Spørgsmål om bankens eventuelle erstatningsansvar for en række betalinger, som klageren påstår er gennemført af hans daværende ægtefælle

Sagsnummer:124/2015
Dato:24-01-2017
Ankenævn:Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
Konto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om bankens eventuelle erstatningsansvar for en række betalinger, som klageren påstår er gennemført af hans daværende ægtefælle
Indklagede:Nordjyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen drejer sig om, hvorvidt Nordjyske Bank er erstatningsansvarlig for en række transaktioner på klagerens konti, som klageren påstår, er gennemført af hans daværende ægtefælle uden hans samtykke og viden.

Sagens omstændigheder

Klageren havde siden 2006 været kunde i Nørresundby Bank, nu Nordjyske Bank.

Den 22. januar 2007 underskrev klageren en aftale med banken om oprettelse af en personlig konto nr. -039.

Den 9. februar 2007 underskrev klagerens daværende ægtefælle H en aftale om oprettelse af en personlig konto nr. -284.

Den 3. september 2007 underskrev klageren og H en aftale om oprettelse af en fælles kassekredit konto nr. -395. I aftalen, som indeholdt underskriftsprøver fra både klageren og H, stod følgende:

Fuldmagtsforhold

Det meddeles herved, at kontohaver i alle forhold over for Nørresundby Bank forpligtes ved underskrift af:

Fuldmagtshaver

[Klageren]

[H]

Dispositionsmåde

De underskriftsberettigede disponerer hver for sig.

Tilbagelevering

Kontohaver er indforstået med, at nærværende fuldmagter er gældende indtil banken har modtaget skriftlig tilbagekaldelse. Er der til fuldmagtshavere udstedt kort til brug ved dispositioner, skal disse tillige tilbageleveres…..”

Den 27. september 2007 underskrev klageren en aftale om tilmelding til bankens netbank. Tilmeldingen gav klageren adgang til ”dit engagement (konti og depoter) i Nørresundby Banks e-Banking, der p.t. omfatter Nørresundby Banks Netbank”.

Det synes at fremgå, at klageren bestrider at have underskrevet tilmeldingen til netbank.

Ved fuldmagtserklæring underskrevet den 4. oktober 2007 gav H klageren dispositionsadgang til hendes engagement i banken via netbank. Fuldmagten vedrørte:

”Hele dit nuværende og fremtidige engagement med Nørresundby Bank, herunder det engagement du ejer sammen med fuldmagtshaver.”

Klageren fik dermed adgang til at:

”se engagement [og] se og disponere på engagementet, samt til- og fravælge papirudskrifter.”

Den 11. juli 2008 underskrev klageren og H en aftale om oprettelse af en fælles økonomikonto, konto nr. -700. Det synes at fremgå, at klageren bestrider at have underskrevet denne aftale.

Den 9. august 2008 underskrev klageren og H et gældsbrev til banken om forhøjelse af et eksisterende andelsboliglån, konto nr. -638, til 126.280 kr. Af gældsbrevet fremgår, at forfaldne betalinger på lånet skulle hæves som fast overførsel på klagerens konto -039.

Der er fremlagt en række posteringsoversigter og udskrifter for fælles konti -395 og -700 samt klagerens konto -039 for perioden 2007 til 2014. Klageren har i disse bilag markeret ikke under 100 hævninger fra kontiene svarende til et samlet beløb på ikke under 200.000 kr., som han har gjort indsigelse imod. Langt de fleste hævninger er foretaget via netbank og fremstår som betalinger af regninger eller interne overførsler mellem klagerens og H’s konti:

Fra klagerens konto -039, som er klagerens lønkonto, er der fast hver måned overført 1.000 kr. til andelsboliglånet konto -638 samt betalt husleje på ca. 7.500 kr. Derudover er der hver måned overført et beløb af varierende størrelse (gennemsnitlig ca. 7.000 kr.) til økonomikonto -700, som er posteret som betaling af regninger. Endvidere er der sket overførsler til konto -395 bl.a. posteret som opsparing. Der er endvidere en del beløb, som er ført ind og ud af kontoen.

Klagerens og H’s konto -700 har ifølge posteringsoversigterne tilsyneladende fungeret som betalingskonto for parrets øvrige faste udgifter såsom fx el, vand, varme, forsikringer osv. En del af betalingerne er sket via Betalingsservice.

