskudskonto, hvor der kunne hæves efter behov.

Ved at opgøre kapitalordningerne på det valgte tidspunkt frem for senere - som oprindeligt forudsat - mistede de muligheden for forrentningen af den afgift, der blev afregnet.

Såfremt indklagede ikke kan godkende deres opgørelse af deres tab ved omlægningerne, bør indklagede udarbejde en opgørelse over de udbetalinger, som de kan forvente fra deres ordninger.

Indklagede bør dække deres sagsomkostninger, herunder udgifter til revisor, udarbejdelse af analyser mv.

Indklagede forsøger at fralægge sig sit rådgivningsansvar alene med henvisning til, at de har underskrevet papirer om omlægningerne. Indklagede undlader at stille sig selv spørgsmålet, om rådgivningen var professionel nok, og om indklagedes dokumenter var forståelige nok.

Til indklagedes oplysning om, at forrentningen hos indklagede var 1% bedre end forrentningen i de eksisterende ordninger, bemærkes, at det ikke kunne forventes ,at en renteforskel på 1% kunne dække etableringsomkostningerne ved overflytning.

Indklagede har anført, at klagerne direkte adspurgt ikke ønskede, at deres revisor skulle deltage i forbindelse med et møde den 15. marts 2001, men derimod deres datter, som var økonomisk kyndig. På det pågældende tidspunkt gav Nordea pension 1% mere i rente efter skat end Codan og Danica.

Det første års merrenteindtægt som følge af den højere rente ville forventeligvis ind

dække omkostningerne forbundet med omlægningen. Forventningen baserede sig på renteværdierne på rådgivningstidspunktet samt var under forudsætning af, at renten og markedet ville holde sig omkring niveauet på dette tidspunkt

Klagerne gav udtryk for, at den totale rente betød mere for dem end grundlagsrenten. Indklagedes rådgiver var opmærksom på, at det var vigtigt for klagerne at føle sig fuldstændigt oplyst om forholdene i de fremlagte ordninger. Når klagerne oplyste, at de havde forstået de fremlagte og forklarede ordninger samt eventuelle konsekvenser af disse, måtte man forlade sig på, at det rent faktisk var tilfældet.

Indklagede har ydet korrekt rådgivning, herunder også etisk set tilstrækkeligt og god rådgivning af klagerne. Klagerne indgik i aftalen på basis af tilstrækkelig information samt fuldt kendskab til ordningernes indhold. Klagerne blev grundigt oplyst om fordele og risici ved ordningerne.

Klagen bærer præg af, at klagerne er utilfredse med udsigten til tab således som markedet ser ud nu. Indklagede har ikke tilsikret, at markedet ville udvikle sig i en given retning eller lovet et bestemt årligt afkast.

Indklagede kan ikke være erstatningsansvarlig for tab, som klagerne har lidt i forbindelse med en pensionsomlægning, der er godkendt af klagerne selv.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer vedr. indholdet om rådgivningen af klagerne. Da en sådan ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne sag.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne