Spørgsmål om akkordaftale var indgået.

Sagsnummer:422/1998
Dato:06-05-1999
Ankenævn:Niels Waage, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Akkord - indgåelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om akkordaftale var indgået.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har forpligtet sig til at udstede saldokvittering til klageren mod dennes indbetaling af 25.000 kr.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med at klagerens daværende samlever, S, i 1996 købte en ejerlejlighed, påtog klageren sig selvskyldnerkaution for et lån i Unikredit på 291.000 kr. og et boliglån i indklagedes Sædding afdeling på 49.737,48 kr. med S som debitor. Unikredit er koncernforbundet med indklagede.

Endvidere ydede indklagede klageren og S et lån på 125.133,06 kr. (fælleslånet) og to kreditter på 5.000 kr. og 12.000 kr. i tilknytning til henholdsvis en lønkonto og en budgetkonto.

Den 21. oktober 1996 ophævede klageren og S samlivet, i hvilken forbindelse klageren overførte sin lønkonto til et andet pengeinstitut, P.

Den 29. november 1996 fremsendte klageren via P en check på 25.000 kr. til indklagede på betingelse af kvittering for, at hun var frigjort for sine forpligtelser over for indklagede. Den 4. april 1997 returnerede indklagede beløbet til P.

Den 9. september 1997 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede om en afklaring af mellemværendet.

Efter adskillige rykkere fra klagerens advokat, der i mellemtiden var blevet bekendt med, at der var opstået restancer på Unikreditlånet, opgjorde indklagede ved skrivelse af 15. juni 1998 sit tilgodehavende hos klageren til 235.867,22 kr. inkl. renter og et af Unikredit opgjort tilgodehavende på 34.912,46 kr., som var debiteret budgetkontoen. Advokaten udbad sig nærmere dokumentation for opgørelsen af kravet og fremhævede, at indklagede i november 1996 havde accepteret at give klageren saldokvittering mod betaling af 25.000 kr.

Ved skrivelse af 6. november 1998 reducerede indklagede sit krav mod klageren til 181.921,57 kr. svarende til gælden på boliglånet, fælleslånet og budgetkontoen pr. medio oktober 1996. Kravet blev med tillæg af renter og forpligtelsen over for Unikredit på 34.912,46 kr. opgjort til i alt 231.927,93 kr. Indklagede afviste, at man havde være forpligtet til at udstede saldokvittering ved modtagelsen af de 25.000 kr. i november 1996 og afslog et tilbud fra klageren om på ny at indbetale beløbet mod saldokvittering.

Under sagen er fremlagt en af advokaten indhentet erklæring dateret den 17. november 1998 fra den medarbejder hos P, der fremsendte de 25.000 kr. til indklagede den 29. november 1996. Af erklæringen fremgår, at det var medarbejderens klare opfattelse, at indklagede ubetinget havde forpligtet sig til at give klageren saldokvittering ved modtagelsen af beløbet.

Parternes påstande.

Den 17. december 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede mod hendes indbetaling af 25.000 kr. tilpligtes at udstede saldokvittering.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med samlivsophævelsen ønskede at opnå en opdeling af gælden til indklagede. Dette kunne ifølge indklagede ikke lade sig gøre, idet man ikke kunne få kontakt med S. Under et møde med en navngiven medarbejder hos indklagede i november 1996 blev der truffet aftale om, at hun til fuld og endelig afgørelse skulle indbetale 25.000 kr. til dækning af hendes andel af lån m.v. Trods gentagne rykkere fra P overholdt indklagede ikke aftalen om saldokvittering, men returnerede beløbet i april 1997. Indklagede er bundet af aftalen om saldokvittering og er derfor forpligtet til at udstede en sådan ved hendes genindbetaling af beløbet. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved trods kendskab til samlivsophævelsen at lade engagementet vokse til fordel for samleveren. Indklagede har i strid med god pengeinstitutskik behandlet sagen urimelig langsommeligt, idet advokaten i realiteten først i november 1998 modtog svar på skrivelsen af 9. september 1997.

Indklagede har anført, at man havde accepteret, at meddele klageren saldokvittering ved modtagelse af 25.000 kr. på betingelse af, at S accepterede dette og underskrev nye dokumenter, hvor han overtog den resterende gæld alene. Dette skete aldrig, og derfor blev der ikke meddelt saldokvittering. Inden P uopfordret fremsendte de 25.000 kr., havde man oplyst, at S ikke havde accepteret delingen af engagementet, og ej heller havde underskrevet de i tilknytning hertil relevante dokumenter. Lånene, herunder lånet i Unikredit, kom først i restance i marts 1997 og rykkerprocedurer blev iværksat i juni 1997. Kravet mod klageren er opgjort på grundlag af gælden på tidspunktet for samlivsophævelsen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at en navngiven medarbejder i indklagedes Sædding afdeling i november 1996 gav hende ubetinget tilsagn om saldokvittering omfattende samtlige forpligtelser over for indklagede mod indbetaling af 25.000 kr., hvilket var baggrunden for, at hun via P den 29. november 1996 fremsendte dette beløb til indklagede. Indklagede har anført, at tilsagnet om saldokvittering var betinget af, at S accepterede dette og underskrev nye dokumenter, hvor han overtog den resterende gæld alene, og at disse betingelser ikke blev opfyldt, hvorfor de 25.000 kr. blev returneret. På grund af disse modstridende forklaringer finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen må forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.