Krav om tilbagebetaling af forudbetalt billeje, idet klageren havde fået en bil i en anden kategori end den, som hun havde betalt for. Spørgsmål om mangel eller ikke levering.

Sagsnummer:739/2023
Dato:31-05-2024
Ankenævn:Bo Østergaard, Morten Winther Christensen, Klaus Tougaard Kristensen, Morten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbagebetaling af forudbetalt billeje, idet klageren havde fået en bil i en anden kategori end den, som hun havde betalt for. Spørgsmål om mangel eller ikke levering.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af forudbetalt billeje, idet klageren havde fået en bil i en anden kategori end den, som hun havde betalt for. Spørgsmål om mangel eller ikke levering.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 26. juni 2023 blev der godkendt en betaling på 853,91 EUR svarende til 6.427,41 DKK med Visa-delen af klagerens Visa/dankort til en udenlandsk betalingsmodtager, S.

Banken har oplyst, at den omtvistede betaling blev godkendt som en internetbetaling med klagerens MitID.

Klageren har fremlagt en reservationsbekræftelse af 26. juni 2023 fra S, der bekræftede hendes reservation af en bil i bilgruppe CLAR i perioden fra den 1. juli til den 8. juli 2023 til afhentning i Nice lufthavn den 1. juli 2023 mod et forudbetalt beløb på 853,91 EUR.

Klageren har endvidere fremlagt en lejekontrakt indgået mellem hende og S i Frankrig, hvoraf fremgår, at klageren i perioden fra den 1. juli til den 8. juli 2023 lejede en Audi A1 i bilgruppen CCAR for i alt 963,11 EUR inkl. skat (med en forudbetaling på 853,91 EUR).

I en mail af 2. juli 2023 til S i Danmark anførte klageren:

”Kære [S] kundeservice

Vi har lejet en bil hos jer fra d. 1/7 til og med d. 8/7-2023.

Vi har lejet under kategori som hedder: VW T-Roc, VW Golf, DS DS3 Crossback.

Igår da vi fik udlejningsbilen, fik vi Audi A1. Det er ikke den type af lille bil vi mener høre[r] under den kategori ?

Der var heller[e] ikke plads til kuffert nr 2 i bilen, hvilke betød at vi måtte sidde med den ene kuffert på skødet. Da vi bookede denne bil står der at der var plads til 2 kufferter.

Vi er ikke tilfreds med denne bookning og mener vi har fået en forkert kørekategori.

Ser frem til at høre fra jer.”

S i Danmark videresendte klagerens reklamation til [S] i Frankrig.

I en mail af 24. juli 2023 til S i Danmark anførte klageren:

”Kære kundeservice

Vedr reklamation

Der er åbenbart ingen som vil tage ansvar for denne reklamation og udbetaling af dette.

Vil den ansvarlige i [S] i DK tage ansvar og sørge for at der kommer en orden[t]lig kompen[s]ation fra jer.

Ser frem til at høre fra jer.”

Ved en tro- og loveerklæring af 8. august 2023 gjorde klageren over for banken indsigelse mod betalingen til S på 853,91 EUR svarende til 6.427,41 DKK. Hun oplyste, at beløbet vedrørte leje af en bil kategori CLAR, men at hun fik udleveret kategori CCAR (forkert bil). I rubrikken ”Kortholders forklaring/hændelsesforløb” oplyste hun:

”Har booket en bil hos [S] Frankrig med mit Visa kort.

Har ikke fået det produkt som jeg har betalt for. Har skrevet til afdeling i [S] i Danmark som giver mig ret i at jeg ikke har fået det produkt jeg har betalt for. Jeg gør opmærksom på dette og tager straks kontakt d. 4/7-2023 (dagen efter) men ingen svare mig hos [S] Frankrig, hverken på mail eller telefon. Da vi kom hjem igen (d. 10/7-2023) tager jeg igen kontakt via mails og telefon til [S] Frankrig, men ingen svare og jeg kan ikke komme i kontakt med dem”

Banken har oplyst, at den behandlede klagerens indsigelse, men vurderede, at klageren ikke var berettiget til godtgørelse fra banken.

Banken sendte ligeledes sagen til indsigelsesbehandling hos Visa via Nets, der vurderede, at da klageren havde modtaget servicen og benyttet denne for lejeperioden, var der ikke indsigelsesmulighed. Klageren skulle ifølge Visa forsøge at løse sagen med forretningen.

Banken har fremlagt en posteringsoversigt for klagerens konto i banken, hvoraf fremgår, at der med valør den 8. november 2023 blev overført 367,91 DKK fra S i Frankrig.

Parternes påstande

Den 9. december 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre beløbet for den vare, som hun har betalt for, men aldrig har modtaget.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har købt et produkt på nettet hos et udenlandsk firma S i Nice. Hun fik udleveret produktet og kunne se, at det produkt som hun fik, var forkert. Hun kontaktede straks S i Nice, men kunne ikke komme i kontakt med dem. Hun tog kontakt med deres datterselskab, S i Denmark, som var søde og bekræftede, at det var et forkert produkt, som hun har fået. S i Danmark hjalp også og prøvede at kontakte S i Nice, men de kunne heller ikke få svar eller komme i kontakt med dem.