Fra klagerens og H’s konto -395 er der den 3. april 2012, den 8. oktober 2012, den 28. december 2012, den 3. januar 2013 og den 7. oktober 2013 sket overførsler posteret som ”Polen” for et samlet beløb af 16.200 kr. Det fremgår ikke, hvortil beløbene er overført. Der er den 25. juli 2011 hævet et beløb på 14.000 kr. posteret som ”udgifter Polen”. Beløbet er ført tilbage til kontoen den 29. juli 2011.

Den 26. juli 2011 blev der fra konto -395 overført et beløb på 14.206,79 kr. til en konto i en polsk bank, som H stod som kontohaver af.

Den 16. december 2011 blev der fra konto -395 overført 15.000 kr. posteret som ”indkøb” til en konto i Danske Bank, som H stod som indehaver af.

Endvidere er der på konto -395 indsat og hævet en række beløb posteret som ”opsparing”, ”lån”, ”ferie” og ”indkøb”.

Banken har fremlagt årsudskrifter for klagerens og H’s konti fra perioden 2007-2015. Det er uklart, om klageren bestrider at have modtaget disse.

Klageren har oplyst, at han af egen fri vilje ikke havde hævekort til sin egen og de fælles konti. Han gik i banken og hævede ved kassen ved hjælp af sygesikringsbevis, når han skulle bruge kontanter.

Banken har oplyst, at klageren havde to interne hævekort, som var oprettet den 27. september 2007, og som banken spærrede den 2. maj 2014. Kortene var tilknyttet konto -039 og konto -395. Der var foretaget under ti hævninger pr. kort, og sidste hævning var foretaget i oktober 2010.

Klageren har endvidere oplyst, at han ikke havde oprettet og ikke benyttede sig af NemID. Af logbog fra DanID, som står for NemID-systemet, fremgår, at der den 30. september 2010 blev bestilt nøglekort for klageren. Klagerens NemID var et såkaldt offentligt NemID, der var blevet bestilt via borger.dk og ikke via banken. Af logbogen fremgår videre, at nøglekortet blev afsendt den 1. oktober 2010. Den 24. november 2010 blev nøglekortet aktiveret fra IP-adresse -210. Samme dag blev nøglekortet brugt fra IP-adresse -210. Den 8. december 2010 blev klagerens offentlige NemID af banken tilknyttet en netbankaftale. Den 17. december 2010 blev klagerens nøglekort brugt fra IP-adresse -210. Det fremgår endvidere af logbogen, at klagerens nøglekort i perioden 2011-2012 er blevet brugt et antal gange fra forskellige IP-adresser, herunder ifølge klageren fra IP-adresser i Polen, hvor H efter det oplyste stammer fra.

Klageren har fremlagt mailkorrespondance mellem ham og banken, som er foregået via bankens netbank, det vil sige ved forudgående anvendelse af NemID og før 2010 ved anvendelse af underskriftskode. Klageren har anført, at han ikke kender til den pågældende korrespondance, at det ikke var ham, der korresponderede med banken gennem netbank, men derimod H, og at hun gjorde det uden hans viden.

En del af korrespondancen, som primært foregik med bankens rådgiver R1, fandt sted i perioden 13. oktober 2009 til 10. december 2009 og var ikke underskrevet hverken af klageren eller af H. Den 13. oktober 2009 skrev den person, der fremstod som klageren, angående et spørgsmål til en udbetaling på 2.139,82 kr. fra konto -395 og oplyste i den forbindelse et telefonnummer, som ifølge klageren var H’s mobiltelefonnummer.

Banken har fremlagt dokumentation for, at der blev korresponderet gennem klagerens netbank den 23.-24. september 2009, hvor R1 blev spurgt, om konto -039 kunne laves om til nemkonto, hvilken ordre R1 udførte.

En anden del af mailkorrespondancen i netbank foregik i perioden 7. juni 2011 til 7. juli 2011 og var underskrevet med både klagerens og H’s navn på nær en mail af 5. juli 2011, som var underskrevet alene med H’s navn.

