Krav om tilbageførsel af kortbetaling og kontooverførsler, der skete med henblik på investering.

Sagsnummer:88/2020
Dato:26-03-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Bur-gaard
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kortbetaling og kontooverførsler, der skete med henblik på investering.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetaling og kontooverførsler, der skete med henblik på investering.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank. Klageren havde et MasterCard og et Visa/Dankort, der var udstedt af banken.

Af bankens kortbestemmelser for MasterCard kreditkort af 1. januar 2018 fremgik blandt andet:

”…

2.7. Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt

Køb på internettet, post−og telefonordre m.m.

Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjenesteydelser på en af følgende måder:

* køb på internettet, eller

* køb ved post−eller telefonordre, eller

* andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) oplyses til brug for gennemførsel af transaktionen, eller

* køb i selvbetjente automater uden pinkode

kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis:

* forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller

* den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller

* du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.

Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i SPAR NORD BANK A/S. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen.

Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsigelse til SPAR NORD BANK A/S snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til SPAR NORD BANK A/S senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til SPAR NORD BANK A/S, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5.

…”

Banken har oplyst, at tre transaktioner fra klageren til en betalingsmodtager, A, blev afvist den 5. april 2019 via Nets’ Early Warning-system, da A var kendt hos Nets som investeringssvindel. En af transaktionerne var på 2.500 USD fra klagerens MasterCard og de to andre var fra klagerens Visa/dankort på henholdsvis 3.000 USD og 5.000 USD. Klageren fik besked om de afviste transaktioner.

I perioden fra den 8. april 2019 til 11. oktober 2019 foretog klageren ni transaktioner på i alt 153.717 EUR plus 1.000 USD, svarende til i alt 1.156.679 kr., til en række udenlandske modtagere, herunder også A. Banken har under sagen fremlagt følgende oversigt over transaktionerne fra klagerens konti:

”…

 

Dato

Transaktionstype

Modtager

Beløb

valuta

Beløb DKK

1

08.04.2019

Netbankoverførsel

[virksomhed], Budapest

EUR 5.000

37.390,25

2

29.04.2019

Netbankoverførsel

[virksomhed], Budapest

USD 1.000

6.707,50

3

13.06.2019

Netbankoverførsel

Kunde hos [bank], krakow

EUR 7.067

52.866,46

4

09.07.2019

Netbankoverførsel

[A], Tallin

EUR 8.000

59.811,20

5

18.07.2019

Netbankoverførsel

[virksomhed], Warszawa

EUR 26.750

200.095,35

6

25.07.2019

Netbankoverførsel

[virksomhed], Bydgoszcz

EUR 40.400

302.103,12

7

02.08.2019

Netbankoverførsel

[virksomhed], Warszawa

EUR 14.500

108.445,50

8

09.09.2019

Mastercard

[virksomhed]

EUR 2.000

15.171,12

9

11.10.2019

Netbankoverførsel

[virksomhed], Portugal

EUR 50.000

374.087,50

 

 

 

 

 

1.156.679

…”

Klageren har oplyst, at han faldt over nogle – tilsyneladende falske – reklamer med kendte danske personligheder, der havde tjent ekstra penge ved at investere med et udenlandsk investeringsfirma, F. Han havde fået en sum penge udbetalt i forbindelse med sygdom samt en arv, som han ønskede at investere. Han kontaktede derfor F og investerede en smule og modtog afkast af investeringen. En mægler fra F kontaktede ham herefter næsten dagligt per telefon og de talte i op til en time. Mægleren fortalte, hvorledes F investerede og forsikrede ham om, at han ville få en kontrakt og en forsikring fra F, så der ikke ville være en risiko for ham. Han modtog hverken kontrakt eller forsikring fra F. Mægleren blev stadig mere vedholdende for at få ham til at investere 100.000 USD. Han meddelte, at han ikke havde et beløb i den størrelsesorden, hvortil mægleren svarede, at F kunne låne ham halvdelen. Han afviste dette og meddelte, at han ønskede at holde en pause i deres kommunikation. En uge senere opdagede han, at der var sat 100.000 USD ind på hans konto hos F og yderligere 20.000 USD en uge senere. En måned senere kontaktede mægleren ham på ny og meddelte, at han skulle betale de 50.000 dollars, som de havde aftalt. Mægleren oplyste, at han havde optaget alle deres telefonsamtaler, og at F ville gå rettens vej, hvis han ikke betalte. De 20.000 USD var fortjeneste, som han ville få, når han havde betalt de 100.000 USD. Han betalte ikke de 100.000 USD og modtog ikke de 20.000 USD. Herefter krævede F at få 50.000 USD for at frigive hans penge fra kontoen. Han foretog transaktionerne til F fra sin konto i banken via kreditkort og gennem crypto exchange via to andre firmanavne, A og B. Banken har oplyst, at F ikke fremgik af nogen af transaktionerne. 

