Indsigelser i forbindelse med pengeinstituts salg af fordring mod klageren til tredjemand.

Sagsnummer:397/2019
Dato:31-03-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Afvisning - Afvisning, anden myndighed § 4
Ledetekst:Indsigelser i forbindelse med pengeinstituts salg af fordring mod klageren til tredjemand.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med, at Nordea Danmark solgte en fordring mod hende til tredjemand.

Sagens omstændigheder

Den 10. oktober 2014 underskrev klageren et gældsbrev til Nordea Danmark om forhøjelse af et eksisterende lån (konto nr. -537) med 5.714,29 kr. til en ny hovedstol på 413.697,05 kr. Renten var variabel 10,25 % om året. Renten for overtræk var for tiden 16,25 %.

Lånet blev misligholdt. I februar/marts 2015 blev lånet debiteret 3 x 100 kr. i rykkergebyrer. Pr. den 31. marts 2015 blev der debiteret renter på 10.797,50 kr. Saldoen på konto -537 udgjorde herefter 434.450,21 kr.

Den 26. oktober 2015 underskrev klageren et frivilligt forlig med banken vedrørende konto -537, hvor gælden blev opgjort til 474.855,59 kr., svarende til en hovedstol på 432.949,86 kr. med tillæg af renter på 41.905,73 kr. Af forliget fremgik i øvrigt blandt andet:

”…

Rente

Der vil ikke blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, med mindre den indgåede aftale misligholdes. Hvis det sker, vil der af den samlede restgæld, blive beregnet en rente på p.t. 19,50 % p.a. med årlig rentetilskrivning med tilbagevirkende kraft fra aftalens indgåelse og indtil misligholdelsestidspunktet.

Ved misligholdelse af den indgåede aftale andrager de årlige omkostninger i procent (å.o.p.) p.t. 19,50 % p.a.

Afvikling

Den gæld der afvikles, og renterne af gælden tilbagebetales med 1.500,00 kr. hver måned. Tilbagebetalingen sker første gang den 01.11.2015.

Aftalen er foreløbig og udløber den 15.09.2017 med henblik på forhøjelse af den månedlige betaling.

Fordeling af debitors indbetaling

Indbetalinger afskrives først på omkostninger og herefter fordeles de med:

100 % på hovedstol
0 % på historiske renter

…”

Banken har fremlagt udskrifter, der viser, at klageren betalte ydelserne på 1.500 kr. pr. måned. Ydelserne blev afskrevet på

hovedstolen, som derved pr. den 1. november 2018 var nedbragt til 377.449,86 kr. Herefter fremgår følgende transaktioner på konto -537:

Dato

Tekst

Beløb

Saldo

28.11.2018

-537

-1.500,00 kr.

-378.949,86 kr.

03.12.2018

indbetaling

1.500,00 kr.

-377.449,86 kr.

19.12.2018

-537

-1.500,00 kr.

-378.949,86 kr.

24.01.2019

-537

378.949,86 kr.

 

Nordea Danmark har oplyst, at banken i oktober 2018 solgte en låneportefølje til A, herunder fordringen mod klageren.

Den 9. november 2018 sendte en inkassovirksomhed, B, et brev til klageren. Heraf fremgik blandt andet:

”…

Vedr.: din gæld til Nordea  

Vi skal hermed oplyse om, at din gæld til [A] fremover vil blive håndteret af [B]. Gælden er kr. 454.439,37 plus endnu ikke tilskrevne renter.

[B] indkasserer kravet på vegne af [A], som har fået overdraget gælden af Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland. Både [B] og [A] er en del af [C].

Det betyder:
- at din sag fortsætter på uændrede vilkår
- at din gæld vil blive administreret af [B], hvorfor betaling kun kan ske hertil

Kan du ikke betale hele din gæld på én gang, har du mulighed for at indgå en betalingsaftale. …

Få overført din afdragsordning fra Nordea til [B]

Såfremt du allerede har indgået afdragsordning med Nordea, vil den selvfølgelig fortsætte på samme vilkår.

Det kræver, at du fremsender en mail til [B] og oplyser, at du allerede har en afdragsordning, som du ønsker at fortsætte med hos [B].

…”

Den 25. oktober 2019 indgav klageren en klage over Nordea Danmark til Ankenævnet.

Den 3. december 2019 sendte B en e-mail til klageren. Heraf fremgik blandt andet:

”…

Vi bekræfter hermed at De i samtale med […] har indgået en aftale om afvikling af Deres gæld vedr. J.nr.: […].

Det er aftalt, at betaling påbegyndes den 1. Januar 2019 via Automatisk Kortbetaling med kr. 500.

…”

Banken har fremlagt en udskrift af 8. januar 2020 fra B vedrørende fordringen mod klageren. Udskriften viser blandt andet en hovedstol på 378.949,86 kr., kreditomkostninger på i alt 85.950,61 kr. og indbetalinger på i alt 3.500 kr., svarende til en restgæld på 461.400,47 kr. (378.949,86 kr. + 85.950,61 kr. - 3.500 kr. = 461.400,47 kr.). Indbetalingerne på i alt 3.500 kr. var følgende:

Dato

Beskrivelse

Beløb

01.11.2018

Indbetalt af Nordea

-1.500,00 kr.

03.12.2018

Indbetalt af skyldner

-1.500,00 kr.

