Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.

Sagsnummer:424/2020
Dato:09-11-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
Indklagede:Express Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod at hæfte for et lån i Express Bank på grund af misbrug af hans NemID.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han er udviklingshæmmet og har kognitive og fysiske funktionsnedsættelser, og at han dagligt modtager socialpædagogisk støtte fra kommunen.

Klageren har endvidere oplyst, at han i september 2018 blev kontaktet af en eller flere personer via ”Messenger”, som udgav sig for at være repræsentanter for en offentlig myndighed. I denne forbindelse oplyste han sit CPR-nummer, password til NemID og sine NemID-nøglenumre til den/disse personer.

Banken har fremlagt en kvittering af 1. oktober 2018 til klageren fra politiet vedrørende en anmeldelse om bedrageri begået den 28. september 2018.

Ved en kreditaftale af 3. oktober 2018 blev der optaget et lån på 15.000 kr. i Express Bank. Ifølge kreditaftalen, der blev underskrevet elektronisk med klagerens NemID, var klageren debitor på lånet, og der var angivet adresse og fødselsdato. Det fremgik ligeledes af kreditaftalen, at beløbet blev udbetalt til klagerens NemKonto. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 555,18 kr., første gang den 1. december 2018.

Der er ikke fremlagt en forudgående elektronisk låneansøgning til banken.

Klageren indbetalte tre af de i alt 42 aftalte månedlige ydelser på lånet til banken, hvorefter han stoppede med at betale.

Den 6. marts 2019 opdagede klageren ved hjælp fra sin socialpædagog, at der var foretaget uberettigede hævninger og overførsler fra hans konto, samt at der var indgået låneaftaler i hans navn. Klageren indgav en politianmeldelse samme dag om bedrageri begået den 2. oktober 2018.

Da der ikke blev betalt på lånet i Express Bank, iværksatte banken rykkerprocedure og opsagde lånet til fuld indfrielse.

Forinden havde klageren gjort indsigelse mod kravet med henvisning til, at han havde været udsat for identitetstyveri.

Herefter overgav banken sagen til retslig inkasso.

Klageren har fremlagt en ekstraktudskrift af dombogen vedrørende en dom over en tiltalt, T1, af 16. januar 2020 i en straffesag, der blev behandlet som en tilståelsessag. Af udskriften fremgik, at retten afsagde dom over T1 blandt andet for databedrageri mod klageren som forurettet i otte forhold, der var begået i perioden fra den 28. september 2018 til den 24. oktober 2018. Klageren har oplyst, at låneaftalen indgået med Express Bank ved en fejl ikke indgik i den oprindelige politianmeldelse, og derfor heller ikke indgik i dommen.

Den 28. februar 2020 indleverede bankens inkassofirma udlægsbegæring til fogedretten, men tilbagekaldte efterfølgende sagen, idet klagerens advokat gjorde indsigelse mod kravet.

Klageren har oplyst, at forholdet vedrørende lånet i Express Bank blev anmeldt til politiet den 1. juli 2020. Den tiltalte, T1, som blev dømt for de øvrige forhold om identitetstyveri, blev ligeledes sigtet i forbindelse med indgåelsen af låneaftalen med Express Bank.

Ved en stævning af 30. juni 2020 anlagde Express Bank sag mod klageren med påstand om betaling af 16.000 kr. med tillæg af renter fra den 2. december 2018 samt rykkergebyrer på 300 kr. samt et inkassogebyr på 100 kr.

Ved et svarskrift af 17. august 2020 påstod klageren afvisning af sagen og henvisning af sagen til behandling i Ankenævnet.

Parterne udvekslede herefter nogle yderligere processkrifter i sagen. Ved et retsmøde den 21. oktober 2020 henviste retten sagen til Ankenævnet og hævede sagen, jf. retsplejelovens § 361.

Den 10. november 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Af et brev af 15. april 2021 til klageren fra politiet fremgik blandt andet:

Afgørelse i sagen, hvor du har anmeldt [T1]

Anklagemyndigheden er nu færdig med at gennemgå sagen, hvor du har anmeldt [T1] for databedrageri ved den 3. oktober 2018 at have optaget et lån på 15.000 kr. hos Ekspres Bank A/S ved anvendelse af dit navn og nem-id. Vi har givet [T1] et tiltalefrafald for at have begået forholdet. Et tiltalefrafald betyder, at vi anser [T1] for at være skyldig, men at sagen ikke bliver afgjort i retten.

Dette er vores begrundelse

[T1] er den 16. januar 2020 dømt i en anden straffesag. Vi vurderer, at han ikke ville have fået en strengere straf, hvis forholdet fra den 3. oktober 2018 havde været taget med i dommen. …”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Express Bank skal frafalde sit krav mod ham vedrørende lånet.

Express Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det ikke er ham, der har indgået låneaftalen. Han er blevet udsat for bedrageri fra tredjemand, som har udnyttet hans psykiske tilstand til at franarre ham hans personlige oplysninger, herunder NemID-oplysninger. Han har ikke kunnet overskue konsekvenserne heraf som følge af sin tilstand.

Han har ikke handlet uagtsomt ved overdragelsen af sine personlige oplysninger til tredjemand på grund af sin fysiske og psykiske funktionsnedsættelse.

Tredjemand har ikke fået fuldmagt til at indgå den omtalte kreditaftale på hans vegne.

Han har ikke ved sine betalinger af de første ydelser på lånet til banken anerkendt låneaftalen, idet han ikke har kunne overskue, hvad betalingerne vedrørte.

