Spørgsmål om hæftelse for misbrug af Mastercard som følge af passivitet

Sagsnummer:254/2010
Dato:22-03-2012
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Kjeld Gosvig Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for misbrug af Mastercard som følge af passivitet
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod uberettigede transaktioner foretaget med klagerens Mastercard.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Lån Spar Bank, hvor hun havde en lønkonto og et Mastercard med et kreditmaksimum på 30.000 kr. Det var aftalt, at trækket på klagerens Mastercard skulle debiteres hendes lønkonto hver måned.

Af Lån Spar’s kortholderregler for Mastercard fremgår:

"2.5 Kontrol af posteringer

Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer, eller du ikke mener at have foretaget, skal du henvende dig i Lån Spar Bank snarest muligt.

……

2.7 Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt

Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du henvende dig til Lån Spar senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto….."

I perioden 1. oktober 2009 til 26. februar 2010 var klageren på rundrejse i Asien.

I perioden 15. december 2009 til 17. december 2009 blev der i Bangkok gennemført 30 transaktioner på i alt 29.998,16 kr. ved brug af klagerens Mastercard, nota og falsk underskrift.

Klageren har oplyst, at hendes Mastercard formentlig blev stjålet fra hendes bagage under en rejse fra Bangkok til Kho Thao i Thailand.

Banken bestrider ikke, at transaktionerne ikke er foretaget af klageren.

Den 17. december 2009 fremsendte banken en kontooversigt for de transaktioner, der var gennemført med klagerens Mastercard, herunder misbrugstransaktionerne. Fremsendelsen skete til den adresse hos hendes forældre, som klageren havde opgivet til banken.

Den 4. januar 2010 blev der overført 30.006,04 kr. fra klagerens lønkonto til inddækning af trækket på Mastercard-kontoen.

Kontoudskrift for lønkontoen blev sendt til klagerens e-Box den 10. januar 2010.

Da klageren vendte hjem til Danmark den 26. februar 2010 blev hun opmærksom på misbruget og at hendes Mastercard var bortkommet.

Den 4. marts 2010 henvendte hun sig til banken, hvor hun underskrev tro og love erklæring vedrørende misbruget.

Den 12. april 2010 afviste banken at imødekomme klagerens indsigelser vedrørende transaktionerne.

Parternes påstande

Den 24. april 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal bære en del af tabet ved den uberettigede brug af klagerens Mastercard.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke havde kunnet etablere adgang til Netbank på grund af tekniske problemer.

Det er først den 4. januar 2010, at det på hendes lønkonto kan konstateres, at der har været transaktioner for næsten 30.000 kr. på hendes Mastercard. Det er mindre end 60 dage før hendes indsigelse.

Banken burde have fattet mistanke og spærret hendes kort. Banken kunne også have sendt hende en mail eller sendt et brev til hendes hjemadresse, som på det tidspunkt var hos hendes forældre.

Lån Spar Bank har anført, at klageren burde have konstateret misbruget, da hun modtog Mastercard-kontooversigt i dagene efter den 17. december 2009.

Hun burde endvidere have konstateret misbruget, da hun i dagene efter den 10. januar 2010 modtog kontoudskrift for lønkontoen.

Endelig burde klageren have konstateret misbruget, da hun i perioden fra december 2009 til marts 2010 havde adgang til sin netbank.

Klageren bærer risikoen for, at hun ikke kontrollerede indholdet af Mastercard-kontooversigten og kontooversigten for lønkontoen. Det følger af Lån Spars Mastercard-bestemmelser.

Klageren burde inden rimelig tid efter modtagelsen af Mastercard-kontooversigten have rettet henvendelse til banken.

Hun henvendte sig først 2 måneder og 14 dage efter, at hun kunne have opdaget misbruget. På dette tidspunkt havde banken ikke mulighed for at tilbageføre nogle af de omhandlede misbrugstransaktioner.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne i perioden 15. til 17. december 2009 skyldes andres uberettigede brug af klagerens Mastercard.