I juni 2019 blev der på baggrund af transaktioner på klagerens konto udløst en såkaldt AML (Anti Money Laundering) alarm i bankens systemer, og den 18. juni 2019 kontaktede banken klageren herom. Banken skrev blandt andet følgende til klageren:

”…

Den 13. juni har du overført 52.866,46 kr. til udlandet, jeg skal bare lige høre om det stadig er til køb af Kryptovaluta?

Samtidig modtager du også overførsler fra udlandet – er det så salg af kryptovaluta eller?

…”

Klageren bekræftede, at der var tale om køb af kryptovaluta, og at et tilbageført beløb var en annullering af en forkert overførsel. Ved e-mail af 20. juni 2019 spurgte banken ind til klagerens forventede antal årlige overførsler til og fra udlandet og til den forventede størrelse heraf. Klageren svarede ved e-mail af 24. juni 2019, at han netop havde overført 8.000 EUR, og at han ikke forventede mere aktivitet i større omfang til eller fra hans konto i løbet af det næste års tid.

F sendte flere mails til klageren. Af en e-mail af 20. juni 2019 fra F til klageren fremgik blandt andet følgende:

”…

CONGRATULATIONS!

Dear [navn på klageren]

Your trading account [-932] was succesfully funded with 7975USD. Please log in to your account to check your balance.

…”

Ved e-mail af 27. juni 2019 fra F til klageren fremgik blandt andet følgende:

”…

Hello, [navn på klageren]

I hope all is well.

I want to update you regarding your account.                                             

We bought NVIDIA stocks at the 18th of this month.

The NVDA stock stood on 145 USD when we bought it.

We purchased 68 stocks using 9860 USD from your account.

I successfully sold the stock at 160 USD which is 15 USD higher.

68 stocks x 15 USD per share = 1020 USD profits!

Thats already 10%! Would like to wait for me to make another 5% or take the 1000 USD as profits so we can close the circle of trust between us?

…”

Banken har oplyst, at en ansat i bankens Fraud-afdeling kontaktede klageren og dennes hustru den 24. juni 2019 og fortalte, at de var udsat for bedrageri, og at de burde afbryde al kontakt med svindlerne. Klageren blev igen den 19. juli 2019 kontaktet af bankens centrale kundeserviceafdeling, der oplyste klageren om Early Warning-afvisninger af fire transaktioner på i alt 26.300 USD fordelt på klagerens MasterCard og Visa/dankort til A.

Den 23. juli 2019 og den 29. juli 2019 blev klageren igen kontaktet af bankens Fraud-afdeling som følge af AML-alarmer ved udenlandske overførsler. Banken advarede  klageren mod overførslerne, hvortil klageren fortalte, at det var sidste omgang.

Den 7. august 2019 modtog banken en ”bekymringshenvendelse” fra et polsk pengeinstitut, i hvilken forbindelse banken kontaktede klageren. Af en intern e-mail i banken den 8. august 2019 fremgår blandt andet følgende:

”…

Nu har jeg endnu engang talt med [klageren] og endnu engang gjort ham klart, at han på ingen måde skal regne med at se de penge igen, som han har overført.

Hvis det stadig er muligt, så vil han denne gang, gerne at vi forsøger at få pengene retur.

…”

Banken har oplyst, at der igen den 8. august 2019 blev afvist fire transaktioner fra klageren til A på i alt 28.300 USD via Early Warning. Banken orienterede klageren om afvisningen. Den 9. august 2019 talte Fraud-afdelingen med klageren og advarede denne.

Parterne havde et møde den 7. november 2019. Banken har oplyst, at den igen forsøgte at få klageren til at indse, at han var udsat for svindel. Klageren har oplyst, at han anmodede om mødet for at drøfte situationen omkring F og for at få hjælp, men at rådgiveren i banken ikke kendte noget til den type sager, men ville undersøge det nærmere. Rådgiveren rådede klageren til ikke at overføre flere penge, men ydede ikke nogen hjælp.

Banken har oplyst, at der blev afvist fire transaktioner den 3. december 2019 fra klagerens MasterCard på hver 17.161,04 ILS (israelske shekel) til en betalingsmodtager, C. Afvisningen var begrundet i, at C var kendt hos Nets som investeringssvindel. Banken orienterede klageren om afvisningen. I perioden december 2019 til februar 2020 betalte klageren ad tre omgange i alt knap 104.000 kr. til C.