Hun fik afleveret det forkerte produkt af en medarbejder, som ikke ville tage ansvar og henviste til hjemmesiden.

Hun har købt og betalt for et produkt, som hun aldrig har modtaget.

Som det fremgår af den fremlagte mailkorrespondance, bekræftede S i Danmark, at det var et forkert produkt, som hun havde modtaget, og hun prøvede ligeledes at kontakte S i Nice uden held. S i Danmark kunne ingenting gøre, da det er et datterselskab, og man skal selv kontakte S i Nice.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den bestilte vare eller tjenesteydelse – nemlig den pågældende udlejningsbil (en Audi A1) – er leveret jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.

Klagerens oplysninger om, at hun bestilte en anden bilklasse, end hun fik leveret, medfører ikke, at der er tale om ikke-levering (forsinkelse). Der er derimod – hvis klagerens oplysninger lægges til grund - tale om en mangel ved udlejningsbilen, da den ifølge klagerens oplysninger var en klasse mindre end den, hun bestilte, og dermed ikke svarede til den bilklasse/kategori, hun havde bestilt.

Det har været muligt for klageren at benytte bilen til det forudsatte formål – transport - og klageren har faktisk benyttet bilen under sin ferie, jf. klagerens mail af den 2. juli 2023 til S i Danmark, hvoraf det fremgår, at hun havde fået udleveret en Audi A1, og at ”Der var heller ikke plads til kuffert nr 2 i bilen, hvilke[t] betød at vi måtte sidde med den ene kuffert på skødet”.

Klageren oplyste i en mail af den 4. december 2023 til banken, at den bil, som hun fik udleveret, var næsten ny og kørte rigtig godt og bekræftede dermed selv at have benyttet bilen under sin ferie.

Den leverede bil, en AUDI A1, har ligesom f.eks. en VW T-Roc, plads til fire personer. Den pågældende bil har således ikke været så mangelfuld, at forholdet må sidestilles med ikke-levering.

Ifølge lov 2013-12-17 nr. 1457 om forbrugeraftaler (i det følgende ”Forbrugeraftaleloven”) § 18, stk. 1, nr. 12 er der ikke fortrydelsesret på levering af tjenesteydelser i form af biludlejningsvirksomhed, hvorfor klageren heller ikke efter betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 3 var berettiget til at udnytte en lovbestemt fortrydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.

Der foreligger heller ikke oplysninger om, at der var aftalt en fortrydelsesret på bilen, hvorfor klageren heller ikke efter betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 3, var berettiget til at udnytte en aftalt fortrydelsesret, førend der er foretaget levering af varen, og klageren har også fået udleveret og benyttet udlejningsbilen.

Ankenævnet lagde i sagen 49/2015 til grund, at der ikke var tale om ikke-levering – men derimod om en mangel - i forbindelse med levering af en mountainbike med en anden affjedring end den oprindeligt bestilte cykel.

Banken er som følge af ovennævnte ikke forpligtet til at godtgøre klageren noget beløb.

S har godtgjort klageren prisforskellen mellem de to biler, hvorfor der kan stilles spørgsmål ved, om klageren fortsat har et krav mod S.

Et eventuelt økonomisk mellemværende mellem S og klageren er under alle omstændigheder banken uvedkommende.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at der foreligger en sådan usikkerhed om faktum i sagen, herunder hvorvidt den leverede bil udgør en mangel eller manglende levering (forsinkelse), at en afgørelse heraf forudsætter en bevisvurdering i form af parts-, vidneforklaringer og eventuel prøvekørsel eller syn og skøn af de pågældende biltyper. En sådan bevisvurdering kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3., nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 26. juni 2023 blev der godkendt en betaling på 853,91 EUR svarende til 6.427,41 DKK med Visa-delen af klagerens Visa/dankort til en udenlandsk betalingsmodtager, S. Klageren har oplyst, at beløbet vedrørte leje af en bil hos S i kategori CLAR, men at hun fik udleveret en bil i kategori CCAR (forkert bil).

Banken afviste at tilbageføre noget beløb til klageren.

Banken har fremlagt en posteringsoversigt for klagerens konto i banken, hvoraf frem-går, at der med valør den 8. november 2023 blev overført 367,91 DKK fra S i Fran- krig.

Klageren har anført, at hun har købt og betalt for et produkt, som hun aldrig har modtaget, og at banken skal tilbageføre beløbet for den vare, som hun har betalt for, men aldrig har modtaget.

Banken har anført, at den bestilte vare eller tjenesteydelse – nemlig den pågældende udlejningsbil (en Audi A1) – er leveret, jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2. Den leverede bil har, ligesom f.eks. en VW T-Roc, plads til fire personer, og klageren har benyttet bilen under sin ferie.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren fik leveret en Audi A1 af S i kategori CCAR, som hun benyttede under ferien, og ikke en bil i kategori CLAR, som hun havde betalt for. Ankenævnet finder ikke, at den pågældende bil har været så mangelfuld, at forholdet må sidestilles med ikke-levering.

Da betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på mangler, finder Ankenævnet ikke, at klageren kan gøre et krav gældende mod banken som kortudsteder i henhold til betalingslovens § 112.

Ankenævnet finder heller ikke, at klageren på et andet grundlag kan gøre et krav gældende mod banken.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.