| Sagsnummer: | 589/2024 |
| Dato: | 19-06-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. Spørgsmål om erstatning som følge af manglende advarsel og rådgivning. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. Spørgsmål om erstatning som følge af manglende advarsel og rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -504 og adgang til netbank.
Klageren har oplyst, at han så et opslag på Facebook fra virksomhed V, hvoraf fremgik, at han ved at investere i kryptovaluta kunne få et afkast på 30 %. Han investerede indledningsvis mindre beløb.
Klageren har fremlagt en meddelelse til banken af 3. august 2023, hvoraf fremgår:
”…
jeg er faldet i fælden, helt og holdent min egen naivitet og forsøg på at lære [klagerens søn] og invistere..der er trukket 250euro fra min konto, kan man sikre sig at det firma/krypto halløj ikke trækker flere euro fra min konto? ja ja, så lærte vi også lidt i dag…”
Banken har oplyst, at banken kontaktede klageren telefonisk vedrørende meddelelsen af 3. august 2023, og har oplyst, at den ikke kan oplyse, hvad indholdet af samtalen var. Klageren har oplyst, at banken ikke besvarede hans besked af 3. august 2023.
Banken har fremlagt en udskrift af en transaktions- og SMS-log vedrørende en overførsel på 1.000 EUR. Af udskriften fremgår bland andet, at banken sendte en besked til telefonnummer -348, hvoraf fremgår:
”Oplys ALDRIG koden til andre! Indtast SMS-kode [XXX] i Net-/Mobilbanken for at godkende betalingen på EUR 1.000,00 til konto [-19]. Bestillingsnummer [-294]. Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt os straks på telefon 89892800. Venlig hilsen Jyske Bank. […]”
Den 6. september 2023 blev der gennemført en overførsel på 1.000 EUR svarende til 7.479,50 DKK fra klagerens konto -504 til en konto i pengeinstitut P.
Klageren har oplyst, at han på investeringsplatformen hos virksomhed V kunne se, at han havde et ikke-realiseret afkast på 40 % efter én måned, og at han også modtog udlodning. Han blev herefter af virksomhed V overtalt til at optage et lån og investere de lånte midler.
Ved aftale om lån af 21. september 2023 optog klageren et lån på 300.000 DKK i pengeinstitut P2. Den 26. september 2023 blev låneprovenuet på 300.000 DKK indsat på klagerens konto -504.
Ved nota af 26. september 2023 fremgår, at der ved en SEPA-betaling blev overført et beløb på 9.400 EUR svarende til 70.309,18 DKK fra konto -504 til en konto i et udenlandsk pengeinstitut P. Det fremgår herudover af notaen, at klageren var modtageren af beløbet.
Ved nota af samme dag fremgår, at der ved en SEPA-betaling blev overført et beløb på 30.646 EUR svarende til 229.222,89 DKK fra konto -504 til en konto i et udenlandsk pengeinstitut P. Det fremgår herudover af notaen, at klageren var modtageren af beløbet.
Ved nota af 11. oktober 2023 fremgår, at en SEPA-betaling af 26. september 2023 var returneret, idet der var en fejl i modtaget data. Der blev herefter tilbageført 30.646 EUR svarende til 227.831,56 DKK på klagerens konto -504.
Banken har fremlagt en udskrift af en transaktions- og SMS-log vedrørende en overførsel på 30.000 EUR. Af disse fremgår bland andet, at banken sendte en besked til telefonnummer -348, hvoraf fremgår:
”Oplys ALDRIG koden til andre! Indtast SMS-kode [XXX] i Net-/Mobilbanken for at godkende betalingen på EUR 30.000,00 til konto [-61]. Bestillingsnummer [-013]. Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt os straks på telefon [-800]. Venlig hilsen Jyske Bank. […]”
Ved nota af 12. oktober 2023 fremgår, at der ved en SEPA-betaling blev overført et beløb på 30.000 EUR svarende til 224.385 DKK fra konto -504 til en konto i et udenlandsk pengeinstitut P3. Det fremgår herudover af notaen, at klageren var modtageren af beløbet.