Den 19. december 2019 gjorde klageren indsigelse over for banken mod svindel begået af F og anmodede banken om at tilbageføre 158.181 EUR og 1.000 USD. Banken afviste.

Klageren bestrider i det hele at være blevet advaret af banken mod at foretage de udenlandske overførsler.

Parternes påstande

Den 10. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre 1.000 USD og 158.181 EUR til ham.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at transaktionerne beroede på svindel og bør tilbageføres. Banken handlede ansvarspådragende ved ikke at stoppe transaktionerne og ved ikke at advare ham.

Han blev narret til at investere gennem F ved falske reklamer. F virkede som et troværdigt firma, og han investerede i god tro. Han fandt efterfølgende ud af, at F er et svindelforetagende. Da han autoriserede betalingerne, var han ikke klar over dette.

F investerede ikke hans penge som lovet. Han fik ikke nogen ydelse fra F, der ikke var en handelsplatform, som oplyst. Ved en simpel søgning på internettet har han efterfølgende fundet flere advarsler mod F.

Den 19. december 2019 gjorde han indsigelse til banken mod svindlen fra F og anmodede banken om at tilbageføre 158.181 EUR og 1.000 USD, hvilket banken afviste.

Den omstændighed, at han godkendte transaktionerne ændrer ikke på, at han ikke modtog den ydelse, som han betalte for. Banken autoriserede og udførte transaktionerne og må derfor bære ansvaret. Han er uforstående over for, hvorfor banken ikke vil tilbageføre pengene. På tidspunktet for transaktionerne var han ikke bekendt med, at der var tale om svindel.

Han undrer sig over, at banken kunne betragte F som en investeringstjeneste, hvortil han kunne overføre penge, når der var tale om en svindelvirksomhed. Banken burde have blokeret betalingerne, ligesom den gør med andre ulovlige forretninger og aktiviteter som for eksempel terror. Banken var klar over, at overførslerne ikke skete i hans interesse, og at de sandsynligvis gik til kriminelle, men undlod at reagere på det. Herved var banken direkte involveret i den svigagtige aktivitet. Banken er derfor forpligtet til at eftersøge og tilbageføre hans penge.

Banken kan ikke undslå sig sit ansvar og blot overføre det til ham. Han var uerfaren inden for investering og manglede det nødvendige kendskab, hvilket banken var bevidst om. Banken ”førte lammet til slagtning” og bør derfor holdes ansvarlig for det tab, han har lidt. Bankens opførsel vidner om manglende professionalisme. Som kunde havde han fuld tillid til, at banken ville beskytte hans penge, men denne tillid kunne banken ikke leve op til, da den tillod ham at blive udsat for svindel. Banken burde have rådgivet om risikoen ved at overføre penge til udenlandske modtagere, som han ikke kendte og have oplyst, hvor vanskeligt det er at få pengene retur, hvis der var tale om svindel.

I henhold til VISA og MasterCard Core Rules No. 0004630 5.2.1.2. og de internationale Swift regler skal der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Banken undlod at foretage en sådan inspektion.

Banken drager fordel af sine kunder ved ikke at tegne forsikring mod online bedrageri.

Ifølge the Financial Ombudsman Service (UK), FOS, bør banker og finansielle institutioner tage højde for udviklingen og avanceringen af svindel, og afslag på at refundere beløb i sådanne situationer, vil ikke længere blive tolereret. FOS har advaret branchen om, at det ikke er rimeligt at hævde, at en kunde har handlet groft uagtsomt bare fordi, at denne er faldet for svindel. FOS har også udtalt, at bankerne må være forpligtede til at styrke deres sikkerhed, processer og software til at sikre kundernes midler.

Det er tankevækkende at hans pengeoverførelser antageligt er medvirkende til en alvorlig påtale til banken i en nylig offentliggjort rapport fra Finanstilsynet. I denne rapport får banken otte påbud, blandt andet for mangel på sikkerhed og konsekvens ved mistanke om uregelmæssigheder ved pengeoverførelser. Altså bevidst overførelse til garanteret tab for kunden. Det var netop det, der skete i hans tilfælde.

Han ser ingen fremtid, da alle hans penge er forsvundet grundet bankens adfærd. Sagen har forårsaget søvnløshed og en forværring i hans helbred. 

