Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk firma.

Sagsnummer:57/2021
Dato:23-11-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, Inge Kramer, George Wenning, Jacob Ruben Hansen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk firma.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk firma.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde konto -430 og netbankadgang.

Ved to netbankoverførsler af 29. maj 2020 og 8. juni 2020 gennemførte klageren to betalinger á 12.500 EUR, i alt 25.000 EUR, fra sin konto -430 i banken til en konto -129 i en bank, B, i Storbritannien.

Klageren har oplyst, at beløbet udgjorde købesummen for en båd, som han havde købt hos et britisk firma, F. Båden blev ikke leveret den 12. juni 2020 som aftalt, og han forsøgte forgæves at kontakte F.

Ved e-mail af 12. juni 2020 sendte klageren en indsigelse til banken, hvori han blandt andet anførte:

”…

Hjælp! Jeg er sandsynligvis blevet svindlet med køb af en sejlbåd i England. Som første trin i bedes hjælpe mig med er at kontroller om mine 2 overførsler a 12.500,- Euro henholdsvis d. 26.06 og 08.06 vitterlig er gået til Firmaet [F].

Jeg har forgæves forsøgt at kontakte firmaet ang. Levering der skulle finde sted i dag. Jeg vil bede om et hastemøde i formiddag hvor jeg vil fremlægge købskontrakt mm. MEN som nævnt check lige overførslerne.

…”

Ved e-mail af 13. juni 2020 skrev klageren igen til banken. Af e-mailen fremgik blandt andet:

”…

Efter forgæves henvendelse til min afdeling i [by] skal jeg bede om at denne henvendelse videresendes til den ansvarlige afdeling/person der kan hjælpe med at afklare hvorledes mine 2 overførsler på hver Euro 12.500,- til [F] via [B] i UK ikke har ført til levering af den betalte båd.

Jeg vedhæfter kopi af kontrakt med alle de nødvendige oplysninger.

Jeg formoder der er tale om meget snedigt internet svindel, og som følge heraf må både Jyske Bank og den engelske bank være interesseret i at få opklaret om de er kontoførende for svindlere!

…”

Den 16. juni 2020 rettede bankens afdeling for Internationale Betalinger via SWIFT-systemet henvendelse til B med henblik på at få de overførte betalinger tilbageført fra modtageren. Den 24. juni 2020 svarede B, at det ikke var muligt, da pengene ikke længere indestod på modtagerkontoen.

Ved e-mail af 30. juni 2020 skrev klageren til banken, at han havde fundet ud af, at den af F opgivne adresse var falsk, at F’s e-mailadresse og telefonnummer ikke kunne benyttes, og at F ikke var aktivt ifølge det britiske firmaregister. Banken svarede klageren samme dag, at den ville forsøge at finde frem til, hvem der havde fået pengene udbetalt. I forlængelse heraf rettede banken den 30. juni 2020 igen henvendelse til B via SWIFT-systemet, og B svarede den 1. juli 2020:

”…

As per our guidelines, we can not provide you the details of our client.

Hence we close our files and case

…”

Banken oplyste klageren om B’s svar ved e-mail af 6. juli 2020. Banken skrev også, at den ikke havde mulighed for at gøre yderligere i sagen, og at den anbefalede klageren at anmelde sagen til politiet.

Banken og klageren korresponderede herefter om sagen, og banken sendte i den forbindelse den 10. juli 2020 et brev til klageren via e-mail, hvoraf følgende fremgik:

”…

Da [B] ikke er indstillet på at oplyse identiteten på ejeren af modtagerkontoen, har vi ikke mulighed for at fremskaffe disse oplysninger.

Vi er heller ikke forpligtede til at godtgøre dig betalingerne som følge af, at det ikke er muligt at få oplyst identiteten på ejeren af modtagerkontoen.

Du har selv gennemført betalingerne i din netbank, og banken hæfter ikke for det tab, som du oplyser at have lidt.

…”

Den 29. juli 2020 rettede bankens afdeling for Internationale Betalinger igen henvendelse til B via SWIFT-systemet med henblik på at få be- eller afkræftet, hvorvidt klagerens overførsler tilgik en kontohaver i B ved navn F. Ved SWIFT-meddelelse af 3. august 2020 oplyste B til banken, at det navn på kontohaver, som klageren havde oplyst, ikke stemte overens med ejeren af den konto, hvortil beløbene var overført. Banken oplyste klageren om svaret fra B ved e-mail af 10. august 2020.

