Omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev.

Sagsnummer:231/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
Ledetekst:Omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med en separation overtog klageren i 1990 sin tidligere ægtefælles ejendom. Ægtefællens engagement med indklagede, som et ejerpantebrev i ejendommen lå til sikkerhed for, blev samtidig indfriet.

I 1995 rettede den tidligere ægtefælle henvendelse til indklagede med anmodning om udlevering af ejerpantebrevet. Indklagede meddelte, at man ikke var i besiddelse af ejerpantebrevet, og afviste ved skrivelse af 19. marts 1996 til klageren at godtgøre dennes udgifter til gennemførelse af en mortifikationssag.

Ved klageskema af 13. juni 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte udgifterne ved gennemførelsen af en mortifikation af ejerpantebrevet, herunder advokatsalær, retsgebyr m.m.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med en påtænkt omprioritering af ejendommen i 1995 konstaterede, at ejerpantebrevet henstod uaflyst. Det er hendes og den tidligere ægtefælles opfattelse, at ejerpantebrevet ikke er blevet udleveret af indklagede. Ejerpantebrevet kan tidligst være udleveret i forbindelse med indfrielsen i 1990. Indklagede burde ved henvendelsen i 1995 have været i besiddelse af en kvittering for udlevering af ejerpantebrevet, jf. den 5-årige opbevaringspligt i medfør af bogføringslovens § 2, stk. 2, ifølge hvilken 5-årsfristen udløb den 31. december 1995.

Indklagede har anført, at engagementet, for hvilket ejerpantebrevet lå til sikkerhed, ophørte i foråret 1990, og at klagerens tidligere ægtefælle rettede telefonisk henvendelse vedrørende ejerpantebrevet mellem jul og nytår 1995. Da klageren har rettet henvendelse senere end 5 år efter ophøret af det engagement, ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, kan indklagede ikke pålægges bevisbyrden for, at udlevering af ejerpantebrevet har fundet sted. Bogføringslovens § 2, stk. 2, vedrører forretningsbøger, løsblade, kort eller lignende og omfatter ikke ejerpantebreve. Såfremt dette antages at være tilfældet, gøres det gældende, at klagerens ægtefælles telefoniske forespørgsel ikke var fristafbrydende.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt af klageren, at engagementet, for hvilket ejerpantebrevet lå til sikkerhed, blev indfriet i foråret 1990, og at der først blev rettet henvendelse til indklagede vedrørende ejerpantebrevet mellem jul og nytår 1995. Da det herefter må lægges til grund, at der er forløbet mere end 5 år fra det tidspunkt, hvor ejerpantebrevet burde have været udleveret, og til klageren rettede henvendelse til indklagede herom, finder Ankenævnet, at det ikke kan pålægges indklagede at føre bevis for, at ejerpantebrevet blev udleveret ved indfrielsen af klagerens tidligere ægtefælles engagement i foråret 1990. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at afholde udgifterne ved mortifikationssagens gennemførelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.