Spar Nord Bank har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende. Det er ubestridt, at klageren selv foretog overførslerne til de i sagen omhandlede udenlandske firmaer. Klageren bar selv ansvaret for sine økonomiske dispositioner. Klageren burde have indset, at der var risiko ved overførslerne.

F fremgik ikke nogen steder af klagerens overførsler til de udenlandske firmaer, og banken var ikke bekendt med, at F var involveret. Banken frygter, at der er tale om næste led i svindelkæden ”recovery scam”, som nærværende klage er en del af.

I løbet af 2019 var der gentagne drøftelser mellem banken og klageren vedrørende klagerens overførsler til udlandet. Banken advarede gentagne gange klageren og gav udtryk for, at klageren efter bankens opfattelse var udsat for investeringssvindel, og at han formentlig ville miste samtlige beløb, som han overførte. Klageren ændrede alligevel ikke adfærd og fortsatte med at overføre til udlandet. Banken forsøgte også at tilbageføre transaktioner for klageren, hvilket ikke lykkedes.

Alle netbankoverførslerne blev gennemført ved klagerens egne overførsler i sin netbank til modtagernes konti i forskellige lande. Da der var tale om bankoverførsler, kan klageren ikke gøre indsigelse om mangler eller manglende levering over for banken.

Transaktion nr. 8 var en betaling foretaget af klageren med hans MasterCard til B den 9. september 2019.

Det fremgår klagerens bilag, at han havde adgang til sin konto/profil hos F. Det må derfor antages, at klageren havde adgang til en kontooversigt, hvoraf hans indbetalinger måtte fremgå. I investeringssager anses levering for sket, når indbetalingerne er sket med kundens samtykke til investeringsprofilen hos investeringsselskabet. Der er derfor ikke grundlag for at bringe betalingslovens § 112 i anvendelse, jf. også Ankenævnets afgørelse i sag 449/2019.

Finder Ankenævnet, at betalingslovens § 112 finder anvendelse, skal det bemærkes, at da klageren fremsatte indsigelsen over for banken den 19. december 2019, var det tre måneder og 10 dage efter gennemførslen af MasterCard transaktionen. Efter de mange drøftelser mellem banken og klageren vedrørende beløbsmodtagerne, måtte klageren på det tidspunkt for længst have været bekendt med forholdene omkring sine investeringer. Klageren fremsatte derfor ikke indsigelse over for banken mod de omtvistede transaktioner snarest muligt efter, at han blev eller burde have været bekendt med misbruget, jf. lov om betalinger § 112, stk. 4 og bankens kortbestemmelser for MasterCard kreditkort punkt 2.7.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sine aftaler med F, herunder hvilke ydelser han skulle have købt.

Klageren har heller ikke godtgjort, at han forsøgte at få pengene tilbage fra F, eller at han har lidt et tab. Det bemærkes endvidere, at klagerens opgørelse af overførslerne til 158.181 EUR ikke er korrekt, da klageren heri har medtaget to overførsler på i alt 4.464 EUR, som klageren modtog på sin konto fra udlandet. Det beløb, klageren overførte kan derfor rettelig opgøres til 153.717 EUR.

Klagerens henvisning til MasterCard Core Rules har ikke relevans for sagen, allerede fordi det ikke var banken, der indgik en indløsningsaftale med betalingsmodtagerne. Regelsættet kan i øvrigt ikke påberåbes af tredjemand.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Spar Nord Bank. Klageren havde et MasterCard og et Visa/Dankort, der var udstedt af banken.

I perioden 8. april 2019 til 11. oktober 2019 blev der overført 151.717 EUR og 1.000 USD via klagerens netbank og 2.000 EUR via en kortbetaling fra klagerens MasterCard til udenlandske betalingsmodtagere. Klageren har oplyst, at transaktionerne skete i forbindelse med investeringssvindel foretaget af firmaet, F. Klageren har oplyst, at han ikke vidste, at F var et svindelforetagende, da han autoriserede transaktionerne.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren blev oprettet som kunde hos F og indgik en aftale med F om investering og samtidig fik en kundekonto hos F. Klageren drøftede herefter løbende investeringer med en mægler hos F og foretog selv netbankoverførslerne og kortbetalingen.

Ankenævnet lægger til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Ankenævnet finder det godtgjort, at klageren havde adgang til en konto hos F. Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren havde adgang til en kontooversigt hos F, hvoraf hans indbetalinger fremgik.

Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112, om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kortbetalingen på 2.000 EUR. Ankenævnet finder det herefter unødigt at tage stilling til, om klagerens indsigelse blev fremsat for sent, jævnfør betalingslovens § 112, stk. 4.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren det påståede beløb.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen