Indsigelse mod depoters indhold.

Sagsnummer:472/1995
Dato:28-06-1996
Ankenævn:Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen
Klageemne:Depot - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod depoters indhold.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Klageren har haft en kassekredit -648 med maksimum 120.000 kr. hos et pengeinstitut, der nu er fusioneret med indklagede, og har stillet sikkerhed herfor med papirer deponeret i forskellige depoter, bl.a. depot nr. -4111. Klagepunktet i sagen er, at indklagede kun har fundet sikkerheder af en værdi på under 10.000 kr., da kassekreditten skulle indfries i 1992.

Den håndpantsætningserklæring, hvorved klageren gav indklagede håndpant i effekterne, der lå i depot -4111, er underskrevet den 6. juni 1989. Effekterne var på dette tidspunkt stillet som sikkerhed for et lån nr. -569.

Den 19. juni 1989 underskrev klageren nyt håndpantsætningsdokument, hvori det blev præciseret, at den stillede sikkerhed for kassekredit -648 udgjorde 7.700 aktier i Privatbanken, hvilke aktier beroede i depot -4111, der ligeledes var stillet til sikkerhed for lån nr. -569.

På samme tidspunkt havde klageren hos indklagede et aftaleindlån, konto -794, med et indestående på ca. 620.000 kr. Beløbet stammede fra salg af aktiver i depot -8621, som den 15. december 1988 var registreret pantsat til fordel for Codan. Aftaleindlånet var ligeledes pantsat til fordel for Codan. Aftaleindlånet blev forlænget af flere gange og senest til den 27. august 1990, hvor kontoens indestående på 624.919,58 kr. blev overført til kassekredit -648. Aftaleindlånskontoen udgik ikke, men omdannedes til en gevinstopsparingskonto, hvis provenu den 27. september 1990 blev opgjort og på Codans anmodning overført til Alliance Bank.

Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med overførslen til Codan fik oplyst, at baggrunden herfor var, at der via Codan skulle optages et udlandslån til opkøb af svenske obligationer.

Ifølge klagerens oplysninger forventedes en kontant fortjeneste herved på 300.000 kr. Klagerens ubehæftede aktiver, som fortrinsvis udgjorde en udlejningsejendom, skulle stilles til sikkerhed for engagementet i form af et ejerpantebrev på 500.000 kr. samt skadesløsbrev på 2 mill. kr. med pant i ejendommen.

Den 12. oktober 1990 afholdtes møde med klageren hos indklagede, hvor det aftaltes, at klagerens engagement skulle indfries senest 1. marts 1992 primært ved salg af klagerens udlejningsejendom.

Ved skrivelse af 10. oktober 1990 fra Codan blev indklagede anmodet om at stille 300.000 kr. fra kassekredit -648 til disposition for klageren, ligesom restindeståendet på kassekreditten oplyst til 324.919,58 kr. skulle overføres til Alliance Bank. Indklagede efterkom den 22. oktober 1990 anmodningen for så vidt angik overførslen til Alliance Bank.

I oktober 1991 opstod der overtræk på klagerens engagement med indklagede, som rykkede derfor. Klageren meddelte i denne forbindelse, at han ville sælge udlejningsejendommen, og indklagede modtog en mæglervurdering med oplysning om en salgspris på omkring 8 mill. kr.

Den 26. februar 1992, på hvilket tidspunkt klageren var fraflyttet til England, afholdtes møde med klageren hos indklagede. På mødet aftaltes, at de tidligere Privatbank-aktier, nu Unidanmark-aktier, skulle sælges og provenuet indsættes på lån - 569, for hvilke de primært var håndpantsat. Endvidere aftaltes, at indklagede skulle opgøre indfrielsesbeløbene på såvel klagerens som ægtefællens engagement pr. 1. april 1992.

Engagementet blev ikke indfriet pr. 1. april 1992. Indklagede har oplyst, at man den 27. april 1992 modtog en skrivelse fra klageren, hvor klageren hævdede, at nogle af hans værdipapirer måtte være forsvundet hos indklagede, hvilket førte til en længere korrespondance parterne imellem. Indklagede opsagde pr. 5. november 1992 klagerens og ægtefællens engagement, der i alt udgjorde ca. 120.000 kr.

Indklagede overgav engagementet til inkasso, og ved stævning af 16. september 1994 anlagde indklagedes advokat sag mod klageren med påstand om betaling af 156.707,47 kr. samt mod klagerens ægtefælle med påstand om betaling af 80.814,97 kr. Retssagen mod klageren er af retten udsat på Ankenævnets behandling efter retsplejelovens § 361.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage "en ny undersøgelse for at finde de værdipapirer eller rede penge der måtte være eller har været i nævnte eller andre af mine depoter; subsidiært erkender, at de deponerede værdier har mindst samme modværdi som den nævnte kassekredit".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført bl.a., at der som følge af fusionen med Privatbanken hos indklagede er opstået en sammenblanding af kontiene -648 og -794. Dette førte bl.a. til, at han, uanset at kontiene var pantsat til sikkerhed for Codan, havde rådighed over kontienes indestående. På samme måde er der stor sandsynlighed for, at der ved fusionen i 1990 skete en tilsvarende sammenblanding af andre konti, så enten værdipapirer eller rede penge er sat ind i et andet og forkert depot eller forlagt. Han finder det besynderligt, at der til sikkerhed for en kredit på oprindelig 120.000 kr. kun skulle være stillet sikkerhed med ca. 10.000 kr. I forbindelse med bevilling af et overtræk nævnte afdelingens bestyreren, at dette ikke var noget problem, idet der var stillet sikkerhed nok. Denne udtalelse forekommer meningsløs, såfremt depot -4111 kun skulle have en værdi på ca. 10.000 kr. Indklagede bør derfor påbegynde en ny undersøgelse for at finde værdipapirer eller rede penge, der måtte være eller har været, i hans depoter. Indklagede har efter hans underskrift af dokumenter påført håndskrevne ændringer.

Indklagede har anført bl.a., at man, efter at klageren i april 1992 var fremkommet med sit synspunkt om, at værdipapirer måtte være forsvundet, foretog en grundig undersøgelse af klagerens depoter og bevægelserne på disse. Hver eneste transaktion blev gennemgået og bevægelserne i depoterne rekonstrueret via gennemgang af gamle fondsnotaer. Det bestrides, at konto -648 og -794 er sammenblandede. Det kan muligt forholde sig således, at indklagede i strid med Codans rettigheder har udbetalt beløb til klageren, men dette er forhold alene mellem Codan og indklagede. Det står et pengeinstitut frit for, om det vil kræve sikkerhed for et engagement og i så fald størrelsen heraf.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagedes opgørelse af de effekter, der har været lagt til sikkerhed for klagerens kassekredit, har været korrekt. Ankenævnet lægger efter indklagedes oplysninger til grund, at indklagede har foretaget en grundig undersøgelse af klagerens depoter og bevægelserne på disse. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at foretage fornyede undersøgelser. Spørgsmålet om, hvorvidt indklagedes opgørelser er tilstrækkeligt sikre til at fastslå størrelsen af indklagedes krav, beror imidlertid på bevisbyrdeovervejelser og en bedømmelse af sagens faktiske oplysninger, som Ankenævnet må afstå fra at gå ind på, men som må foretages af den domstol, for hvilken indklagedes krav mod klageren er indbragt.

Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af § 7, stk. 1, hvorefter Ankenævnet bl.a. kan afvise sager, som på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger eller af andre særlige grunde findes uegnede til behandling i Ankenævnet, således at det

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.