Spørgsmål om banken har ydet klageren og dennes nu afdøde samlever tilstrækkelig rådgivning om indsættelse af begunstiget i gruppelivsforsikring.

Sagsnummer:259/2010
Dato:31-08-2011
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Søren Geckler, Niels Bolt Jørgensen, Torben Udsen
Klageemne:Forsikring - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Forsikring - indsættelse af begunstiget
Ledetekst:Spørgsmål om banken har ydet klageren og dennes nu afdøde samlever tilstrækkelig rådgivning om indsættelse af begunstiget i gruppelivsforsikring.
Indklagede:Vestfyns Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om banken har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af gruppelivsforsikring, herunder om indsættelse af begunstiget, samt ved efterfølgende forespørgsler om forsikringen.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes nu afdøde samlever S var kunder i Vestfyns Bank.

Klageren og S optog i år 2000 lån i banken til brug for køb af en fælles ejendom.

I forbindelse med optagelsen af lånet i banken tegnede klageren og S den 11. februar 2000 begge en gruppelivsforsikring hos PFA Pension.

Vestfyns Bank har på Ankenævnets forespørgsel fremlagt en formidlings- og samarbejdsaftale mellem Lokale Pengeinstitutter og PFA Pension, som banken er omfattet af. Af formidlings- og samarbejdsaftalen fremgår blandt andet:

"…

4.1. Pengeinstituttets opgaver og ansvar

Pengeinstituttet skal sørge for at udlevere til forsikringstageren og den forsikrede samtlige til forsikringens etablering nødvendige brochurer, blanketter, herunder forsikringsbetingelser og vejledninger, som er udarbejdet af PFA i overensstemmelse med denne aftale.

Pengeinstituttet skal oplyse forsikringstageren og den forsikrede om, at alle de for forsikringens tegning nødvendige blanketter skal indsendes til PFA i rette tid til etablering af den aftalte forsikringsdækning med det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt.

Pengeinstituttet skal yde forsikringstageren og den forsikrede den nødvendige forsikringsmæssige rådgivning, bl.a. om produktets indhold og skattemæssige behandling. Ansvaret for korrekt rådgivning – også om skattemæssige forhold – påhviler således alene pengeinstituttet.

Pengeinstituttet skal til enhver tid og på eget initiativ holde sig ajour med og overholde lovgivning og andre generelle regler, som er af betydning for de tegnede forsikringer, herunder skatteregler.

Pengeinstituttet skal straks viderekommunikere til PFA alle relevante oplysninger såsom […] begunstigelseserklæringer, som pengeinstituttet modtager i relation til de tegnede forsikringer.

Opfylder pengeinstituttet ikke de i denne bestemmelse (punkt 4.1.) nævnte forpligtelser, påhviler ansvaret for de eventuelle konsekvenser heraf det indbyrdes forhold mellem denne aftales parter alene pengeinstituttet, og PFA vil kunne søge regres mod pengeinstituttet for enhver udbetaling, ydelse eller erstatning, som PFA som forsikringsudbyder har måttet betale på grund af, at pengeinstituttet har tilsidesat sine forpligtelser.

6. Kundekontakt

Udbetaling af forsikringsydelser sker direkte fra PFA til den sikrede. Hvis forsikringen er pantsat til pengeinstituttet, udredes dette forhold dog først ved direkte kontakt mellem PFA og pengeinstituttet, […].

I øvrigt foregår al daglig og normal kundekontakt gennem pengeinstituttet.

8.5. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Alle aftaler skal indgås skriftligt, og pengeinstituttet skal sørge for fornøden skriftlig dokumentation, herunder dokumentation af kundens væsentlige forudsætninger for valget, jf. "Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder" § 4, samt sikre at kunden får alt relevant materiale udleveret, herunder forsikringsbetingelser etc., samt fx ved årlige oversigter at oplyse om næste års forsikringsdækning og præmie.

…"

Gruppelivsforsikringerne blev pantsat til banken.

Af policerne, der var enslydende, fremgår blandt andet følgende:

"…

Pantsætning

En del af forsikringssummen – svarende til forsikredes til enhver tid værende gæld til pengeinstituttet (inklusive renter til opgørelsesdatoen) er pantsat til Vestfyns Bank til sikkerhed for forsikredes låne- og kreditengagementer (herunder visse kautionsforpligtelser), som forsikrede har overfor anførte pengeinstitut.

Udbetaling ved død

I tilfælde af forsikredes død før det 60. år udbetales den pantsatte del af forsikringssummen til ovennævnte pengeinstitut. Hvis den samlede forsikringssum er større end den pantsatte forsikringssum, udbetaler PFA Pension den overskydende forsikringssum til forsikredes nærmeste pårørende (ægtefælle/livsarvinger/øvrige arvinger), jf. forsikringsbetingelserne § 5, stk. 5. Ønsker De en anden begunstigelsespåtegning, kan De rekvirere en særlig begunstigelsesblanket hos PFA Pension eller i pengeinstituttet.

