Indsigelse mod kautionsforpligtelse på grund af misforhold til økonomi. Gammel gæld

Sagsnummer:240/2013
Dato:09-05-2014
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jan Staal Andersen, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive, Kjeld Gosvig Jensen
Klageemne:Kaution - stiftelse
Kaution - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse mod kautionsforpligtelse på grund af misforhold til økonomi. Gammel gæld
Indklagede:Sparekassen Balling
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser om, at kautionsforpligtelser sikrede gammel gæld og stod i misforhold til kautionisternes økonomi.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er M samt hans sønner, S1 og S2, født i henholdsvis 1986 og 1989.

M er førtidspensionist efter en arbejdsskade i 2007. Han var sammen med sin ægtefælle kunde i Sparekassen Balling. Sparekassen har oplyst, at parrets økonomi var anstrengt og at sparekassen ad flere omgange hjalp med likviditet. I den forbindelse tilkendegav M, at han havde et tilgodehavende i Tyskland på 564.000 euro.

Den 17. august 2009 modtog M en erstatningsudbetaling på 1.100.538 kr., som blev anvendt til at nedbringe gæld i sparekassen.

Den 5. oktober 2009 lånte S1 og S2 som solidarisk hæftende debitorer 80.000 kr. i sparekassen. Provenuet blev efter det oplyste videreudlånt til M, der kautionerede for lånet.

Den 12. marts 2010 underskrev M en kassekreditkontrakt, hvorefter kreditrammen på en eksisterende kassekredit blev hævet med 320.000 kr. til 345.000 kr., der skulle nedbringes på én gang den 1. januar 2011. S1 og S2 underskrev som kautionister, dog således at deres kautionsforpligtelse var begrænset til 120.000 kr. både hver for sig og tilsammen. S1 og S2 underskrev en erklæring om bl.a., at de havde modtaget oplysninger om M’s økonomi, herunder om M’s øvrige kreditaftaler med sparekassen samt den aktuelle størrelse af M’s gæld, og at pjece om kaution var blevet udleveret og gennemgået.

I juni 2010 blev sparekassen klar over, at M’s tilgodehavende i Tyskland hvilede på dokumenter, der var falske.

På et møde den 3. august 2010 med sparekassen og klagerne blev det aftalt, at M skulle optage et lån på 613.000 kr., der skulle afvikles som annuitetslån indtil den 31. august 2026. Provenuet blev anvendt til indfrielse af M’s eksisterende gæld i sparekassen samt til indfrielse af S1 og S2’s lån i sparekassen, der havde en restgæld på 83.452 kr.

Låneaftalen blev underskrevet den 5. august 2010 og samme dag underskrev S1 og S2 en kautionserklæring, hvorefter de hver kautionerede for det lånte beløb på 613.000 kr. Kautionserklæringen indeholdt samme erklæringstekst som den tidligere kaution. M gav sparekassen sikkerhed i et ejerpantebrev på 615.000 kr. i M’s ejendom med oprykkende panteret efter tre pantebreve på henholdsvis 1.260.000 kr., 420.000 kr. og 370.000 kr. udstedt af et pantebrevsselskab. Sparekassen fik tillige transport i M’s eventuelle krav mod en tidligere arbejdsgiver.

Sparekassen købte den 1. februar 2011 pantebrevet på 1.260.000 kr. til kurs 89,9471.

Den 13. december 2011 blev M’s ejendom solgt på tvangsauktion, som var begæret af sparekassen på baggrund af en restance på pantebrevet på 1.260.000 kr.

Under sagen har sparekassen fremlagt årsopgørelser for 2008 for S1 og S2. Årsopgørelserne viser en skattepligtig indkomst på henholdsvis 123.525 kr. og 110.658 kr. Det er oplyst, at S1 og S2 blev færdigudlærte som henholdsvis mekaniker og murer ultimo 2010 og primo 2011.

Parternes påstande

Den 23. juli 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagernes påstand således, at Sparekassen Balling skal frafalde sit krav i henhold til kautionerne fra S1 og S2.

