Krav om nedsættelse af gæld og krav om aftale om afvikling.

Sagsnummer:13/2020
Dato:08-06-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Michael Reved, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen, Jørn ravn.
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
Akkord - indgåelse
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst:Krav om nedsættelse af gæld og krav om aftale om afvikling.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om nedsættelse af gæld og krav om aftale om afvikling.

Sagens omstændigheder

I marts 2011 underskrev klageren og en meddebitor, M, et gældsbrev vedrørende et fælles lån i Sydbank på 392.000 kr. Til sikkerhed for lånet havde banken underpant i et ejerpantebrev. Ifølge gældsbrevet kunne banken ved opsigelse beregne en variabel inkassorente svarende til bankens højeste udlånsrentesats.

Den 2. april 2014 opsagde banken lånet som misligholdt. I et brev til klageren af 16. juni 2014 meddelte banken, at gælden vedrørende lånet udgjorde 375.446,32 kr., hvortil kom renter fra den 14. maj 2014.

I 2014 og 2015 drøftede klageren og banken afvikling af gælden. Klageren har anført, at banken bekræftede, at hans gæld udgjorde 187.723 kr., og at han og banken indgik en akkord aftale om betaling af 120.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Banken har bestridt dette.

Af bankens årsudskrift for 2014 til klageren og M fremgik, at banken havde indberettet en gæld på 375.462,18 kr. og renteudgifter på 14.410,57 kr. Af bankens årsudskrifter for årene 2015 og 2016 til klageren og M fremgik, at banken havde registreret et tilgodehavende på 375.462,18 kr., hvortil kom ikke forældede renter.

I slutningen af 2017 overdrog banken sagen til sin advokat, A, med henblik på retslig inkasso. I en e-mail til klageren af 20. december 2017 tilbød A på vegne banken, at klageren kunne betale 300.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sit mellemværende med banken. Den 11. januar 2018 afviste klageren forslaget og meddelte, at sagen kunne afsluttes med hans betaling af 150.000 kr. A afviste dette. I en e-mail til A af 25. januar 2018 anførte klageren, at hans andel af den samlede gæld udgjorde 187.731 kr., da gældsafvikling og rentetilskrivning var sat i bero efter aftale med banken. I en e-mail til klageren af 26. januar 2018 anmodede A klageren om at sende dokumentation for den af klageren anførte aftale.

Banken har oplyst, at den indbragte sagen for fogedretten den 1. februar 2018, at sagen alene blev fremmet for hovedstolen, og at fogedretten i maj 2018 opgjorde hovedstolen til 379.606,32 kr. Den 22. og 23. maj 2018 fik banken udlæg for 379.606,32 kr.  i klagerens ejendom og i klagerens bil.

I et brev til klageren af 25. marts 2019 oplyste banken, at de beregnede renter ikke var fradragsberettigede, da klageren ikke havde betalt renterne, og at klageren kunne kontakte banken, hvis han ønskede en renteopgørelse for 2017 og 2018.

I et brev til klageren af 23. oktober 2019 opgjorde banken sit tilgodehavende pr. 21. oktober 2019 til 606.930,50 kr. (hovedstol 375.446,32 kr., ikke forældede renter 233.684,32 kr. og med fradrag af en indbetaling på 2.200 kr.). Af bankens rentespecifikation af 21. oktober 2019 fremgik, at banken havde tilbageført i alt 146.448,09 i forældede renter i perioden fra maj 2014 til december 2016.

Parternes påstande

Den 9. januar 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal nedsætte sit krav mod ham til 187.723 kr. samt indgå aftale om afvikling af gælden via en akkordordning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens opgørelse af gælden og renteudviklingen er fejlagtig. Gælden udgør 187.723 kr. i henhold til indgåede aftaler med banken.

I 2014 indgik han og hans rådgiver i banken, R, mundtlig aftale om, at hans andel af gælden udgjorde 187.723 kr. Beløbet på 120.000 kr. skulle indgå som en akkordbetaling til fuld og endelig afvikling af hans del af gælden, og banken skulle aflyse sit pant. Han fremsendte sine økonomiske oplysninger som ønsket i september 2014. Han oplyste, at han ikke var i dialog med M og derfor ikke kunne stå til regnskab for M’s dispositioner.

