Krav om erstatning begrundet i automatisk flytning af puljepensioner til pulje med en lavere risiko/aktieandel.

Sagsnummer:131/2018
Dato:18-12-2018
Ankenævn:Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Troels Hauer Holmberg, Søren Geckler
Klageemne:Ratepension - investeringshorisont
Puljepension - rådgivning om placering
Puljepension - investeringshorisont
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i automatisk flytning af puljepensioner til pulje med en lavere risiko/aktieandel.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i automatisk flytning af puljepensioner til pulje med en lavere aktieandel.

Sagens omstændigheder

Klagerne H og M, der er født i henholdsvis december og november 1945, havde hver en ratepension hos Sydbank. H havde endvidere en aldersopsparing i banken.

Klagerne har oplyst, at ratepensionerne siden 2006 var placeret i bankens puljeordning Bankvalg 2. Da klagerne nærmede sig 65 år, var de til møde hos deres rådgiver, R, i banken til drøftelse af pensionerne. I bankens referat af mødet den 13. september 2010 var anført:

”… [Klagerne] ønsker at starte udbetaling af deres ratepensioner nu hvor de begge fylder 65 år. De ønsker udbetaling over 20 år … Vi ændrer samtidig ”tidshorisonten” i bankvalg til 2020 – så der går længere tid inden aktiedelen reduceres. De er pt. i bankvalg 2 – aktieandel ca. 25 %. Vi tilbød dem en udbetalingsplan – men [M] mente godt selv at han kunne lave en sådan - man er vel tidl. økonomidirektør …”

I forlængelse af mødet underskrev klagerne den 17. september 2010 aftaler om ændring af puljesammensætning for deres pensioner med virkning fra den 1. oktober 2010. Af aftalerne fremgik, at midlerne var placeret med ca. 25 % i aktiebaserede puljer og 75 % i obligationsbaserede puljer, og at klagerne var indplaceret med en lav risikoprofil. I aftalerne var endvidere anført:

”Kontoen administreres via Bankvalg med en investeringshorisont p.t. lang, Over 5 år og en risikoprofil lav jf. udleverede retningslinjer svarende til Bankvalg 2 – middel aktieandel.

Den skitserede sammensætning kan således ændre sig, så længe kontoen er med i Bankvalg.

Investeringshorisonten vil udvikle sig over tid jf. udleverede retningslinjer….”

I Sydbanks ”Retningslinjer for administration af puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.” pr. 1. juni 2009 var anført:

”… Bankvalg er et tilbud om at overlade den løbende puljesammensætning til Sydbank. Herudover nedtrappes kundens investeringsrisiko – herunder specielt aktieandelen – automatisk i takt med, at kundens alder stiger og investeringshorisont reduceres.”

Af retningslinjerne fremgik, at aktieandelen i Bankvalg 1 og 2 var henholdsvis ca. 10 % og ca. 25 %. Endvidere fremgik placering af midler i Bankvalg 1, 2 og 3 afhængig af risikovillighed og investeringshorisont. Det fremgik herunder, at kunder med lav risikovillighed ville blive placeret i Bankvalg 1 med en investeringshorisont på to til fem år, og i Bankvalg 2 med en investeringshorisont på over fem år.

I januar 2011 indgik klagerne aftale om udbetaling af deres ratepension over 20 år fra den 1. februar 2011. Af aftalerne fremgik, at klagerne ville modtage meddelelse om størrelsen af den samlede årlige udbetaling efter det valgte udbetalingsforløb, og at den valgte udbetalingsperiode og udbetalingsforløb ikke kunne ændres, efter at udbetalingerne var påbegyndt.

I sagen er fremlagt pensionsoversigter for årene 2014 til 2017. Af pensionsoversigterne for 2014 fremgik følgende vedrørende klagernes ratepensioner:

”Kontoen administreres via Bankvalg med en investeringshorisont p.t. lang, og en risikoprofil lav jf. udleverede retningslinjer svarende til Bankvalg 2 – middel aktieandel.”

Den 16. marts 2015 indgik H aftale om ændring af pulje for sin aldersopsparing, der hidtil havde været placeret i en privat pulje. Aldersopsparingen skulle efter de dagældende regler udbetales, når H fyldte 75 år i december 2020. I aftalen var endvidere anført:

”Kontoen administreres via Bankvalg med en investeringshorisont p.t. lang, Over 5 år og en risikoprofil lav jf. udleverede retningslinjer svarene til Bankvalg 2 – middel aktieandel.

Puljesammensætningen vil ændre sig til en lavere investeringsrisiko i takt med, at investeringshorisonten bliver kortere jf. udleverede ”Retningslinjer for administration af puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.” …”

Aldersopsparingen blev efter det oplyste placeret i Bankvalg 1 på et senere tidspunkt i 2015, da der var fem år tilbage inden ophør af aldersopsparingen.