Klageren har oplyst, at han af virksomhed V blev overtalt til at låne yderligere penge, som han skulle investere for. Ved aftale om lån af 2. november 2023 optog klageren et lån på 242.000 DKK i pengeinstitut P4. Den 6. november 2023 blev låneprovenuet på 242.000 DKK indsat på klagerens konto -504.
Ved nota af 6. november 2023 fremgår, at der ved en SEPA-betaling blev overført et beløb på 31.000 EUR svarende til 231.901,70 DKK fra konto -504 til en konto i et udenlandsk pengeinstitut P3. Det fremgår herudover af notaen, at klageren var modtager af beløbet.
Da der var foretaget store overførsler fra klagerens konto i banken til konti i pengeinstitut P og P3 oprettede banken en hvidvaskundersøgelse som led i dens kundekendskabsprocedurer.
Ved meddelelse af 9. november 2023 skrev banken til klageren blandt andet:
”…
Jf. dit kontoforløb på din nemKonto er der den seneste tid sket nogle større overførsler både til og fra din konto – i denne forbidnelse har jeg brug for noget dokumentation fra dig vedr.:
Forretningsomfang med Jyske Bank er vedhæftet – dette bedes du udfylde og returnere hertil senest den 14.11.2023 sammen dokumentation jvf. Ovennævnte.
…”
Ved meddelelse af 14. november 2023 svarede klageren banken:
”…
Overførsler er sket fordi jeg har optaget lån i henholdsvis [pengeinstitut P2] og [pengeinstitut P4]. [Pengeinstitut P5] kender jeg ikke til. Pengene er blevet brugt til at invistere i bitcoin, gennem min [udenlandske konto i det udenlandske pengeinstitut P3] for den vej at købe bitcoin.
…”
Klageren udfyldte et skema vedrørende forretningsomfang med banken, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
|
Forretningsomfang |
Hjælp og vejledning |
|
Formål med kundeforholdet? Lønkonto for [arbejdsplads] Fuld budget Visa dankort Betalinger af faste udgifter |
… |
|
Konti i andre pengeinstitutter? [Pengeinstitut P4] (DK) [Pengeinstitut P2] (N) [Pengeinstitut P3] (Litauen) |
… |
|
… |
… |
|
Indgående udenlandske overførsler – årligt? 300.000 kr. fra [pengeinstitut P2] formålet er invistering i crypto valuta |
… |
|
Udgående udenlandske overførsler – årligt? Lån fra [pengeinstitut P4] samt [pengeinstitut P2] er blevet sent til min [konto i det udenlandske pengeinstitut P3] for at veksle pengene til crypto valuta |
… |
|
Øvrige oplysninger? Formålet er at invistere i crypto valuta = Bitcoin |
… |
”
Banken har fremlagt sine interne notater vedrørende en samtale med klageren. Af bankens interne notater for 16. november 2023 fremgår:
”[…] [Klageren] blev gjort opmærksom på, det sandsynligvis er svindel, da jeg har kendskab til lign. sager – her latterliggør [klageren] min besked, og siger samtidig, hvis han var kommet og forespurgt om lån til dette, vil han jo have fået afslag – hvilke jeg bekræftede ham i.”
Klageren konstaterede, at han var blevet udsat for svindel, hvorfor han i marts 2024 anmeldte forholdet til politiet.
Klageren har fremlagt en udskrift vedrørende en transaktion på 100.000 kr. af 20. marts 2024. Klageren har anført, at transaktionen vedrørte et lån, han havde fået af sin tidligere ægtefælle, så han kunne afbetale sine lån i pengeinstitut P2 og P4.
Ved e-mail af 6. maj 2024 meddelte pengeinstitut P2 klageren, at hans lån kunne indfries ved betaling af restgælden på 293.286,46 DKK. Samme dag indfriede klageren sit lån i pengeinstitut P2 ved betaling af restgælden på 293.286,46 DKK.
