Indsigelse mod kontante udbetalinger fra konti til en myndig kontohaver under værgemål efter værgemålslovens § 5

Sagsnummer:370/2018
Dato:12-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Peter Stig Hansen, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Konto - dispositionsforhold
Ledetekst:Indsigelse mod kontante udbetalinger fra konti til en myndig kontohaver under værgemål efter værgemålslovens § 5
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar ved at udbetale beløb fra konti til en myndig kontohaver under værgemål efter værgemålslovens § 5.

Sagens omstændigheder

Kunden, K, der er født i 1995, er kunde i Danske Bank. K er under værgemål, og klageren i sagen er værgen på vegne K (K ved værgen).

Den 30. november 2009 fik K en konto -436, der var hendes NemKonto.

Ved en værgebeskikkelse af 4. juli 2013 blev A i medfør af § 5 i værgemålsloven beskikket som værge for K. Værgemålet omfattede samtlige økonomiske og personlige forhold.

I januar 2016 udstedte banken et MasterCard Debit til konto -436 til K. Kortet blev løbende anvendt til korttransaktioner, herunder til udbetaling i pengeautomater. Den 31. januar 2018 kontaktede K banken telefonisk og oplyste, at hun havde tabt sit MasterCard Debit. Kortet blev herefter spærret.

Af en kontoudskrift for konto -436 for perioden fra juni 2017 til juni 2018 fremgik, at saldoen den 1. februar 2018 var 15.550,30 kr. efter, at der var betalt nogle regninger fra kontoen.

I februar 2018 henvendte K sig personligt i tre gange i bankens filial, F1, og fik mod forevisning af et udløbet pas den 1. februar 2018 udbetalt 3.000 kr., den 2. februar 2018 udbetalt 8.000 kr. og den 7. februar 2018 udbetalt 4.500 kr., i alt 15.500 kr.  fra konto -436. Banken har fremlagt kassekvitteringer vedrørende de tre udbetalinger underskrevet af K.

Ved en værgebeskikkelse af 21. marts 2018 blev klageren i medfør af § 5 i værgemålsloven beskikket som ny værge for K. Værgemålet omfattede uændret alle personlige og økonomiske forhold.

Ved en mail af 5. april 2018 orienterede klageren banken om, at hun var blevet beskikket som ny værge for K og bad om, at hun fik fuldmagt til alle K’s konti.

I maj 2018 fik K en konto -015 med et tilknyttet MasterCard Debit i banken. Der blev løbende overført beløb, herunder lommepenge, fra konto -436 til konto -015, og der blev løbende disponeret over kontoens indestående ved korttransaktioner, herunder ved udbetaling i pengeautomater.

Af en kontoudskrift for konto -015 for perioden fra maj 2018 til juni 2018 fremgik, at saldoen den 6. juni 2018 var 3.094,65 kr.

Den 7. juni 2018 henvendte K sig personligt i bankens filial, F2, og fik mod forevisning af et udløbet pas udbetalt 3.000 kr. fra konto -015. Banken har fremlagt en kassekvittering vedrørende udbetalingen underskrevet af K.

Klageren gjorde på vegne K i efteråret 2018 over for banken indsigelse mod de fire kontanthævninger foretaget af K.

Banken afviste, at den havde begået fejl i forbindelse med udbetalingerne til K.

Parternes påstande

Den 18. november 2018 har klageren på vegne K indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre hævningerne til K’s konti.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende. Banken var i ond tro, da den udbetalte de fire store kontantbeløb til K.

Banken var bekendt med, at K var under værgemål, og burde have ringet til hende som værge for at høre, om udbetalingerne skulle gennemføres.

K kunne ikke oplyse kontonummer eller fremvise hævekort, men kunne alene fremvise et annulleret pas som legitimation. Da et annulleret pas ingen retskraft har, kunne banken ikke godtage dette som legitimation.

Ved de første tre hævninger i F1 var K i selskab med tre ”kammerater”, der franarrede hende pengene. K har ingen pengeforståelse og kan heller ikke gennemskue, når andre mennesker har onde hensigter.