Af pensionsoversigterne for 2015 til 2017 fremgik følgende vedrørende klagernes ratepensioner og H’s aldersopsparing:

”Kontoen administreres via Bankvalg med en investeringshorisont p.t. mellem og en risikoprofil lav jf. udleverede retningslinjer svarende til Bankvalg 1 – lav aktieandel.”

Den 31. januar 2018 indgav klagerne en klage til banken. Klagerne anførte, at de efter modtagelse af oplysning om afkast for 2017 var blevet opmærksomme på, at ratepensionerne og H’s aldersopsparing fra 2015 var blevet flyttet til Bankvalg 1. Klagerne stillede krav om, at de blev tilskrevet et afkast svarende til placering i Bankvalg 2 for årene 2015-2017. Banken afviste kravet.

Parternes påstande

Den 11. april 2018 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte dem tabt afkast som følge af flytningen af ratepensionerne og aldersopsparingen fra Bankvalg 2 til Bankvalg 1.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken fejlagtigt gennemførte automatiske flytninger af ratepensionerne og aldersopsparingen til Bankvalg 1.

På mødet med R den 13. september 2010 drøftede de overgang til pensionisttilværelse og udbetalingsperiode. De ønskede udbetaling af ratepensionerne over 20 år og ønskede at fastholde pensionerne i Bankvalg 2, indtil de nærmede sig udbetalingernes udløb. Både de og R var af den opfattelse, at Bankvalg 2 skulle gælde i hele udbetalingsperioden. R oplyste imidlertid, at puljeaftalerne ikke kunne laves for længere tid end 10 år, men at en ny 10 års aftale blot kunne følge i 2020. R havde ikke før haft kunder, der ønskede ratepension udbetalt over 20 år, og havde ikke udarbejdet aftaler for mere end 10 år. Valget af 10 års puljeaftale var alene R’s. De forstod på R, at banken ikke før havde lavet længere aftaler end 10 år. De refererer alene R’s udsagn og ved således ikke, om banken i 2010 og senere har haft mulighed for at tilbyde 20-årige aftaler, men R ønskede kun at benytte 10-årige aftaler. Andre store banker har 20 års aftaler med trinvis risikonedsættelse.

R var klart bekendt med opgavens indhold og deres ønsker. Der blev aftalt en 20-årig udbetaling og en 10-årig puljeordning, da en 20-årig aftale angiveligt ikke kunne etableres. Der var for ingen af parterne tvivl om, at den 10-årige aftale skulle være uden ændringer i løbetiden, indtil en ny aftale skulle indgås i 2020.  De accepterede derfor en fast 10-årig aftale. Dette fremgår også af referatet. Automatisk ændring fra Bankvalg 2 til Bankvalg 1 efter fem år, som ville have været i modstrid hermed, blev ikke drøftet eller nævnt. De ville ikke have accepteret et sådant forbehold fra bankens side.

Aftalerne blev ikke gennemgået, men blev efterfølgende udarbejdet af banken og underskrevet af dem tre dage senere uden gennemgang. Hvis de havde fået aftalerne gennemgået, ville de have ændret på bankens løsning af opgaven, så placeringen ikke var ændret efter fem år.  

Banken burde have valgt en puljeløsning, der var tilpasset deres ordre om en fast pulje i op mod 20 år. Banken forsømte at nulstille eller passivere den faste automatik, der ændrede placering i Bankvalg 2 til placering i Bankvalg 1, når der var mindre end fem år tilbage af den aftalte periode. Dette medførte, at begge ratepensioner blev ændret til Bankvalg 1 i 2015, selvom der stadig resterede 16 års udbetaling. Banken gav ikke oplysning om denne flytning af midlerne.

H’s aldersopsparing lå som en ”privat” pulje frem til 2015, hvor de valgte at skifte til Bankvalg 2 i marts 2015. De gjorde det klart over for R, at aldersopsparingen skulle bruges, når ratepensionerne ophørte i 2030/2031. Når udbetaling af aldersopsparingen skulle finde sted (dengang ved 75 år, nu ved 80 år), skulle aldersopsparingen fortsætte som en almindelig opsparing i pulje og dermed med en længere tidshorisont end ratepensionerne. Bankvalg 2 passede godt til tidshorisonten, der var ca. 20 år. Det var selvsagt ikke deres intention, at Bankvalg 2 kun skulle gælde i nogle få måneder. Forløbet med aldersopsparingen viser, at der ikke var tale om en enkeltstående fejl. Trods bankens viden om opgavens art og omfang skete der også her en automatisk, utilsigtet flytning, i dette tilfælde efter få måneder. Banken gav ikke oplysning om denne flytning. Aftalen blev ikke gennemgået, og en automatisk ændring af puljeordningen blev ikke drøftet. Hvis dette havde været tilfældet, ville såvel de som R straks have ændret betingelserne. 

De kan ikke umiddelbart opgøre tabet ved afkastforskellen mellem Bankvalg 2 og Bankvalg 1, men tabet for 2016 og 2017 kan anslås ca. 80.000 kr. for de tre konti i alt.

