Tvist om nyt lån aftalt hjemtaget ved bestemt kursniveau.

Sagsnummer:128/1998
Dato:02-09-1998
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Tvist om nyt lån aftalt hjemtaget ved bestemt kursniveau.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag angår spørgsmålet, om det mellem indklagede og klagerne var aftalt, at indklagede i forbindelse med en omprioritering af klagernes ejendom skulle overvåge kursudviklingen og hjemtage et nyt obligationslån, når kursen på det nye låns obligationer var 100.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Ved et møde den 30. december 1997 i indklagedes Charlottenlund afdeling underskrev klagerne dokumenter vedrørende en påtænkt omprioritering af deres ejendom. Klagerne ønskede at omlægge et Totalkreditobligationslån 7% med en restgæld pr. 31. december 1997 på 1.463.725 kr. og restløbetid 19 år. Omlægningen skulle ske til et 7% obligationslån, nom. 1.504.000 kr. Klagerne havde på dette tidspunkt ikke bestemt sig for, om det nye lån skulle være 20-årigt eller 30-årigt, hvorfor der blev underskrevet pantebrev m.v. for begge typer lån. Ved mødet underskrev M endvidere indklagedes blanket "Uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i prioriteringsprovenu", idet M ville være bortrejst i uge 2 1998 (5.-11. januar).

Det var klagernes ønske, at omprioriteringen først skulle effektueres, når obligationskursen på det nye låns obligationer var 100. Ifølge klagerne blev der indgået aftale med indklagedes medarbejder om, at indklagede ville overvåge kursudviklingen, således at det nye lån skulle hjemtages, når/hvis kursen nåede 100. Indklagede bestrider, at en sådan aftale blev indgået.

I uge 2 1998 var der daglig telefonisk kontakt mellem indklagedes medarbejder og H vedrørende kursudviklingen. Ifølge indklagede gav H den 8. januar 1998 meddelelse om, at det nye lån ønskedes hjemtaget som et 30-årigt lån.

Tirsdag den 13. januar 1998 kontaktede M telefonisk indklagede. Ifølge M gav han udtryk for sin overraskelse over, at lånehjemtagelse ikke var sket, idet obligationskursen dagen forinden havde været over 100, men nu var faldet. Medarbejderen undskyldte med ikke at have ringet, fordi hun regnede med, at han ikke var kommet hjem, og at H endnu ikke havde underskrevet. Ifølge indklagede mener den pågældende medarbejder ikke, at M gav udtryk for, at det var i strid med aftalen, at M ikke var blevet kontaktet den foregående dag.

Den 14. januar 1998 afleverede klagerne blanketten "Uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i prioriteringsprovenu". Klagerne underskrev endvidere blanketten "Aftale om prioritering/omprioritering/konvertering", hvoraf fremgår:

"Minimumskurs ved konvertering v/kurs 99 - ring [håndskrevet] v/kurs 100 - hjemtag. [håndskrevet] Ring senest 31-1-98 [håndskrevet]"

Indklagede har oplyst, at M i perioden 14.-22. januar 1998 flere gange kontaktede indklagedes medarbejder med forespørgsel om obligationskursen. Den 22. januar 1998 anmodede M om effektuering, og det nye lån blev hjemtaget til kurs 99,55.

Indklagede har oplyst følgende om kursudviklingen på den obligationsserie, hvori klagernes lån blev hjemtaget:

DATO 05.01.1998 99,60 06.01.1998 99,75 07.01.1998 99,95 08.01.1998 99,80 09.01.1998 99,95 10.01.1998 11.01.1998 12.01.1998 100,20 13.01.1998 99,75 14.01.1998 99,70 15.01.1998 99,70 16.01.1998 99,65 17.01.1998 18.01.1998 19.01.1998 99,55 20.01.1998 99,75 21.01.1998 99,75 22.01.1998 99,60

Parternes påstande.

Klagerne har den 6. april 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i to år havde haft en aftale med indklagede om, at indklagede skulle henvende sig, når en omprioritering var aktuel. Forud for M's bortrejse i uge 2 i 1998 var alle nødvendige papirer underskrevet af M, men af uklare årsager skulle H ikke skrive under ved samme lejlighed, idet det skulle gøres ved konverteringen. Det blev aftalt, at indklagedes medarbejder skulle følge kurserne, og den 8. januar 1998 blev løbetiden for det nye lån fastlagt. Herefter manglede blot H's underskrift, som kunne indhentes med under en times varsel. De forventede således at blive kontaktet af indklagede, når kursen var 100. Dette skete imidlertid ikke, og indklagede bør derfor betale erstatning.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der først den 14. januar 1998 blev indgået aftale om, at indklagede skulle overvåge kursen og iværksætte en konvertering ved kurs 100. Underskrift af blanketten "Uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpant i prioritetsprovenu" skete efter klagernes ønske ikke den 30. december 1997, da de ikke havde bestemt sig for, hvilket lån der skulle hjemtages. Klagerne blev orienteret om, at blanketten skulle indleveres i underskrevet stand, forinden hjemtagelse kunne ske. Klagerne kunne på denne baggrund ikke have en begrundet tro om, at indklagede ville overvåge kursen og iværksætte omprioriteringen, forinden blanketten forelå. Der blev ikke den 8. januar 1998 indgået aftale om, at indklagede skulle overvåge obligationskursen. Var dette tilfældet, ville klagerne være anmodet om at indlevere blanketten. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at sagens afgørelse forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har anført, at det forud for M's bortrejse i perioden 5. til 11. januar 1998 forinden var blevet aftalt med indklagede, at indklagede skulle overvåge kursudviklingen, således at nyt lån skulle hjemtages, når obligationskursen nåede 100. Indklagede har anført, at aftale om kursovervågning først blev indgået med klagerne den 14. januar 1998. Da en afgørelse af dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.