Klage vedrørende frigivelse af et ejerpantebrev, som er stillet til sikkerhed for et erhvervsengagement.

Sagsnummer:98/2010
Dato:23-08-2011
Ankenævn:Vibeke Rønne, Astrid Thomas og Torben Udsen.
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Klage vedrørende frigivelse af et ejerpantebrev, som er stillet til sikkerhed for et erhvervsengagement.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om Danske Bank skal frigive et ejerpantebrev med pant i klagernes private ejendom, som blev stillet til sikkerhed for klagernes anpartsselskabs forpligtelser overfor banken.

Sagens omstændigheder.

I 2003 var klagerne K og M samt en tredjemand ejer af anparterne i en virksomhed [V] ApS.

Den 6. juni 2003 indgik [V] ApS en erhvervskreditaftale med Danske Bank. Kreditmaksimum på [V]’s erhvervskonto nr. -592 blev aftalt til 2.200.000 kr.

Den 11. marts 2005 aftalte [V] ApS og banken et tillæg til kreditaftalen, hvorved kreditmaksimum på erhvervskontoen blev forhøjet med 600.000 kr. til 2.800.000 kr. Til sikkerhed for erhvervskreditten, et valutalån og et bevilget overtræk på en anden erhvervskonto gav klagerne banken pant i deres ejendom via et ejerpantebrev på 400.000 kr. Af pantsætningserklæringen fremgår, at pantet også dækker klagernes fremtidige forpligtelser over for banken, herunder bl.a. overtræk og kautionsforpligtelser. Banken fik desuden sekundær pant i et andet ejerpantebrev i ejendommen for 1.000.000 kr. Banken har anført, at det vedrørende dette pant blev aftalt, at pantet skulle frigives, når forhøjelsen af kreditten blev indfriet. Begge klagere havde forud for forhøjelse af kreditten kautioneret overfor banken for [V] ApS’ engagement. Banken har anført, at det blev aftalt, at klagernes kautionsforpligtelser blev forhøjet fra 1.200.000 kr. til 2.000.000 kr. ved forhøjelsen af kreditten og at kautionsforpligtelserne igen skulle nedsættes til 1.200.000 kr., når forhøjelsen af kreditten blev indfriet.

Den 21. november 2005 solgte klagerne [V] ApS. Banken har oplyst, at forhøjelsen af erhvervskreditten blev indfriet i forbindelse hermed.

Af bankens brev af 22. december 2005 til den primære panthaver fremgår, at bankens sekundære pant i ejerpantebrevet på 1.000.000 kr. frafaldes.

Af bankens brev af 5. januar 2006 med overskriften "Kautionsforpligtelse ophører" til M fremgår, at banken helt frigør ham for sin kautionsforpligtelse overfor banken vedrørende [V]’s engagement. Banken har oplyst, at banken tilsvarende helt frigjorde K for sin kautionsforpligtelse. Banken har anført, at kautionsforpligtelserne i stedet skulle have været nedsat til 1.200.000 kr. som oprindeligt aftalt.

K har oplyst, at hun i februar 2006 annullerede salget af anparterne i [V] ApS, da køberen var gået konkurs.

Af K’s mail af 7. april 2006 til banken fremgår:

"…

Tak for sidst. [M] og jeg er enige om at vi skal have en fornuftig løsning på vores lille "kautions-dillema" - vi vil gerne have at I fremsender hvad I mener at vi skal skrive under på igen, og så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

…"

Banken har oplyst, at en ny kautionsaftale ikke blev forhandlet på plads inden K og M på [V]’s vegne den 11. maj 2006 indgav konkursbegæring. Banken har ikke søgt at forfølge kautionsforholdet.

Ved brev af 30. maj 2006 opfordrede banken klagerne til at indbetale 400.000 kr. vedrørende gæld på erhvervskonto nr. -592, som banken via ejerpantebrevet på 400.000 kr. havde sikkerhed for.

Af bankens brev af 18. maj 2009 fremgår, at [V]’s konkurssag blev afsluttet med udbetaling af en dividende på ca. 5 %. Banken modtog således ikke fuld dækning for sit krav opgjort til ca. 3.000.000 kr. og opfordrede igen klagerne til at indbetale 400.000 kr., som banken via ejerpantebrevet havde sikkerhed for.

Ved brev af 3. juni 2009 rykkede banken klagerne for betaling af 400.000 kr.

Af K’s brev af 3. juni 2009 til banken fremgår:

"…

Danske Bank … har ved skrivelser af 5. januar 2006 meddelt både [M] og [K], at vi er frigjort som kautionister for [V]’s engagement.