Ved e-mail af 30. august 2020 skrev klageren til banken, at han var blevet opmærksom på endnu et kontonummer, der var nævnt i hans korrespondance med F. Han bad derfor banken om igen at rette henvendelse til B for at undersøge, om der indestod midler på denne konto.

Ved e-mail af 8. september 2020 skrev banken blandt andet følgende til klageren:

”…

[B] er nu vendt tilbage og har oplyst, at betingelsen for, at de kan foretage sig yderligere i forhold til den omhandlede konto er, at du har overført midler til kontoen. I så fald skal [B] anmode om datoen for overførsel og beløbets størrelse. Uden disse oplysninger er [B] ikke i stand til at tilbageføre eventuelle beløb, der måtte indestå på kontoen.

Jeg kan forstå, at det ovennævnte kontonummer er et kontonummer, som du er stødt på i forbindelse med korrespondancen med [F], men at du ikke har overført beløb til dette kontonummer.

På baggrund heraf kan vi ikke hjælpe dig videre.

Det er vores erfaring, at det mest effektive er at forsøge at få pengene returneret fra modtagerbanken. Men det har indtil videre desværre ikke kunnet lade sig gøre.

Vi har desværre heller ikke kendskab til andre instanser, hvor efterforskninger af denne type sager går hurtigere, end de instanser du selv har oplyst.

Men du kan eventuelt overveje at anmelde sagen i Storbritannien til britisk politis ”National Reporting Center” på www.actionfraud.police.uk Vi kan ikke sige, om det er mere effektivt end andre skridt. Men det kan måske være et forsøg værd at anmelde sagen i det land, hvor modtagerkontoen for dine overførsler er hjemmehørende.

…”

I perioden fra september til december 2020 forsøgte klageren at kontakte B ved flere lejligheder. Ved e-mail af 25. november 2020 skrev B blandt andet følgende til klageren:

”…

I can confirm that, on 18 June, we received a notification from your bank to report the two payments of EUR 12,500 as fraudulent credits.

We responded on 24 June, confirming that we had taken the appropriate action against our customer in line with our terms and conditions, however, sadly no funds remained as they had been withdrawn before we were aware of the allegation. However, we had contacted the banks that the funds were sent to, and would respond if we were able to get any back. Unfortunately, as of today's date, we haven't been able to get anything back.

Please be aware, the beneficiary of the payment may not necessarily be the individual committing the scam, but we're currently investigating our customer. We have now gone over the maximum time we have to resolve a complaint, and this matter can now be dealt with by the Financial Ombudsman Service.

However, please be assured, I will continue to investigate this for you and respond again at a later date once my investigation is complete.

I'm sorry for any confusion caused by this matter, but I'm unable to find any bank error with the information available. I appreciate that this may not be the response you were hoping for, but I trust that I have clarified our position on the remaining funds.

…”

Ved e-mail af 27. november 2020 skrev B blandt andet følgende til klageren:

”…

Due to GDPR, we cannot discuss details about our customers with third parties. Like my colleagues have mentioned, in situations like this, your bank will work alongside our team to resolve this internally. I'm afraid that we are not able to discuss the process with you.

I appreciate the frustration, however I’m not able to give you much more information on this.

…”

Banken har oplyst, at klageren i januar 2021 anmodede banken om en e-mailadresse hos B, hvortil han kunne skrive. Banken svarede, at al korrespondancen med B var sket via SWIFT-systemet. Banken skrev også, at korrespondancen mellem banken og B i forhold til returnering af de overførte beløb var afsluttet, og at der ikke var yderligere, banken kunne gøre i sagen.

Den 20. januar 2021 overførte klageren 65 EUR til konto -129 i B, hvortil han også overførte de 25.000 EUR. Dagen efter blev beløbet returneret til klageren med beskeden ”Fejl i kontonummer”.

Klageren har oplyst, at han har meldt sagen til Action Fraud Police i Storbritannien og til Financial Ombudsman Service.

Ved e-mail af 22. januar 2021 klagede klageren til banken over forløbet.