Banken skal derfor tilbageføre de uautoriserede transaktioner efter § 61 i lov om betalingstjenester, medmindre klageren har fortabt sin ret til at kræve tilbagebetaling efter lovens § 63.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Hans Daugaard og Troels Hauer Holmberg -udtaler:

Den 1. november 2009 trådte lov om betalingstjenester i kraft. Loven implementerer betalingstjenestedirektivet. Direktivet fastsætter bl.a. nye regler for forbrugeres adgang til at få tilbageført uautoriserede betalingstransaktioner. Det fremgår af direktivets artikel 58, at "For at kunne kræve tilbagebetaling af en transaktion skal brugeren af betalingstjenester underrette sin udbyder af betalingstjenester snarest muligt efter at have konstateret uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner, der giver anledning til krav … og ikke senere end 13 måneder efter debiteringsdatoen …Artikel 58 er gennemført ved lov om betalingstjenester § 63, og den danske lov skal fortolkes i overensstemmelse med direktivets artikel 58.

Vi finder, at en forbruger herefter mister sin indsigelse vedrørende uautoriserede betalingstransaktioner, såfremt forbrugeren efter at have konstateret den uberettigede transaktion ikke retter henvendelse til banken snarest muligt.

Vi lægger til grund, at klageren konstaterede de uberettigede transaktioner umiddelbart efter hun vendte hjem fra sin rejse den 26. februar 2010. Ved at gøre indsigelse mod transaktionerne den 4. marts 2010 finder vi, at klageren har underrettet banken snarest muligt. Vi finder endvidere, at klageren ikke har givet banken anledning til at tro, at hun ikke ville gøre indsigelse mod den pågældende transaktion, eller at hun på anden måde har mistet sin indsigelse ved passivitet.

To medlemmer – Jesper Claus Christensen og Kjeld Gosvig Jensen – udtaler:

Det er ikke godtgjort at Lån Spar Bank har udvist fejl eller forsømmelser i sagen.

Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til forslaget til lov om betalingstjenester § 63, at "selvom der efter bestemmelsen gælder en frist på højest 13 måneder til at gøre indsigelser gældende, kan brugeren af betalingstjenester fortabe denne ret på et tidligere tidspunkt på grund af passivitet".

Efter ordlyden af betalingstjenestelovens § 63 (hvorefter indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde snarest muligt efter debiteringen) og lovbemærkningerne m.m. regulerer reglen ikke kun de situationer, hvor betaleren er kommet til kundskab om den uautoriserede betalingstransaktion, men også de situationer, hvor betaleren ikke gør sig bekendt med en betalingstransaktion f. eks. ved at undlade at se eller åbne kontoudskrifter eller ved at undlade at gå ind på sine kontobevægelser i mobilbank, netbank, netbank light, pengeautomater eller telefonbank. Det bemærkes, at denne forståelse af betalingstjenestelovens § 63 stemmer med den almindelige opfattelse i den juridiske litteratur.

Overvejelser om hvad der kan lægges i den sproglige formulering af direktivet kommer derfor i anden række. Det bemærkes i denne forbindelse, at direktivteksten ikke synes at afskære, at passivitet kan tillægges betydning i spørgsmålet om udnyttelse af 13 måneders fristen, jf. direktivets præambel, Kommissionens vejledning om indre marked lovgivning, og Kommissionens rapport fra september 2011 om direktivets implementering i Danmark (hvoraf det fremgår, at betalingstjenestelovens § 63 er en konform implementering af direktivets artikel 58). Endvidere kan henvises til, at direktivets hovedregel (artikel 47) om detaljeret "snarest mulig" underretning til betaleren om ind- og udgående betalingstransaktioner er implementeret i betalingstjenestelovens § 53 og § 54, og til den varierende måde national ret på grundlag af direktivet efter det oplyste skal forstås i andre lande.

Passivitet efter betalingstjenestelovens § 63 kan kun komme på tale på baggrund af en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

Under hensyntagen til, at klageren havde oplyst overfor Lån Spar Bank om løbende kontrol af posteringer, som klageren ikke har opfyldt.

Ankenævnet finder ikke anledning til at pålægge klageren at hæfte for 8.000 kr., jf. § 62, stk. 4, nr. 1 i lov om betalingstjenester.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Lån og Spar Bank skal inden 30 dage tilbageføre i alt 29.998,16 kr. til klagerens konto med valør fra de datoer, hvor de uautoriserede transaktioner blev debiteret klagerens konto.

Klageren får klagegebyret tilbage.