02.01.2020

Indbetalt af skyldner

-500,00 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal acceptere en realistisk afdragsordning vedrørende hendes gæld og yde en rentekompensation.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun havde en virksomhed, som lukkede i august 2014. Det blev aftalt, at hun skulle afvikle sin gæld til banken med 1.500 kr. pr. måned plus 280 kr. pr. kvartal til en forsikring, der skulle sikre banken i tilfælde af hendes død.

Hun fik ikke mulighed for at forhøje afdragene. Hun sendte mails til banken vedrørende dette, men hørte intet.

I december 2018 modtog hun brevet fra B om, at hun skulle betale hele gælden til dem inden 14 dage, idet hun ellers ville blive meldt til inkasso. Hun kontaktede B for at høre, hvem de var, ligesom hun udtrykte undren over brevet. Hun havde jo en aftale med banken og pludselig blev hun opkrævet 100 % betaling. B informerede om, at hendes udestående med banken var overgået til dem.

Hun forsøgte at kontakte banken for at få klarhed over, hvad hun skulle gøre, hvilket ikke lykkedes. Herefter stoppede hun afdragsbetalingerne og kontaktede sin gældsrådgiver, som også undrede sig over sagen.

B forsøgte tilsyneladende jævnligt at kontakte hende ved at ringe fra et skjult nummer. Hun besvarer sjældent opkald fra et skjult nummer, og B lagde ikke besked. Hun opdagede det først en aften midt i oktober 2019, hvor hun under et besøg hos sin søn for sjov lod sønnen besvare et opkald kl. 19 fra et skjult nummer for at lave lidt gas med en formodet sælger. Opkaldet var imidlertid fra B, der præsenterede sig som inkassofirma og spurgte efter hende. Dette var ekstremt grænseoverskridende.

Hun havde ladet ”stå lidt til”, da hun troede at hendes gældsrådgiver var på sagen. Efterfølgende viste det sig, at rådgiveren var langtidssygemeldt.

Forretningsgangen fra banken til B uden at inddrage hende var ulovlig. B’s fremgangsmåde var ubehagelig. Hun anede ikke, hvem hun var oppe imod, eller om hun overhovedet skulle gå videre med B, som jo ikke var en bank.

Problematikken er, at banken har "Solgt" hendes udestående til B, som så åbenbart ikke har overholdt den aftale om, at det udestående beløb vil blive opkrævet på de samme betingelser. Det er er denne "aflevering" af overdragelsen, der er misvisende. Hun blev via B’s første henvendelse bedt om at betale det fulde beløb (udestående) inden 14 dage. B’s krav nærmer sig nu 500.000 kr. Hvis den fornuftige aftale, der var lavet med banken, og som banken påstår, at B overtog, var fortsat, havde billedet været anderledes i dag. Det er ikke rimeligt, at der er pålagt alle de renter på baggrund af den usammenhængende overgang fra banken.

Hun er interesseret i at afdrage. Banken bør medvirke til en menneskelig løsning ud fra hendes økonomiske formåen. Banken har medvirket til at sætte hende i en unødig ubehagelig situation.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan behandle klager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre tvistløsningsorganer, jf. § 4 i Ankenævnets vedtægter. Bankens overholdelse af de finansielle love er underlagt tilsyn af Den Europæiske Centralbank, den finske Finansinspektionen samt Finanstilsynet i Danmark.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Nordea Danmark anført, at banken er en dansk filial af den finske bank Nordea Bank Abp, Finland, og derfor underlagt finsk lovgivning. Der er i finsk ret ikke regulering, der forhindrer salg af låneporteføljer, hvorfor salget af fordringen mod klageren var fuldt ud lovligt.

Ved salget af fordringen skete der et kreditorskifte, som blev meddelt ved denunciationsskrivelsen af 9. november 2018, således at klageren fik underretning om, at banken havde overdraget fordringen til A, og at fordringen blev inkasseret af B.

Ved bankens salg af fordringen forblev klagerens rettigheder og forpligtelser uændrede. Klageren har derfor ikke lidt noget tab og er ikke på anden måde blevet stillet ringere ved, at banken solgte fordringen.

Klageren må henvende sig til B med henblik på at få afklaret eventuelle spørgsmål i relation til fordringen, herunder i relation til klagerens afviklingsordning. Som det fremgår af denuntiationsskrivelsen, var og er klageren berettiget til at fortsætte afviklingen på de vilkår, der var aftalt med banken.

Banken har i enkelte sager, hvor der ved en fejl blev overdraget en fordring, der ikke skulle have været overdraget, ladet overdragelsen gå tilbage. Fordringen mod klageren var ikke en af disse, hvorfor den heller ikke vil blive tilbageført til banken.

Ankenævnets bemærkninger

Ved Nordea Danmarks overdragelse af fordringen mod klageren til et selskab, A, skete der et kreditorskifte. Banken har oplyst, at fordringen blev overdraget på uændrede vilkår. Selskabet B varetog efter det oplyste på vegne A håndteringen af fordringen.

Spørgsmål om A’s/B’s håndtering af fordringen efter kreditorskiftet vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men derimod et mellemværende mellem klageren og A/B. En stillingtagen hertil er ikke omfattet af Ankenævnets kompetence, og Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Spørgsmål om bankens overholdelse af de finansielle love hører under den tilsynsmyndighed, som Nordea Danmark var/er underlagt. Nordea Danmark var på tidspunktet for overdragelsen af fordringen under tilsyn af Finansinspektionen i Finland og Den Europæiske Centralbank (ECB). Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen vedrørende disse spørgsmål, jf. Ankenævnets vedtægter § 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.