Han anmeldte databedrageriet til politiet straks efter, at han blev opmærksom på, at låneaftalen med banken ikke var blevet anmeldt i forbindelse med, at han anmeldte databedrageri begået i perioden 28. september 2018 til 24. oktober 2018 til politiet.

Det kan som følge af hans psykiske tilstand ikke komme ham til skade, at han først blev bekendt med bedrageriet den 1. juli 2020.

Den tiltalte, T1, som blev dømt for de øvrige forhold om identitetstyveri over for ham, har fået et tiltalefrafald vedrørende forholdet om indgåelsen af låneaftalen den 3. oktober 2018 hos Express Bank, hvilket vil sige, at politiet anser T1 for at være skyldig i databedrageri, men at sagen ikke bliver afgjort i retten.

Express Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fastlæggelse af det faktiske hændelsesforløb omkring låneoptagelsen kræver en bevisførelse samt parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken blandt andet anført, at der foreligger en bindende aftale mellem banken og klageren, der blev indgået ved anvendelse af klagerens digitale signatur og dermed ved anvendelse af klagerens tre fortrolige elementer tilknyttet klagerens NemID, herunder brugernavn, adgangskode og nøglekort.

Klageren er under alle omstændigheder aftaleretligt forpligtet i henhold til låneaftalen dels som følge af et fuldmagtsforhold mellem ham og tredjemand og dels som følge af en betydelig udvist grad af uforsigtighed ved håndteringen af sine personfølsomme oplysninger.

En indehaver af NemID har i henhold til reglerne for NemID en særlig forpligtelse til at sikre sig, at de fortrolige NemID-oplysninger ikke gøres tilgængelige for tredje-mand.

I tilfælde af, at indehaveren af NemID alligevel gør sine personfølsomme og fortrolige oplysninger tilgængelige for tredjemand og dermed håndterer sine personfølsomme oplysninger uforsvarligt og i strid med reglerne for anvendelse af NemID, kan indehaveren af NemID i henhold til retspraksis, blandt andet to kendelser fra Højesteret fra januar 2019, efter en samlet vurdering blive aftaleretligt forpligtet ved aftaler, der indgås af tredjemand ved anvendelse af indehaverens NemID.

Klageren har erkendt, at han i forbindelse med en chat på Messenger udleverede sine fortrolige oplysninger til sit NemID til tredjemand, således at tredjemand havde mulighed for at disponere over klagerens digitale signatur og indgå låneaftalen i klagerens navn.

Ved sin handlemåde accepterede klageren indgåelsen af låneaftalen, og han hæfter derfor for lånet direkte over for banken i henhold til låneaftalen som følge af betydelig uforsigtighed i forbindelse med låneaftalens indgåelse. Klageren er ansvarlig for lånet på et erstatningsretligt grundlag.

Dertil kommer, at klageren ikke tog skridt til at forhindre yderligere identitetsmisbrug, da han blev eller burde være blevet bekendt med identitetsmisbruget. Det fremgår af ekstraktudskriften af straffedommen over T1, at identitetsmisbruget begyndte i september 2018. Klageren anmeldte første gang et identitetsmisbrug den 1. oktober 2018, men identitetsmisbruget fortsatte, jf. klagerens politianmeldelse af 6. marts 2019. Klageren politianmeldte først forholdet i denne sag den 1. juli 2020.

Ankenævnets bemærkninger

Ved en kreditaftale af 3. oktober 2018 blev der optaget et lån på 15.000 kr. i Express Bank. Ifølge kreditaftalen, der blev underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID, var klageren debitor på lånet. Lånet skulle ifølge aftalen udbetales til klagerens Nem-konto.

Det fremgår af en ekstraktudskrift af dombogen vedrørende en dom over en tiltalt, T1, af 16. januar 2020 i en straffesag, der blev behandlet som en tilståelsessag, at retten afsagde dom over T1 blandt andet for databedrageri mod klageren som forurettet i otte forhold begået i perioden fra den 28. september 2018 til den 24. oktober 2018. Klageren har oplyst, at låneaftalen indgået med Express Bank ved en fejl ikke indgik i den oprindelige politianmeldelse, og derfor heller ikke indgik i dommen over T1.

Klageren anmeldte forholdet vedrørende indgåelsen af kreditaftalen med Express Bank til politiet den 1. juli 2020.

Politiet har givet T1 et tiltalefrafald vedrørende forholdet om indgåelsen af låneaftalen den 3. oktober 2018 hos Express Bank, hvilket vil sige, at politiet anser T1 for at være skyldig i databedrageri, men at sagen ikke bliver afgjort i retten.

Udgangspunktet er, at klageren ikke vil være bundet af en låneaftale, der er indgået af en tredjemand, der uberettiget har fået adgang til klagerens NemID-oplysninger (der foreligger falsk). Klageren kan dog ifølge retspraksis have udvist en sådan grad af uforsigtighed, at han alligevel kan blive aftaleretligt forpligtet til at betale i henhold til den indgåede låneaftale.

Det følger af retspraksis, at afgørelsen heraf skal foretages ud fra en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår blandt andet, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af klagerens nøgle (bru- gernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om klageren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om klageren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID.

Der foreligger ingen oplysninger om dialogen mellem banken og klageren i forbindelse med låneoptagelsen, herunder vedrørende bankens undersøgelse af klagerens kreditværdighed, jfr. § 7 c i kreditaftaleloven.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af blandt andet parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.