Indsigelse mod betalingstransaktioner.

Sagsnummer:359/1998
Dato:16-06-1999
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - notabetalinger
Ledetekst:Indsigelse mod betalingstransaktioner.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om klagerens hæftelse for tre betalingstransaktioner foretaget under klagerens ophold i Grækenland i marts 1998.

Sagens omstændigheder.

Primo april 1998 gjorde klageren over for indklagede 1 og 2 indsigelse mod hævningen af tre beløb på sin konto hos indklagede 2. Betalingstransaktionerne vedrørte tre hævninger foretaget ved anvendelse af VISA/dankort den 11. og 12. marts 1998 under klagerens ophold i Grækenland. Indklagede 1 varetager på vegne indklagede 2 relationerne til udlandet.

De tre transaktioner, der er foretaget på en natklub, er:

11. marts 1998 kl. 23.06 331.500 GRD 11. marts 1998 kl. 23.58 126.500 GRD 12. marts 1998 kl. 21.33 65.000 GRD De anførte klokkeslæt er dansk tid.

Klageren har anført, at han alene har anvendt kortet den 12. marts 1998 kl. 21.38 ved betaling af 35.000 GRD.

Kopi af notaerne vedrørende de omstridte transaktioner er fremlagt under sagen. Endvidere er fremlagt regninger fra natklubben vedrørende de to første transaktioner.

Efter at have behandlet klagerens indsigelser meddelte indklagede 2 i august 1998, at man ikke så sig i stand til at godtgøre de trukne beløb på i alt 12.586,25 kr.

Ved klagens indgivelse til Ankenævnet har klageren anført:

"Jeg kan ikke godtgøre, hvordan man har fået mit kort/brugt mit kort eller kopieret mit kort, men jeg var ude og spise på restaurant den 11.3.98, hvor en "venlig forretningsmand (Cypriot)" spiste med og denne var interesseret i, hvad jeg betalte med. Han brugte selv visa. Tænkte ikke videre over dette. Betalte begge og forlod stedet og gik en tur hjemad til hotel. Mener at jeg havde mit kort med, men er ikke 100 pct. sikker.

.....

Samme person kom forbi på restauranten og inviterede mig med til pågældende bar den 12. efter aftensmad. Påstod det var engelsk pub, hvilket jeg kunne konstatere, at det ikke var. Han havde bestilt 2 øl og jeg hang på den ene. Jeg ville betale med visa, men da de kom med meget stor bon 65.000 GRD, nægtede jeg at skrive under. Efter nogen diskussion fik jeg ændret denne til et beløb i dkr. på ca. 776 (35.000 GRD), som jeg var tvunget til at acceptere for at komme ud. Krævede desuden at se kørekort og pas, som jeg først fik igen efter underskrift.

Derefter forlod jeg stedet under noget tumult.

Cyprioten blev på stedet.

Da jeg var meget usikker på, hvad der foregik, fik jeg spærret kortet i tilfælde af, at det var blevet kopieret eller lignende."

Parternes påstande.

Klageren har den 26. oktober 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 12.586,53 kr.

Begge indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at underskrifterne påført de tre omstridte betalingstransaktioner er falske. De underskrifter, der fremgår af de fremlagte regninger fra restauranten, stemmer heller ikke med hans egen underskrift. Ved en sammenligning af transaktion nr. 2 og 3 ses det, at underskrifterne er nøjagtig ens. Underskrifterne svarer ikke til hans egen underskrift, idet der er anført tre navne, hvorimod hans eget navn alene består af fornavn og efternavn og ikke noget mellemnavn.

De indklagede har anført, at alle tre transaktioner er sket ved anvendelse af visakortets magnetspor, hvorfor kortet har været til stede på transaktionstidspunkterne. De omstridte transaktioner er alle foretaget før transaktionen på 35.000 GRD, som klageren har vedkendt sig. Der er gået 21 timer mellem de to første og de to sidste transaktioner, hvilket indicerer, at kortindehaver har besøgt natklubben to på hinanden følgende aftener. En sammenligning af underskrifterne på notaerne med kortindehavers underskrift på stamkortet giver ikke grundlag for at antage, at der er tale om falske underskrifter. Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at de omhandlede transaktioner er foretaget under anvendelse af klagerens VISA/dankort, og sagens afgørelse beror på, hvorvidt der må antages at være tale om misbrug eller om betalinger foretaget af klageren selv. På denne særlige baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen vil forudsætte yderligere bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.