Den, der fremstod som klageren, skrev den 7. juni 2011 således til R1:

”Iflg. vores aftale vedr. udbetaling fra bank, skulle det ikke være muligt for mig ”[klageren]” at få udbetalt penge fra vores konti! ”Kun med min kones accept. Men dette ser ikke ud til at være tilfældet, da jeg har fået udbetalt 3 gange 1.000 kr. fra Nørresundby Bank i [afdeling] og [afdeling]. Hvad gør man i sådan situation?”

Mailen i netbank var underskrevet med både klagerens og H’s navn.

R1 svarede den 8. juni 2011, at aftalen var blevet slettet den 1. juli 2010, ”da der konstant blev lagt betalinger ind via netbank”, som banken manuelt skulle godkende, hvilket ikke havde været aftalen, og banken heller ikke havde ressourcer til. R1 tilbød, at han kunne lægge en bemærkning ind i bankens system, så kassen kunne se, at klageren ikke måtte hæve fra sin egen konto, men påpegede samtidig, at det ikke ville afskære klageren fra at kunne hæve på sin egen konto, idet klageren blot kunne ophæve spærringen, da det jo var ham, der rådede over kontoen. R1 påpegede, at

”hvis du ikke kan lade være med at gå ind og hæve på din konto, selvom du siger du ikke skal have lov til det, så må du ændre det sådan, at din løn bliver indbetalt på [H’s] konto eller på jeres fælles. Hermed kan du ikke oprette og slette aftalen igen uden [H]!....”

Samme dag kom følgende svar retur fra den, der fremstod som klageren, i netbank:

Vi har så besluttet, at vores økonomikonto [-700] samt kassekreditkonto [-395] skal ændres til kun [H], samt at det ikke skal være muligt at få udbetalt penge fra [klagerens] konto, hvis der ikke er dækning på den.”

Den 9. juni 2011 skrev R1:

”Jeg har indsat spærring på jeres fælleskonti, hvor det nu er registreret, at det kun er [H] der kan disponere på jeres fælles konti. Jeg har desuden slettet [klagerens] mulighed for at flytte penge i netbanken på jeres fælles konti. Så nu burde der være styr på det hele.”

Den 19. juni 2011 skrev den, der fremstod som klageren, til R1 i netbank:

”Vi vil gerne høre, om vi kunne lave vores fælles konti: Økonomi [-700] samt kassekredit [-395] om til kun [H]?

Den 20. juni 2011 svarede en bankrådgiver R2 på mailen, at R1 var fraværende de næste tre uger grundet barsel, og at det var R1, der skulle tage stilling til spørgsmålet, hvorfor klageren og H var meget velkomne til at kontakte R1, når han var tilbage.

Den 4. juli 2011 bad den, der fremstod som klageren i netbank, en rådgiver R3 i banken om at åbne for adgangen via netbank til at disponere over klagerens og H’s fælles konti.

R3 svarede den 5. juli 2011, at hun nu havde åbnet for adgangen til at disponere over kontiene via netbank.

Samme dag kom følgende svar retur via klagerens netbank:

”Hvad med [H’s] konto, den kan vi stadig ikke bruge?”

Beskeden var underskrevet alene med H’s navn.

Den 7. juli 2011 svarede R3:

”Grunden til, at I ikke kan disponere på [H’s] konto, er den, at selve netbankaftalen er oprettet i dit navn, og at du ikke har fuldmagt til [H’s] konto. Jeg sender derfor en fuldmagtsblanket med posten, som bedes udfyldt/underskrevet og returneret – så er det i orden.”

Den 7. juli 2011 underskrev H en fuldmagt til klageren, hvorved hun gav ham adgang til ”i alle forhold over for Nørresundby Bank” at forpligte hende ved sin underskrift. Klagerens underskrift som fuldmagtshaver fremgår tillige af fuldmagten. Klageren har bestridt at have underskrevet det pågældende dokument.

Endvidere blev H’s fuldmagt af 4. oktober 2007 til klageren, hvor hun gav ham dispositionsadgang via netbank, erstattet af en ny fuldmagtserklæring med identisk indhold fra H til klageren.