Erklæring

Undertegnede erklærer at være indforstået med, at forsikringen er pantsat til ovennævnte pengeinstitut. Jeg er indforstået med den anførte begunstigelse og bekræfter samtidig at have modtaget kopi af denne tilmelding, herunder en side om "væsentlige aftaler og forudsætninger" for forsikringen, samt forsikringsbetingelserne.

…"

Den 1. januar 2008 blev § 105a tilføjet i forsikringsaftaleloven. Af bestemmelsen fremgår:

"…

§ 105 a

Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses som nærmeste pårørende forsikringstagerens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk. 2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge.

Stk. 2. For at være omfattet af stk. 1 skal en samlever leve sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og



1)

vente, have eller have haft et barn sammen med forsikringstageren eller

2)

have levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.



Stk. 3. En fælles bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution.

…"

På et ikke nærmere angivet tidspunkt afgik S ved døden som følge af sygdom. Hun efterlod sig tre børn, hvoraf klageren var far til det ene.

Efter S’s død blev forsikringen udbetalt til hendes livsarvinger.

Ved brev af 14. oktober 2009 rettede klagerens advokat henvendelse til banken, idet klageren mente, at han og S blev fejlagtigt rådgivet i forbindelse med tegningen af forsikringerne.

Ved brev af 4. november 2009 afviste bankens advokat, at banken havde handlet ansvarspådragende.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestfyns Bank skal betale erstatning svarende til forsikringen efter fradrag af eventuelle pantsatte beløb.

Vestfyns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken i forbindelse med lånoptagelsen krævede, at han og S tegnede de pågældende forsikringer.

Banken omtalte konsekvent forsikringerne som krydslivsforsikringer.

Da han og S ikke var gift, ønskede de at sikre hinanden, hvilket de formodede at opnå med krydslivsforsikringerne.

De blev således opfordret af banken til at tegne krydslivsforsikringer, så en eventuel efterlevende part ville kunne betale gælden og blive siddende i ejendommen.

Det fremgår tydeligt af forsikringerne, at disse er udfyldt af banken, idet han og S aldrig har været tilstrækkelig vidende til selv at udfylde tilmeldingerne til forsikringen.

I denne sammenhæng burde banken have forklaret dem, hvilke retsvirkninger forsikringerne havde, ved den ene parts død.

Han har gentagende gange rettet henvendelse til banken for at sikre sig, at alle forhold var i orden. Det blev således mindst tre gange bekræftet af bankens medarbejder, senest tre til fire måneder før S afgik ved døden, at et eventuelt overskud ville blive udbetalt til ham.

Banken var under hele S’s sygdomsforløb vidende om, at hun led af en livstruende sygdom, og kendte dermed til vigtigheden af en korrekt tegnet forsikring.

De er ikke blevet vejledt i tilstrækkelig grad, hverken i forbindelse med tegningen af forsikringerne eller ved deres efterfølgende henvendelser til banken.

Vestfyns Bank har anført, at policerne blev underskrevet af klageren og S uden forbehold.

Det fremgår tydeligt af policerne, hvem der er begunstiget, og hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker en anden begunstigelsespåtegning.

Banken har aldrig brugt betegnelsen krydslivsforsikringer over for klageren. Forsikringerne er tegnet som kundegruppelivsforsikringer og ikke krydslivsforsikringer, hvilket tydeligt fremgår af policernes forsider.

Det er korrekt, at klageren nogle gange har forespurgt om forsikringerne stadig var i kraft, hvilket blev bekræftet af bankens medarbejder i hvert enkelt tilfælde.

Bankens medarbejder kan dog ikke bekræfte, at klageren tre til fire måneder før S afgik ved døden forespurgte om dækningen.

Dette var imidlertid tilfældet, da klageren orienterede banken om, at S var død. Ved denne lejlighed fandt bankens medarbejder policerne frem og oplyste om dækningsomfanget.

Det er ikke i alle tilfælde et ønske fra forsikringstageren at gøre en eventuel samlever til begunstiget. Det er ligeledes ikke en nødvendighed, at banken ved, hvem forsikringstageren indsætter som begunstiget. Disse forhold aftales direkte mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet. Banken kan således ikke vide, hvem der reelt er indsat som begunstiget og er derfor heller ikke i stand til at besvare spørgsmål i den retning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvist bemærkes, at det følger af formidlings- og samarbejdsaftalen mellem Lokale Pengeinstitutter og PFA Pension, som Vest Jysk Bank er omfattet af, at rådgivningsansvaret påhviler pengeinstituttet, hvorfor Ankenævnet har kompetence til at behandle nærværende klagesag.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til om det i forbindelse med tegningen af forsikringerne eller ved klagerens efterfølgende henvendelser til banken blev drøftet, hvem der skulle være begunstiget og om der blev anvendt betegnelsen krydslivsforsikringer vil forudsætte en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Ankenævnet har ikke taget stilling til om forsikringssummen ved S’ død blev udbetalt til rette modtager, herunder om forsikringsaftalelovens § 105a fandt anvendelse. For en behandling af dette spørgsmål skal Ankenævnet henvise til Forsikringsankenævnet, jf. Nævnets vedtægter § 4, stk. 2.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.