Sparekassen Balling har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at M har været selvstændig i Tyskland og arbejdet med ejendomme. Der blev lavet aftaler, og han har altid været af den opfattelse, at der var en god sum penge til ham efter et vist antal år. Det viste sig, at han havde været i kontakt med en berygtet selskabstømmer, og at dokumenterne var falske. M er blevet holdt for nar.

M er ikke i stand til at betale sine udgifter mere, herunder de 6.100 kr. pr. måned, som sparekassen kræver.

S1 og S2 var begge lærlinge, da de påtog sig kautionsforpligtelserne. Der var tale om kaution for gammel gæld. Det var sparekassens forslag, at de skulle med til mødet, hvilket M modsatte sig. Sparekassen truede med politianmeldelse. Sparekassen foreslog også, at S1 og S2 købte huset.

Kort efter mødet fik M brev om, at sparekassen havde købt pantebrevet med 1. prioritet i huset. Kort efter kom et indbetalingskort på næsten 100.000 kr. Sparekassen satte huset på tvangsauktion og købte det billigt.

Det er ikke rimeligt, at S1 og S2 skal betale. Den ene har små børn og er arbejdsløs, og den anden har svære vanskeligheder efter et overfald.

Det er først nu, at de er blevet klar over, at den gamle gæld blev lagt sammen til et nyt samlet lån.

Sparekassen Balling har anført, at familiens økonomi havde været anstrengt siden M blev ramt af en arbejdsulykke. Sparekassen hjalp med likviditet til betaling af leveomkostninger, mens arbejdsskadesagerne blev kørt. M præsenterede sparekassen for et tilgodehavende i Tyskland, som viste sig at være baseret på falske dokumenter. Sparekassen ydede således lån på falske forudsætninger.

På mødet den 3. august 2010 blev der drøftet forskellige løsningsmuligheder, bl.a., at S1 og S2 købte huset, idet familien gav udtryk for, at M og hans ægtefælle skulle blive boende. Det var familiens ønske, at M’s engagement skulle samles i ét lån, som samtidig skulle dække S1 og S2’s kredit. Som sikkerhed tilbød familien pant i huset, kaution af S1 og S2, til afløsning af den eksisterende kaution, lånet på 83.452 kr. og det ikke-eksisterende tilgodehavende i Tyskland.

Det blev aftalt, at sparekassen skulle søge at købe det pantebrev, der havde 1. prioritet i huset for at sparekassen og familien i fællesskab, bedre kunne styre udviklingen omkring ejendommen. Sparekassen præciserede, at det var vigtigt at betalingerne på pantebrevet blev overholdt. Det var aftalt, at M skulle betale 4.500 kr. pr. måned på pantebrevet, hvilket ville betyde en likviditetslettelse på 3.708 kr.

Der er ikke tale om kaution for gammel gæld, men en afløsning af eksisterende kautionsforpligtelse og gældsforpligtelse, samt afløsning af eksisterende sikkerhed, som viste sig at være baseret på falske dokumenter. S1 og S2 hæftede i forvejen for 203.452 kr.

Ankenævnets bemærkninger

I august 2010 blev M’s gæld i Sparekassen Balling omlagt til et lån på 613.000 kr., hvoraf ca. 80.000 kr. blev anvendt til indfrielse af et lån optaget af M’s sønner, S1 og S2.

S1 og S2, der i forvejen kautionerede for 120.000 kr. af M’s engagement med sparekassen, kautionerede for det nye lån, hvorved deres kautionsforpligtelse blev øget med 493.000 kr.

Det følger af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi. Det fremgår af sagen, at S1 og S2, der var under uddannelse, havde en årlig indkomst på hver under 150.000 kr. på kautionstidspunktet. Der er ingen oplysninger om eventuel formue, men Ankenævnet lægger til grund, at de ikke havde formue af betydning. Ankenævnet finder, at kautionsforpligtelsen på 613.000 kr. stod i misforhold til deres økonomi, og at det herefter vil være urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen gældende, jf. aftalelovens § 36. S1 og S2’s kautionsforpligtelser er derfor ugyldige.

Ankenævnets afgørelse

Sparekassen Balling skal anerkende, at kautionen fra S1 og kautionen fra S2 begge er ugyldige.