Banken har fremlagt en mail af 11. februar 2013 sendt fra klagerens private e-mail til R2, som klageren ligeledes har anført, at han ikke kender til, og at det er H, som har sendt den. Mailen omhandlede overførsel af en konto tilhørende klagerens og H’s mindreårige søn S:

”Flytning af vores søns [banken N] konto

[Navnet på klagerens og H’s fælles søn]

Saldo kr. 14.406,90

Hej …

Vi vil gerne have flyttet vores søns alm. konto til [banken] Dertil skal [banken N] konto nedlukkes.

Husk at det er en alm. konto og ikke en børneopsparing”

Mailen var underskrevet af både klageren og H. Det fremgår af posteringsoversigt, at et beløb på 11.000 kr. med afsender S blev indsat på konto -395 den 2. april 2013.

Banken har endvidere fremlagt mailkorrespondance med klageren fra januar 2014, hvor klageren skriver til banken om hans og H’s aftale om bodeling i forbindelse med parrets beslutning om skilsmisse, og fra januar 2015 i forbindelse med nærværende klagesag.

Den 27. februar 2014 blev klageren og H skilt.

I januar 2015 anmeldte klageren H til politiet for bedrageri, som skulle have fundet sted under ægteskabet. Bedrageriet skulle angiveligt være sket ved, at H tilegnede sig klagerens NemID og havde adgang til klagerens mailkonto. Herved skulle H have bedraget klageren for betydelige beløb.

Den 24. februar 2015 besluttede Sydøstjyllands Politi at standse efterforskningen i sagen. Begrundelsen var, at der ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Sydøstjyllands Politi havde især lagt vægt på, at de pågældende transaktioner var foregået, mens klageren og H var gift, at Nordjyske Bank havde oplyst til politiet, at banken fandt, at de skete transaktioner var almindeligt forekommende i ægteskaber og endelig, at en række forhold lå mere end fem år tilbage, hvilket er den strafferetlige forældelsesfrist.

Parternes påstande

Den 23. april 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordjyske Bank skal erstatte klagerens tab i forbindelse med H’s uberettigede dispositioner.

Nordjyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han efter skilsmissen fra H er blevet opmærksom på, at H gennem syv til otte år før ægteskabet ophørte og i tiden umiddelbart derefter, uretmæssigt og uden hans samtykke og fuldmagt har hævet penge på hans personlige og deres fælles konti og overført dem til hemmelige konti primært i Polen i hendes eget navn. Dette har H gjort i samarbejde med banken.

Han har aldrig selv bestilt et NemID eller benyttet sig af det. Derfor har han heller ikke benyttet netbank. Det er H, der for at bedrage ham, har bestilt et NemID i hans navn, har korresponderet med banken via netbank i hans navn ved brug af hans NemID samt pr. almindelig e-mail fra hans e-mail adresse og derved givet sig ud for at være ham.

NemID hændelseslog for perioden 2010 til 2014 viser, at hans NemID har været brugt i Polen, og at der er aktiviteter omkring hans e-mail konto. Han har ikke brugt sit NemID i Polen.

Bl.a. har H, under dække af at være ham, og med det formål at kanalisere penge fra hans konto og deres fælles husholdningskonto til hendes egne hemmelige konti, bedt banken om at afskære ham fra at kunne disponere over sine konti. I den forbindelse har banken ændret fuldmagter uden hans samtykke og viden.

Det forhold, at der er tale om en række interne posteringer mellem egne konti, er i virkeligheden H’s forsøg på at sløre sit bedrag.

En del af de hævninger, som han gør indsigelse imod, er hævninger fra hæveautomater. Han har aldrig benyttet hævekort.

Han konstaterede endvidere den 15. januar 2015 i forbindelse med en mail fra banken, at nogen havde anmeldt til CPR-registeret, at han var flyttet. Han er ikke klar over, om det er banken, der har anmeldt flytningen, eventuelt i samarbejde med H.

Nordjyske Bankhar anført, at klageren har fremlagt en stor mængde bilagsmateriale, som det er svært at se sammenhængen i, og der findes ikke i materialet noget bevis for klagerens anbringende.