Ved brev af 22. december 2005 fra Danske Bank … meddeles [den primære panthaver], om at Danske Banks sekundære pant i ejendommen … er frafaldet.

Ved skrivelse af 18. maj 2009 fra Danske Bank … opgøres et krav over for os stort kr. 3.279.046,96 og med angivelse af sikkerhed stor kr. 400.000,00 i førnævnte ejerpantebrev.

Vi er af den opfattelse, at Danske Bank har frafaldet kautionskravet og sikkerheden i forhold til os, og vi går derfor ud fra, at fremsendelsen af brevet af 18. maj 2009 skyldes en fejl i banken.

Vi beder for god ordens skyld Danske Bank om at bekræfte, at banken ikke har krav mod os.

…"

Ved brev af 8. juni 2009 fastholdt banken at have pant for 400.000 kr. i klagernes ejendom.

Ved brev af 13. juli 2009 blev klagerne anmodet om at indbetale 400.000 kr. inden 10 dage af bankens advokat.

Ved mails af 14. juli og 21. juli 2009 afviste M og K, at banken skulle have et krav mod dem.

Ved breve af 5. august 2009 blev M og K anmodet om at indbetale 400.000 kr. inden 10 dage af bankens advokat.

Den 24. september 2009 blev M og K stævnet af bankens advokat.

Den 2. marts 2010 besluttede dommeren, at bankens sag mod M og K skulle henvises til behandling ved Pengeinstitutankenævnet, da K havde indgivet klage hertil.

Parternes påstande.

Klagerne har den 5. februar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Danske Bank tidligere har frigivet sit pant i klagernes ejendom, hvorfor banken skal udlevere ejerpantebrevet på 400.000 kr. uden at modtage betaling fra klagerne.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de er blevet frigjort for deres personlige forpligtelser overfor banken.

Den 5. januar 2006 modtog de brev fra banken om, at de blev frigjort for deres kautionsforpligtelser.

Den primære panthaver med pant i ejerpantebrevet på 1.000.000 kr. modtog den 22. december 2005 meddelelse fra banken om frigivelse af bankens sekundære pant. De modtog ikke meddelelse herom.

De modtog heller ikke nogen meddelelse om ejerpantebrevet på 400.000 kr. og antog, at pantebrevet var frigivet af den simple årsag, at banken havde skrevet til dem, at de ikke længere hæftede for [V] ApS’ engagementet og at selskabet var solgt.

Efter [V] ApS’ konkurs hørte de intet fra banken om krav, tilbagebetaling eller hæftelse, hvilket de fandt naturligt, da de var frigivet for deres personlige hæftelse.

I tæt dialog med banken blev selskabets aktiver realiseret. Banken end ikke antydede, at banken fortsat havde et mellemværende med dem. Boet blev afsluttet i maj 2009 og banken modtog sin dividende.

Banken har 3 år efter konkursen fundet ud af, at der eksisterer et ejerpantebrev på 400.000 kr. og sendte i maj 2009 et brev til dem med krav om betaling for frigivelse af pantebrevet.

De oplever det som om, at en intern ekspeditionsfejl i banken, hvorved ejerpantebrevet ikke tidligere blev frigivet, nu hives frem, hvorved bankens inkassoafdeling forsøget at inddrive 400.000 kr.

Bankens krav om betaling af 400.000 kr. for frigivelse og udlevering af ejerpantebrevet er uberettiget.

Danske Bank har anført, at K og M i marts 2005 pantsatte ejerpantebrevet på 400.000 kr. med pant i deres private ejendom til banken.

Banken har på intet tidspunkt tilkendegivet at ville frigive pantet i ejendommen.

Bankens brev af 5. januar 2006 - hvori banken skrev at "De ikke længere hæfter for dette engagement" - relaterede sig til K’s og M’s kautionsforpligtelser, jf. brevets overskrift.

K og M modtog efter konkursbegæringen i maj 2006 påkrav fra banken om betaling i henhold til ejerpantebrevet.

Der var efterfølgende drøftelser mellem K, M og banken om muligheden for optagelse af lån i privat regi til indfrielse af ejerpantebrevet.

K’s og M’s betalingsforpligtelse blev aktualiseret ved [V] ApS’ konkurs den 24. marts 2009.

Påstanden om bankens tilsagn om frigivelse af ejerpantebrevet er ubegrundet og udokumenteret.

K og M har ikke krav på frigivelse af det pantsatte ejerpantebrev.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen angår frigivelse af et ejerpantebrev med pant i klagernes private ejendom, som blev stillet til sikkerhed for Danske Banks engagement med et anpartsselskab, som klagerne var medejere af. Ankenævnet finder herefter, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold og ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 2 og 3 i nævnets vedtægter.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.