Spørgsmål om anvendelse af provenu fra optaget lån.

Sagsnummer:265/1999
Dato:18-11-1999
Ankenævn:Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Udlån - stiftelse
Ledetekst:Spørgsmål om anvendelse af provenu fra optaget lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

I forbindelse med klagerens forhøjelse af et lån hos indklagede overførte indklagede provenuet til klagerens tidligere samlevers konto. Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt overførslen skete i henhold til aftale med klageren.

Sagens omstændigheder.

I henhold til gældsbrev underskrevet af klageren den 15. marts 1999 ydede indklagedes Hjørring afdeling klageren en forhøjelse af klagerens eksisterende lån. Forhøjelsen var på 10.076 kr.; provenuet på 10.000 kr. blev samme dato indsat på klagerens konto, men herefter straks overført til klagerens tidligere samlevers S's konto.

Indklagede har anført, at den tidligere samlever kort før oprettelsen af gældsbrevet havde kontaktet indklagede og gjort opmærksom på, at den månedlige ydelse på klagerens lån på 1.000 kr. 10 gange fejlagtigt var blevet hævet på hendes budgetkonto. Indklagede meddelte, at S måtte tage kontakt til klageren.

Der er af indklagede fremlagt et håndskrevet notat på en intern engagementsoversigt, hvoraf fremgår, at baggrunden for låneforhøjelsen var, at S havde opdaget, at hun fejlagtigt havde betalt ydelser på klagerens lån i 10 måneder.

Ved skrivelse af 30. marts 1999 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede med forespørgsel om baggrunden for, at låneprovenuet på 10.000 kr. var overført til S's konto. Ved skrivelse af 31. s.m. henviste indklagede til S's henvendelse samt til, at overførslen af låneprovenuet til S's konto var sket med klagerens samtykke

Ved skrivelse af 8. april 1999 meddelte klagerens advokat indklagede, at klageren betragtede overførslen fra S som godtgørelse vedrørende klagerens betalinger på en bil. Det anførtes endvidere, at klagerens låneoptagelse på 10.000 kr. var sket med henblik på indkøb af hårde hvidevarer. Klagerens krav om tilbageførsel af de 10.000 kr. blev fastholdt.

Indklagede har fremlagt sålydende skriftlige erklæring om hændelsesforløbet fra S:

"Jeg kontaktede [indklagede], da jeg havde betalt på [klagerens] lån i 10 mdr. à 1.000,- i alt 10.000,-. Du bad mig kontakte [klageren] og få ham til at ringe til dig, hvilket jeg gjorde lige efter min samtale med dig. [Klageren] ringede til dig og I lavede en aftale. [Klageren] var i banken og jeg fik mine 10.000,- samme dag.

Da jeg snakkede med [klageren] oplyste han mig om, at han heller ikke kunne forstå det, for han havde sat 1.000,- ind på sin konto, før han var ta'et til Tyskland, og da han kom tilbage stod pengene stadigvæk på kontoen så han hævede nogle af dem."

Parternes påstande.

Klageren har den 25. juni 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 10.000 kr. til hans konto med rente fra 15. marts 1999.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han bestrider at have givet samtykke til at lade provenuet fra låneforhøjelsen overføre til S's konto. Låneforhøjelsen skete til brug for indkøb af hårde hvidevarer. Det tilkommer ikke indklagede at gå ind i en eventuel bodeling mellem ham og S. Han bestrider rigtigheden af den af S afgivne skriftlige erklæring.

Indklagede har anført, at baggrunden for låneforhøjelsen var, at S fejlagtigt havde indbetalt 10.000 kr. på klagerens lån efter parternes samlivsophør. Indklagede handlede i overensstemmelse med klagerens ønske om overførsel af beløbet til S. Der forelå en klar aftale mellem klageren og indklagede om, at låneprovenuet skulle anvendes på denne måde. Der er intet krav om, at en sådan aftale skal være skriftlig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.