Efter igangsættelse af udbetalingerne loggede de på ”Pensionsinfo”, hvor de kunne se, at bankens udbetalinger stoppede ved det fyldte 75. år. De nævnte det for banken, og fejlen blev rettet. Forløbet viser den mangelfulde og fejlbehæftede opstart af puljerne og pensionsudbetalingerne.

Resultaterne af bankens afkast i puljer er generelt dårligere end andre store bankers.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagernes pensionsmidler blev placeret i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Klagerne har udtrykkeligt i klagesagen bekræftet, at de accepterede, at midlerne blev placeret for en 10 års periode.

Klagerne har anført, at R i september 2010 skulle have oplyst, at puljeaftalerne/investeringshorisonten ikke kunne laves for længere end 10 år. Det bestrides, at R skulle have oplyst som anført af klagerne.

Klagerne har anført, at de ”måtte acceptere” en tidshorisont på 10 år. Banken foreslog alene en tidshorisont på 10 år, der senere kunne erstattes af en ny aftale. Klagerne accepterede dette, ligesom de accepterede de øvrige vilkår, der fremgik af de underskrevne kontrakter vedrørende ratepensionerne og aldersopsparingen.

Klagernes opfattelse af hændelsesforløbet, og hvad der stod klart under mødet, har ikke støtte i de fremlagte dokumenter. Det kan ikke som anført af klagerne af referatet udledes, at der ikke skulle ske ændring af puljens sammensætning i 10 års perioden. Tværtimod fremgik det klart af referatet fra mødet i september 2010, at der ved forlængelse af tidshorisonten frem til år 2020 ville gå længere tid, inden aktieandelen automatisk ville blive reduceret, og at tidshorisonten var valgt med henblik på, at der ville gå længere tid inden reduktion af aktieandel. Det har derfor formodningen for sig, at nedtrapning af aktieandelen og ændringen af værdipapirsammensætningen netop blev drøftet på mødet.

Klagerne modtog rådgivning, som det fremgår af referatet, og klagerne accepterede en investeringshorisont på de vilkår, som fremgik af de underskrevne kontrakter med tilhørende vilkår. Det må på baggrund heraf antages, at klagerne netop blev rådgivet om reduktion af aktieandelen, således som reduktionen er beskrevet i retningslinjerne til aftalerne. Det fremgik derimod ikke, at midlerne ville stå uændret i 10 år frem til år 2020. Henset til referatet og de indgåede aftaler, herunder de til klagerne udleverede retningslinjer, bestrides det, at R har ment, at puljesammensætningen skulle være uændret i 20 år.

Hvis klagerne var af den opfattelse, at midlerne ikke var placeret korrekt fra 2015 til 2017, skulle de have kontaktet banken for at få ændret placeringen, i hvert fald senest i januar 2016, hvor klagerne via de fremsendte pensionsoversigter burde være bekendt med, at disse lå i Bankvalg 1.

Banken ydede fyldestgørende rådgivning. De erstatningsretlige betingelser er ikke opfyldt. Banken har som følge heraf ikke forholdt sig til klagernes hævdede tab ved placering af midlerne i Bankvalg 1 fremfor i Bankvalg 2.

Klagernes udsagn om andre pengeinstitutter er ikke relevant.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet som følge af usikkerheden om bedømmelsen af de faktisk fremkomne oplysninger. Der er uenighed mellem parterne, som nødvendiggør en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne H og M, der er født i december og november 1945, havde hver en ratepension hos Sydbank. H havde endvidere en aldersopsparing i banken.

På et møde den 13. september 2010 blev ratepensionerne drøftet. På baggrund af det i referatet anførte, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at fastlæggelse af investeringshorisontens udløb i år 2020 og reduktion af aktiedelen over tid blev drøftet, og at klagerne fik den fornødne rådgivning om ratepensionerne. Det er ikke godtgjort, at banken som anført af klagerne fejlagtigt oplyste, at investeringshorisonten ikke kunne overstige 10 år.

Af aftalerne og bankens retningslinjer fremgik, at investeringshorisonten ville udvikle sig over tid i henhold til bankens retningslinjer. Ankenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgik af aftalerne med den fornødne klarhed, at ratepensionerne ville blive placeret i Bankvalg 1 fem år før udløb af investeringshorisonten i 2020.

Af aftalen om H’s aldersopsparing fra marts 2015 og bankens retningslinjer fremgik, at investeringshorisonten ville udvikle sig over tid i henhold til bankens retningslinjer.

Der foreligger ikke oplysninger om bankens rådgivning af H i forbindelse med aftalen. Ankenævnet finder ikke, at bankens eventuelle anbefaling af den skete placering i sig selv ville være ansvarspådragende. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at banken begik ansvarspådragende fejl ved rådgivning af H om aftalen om aldersopsparingen.

Ankenævnet finder endvidere, at det af aftalen fremgik med den fornødne klarhed, at aldersopsparingen ville blive placeret i Bankvalg 1 fem år før slutningen af 2020, hvor aldersopsparingen efter de dagældende regler skulle udbetales.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.