Parternes påstande

Den 3. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre 25.000 EUR til ham.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han blev udsat for svindel i forbindelse med, hvad han troede var køb af en båd. Banken burde have fået pengene tilbageført til hans konto.

Han forventede, at banken ville tage sagen alvorligt, da der er tale om svindel for cirka 200.000 kr. mod en privatkunde. Han forventede ikke, at banken ville overlade sagen til to trainees, hvoraf den ene sad i en anden afdeling end hans. Det var først efter gentagen pres fra ham, at banken rettede henvendelse til B. Banken foretog sig intet selvstændigt for at hjælpe ham i løbet af de første to kritiske uger, og banken besvarede aldrig hans e-mail af 12. juni 2020, hvori han bad om et møde.

Det er først under nærværende klagesag, at banken har oplyst ham om, at den har en afdeling med specialister i Fraud, der tager sig af lignende sager. Sagen havde højst sandsynligt fået et helt andet resultat, hvis banken havde behandlet sagen korrekt og videresendt den til specialisterne i Fraud-afdelingen i stedet for at lade de to trainees behandle sagen. Han blev aldrig kontaktet af bankens Fraud-afdeling eller af bankens afdeling for Internationale Betalinger.

Banken gjorde kun et par spage forsøg på at hjælpe ham, og bankens henvendelser til B må have været mangelfulde, da B ikke returnerede hans penge.

B skal kende identiteten på sine kunder, og B kan ikke bare hævde, at der er uoverensstemmelse mellem kontonummer og navn på beløbsmodtager. Banken burde have reageret på dette. B kender udmærket reglerne for ”mismatch”. Han testede det ved den 20. januar 2021 at overføre et mindre beløb til F på samme kontonummer, som de oprindelige overførsler. Dagen efter kom pengene retur via banken. B anerkendte herved, at den kender reglerne for returnering grundet uoverensstemmelse mellem kontonummer og modtagerens navn.

Han henvendte sig flere gange til B, der blot meddelte ham, at den ikke kunne diskutere sagen med ham grundet reglerne om GDPR, og at sagen kun kan løses mellem banken og B. B oplyste dog, at den overførte hans penge til en anden bank og ikke til F, som han bestilte.  B henviste til, at han kunne klage til Financial Ombudsman Service. Det er ikke god bankskik af B at indrømme fejl, og så blot henvise til en klageinstans i stedet for at rette op på fejlen.

Han er uforstående over for bankens henvisning til, at den ikke har noget ansvar, fordi han overførte pengene via netbank. Netbanken er helt nødvendig til daglig brug efter de mange filiallukninger.

Han er skuffet over bankens håndtering af sagen. Han har været helkunde i banken i mere end 25 år, og ”han er både aktionær og har realkreditlån i banken”.

Jyske Bank har anført, at den ikke har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i sagen.

Klageren indlagde selv uden bankens medvirken de to betalingsordrer til betaling i sin netbank. Banken gennemførte betalingstransaktionerne korrekt, herunder sendte de af klageren indtastede oplysninger om kontonummer og beløbsmodtager til B. Banken er ikke ansvarlig for, hvorledes B behandlede betalingerne efter, at de indgik hos B.

Klageren indtastede ifølge det oplyste korrekt modtagerkontonummer i forbindelse med overførslerne, og der er dermed tale om korrekt gennemførte betalingstransaktioner med korrekt entydig identifikationskode. Klageren var imidlertid tilsyneladende udsat for svindel.

Banken er ikke ansvarlig for, at der var uoverensstemmelse mellem den af klageren oplyste ejer af modtagerkontoen og den reelle ejer af modtagerkontoen. Banken kan ikke kontrollere, om det af klageren oplyste navn på modtagerkontoen stemmer overens med den reelle ejer af modtagerkontoen, idet banken som følge af reglerne om tavshedspligt/bankhemmelighed ikke har adgang til oplysninger om B’s kunder.

Det følger af lovbekendtgørelse 2020-11-27 nr. 1719 (i det følgende ”Betalingsloven”) § 103, stk. 4, at betalerens udbyder skal træffe rimelige foranstaltninger for at tilbageføre midler, der har været involveret i en betalingstransaktion, hvor brugeren har oplyst en ukorrekt entydig identifikationskode. Betalingsmodtagerens udbyder skal i denne forbindelse samarbejde, herunder ved at meddele betalerens udbyder alle relevante oplysninger med henblik på inddrivelse af midlerne.