Ved e-mail af 27. maj 2024 meddelte pengeinstitut P4 klageren, at hans lån kunne indfries ved betaling af restgælden på 245.199,36 DKK. Samme dag indfriede klageren sit lån i pengeinstitut P4 ved betaling af restgælden på 245.199,36 DKK.
Den 22. august 2024 gjorde klageren indsigelse mod bankens manglende rådgivning, vejledning og advarsler om svindel i forbindelse med investering i kryptovaluta, hvorved han havde lidt et tab på ca. 550.000 DKK.
Den 25. oktober 2024 afviste banken klagerens indsigelse.
Klageren har oplyst, at politiet den 24. november 2024 meddelte ham, at politiet ikke ville foretage yderligere efterforskning, hvorfor den lukkede sagen.
Banken har fremlagt en udskrift fra dens hjemmeside, hvoraf fremgår, at der foregår investeringssvindel, hvorfor man skal være kritisk overfor uopfordret kontakt og aldrig overføre penge via et telefonopkald eller e-mail.
Parternes påstande
Den 25. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal godtgøre ham sit tab.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans utilfredshed med banken skyldes, at den på intet tidspunkt vejledte, rådgav eller advarede ham om, at der findes investeringssider og svindlere, som stjæler penge. Han blev heller ikke henvist til at læse herom på internettet.
Det var første gang, han prøvede investering. Han var klar over, at der var en høj risiko forbundet med dette, og at hans investerede midler kunne gå op og ned i værdi.
Den hjemmeside, han kunne se sin investering på, så fuldstændig professionel ud. Hvis banken på dette tidspunkt havde advaret ham, var han selvfølgelig gået i gang med at undersøge forholdet nærmere, men det faldt ham på intet tidspunkt ind. Han har aldrig hørt om nogen, som er blevet narret.
Hvis banken havde svaret ham på hans meddelelse af 3. august 2023, da han var ved at fortryde sin investering i virksomhed V, ville han kunne have begrænset sit tab. Han modtog aldrig svar på sin besked. Banken kunne have advaret ham. Banken kunne have henvist til informationer på diverse hjemmesider på dette tidspunkt. Banken havde også mulighed for at yde ham rådgivning, da to af hans betalinger blev standset af banken. Heller ikke på dette tidspunkt fik han hjælp. Da banken kontaktede ham i november, skete dette alene med henblik på at undersøge, hvorvidt overførslerne handlede om hvidvask af penge og ikke om, at han var ved at blive svindlet.
Banken kunne have sendt skriftlige advarsler til ham om, hvor meget svindel der foregår, og på hvilken måde svindlen foregår. Han anede ikke på noget tidspunkt, at svindlen eksisterede. Banken kunne have henvist til Finans Danmarks hjemmeside, hvor man kan tjekke udenlandske investeringssider. Banken kunne have rådgivet ham om, at kommunikation med udenlandske investeringsselskaber og tradere aldrig udelukkende foregår telefonisk.
Det var først i slutningen af november, at banken spurgte ham, om det, han havde gang i, var klogt. Banken oplyste ham om, at den var bekendt med kunder, der havde været knap så heldige med tilsvarende investeringer. Han meddelte banken, at det var klogt, og at man kunne blive rig på investeringerne.
Banken hjalp ham ikke tilstrækkeligt, og hans tab kunne have været begrænset. Banken var klar over, at han ikke havde råd til at tabe sine midler.
I stedet for at meddele ham, at det var synd for ham, og at han skulle have fat i en advokat, kunne banken have iværksat tiltag for at undersøge, om den kunne tilbagekalde nogle af overførslerne. Dette forsømte banken.