K’s fysiske fremtoning og tale viser tydeligt, at hun er mentalt retarderet. Da filialerne F1 og F2, hvor udbetalingerne fandt sted, tillige har oplyst, at K er en kendt kunde, kan bankens personale ikke have været i tvivl om, at K manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Af værgemålslovens § 46 følger, at en aftale ikke er bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

De af banken fremlagte kassekvitteringer viser endvidere, at K alene var i stand til at underskrive med sit fornavn og kun med blokbogstaver. I underskriften af 7. juni 2018 er der endvidere en stavefejl i navnet.

Det er uden betydning for sagen, at de tre af kontanthævningerne er foretaget i februar 2018, hvor K havde en anden beskikket værge, der ikke gjorde indsigelse mod udbetalingerne. 

Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Det må lægges til grund, at alle de omhandlede beløb er udbetalt til K, og klageren har ikke dokumenteret, at K har lidt et tab.

K er ikke frataget den retlige handleevne, hvorfor hun er myndig og derfor som udgangspunkt kan forpligte sig ved retshandler og råde over sin formue, jf. værgemålslovens § 5.

Af den juridiske litteratur fremgår, at værgemål efter værgemålslovens § 5, stk. 1, egner sig til personer, der har en passiv livsførelse, eller til personer, der ikke faktisk disponerer over deres formue og/eller, hvor man ikke frygter, at personen vil foretage skadelige dispositioner.

Såfremt klageren som værge for K på grund af K’s adfærd ikke mener, at hun kan administrere værgemålet, henvises hun til at iværksætte en fratagelse af K’s retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Tre af de fire hævede beløb på henholdsvis 3.000 kr., 8.000 kr. og 4.500 kr. vedrørte en periode, hvor klageren ikke var værge for K. Banken har ikke modtaget indsigelse mod disse hævninger fra den tidligere værge, hvorfor de må anses for godkendt af denne.

Klageren har som værge for K haft fuldmagt til alle K’s konti, herunder adgang via netbank, siden den 5. april 2018 og har derfor haft mulighed for at følge K’s forbrug og transaktionsmønster. Klageren har på intet tidspunkt givet udtryk for, at de til kontiene knyttede kort skulle spærres eller inddrages.

Klageren har ej heller kontaktet banken for at hindre K’s adgang til frit og på anden måde end ved korthævninger at kunne disponere over de to omhandlede konti.

Det må lægges til grund, at indeståendet på begge de omhandlede konti omfattede midler, som K frit kunne råde over og de facto har rådet over siden kontienes oprettelse.

Klageren har ikke dokumenteret, at K ved kontantudbetalingernes gennemførelse manglede evne til at handle fornuftsmæssigt efter værgemålslovens § 46, og således ikke forstod dispositionens omfang.

Det bestrides, at K’s handlemåde var udslag af manglende evne til at handle fornuftsmæssigt i relation til de foretagne hævninger. Det må lægges til grund, at hævningerne var en type disposition, som K både forud for hævningerne, men også på tidspunktet for hævningerne kunne overskue konsekvensen og omfanget af. Hævningerne afveg ikke fra K’s tidligere transaktions- og dispositionsmønster.

Ankenævnets bemærkninger

Ved en værgebeskikkelse af 4. juli 2013 blev A i medfør af § 5 i værgemålsloven beskikket som værge for K, der var kunde i Danske Bank. Værgemålet omfattede samtlige økonomiske og personlige forhold. Ved en værgebeskikkelse af 21. marts 2018 blev der i medfør af § 5 i værgemålsloven beskikket ny værge for K.  Klageren i sagen er den nye værge for K.

Af værgemålslovens § 5, stk. 5, fremgår, at personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter lovens § 6.

Da K var myndig og dermed selv kunne råde over sin formue, finder Ankenævnet ikke, at banken har handlet ansvarspådragende ved at foretage de omhandlede kontantudbetalinger til K.

Ankenævnet finder endvidere ikke, at hævningerne kan tilsidesættes i henhold til værgemålslovens § 46, idet K tidligere løbende havde disponeret over indestående beløb på de omtalte konti ved anvendelse af de betalingskort, der havde været/var tilknyttet de pågældende konti. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at K ikke kunne overskue konsekvensen og omfanget af kontanthævningerne, idet hævningerne ikke adskilte sig væsentligt fra K’s tidligere transaktions- og dispositionsmønster.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.