Da banken blev kontaktet af klageren med anmodning om hjælp, rettede den henvendelse til B den 16. juni 2020 med henblik på returnering af de 25.000 EUR. Banken opfyldte dermed sin forpligtelse, jævnfør princippet i betalingslovens § 103, stk. 4, idet det dog bemærkes, at betalingslovens § 103, stk. 4, direkte kun vedrører situationer, hvor en betaler har overført et beløb på grundlag af en ukorrekt entydig identifikationskode, for eksempel et kontonummer, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Den 30. juni 2020 kontaktede banken igen B for at få oplyst identiteten af ejeren af modtagerkontoen. Banken traf således rimelige foranstaltninger for at ”standse ulykken” og få tilbageført de 25.000 EUR, og det bestrides, at banken de første to uger ikke foretog sig noget for at hjælpe klageren. Banken er ikke ansvarlig for, at pengene ikke var i behold på modtagerkontoen.

Banken forsøgte at løse sagen internt med B ved hurtigst muligt at kontakte B for at få refunderet pengene. Da der imidlertid ikke længere indestod midler på modtagerkontoen, havde banken ikke yderligere muligheder for at forfølge pengestrømmen. Banken har intet juridisk grundlag for at rejse et tilbagebetalingskrav over for B, hvis ikke pengene er på modtagerkontoen. Banken er heller ikke berettiget til at drive inkassovirksomhed eller rejse erstatningskrav over for B på vegne af klageren.

Banken er ikke forpligtet til at hjælpe klageren ud over det, den allerede har gjort.

Bankens Fraud-afdeling har oplyst, at der ikke var tekniske spor at sikre, da klageren selv gennemførte betalingerne i sin netbank. Det havde været anderledes, hvis der havde været tale om misbrug af klagerens netbank. Fraud-afdelingen ville ikke have håndteret sagen anderledes end afdelingen for Internationale Betalinger, og da denne afdeling allerede havde anmodet B om returnering af pengene, var der ikke yderligere, som Fraud-afdelingen kunne gøre. Om bankens anmodning til B kom fra Fraud-afdelingen eller fra afdelingen for Internationale Betalinger, er uden betydning for resultatet i sagen. Den trainee, som klageren omtaler, er medarbejder i den afdeling, hvor klageren er kunde. Klageren modtog også tilbagemeldinger i sagen fra en anden afdeling i banken, da han også korresponderede med bankens juridiske afdeling.

B har ikke villet oplyse identiteten på ejeren af modtagerkontoen. Det er i givet fald et mellemværende mellem klageren og B at afklare, hvorvidt B har begået fejl i forbindelse med overførslerne, for så vidt angår den del af overførslerne, som B er ansvarlig for, herunder om B har en forpligtelse til at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem den oplyste og den reelle ejer af modtagerkontoen.

Hvis klageren mener, at B har begået fejl eller forsømmelser i denne sag, må han tage dette op med B, eventuelt gennem en klage til Financial Ombudsman Service i Storbritannien. Banken er ikke berettiget til at agere juridisk rådgiver for klageren.

For så vidt angår klagerens overførsel af 65 EUR den 20. januar 2021, fremgår det af returneringsmeddelelse af 21. januar 2021, at returneringen skete som følge af en fejl i kontonummeret. Årsagskoden for returneringen er påført af B. Banken kan ikke forholde sig nærmere hertil, idet det beror på forhold hos B, hvad der er årsag til returneringen. Dette har imidlertid heller ingen betydning for sagen i forhold til banken.

Ankenævnets bemærkninger

Den 29. maj 2020 og den 8. juni 2020 blev der i henhold til instruks fra klageren foretaget to netbankoverførsler på i alt 25.000 EUR fra klagerens konto i Jyske Bank til en konto i en bank, B, i Storbritannien.

Beløbet udgjorde købesummen for en båd, som klageren havde købt hos et britisk firma, F. Båden blev ikke leveret som aftalt den 12. juni 2020, hvorefter klageren gjorde indsigelse til banken samme dag.

Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.