Klage over pengeinstituts afslag på at tilbyde omlægning af realkreditlån

Sagsnummer:152/2021
Dato:23-11-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Klage over pengeinstituts afslag på at tilbyde omlægning af realkreditlån
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører en klage over et pengeinstituts afslag på at tilbyde omlægning af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et 30-årigt 3,5 % obligationslån med restgæld per den 30. september 2020 på 1.141.185 kroner og restløbetid på 21 år og tre måneder.

Den 9. december 2020 sendte klageren en ansøgning til Sydbank om at få et tilbud på omlægning af sit lån.

Den 18. december 2020 gav banken klageren en beregning på et 18-årigt 0,5 % obligationslån med hovedstol på 1.170.000 kroner og uden afdragsfrihed. Beløbet til indfrielsen af det eksisterende lån var opgjort til 1.146.452 kroner, den samlede kursværdi for det nye lån var 1.162.477 kroner, og omkostningerne til omlægningen var 15.724 kroner.

I begyndelsen af 2021 oplyste klageren til banken, at han var utilfreds med bankens beregning.

Den 16. marts 2021 anmodede klageren om bankens begrundelse for, at han ikke kunne få tilbudt et lån med 30 års afdragsfrihed.

Den 23. marts 2021 oplyste banken mundtligt til klageren, at banken i sin begrundelse blandt andet havde lagt vægt på klagerens rådighedsbeløb, som efter bankens vurdering ikke var tilstrækkeligt.

Parternes påstande

Den 24. marts 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal formidle et nyt lånetilbud.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Sydbank bør give ham et lånetilbud på et 30-årigt 0,5 % eller 1 % obligationslån, hvor alle omkostninger til omlægningen af lånet indgår i restgælden.

Den 18. december 2020 modtog han en beregning på omlægningen af sit lån. Løbetiden på det nye lån var 18 år og renten 0,5 %. Dette lån ville give en reduktion i hans månedlige ydelse på 600 kroner. Han kan ikke forstå, hvorfor banken ikke har tilbudt ham 30 års løbetid. Med det ønskede lån ville han have en besparelse på cirka 4.200 kroner månedligt.

Bankens begrundelse for afslag er ikke sagligt. Banken har anført, at hans rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt, hvilket ikke er korrekt, da han har et rådighedsbeløb på 5.274 kroner per måned, hvilket ligger inden for det af Finanstilsynet anbefalede.

Med en restgæld per 1. april 2021 på 1.141.000 kroner og en indtægt på cirka 320.000 kroner årligt er gældsfaktoren 3,57, hvilket er acceptabelt i forhold til Finanstilsynets anbefalinger.

Banken hæfter sig desuden ved hans forbrug, idet der ifølge banken er brugt op til 7.000 kroner per måned i 2020. Dette skyldes dog investering i aktiver som bil og aktier, der ikke er sket igennem banken.

I sit afslag lægger banken også vægt på belåningsgraden i hans ejendom, som er afhængig af ejendomsværdien. Den 1. januar 2019 var ejendommen vurderet til 1.600.000 kr., hvilket giver en belåningsgrad på 71 %. Huspriserne i lokalområdet er dog steget meget, så ved en realistisk ejendomsværdi på 1.900.000 kroner er belåningsgraden 60 %. Denne belåningsgrad ligger ikke over det, som Finanstilsynet anbefaler. Derudover imødegås bankens kreditmæssige risikoforøgelse ved, at banken har et pantebrev i ejendommen.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, men at banken ikke ønsker at formidle et nyt tilbud om realkreditlån til klageren. Klagen bør derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 4, jævnfør stk. 2.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at banken ikke er forpligtet til at formidle et lån til klageren.

Banken redegjorde telefonisk for, at den alene var indstillet på at tilbyde en låneomlægning til et fast forrentet realkreditlån med en lavere rente og kun med samme restløbetid som på klagerens nuværende lån, mod at klageren selv ville afholde omkostningerne til omlægningen.

Bankens afslag på at formidle et tilbud på et nyt 30-årigt realkreditlån er begrundet i, at banken ikke ønsker at påtage sig den kreditmæssige risikoforøgelse ved en forlængelse af løbetiden på yderligere knap ni år ved en forhøjelse af klagerens gæld i form af omkostninger ved en omlægning. Banken har i den forbindelse lagt vægt på klagerens rådighedsbeløb, som efter bankens vurdering ikke er tilstrækkeligt.

Klagerens rådighedsbeløb er ikke som anført af klageren. Det af klageren anførte rådighedsbeløb er baseret på en forudsætning om en forventet udlejningsindtægt, hvilken efter bankens vurdering ikke vil være tilstrækkeligt sikker.

Banken er ikke enig i klagerens betragtninger om ejendomsværdien af klagerens ejendom, og belåningsgraden er efter bankens opfattelse p.t. 71 %. Banken er heller ikke enig i klagerens bemærkning om, at afslaget på klagerens ønskede låneomlægning ikke er sagligt begrundet, fordi bankens kreditmæssige risikoforøgelse kunne imødegås ved et pantebrev på 500.000 kroner. Et højere pant end svarende til realkreditgælden afhjælper ikke risikoen ved en forlænget løbetid, da banken aldrig kan kræve mere end restgælden udbetalt. Risikoforøgelsen ved løbetidsforlængelsen består derimod i risikoen for, at pantets værdi skal holde i en længere årrække, fordi gælden afvikles langsommere.

Bankens afslag på at tilbyde formidling af et realkreditlån som ønsket af klageren er i øvrigt sket i overensstemmelse med bankens kreditpolitik og efter en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold, herunder ejendommens værdi.

Det er op til banken i henhold til egen kreditpolitik at vurdere og beslutte, hvorvidt banken vil tilbyde at formidle et lånetilbud på et nyt realkreditlån til klageren. Det ønsker banken ikke.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Den 9. december 2020 sendte klageren en ansøgning til Sydbank om at få et tilbud på omlægning af sit lån.

Den 18. december 2020 gav banken klageren en beregning på et 18-årigt 0,5 % obligationslån med hovedstol på 1.170.000 kroner og uden afdragsfrihed. Klageren var utilfreds med bankens beregning, da han ønskede et lån med en løbetid på 30 år. Banken afslog at tilbyde ham det ønskede lån.

Ankenævnet finder, at pengeinstitutter generelt ikke har pligt til at tilbyde kunder nye lån. Hvorvidt pengeinstituttet ønsker at imødekomme en anmodning om omlægning af et lån, er et kredit- og udlånspolitisk anliggende, som det tilkommer pengeinstituttet at træffe beslutning om.

Ankenævnet kan ikke efterprøve eller tilsidesætte bankens kreditpolitiske og sikkerhedsmæssige overvejelser, der begrunder et sådant afslag, ligesom Ankenævnet ikke kan pålægge banken at formidle en omlægning af det eksisterende realkreditlån.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.