Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantindskud i 2007.

Sagsnummer:260/2009
Dato:04-05-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg og Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garantbeviser - rådgivning
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantindskud i 2007.
Indklagede:Løkken Sparebank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantindskud i Løkken Sparekasse

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i august 1985, tegnede den 29. august 2007 garantikapital på 48.000 kr. i den daværende Løkken Sparekasse.

Beløbet blev overført til en garantikapitalkonto (nr. -992) fra en børneopsparingskonto, ung-konto eller lignende konto, som klageren på grund af sin alder ikke kunne beholde.

Overførslen fremgår af to overførselskvitteringer, der viser dels beløbsstørrelsen, dels numrene på henholdsvis den konto, hvor beløbet blev hævet (-112), og den konto, hvor beløbet blev indsat (-992). Posteringsteksten for udbetalingen var "Garantikapital". Posteringsteksten for indbetalingen var "indbetaling".

Løkken Sparebank har oplyst, at sparekassen i forbindelse med tegning af garantikapital efter 2000 endvidere udstedte en kvittering, hvoraf der bl.a. fremgik følgende:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med Løkken Sparekasses vedtægter.

…"

Pr. den 31. december 2007 blev tilskrevne renter på garantikapitalkontoen overført til en separat konto (nr. -112) i sparekassen.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 13. marts 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Undersøgelsen har givet Finanstilsynet anledning til påtale af bl.a. manglende skriftlighed vedrørende forretningsgange for rådgivning og indgåelse af væsentlige aftaler. Rapporten er offentliggjort.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank skal udbetale hendes opsparing på garantikapitalkontoen.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassen henvendte sig til hende pr. brev og pr. telefon med henblik på at få opsparingen overført til en anden konto. Henvendelserne var i strid med forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodet henvendelse.

Sparekassen foreslog en garantikapitalkonto. Der var 3 måneders opsigelse, men ellers ikke nogen "hager" ved denne konto.

Sparekassen oplyste hverken om den risiko, der tilsyneladende er ved en garantikapitalkonto, eller om alternative kontoformer.

Hun fik ikke en skriftlig bekræftelse på garantikapitalkontoen, og hun skrev ikke under på noget.

Sparekassen varetog sin egne interesser frem for hendes.

Indeståendet på garantikapitalkontoen var hele hendes formue. Beløbet skulle bruges til hendes etablering i egen bolig.

Rådgivningen var vildledende og mangelfuld, og sparekassen handlede i strid med reglerne om god skik.

Løkken Sparebank har bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med klageren, der ønskede en høj forrentning af sit indestående. Sparekassens henvendelse til klageren var ikke lovstridig. Den skete med det formål at opnå en afklaring af klagerens ønsker, da børneopsparingen nødvendigvis skulle flyttes til en anden konto. I øvrigt ville det hverken medføre ugyldighed eller erstatningsansvar.

I forbindelse med tegningen blev klageren orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Det må formodes, at klageren i overensstemmelse med sparekassens praksis fik tilsendt en kvittering for garantindskuddet og et eksemplar af de på tegningstidspunktet gældende vedtægter. Heraf fremgik garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de dermed forbundne risici. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik endvidere af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klageren blev indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garant fik klageren endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagerens årsopgørelser fremgik garantindskuddet som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

Klageren undlod at reklamere og er allerede af den grund afskåret fra at gøre sine indsigelser gældende.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt blandt andet en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant, idet antallet af stemmer afhang af størrelsen på garantens indskud.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagerens egen skyld.

En eventuel overtrædelse af reglerne om god skik kan ikke i sig selv medføre ugyldighed eller erstatningsansvar.

På tegningstidspunktet måtte den finansielle krise, der var årsag til de indtrufne vanskeligheder, anses for særdeles usandsynlig.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at Løkken Sparebank ikke kontaktede klageren pr. telefon med det formål at formå hende til at tegne garantikapital.

To medlemmer - John Mosegaard og Erik Sevaldsen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler herefter:

Som sagen foreligger oplyst, herunder vedrørende forretningsgange i sparekassen, finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klageren tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer - Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler - udtaler:

Mindretallet bemærker, at Finanstilsynet i sin undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantkapital forud for indløsningsstoppet i 2008, har fundet, at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet. På den baggrund finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klageren sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer vi for, at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :


Ankenævnet kan ikke behandle denne sag.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.