I sommeren 2017 forsøgte han ihærdigt at finde en løsning på afvikling af gælden. I dialogen med banken afviste han gentagne gange størrelsen af den opgjorte gæld. Han afslog advokatens tilbud om en akkordbetaling på 300.000 kr. og tilbød en akkordbetaling på 150.000 kr. til fuld og endelig indfrielse. I fogedretten afviste han ligeledes det af banken opgjorte krav.

Sagen var efter aftale med R blevet sat i bero uden rentetilskrivning. Han aftalte med R, at der blev ikke tilskrevet renter i 2014, 2015 eller 2016, hvilket fremgår af hans skatteoplysninger. Banken har anført, at det skulle fremgå af skatteoplysningerne, hvis sagen var blevet sat i bero uden rentetilskrivning, og at renter ikke er tilskrevet, da de ikke er betalt. Han er uforstående over for dette. Renter kan ikke betales, hvis de ikke er oplyst. Sydbank har efterfølgende beregnet renter, som ikke stemmer med rentekrav opgivet i forskellige breve fra banken. Banken har ikke fremsendt løbende dokumentation i form af årsopgørelser og indberetninger til Skat på trods af hans gentagne forespørgsler.

Han ønsker fortsat at indgå en akkordaftale med Sydbank om fuld og endelig afvikling af gælden. Dette forudsætter dog, at der opnås enighed om gældens størrelse. Han har ikke fremsendt nye økonomiske oplysninger, da banken har opgjort kravet med et så højt beløb, at det vil være formålsløst at gå i dialog om afvikling af gælden.

Sydbank har anført, at bankens tilgodehavende kan opgøres som i bankens brev til klageren af 23. oktober 2019.

Hovedstolen udspringer af gældsbrevet. Fogedretten opgjorde i maj 2018 hovedstolen til 379.606,32 kr.

Klageren har bevisbyrden for, at der blev indgået en akkordaftale. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde ved de fremlagte bilag. Klageren hæfter derfor fortsat for bankens fulde krav.

Parterne har løbende drøftet en akkordering af gælden, men det var ikke muligt at finde en løsning, dels fordi banken ikke modtog de nødvendige oplysninger, men også fordi M ikke ønskede/kunne deltage. Klageren og banken var i dialog i 2014 om betaling af et engangsbeløb på 120.000 kr. mod sletning af bankens underpant på 120.000 kr. i ejerpantebrevet. Banken tilkendegav, at M også skulle betale et tilsvarende engangsbeløb, hvis banken skulle frigive pantet. En eventuel akkordaftale forudsatte derudover, at såvel klageren som M fremsendte økonomiske oplysninger. Allerede fordi M ikke havde mulighed for at betale et engangsbeløb, blev der ikke fundet en løsning i 2014/2015. I forbindelse med A’s akkordtilbud på 300.000 kr. meddelte klageren, at han alene kunne betale 150.000 kr., hvilket banken afslog. A fastholdt i øvrigt, at der fortsat ville ske rentetilskrivning.

Bankens renteberegning fremgår af kontoudtoget, der var vedlagt bankens brev af 23. oktober 2019.

Der blev på intet tidspunkt indgået aftale om, at der ikke skulle ske rentetilskrivning. En sådan aftale fremgår da heller ikke af de fremlagte bilag. Derimod fremgår det flere steder, at der skete rentetilskrivning, jf. f. eks. bankens brev af 16. juni 2014 og A’s e-mail af 26. januar 2018. Det er ikke korrekt, at det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2014, 2015 eller 2016, at sagen var sat i bero uden rentetilskrivning. De tilskrevne renter fremgår ikke af klagerens skatteoplysninger, da de ikke blev betalt.

Ankenævnets bemærkninger

I marts 2011 underskrev klageren og en meddebitor et gældsbrev vedrørende et fælles lån i Sydbank på 392.000 kr. I april 2014 opsagde banken lånet som misligholdt.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at han og banken indgik aftale om akkordering af gælden, eller at banken har frafaldet at opkræve renter af gælden. Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at nedskrive gælden til 187.723 kr.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering, et rentestop eller en bestemt afvikling af gælden.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af bankens opgørelse af sit krav.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.