Banken har kun disponeret ud fra følgende instrukser:

- Fysisk underskrevne dokumenter

- Informationer modtaget via klagerens netbank

- Mails modtaget fra klagerens e-mail

Der er ingen tvivl om, at der har været brugt NemID i forbindelse med anvendelsen af bankens netbank, og den korrespondance, der har været med banken, er sket herigennem. Banken kan naturligvis ikke bevise, hvem der har anvendt klagerens NemID. Hvis det er H, må hun have fået klagerens NemID på en eller anden måde. Klageren kan have givet hende den, eller hun har selv opsnappet materialet.

Der kan ikke konkluderes noget ud af den fremlagte NemID hændelseslog. Banken har ikke efterprøvet, hvorvidt det er korrekt, at NemID er anvendt i Polen, da det ikke er relevant for sagen. Det er ikke muligt at konstatere, hvorvidt klageren selv har været i Polen, eller andre har opsnappet hans NemID koder. Hændelseslog’en er således ikke noget bevis for, at klageren ikke selv har brugt sit NemID i Polen.

I forhold til mails modtaget i banken, kan det konstateres, at de er afsendt fra den adresse, som banken er oplyst om, er klagerens mailadresse, og som banken i forbindelse med klagen har modtaget mails fra.

Generelt gælder i banken, at hvis man er i tvivl om afsenderen, så skal indhold af mail bekræftes af kunden, fx ved en telefonopringning. De mails banken har modtaget har generelt ikke givet anledning til at betvivle afsenderen. De fleste mails er kommet fra kundens netbank og dermed i et lukket kredsløb.

En væsentlig del af de transaktioner, som er gennemført, er foretaget via netbank med kode.

Der er tale om transaktioner, som er sædvanlige i et ægteskab.

Der var ikke på noget tidspunkt indgået aftale om, at klageren og H kun kunne disponere i fællesskab over deres fælles konti.

En lang række af de posteringer, der er fremlagt i sagen, er interne posteringer mellem egne konti.

Klageren burde selv have været opmærksom på egne økonomiske forhold, herunder formue. Blandt andet har han kunnet følge med i oplysningerne hvert år på selvangivelsen, hvis han ikke fulgte med i oplysninger fra banken.

I forhold til udlevering af oplysninger om, fx hvem der har modtaget beløb, som er ført ud af banken fra de fælles konti, er banken underlagt tavshedspligt.

Banken har ikke flyttet hans adresse. Bankens system er opdateret på basis af CPR-registret.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har gjort indsigelse mod en række hævninger på hans egen konto -039 og på hans og H’s fælles konto -395 og -700 foretaget i perioden 2007-2014. Ankenævnet har forstået klageren således, at han påstår, at H har foretaget hævningerne uden hans viden og samtykke og med det formål at berige sig selv, herunder at overføre beløb til hendes hemmelige konti bl.a. i Polen. I den forbindelse har H ifølge klageren misbrugt hans kode og NemID til netbank for derigennem, ved over for banken at give sig ud for at være klageren, at få ændret dispositionsadgangen via netbank til de fælles konti -395 og -700 således, at hun alene kunne disponere over kontiene.

Det er klagerens opfattelse, at banken har medvirket til, at det påståede misbrug kunne finde sted, idet banken bl.a. i juni 2011 har ændret klagerens dispositionsadgang til de fælles konti -395 og -700 uden at sikre sig klagerens underskrift, herunder at sikre sig, at det rent faktisk var klageren, som banken kommunikerede med. Ankenævnet har endvidere forstået klageren således, at han påstår, at H har forfalsket hans underskrift på fuldmagtserklæringen af 7. juli 2011.

Ankenævnet kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om H har misbrugt klagerens netbankadgang, hvilke beløb, der i givet fald er hævet uretmæssigt, og om klagerens underskrift på fuldmagtserklæringen af 7. juli 2011 hos Nørresundby Bank er falsk. På det foreliggende grundlag kan Ankenævnet heller ikke afgøre, om klageren har udvist egen skyld ved stiltiende at acceptere dispositionerne. Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at den periode, hvori de påståede uretmæssige hævninger er foretaget, strækker sig over syv til otte år, og at klageren gennem de relativt mange år har haft mulighed for at tjekke sine konti.

Ankenævnet finder således, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter mundtlige forklaringer fra parterne og relevante vidner under strafansvar samt efter, at den underskrift, som klageren gør indsigelse mod, eventuelt er forelagt engrafolog. En afgørelse af sagen vil således kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.