Han havde belånt sin ejendom maksimalt og fået et lån af sin tidligere ægtefælle på 100.000 DKK, så han kunne betale sine lån i pengeinstitut P2 og P4 tilbage. Han havde ingen konto i udlandet med penge på og havde ikke gemt penge. Dette har han erklæret på tro og love, og dette vil hans tidligere ægtefælle også kunne bevidne. Pengene er tabt, og han bliver stadig forsøgt svindlet.
Sagen har været hård ved hans psyke. Den har kostet mange søvnløse nætter, da han hele tiden skulle gå i uvisheden om, at hans penge var tabt.
Jyske Bank har anført, at klageren selv i sin netbank har overført pengene til modtageren, som efterfølgende har vist sig at være en svindler. Klageren burde have sat sig ind denne form for investering, inden han valgte at investere. Klageren valgte at investere i kryptovaluta uden at søge rådgivning i banken om investeringen.
Bankens automatiserede sikkerhedssystemer stoppede klagerens betaling af 6. september og 12. oktober 2023, hvorefter klageren ved SMS blev bedt om at bekræfte, at han havde oprettet overførslerne. I begge tilfælde frigav han overførslerne, som derefter blev gennemført.
På trods af at klageren i august måned 2023 var klar over, at han var ”faldet i fælden”, valgte klageren at investere flere penge i kryptovaluta uden først at søge rådgivning i banken. Klageren valgte at låne penge i andre pengeinstitutter og at investere disse penge i kryptovaluta uden forudgående at søge rådgivning hos banken eller besøge bankens hjemmeside for gode råd.
Havde klageren valgt at søge om lån til sine investeringer i banken, ville banken være blevet opmærksom på klagerens planer og haft mulighed for at advare om risikoen for svindel.
Da klageren valgte at investere gennem pengeinstitut P3, havde banken ikke viden om, hvem slutmodtageren af pengene var og dermed heller ikke mulighed for at reagere på en eventuel mistanke og evt. stoppe overførslerne.
Da klagerens rådgiver advarede ham i november måned, afviste klageren bekymringen, da han mente, at det var klogt, og at han kunne blive rig på investeringen.
Banken har på sin hjemmeside løbede advaret om svindel. Svindel med kryptovaluta har været en del fremme i de danske medier og er velkendt. Med en simpel søgning på nettet, kunne klageren have fundet flere advarsler om svindel med kryptovaluta og gode råd til nybegyndere om denne investeringsform.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -504 og adgang til netbank.
Klageren har oplyst, at han så et opslag på Facebook fra virksomhed V, hvoraf fremgik, at han ved at investere i kryptovaluta kunne få et afkast på 30 %. Han investerede i starten mindre beløb.
Ved meddelelse til banken af 3. august 2023 meddelte klageren banken, at han var ”faldet i fælden” i forbindelse med en investering i kryptovaluta, og anmodede banken om at oplyse, hvordan han kunne sikre sig, at der ikke blev trukket flere penge fra hans konto. Banken har oplyst, at banken kontaktede klageren telefonisk vedrørende meddelelsen af 3. august 2023, men har ikke kunnet oplyse, hvad indholdet af samtalen var. Klageren har oplyst, at banken ikke besvarede hans besked af 3. august 2023.
I perioden fra den 6. september til 6. november 2023 optog klageren lån for i alt 542.000 DKK i pengeinstitut P2 og P4 og foretog fire kontooverførsler på i alt 102.046 EUR svarende til 763.298,27 DKK fra klagerens konto -504 i banken til konti i pengeinstitut P og P3. Heraf blev én kontooverførsel på 30.646 EUR svarende til 227.831,56 DKK tilbageført til klagerens konto -504. Klagerens tab er herefter 535.466,71 DKK.
Klageren konstaterede, at han var blevet udsat for svindel, hvorfor han i marts 2024 anmeldte forholdet til politiet.
Den 22. august 2024 gjorde klageren indsigelse mod bankens manglende rådgivning.
Den 25. oktober afviste banken klagerens indsigelse.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne, finder vi, at overførslerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage overførslerne som led i investering i kryptovaluta i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 527.466,71 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.