Spørgsmål om misbrug, falskindsigelse.

Sagsnummer:6/2000
Dato:06-06-2000
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om misbrug, falskindsigelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod hæftelsen for to betalingstransaktioner foretaget med klagerens mastercard under klagerens ophold i London.

Sagens omstændigheder.

Den 5. marts 1999 rejste klageren med fly til London.

Den 6. marts 1999 kl. 15.47 og kl. 15.48 (engelsk tid) blev klagerens mastercard benyttet ved to betalinger i Selfridges, London. Betalingerne vedrørte 21,70 GBP og 2.148,60 GBP. Klageren har anført, at han ikke har foretaget disse transaktioner.

I en erklæring af 7. april 1999 har klageren anført:

"Lørdag 6/3 kl. ca. 16.00 (engelsk tid), ville jeg handle i Londons centrum og der opdagede jeg, at mit kortetui var stjålet.

Med det samme tog vi hjem til min bror og herfra ringede jeg til KortStop ...... Her fik jeg at vide, at kortene allerede var blevet spærret pga. forkert Pin-kode. Jeg fik oplyst, at jeg ikke kunne gøre yderligere. Dog skulle jeg kontakte min bank om mandagen.

Sidste gang jeg så mit kortetui, med kortene i, var omkring middagstid. Lige inden jeg tog ind til byen med min bror. Jeg ved ikke nøjagtig hvor/hvornår kortetui med kortene er blevet stjålet."

Ved erklæring af 2. juli 1999 erklærede klageren på tro og love, at hverken han eller andre med hans vidende havde benyttet hans mastercard til at foretage de omhandlede køb.

Under sagen er fremlagt kopi af de to købsnotaer, som betalingstransaktionerne angår. Der er endvidere fremlagt en erklæring af 1. september 1999 fra en grafolog vedrørende de på købsnotaerne anførte underskrifter. Af erklæringen fremgår:

"Undersøgelsen omfatter 2 betvivlede underskrifter sammenlignet med 18 eksempler på kortholders underskrift foruden håndskrift i et brev af 7/4-99.

Efter en omhyggelig gennemgang og måling af materialet er min konklusion, at der er så mange og særdeles væsentlige overensstemmelser i





udseende,

form,

bevægelsesmønster,

skriftleje,

forholdsmæssig bogstavstørrelse,

forholdsmæssig afstand mellem de forskellige elementer i underskrifterne,

at der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at de betvivlede underskrifter er skrevet af [klageren].

Den valgte formulering i konklusionen er det mest belastende udsagn iflg. den af Rigspolitiets tekniske afdeling opstillede sandsynlighedsskala.

De anfægtede underskrifter har begge et spontant og naturligt præg og giver ikke indtryk af at være eftergjort. Der er intet, der tyder på, at en anden har forsøgt at efterligne kortholders underskrift."

Ved skrivelse af 2. december 1999 meddelte indklagede klageren, at modværdien af de to betalingstransaktioner eller i alt 23.969,01 kr. var hævet på klagerens konto hos indklagede med valør 9. marts 1999.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. januar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 23.969,01 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omhandlede betalingstransaktioner. Han stiller endvidere spørgsmålstegn ved, hvordan en person kan handle for så stort et beløb uden at vise billedlegitimation.

Indklagede er ansvarlig for tabet, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 6.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden henvist til konklusionen i grafologundersøgelsen. Den valgte formulering her er det mest belastende udsagn ifølge den af rigspolitiets tekniske afdeling opstillede sandsynlighedsskala.

Det må derfor anses for godtgjort, at købsnotaerne er underskrevet af klageren, hvorfor denne ikke har lidt tab.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at sagen er uegnet til behandling i Ankenævnet, idet der er usikkerhed om bedømmelsen af væsentlige faktiske oplysninger. Klagen bør derfor afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at de omhandlede betalinger er foretaget ved anvendelse af klagerens mastercard. Sagens afgørelse beror herefter på, hvorvidt der må antages at være tale om misbrug eller om betalinger foretaget af klageren selv. På denne særlige baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen ville forudsætte yderligere bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.