Afregningskurs ved køb af obligationer.

Sagsnummer:47/1989
Dato:23-08-1989
Ankenævn:Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen
Klageemne:Værdipapirer - afregningskurs
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Afregningskurs ved køb af obligationer.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes af refundere ham 0,2 point af afregningskurserne ved 3 handler henholdsvis den 6., 9. og 11. januar 1989, hvor indklagede via sit børsselskab har solgt ham obligationsposter på nominelt henholdsvis 31.000 kr., 51.000 kr. og 198.000 kr. De 0,2 point svarer til 560 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at det, efter at den officielle opråbsnotering på Københavns Fondsbørs er blevet erstattet af decentral elektronisk handel, ikke er berettiget, når indklagede afregner "brudte handler", det vil sige handler under 200.000 kr., til midtvejskursen + 0,20 point ved salg og ÷ 0,20 point ved køb, således at der er et spread på 0,40 point mellem købs- og salgskurs. En af grundene til at indføre elektronisk handel og ændre omsætningsenheden fra 200.000 kr. til 50.000 kr. er at kunne handle 50.000 kr. og fold heraf uden ekstra omkostninger. 200.000 kr. er lige så lidt som 50.000 kr. og fold deraf "brudte handler", og det kan ikke være korrekt, at indklagede på grund af en kutyme opkræver 0,2 point.

Indklagede har tidligere afregnet ordrer i statsobligationer til midtvejskursen +/÷ 0,125 point. Satsens størrelse skyldtes ifølge indklagede, at statsobligationer er meget likvide papirer med en stor omsætning, hvor man hurtigt og let kan handle skæve beløb. Også i 1989 har klageren imidlertid alene handlet statsobligationer, der også i dag er likvide, hvorfor satsen også idag burde være +/÷ 0,125. Derudover er det uforståeligt, at likviditeten har indflydelse på tillæggets/fradragets størrelse. Indklagede kan kun handle, såfremt der er statsobligationer på markedet, eller såfremt man sælger af egen beholdning. Tillægget på 0,2 point til midtvejskursen er uberettiget, medmindre indklagede ved hjælp af skriftlig dokumentation, der kun berører klagerens afregninger, kan påvise den konkrete sats, der er betalt i forbindelse med obligationerne.

Derudover hævede indklagede ved børsreformen sin minimumskurtage til 100 kr. og må herved have opnået fuld omkostningsdækning.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der, uanset den nye teknik, er forbundet store omkostninger med at håndtere handel med værdipapirer, hvorfor der med det forhøjede minimumsgebyr endnu ikke er opnået fuld omkostningsdækning.

Ved overgangen til elektronisk handel blev den officielle kurs ændret til et vejet gennemsnit af alle dagens indberettede handler, og omsætningsenheden blev ændret til 50.000 kr. Endvidere offentliggøres midtvejskursen, som er den seneste indberettede handel før kl. 12.00. Tidligere var de officielle kurser priser, som børsmæglerne havde haft mulighed for at handle til. I dag afspejler kurserne indberettede handler, som man måske ikke har haft mulighed for at deltage i.

På trods af den ændrede omsætningsenhed betragtes handler under 200.000 kr. stadig som "brudte handler". Det er kutyme, at disse afregnes til midtvejskursen + 0,20 ved salg og - 0,20 ved køb, således at der er en forskel (en spread) på 0,40 mellem købs- og salgskurs. det øgede spread skal bl.a. dække den ovenfor nævnte manglende mulighed for at handle til de officielle kurser.

Den oven for skitserede praksis er blevet benyttet meget længe og den benyttes af alle store pengeinstitutter. Allerede fordi det beregnede kurstillæg/kursfradrag ("spread") er en af de fleste pengeinstitutter anvendt afregningspraksis ved handel med obligationer for beløb mindre end nominelt 200.000 kr., er klagerens krav om godtgørelse uberettiget.

Det er ikke korrekt som anført af klageren, at indklagede uden omkostninger kan handle ordrer i fold af 50.000 kr. på Københavns fondsbørs. Midtvejskursen er et udtryk for det kursniveau, der er på Fondsbørsen kl. 12.00. Dette niveau gælder kun for handler af en vis størrelse, som afhængig af obligationens likviditet svinger mellem 0,2 mio. kr. og 5 mio. kr. Eksempelvis er alle tilbud på Københavns Fondsbørs på statsobligationer mellem 1 mio. kr. og 25 mio. kr. Hvis indklagede ønsker at købe 50.000 kr., skal der vi bydes fra 0,05 til 0,25 mere end den kurs, til hvilken 5 mio. kr. ellers kunne have været købt.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til klagen findes at ville forudsætte en nærmere undersøgelse af, hvorvidt den af indklagedes børsmæglerselskab fulgte praksis, hvorefter obligationsposter på under 200.000 kr. afregnes til midtvejskursen + 0,20 point ved salg og ÷ 0,20 point ved køb, som anført af indklagede er i overensstemmelse med almindelig praksis, og i bekræftende fald hvorvidt denne praksis kan anses for rimeligt begrundet, herunder med hensyn til den fastsatte beløbsgrænse. En sådan undersøgelse burde formentlig tillige omfatte den praksis, der følges af børsmæglerselskaber, som ikke er datterselskaber af pengeinstitutter. Ankenævnet finder på denne baggrund, at klagen er uegnet til behandling i nævnet, og afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Det bemærkes, at det spørgsmål, klagen angår, eventuelt vil kunne forelægges for Københavns Fondsbørs og/eller Finanstilsynet.

Ankenævnet finder anledning til yderligere at bemærke, at pengeinstitutterne bør drage omsorg for, at kunderne forud informeres om de principper, efter hvilke afregningskursen fastsættes.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.