Indsigelse mod hæftelse for lån optaget i 2007 og indfriet i 2010. Falsk. Afvisning.

Sagsnummer:318/2021
Dato:16-06-2022
Ankenævn:Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, Jesper Claus Christensen, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod hæftelse for lån optaget i 2007 og indfriet i 2010. Falsk. Afvisning.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån optaget i 2007 og indfriet i 2010. Indsigelse om falsk. Krav om erstatning.  

Sagens omstændigheder

I februar 2007 modtog BG Bank (nu Danske Bank) en kreditansøgning, hvorpå klageren og hendes daværende ægtefælle stod som ansøgere til et lån til brug for restfinansiering af køb af en lejlighed i Rio de Janeiro i Brasilien.

Klageren har oplyst, at hun ejede en lejlighed og hendes daværende ægtefælle ejede et hus, begge i Danmark. I december 2006 bosatte hun sig i Brasilien.

Af bankens sagskommentarer fra 2007 fremgik blandt andet, at klageren og hendes daværende ægtefælle ville flytte til Brasilien, at de havde valgt banken til at finansiere restbeløbet ved køb af lejligheden, og at lånet også var blevet tilbudt af klagerens pengeinstitut. Det fremgik endvidere, at banken med baggrund i formueforhold med friværdi ville bevillige boliglånet, men at én af ejendommene måtte sælges, hvis klagerens indtægter for 2007 svigtede.

Banken har oplyst, at den på baggrund af kreditansøgningen udarbejdede et gælds-brev og en pantsætningserklæring, der blev sendt med kurer til klageren i Brasilien.

Af et uddrag fra bankens oprindelige sag fra 2007, fremgår blandt andet:

”…

Navn:

 

Status på dokumentet;

[kryds i ”udkast”]

Cpr-/cvr-nummer:

 

Spær dokumentet

[kryds i ”nej”]

Tilhørende sag:

Sag er slettet

Venter på:

Dokument

Status på sagen:

 

Oprettet af:

[xx]

Dato:

20.02.2007

 

 

Emne:

Køb af lejlighed i Rio

 

 

Afventer dokumenter retur fra Rio.

…”

Ved gældsbrevet blev der optaget et boliglån, konto -939, med en hovedstol på 830.000 kr. i banken. Lånet blev udbetalt til konto -703 i banken i februar 2007. Klageren og hendes daværende ægtefælle var angivet som låntagere, og af gældsbrevet fremgår klagerens daværende ægtefælles underskrift af 26. februar 2007 og klagerens underskrift af 10. april 2007 samt bankens filialdirektørs underskrift til vitterlighed. Klageren har bestridt, at hun underskrev gældsbrevet, og hun har oplyst, at konto -703 kun tilhørte hendes daværende ægtefælle.

Til sikkerhed for lånet fik banken pant for 360.000 kr. i klagerens lejlighed. Af pantsætningserklæringen fremgår klagerens underskrift og bankens filialdirektørs underskrift til vitterlighed af 10. april 2007. Klageren har bestridt, at hun underskrev pantsætningserklæringen.

Banken har oplyst, at den også fik sikkerhed i klagerens daværende ægtefælles hus i Danmark.

Ved kreditansøgning af 15. september 2009 anmodede klageren og hendes daværende ægtefælle om 530.000 kr. til at dække ”flytte og leveomkostninger i forbindelse med returnering fra Brazil”. Af bankens sagskommentarer fremgår blandt andet, at klageren og hendes daværende ægtefælle ønskede at sælge lejligheden i Brasilien. Kreditten blev bevilliget.

Klageren og hendes daværende ægtefælle solgte lejligheden i Rio de Janeiro i 2010. I september/oktober 2010 modtog banken tre overførsler fra udlandet i USD fra forskellige afsendere. Banken har oplyst, at den anså beløbene som provenu fra salget af lejligheden i Rio de Janeiro, og at overførslerne gik ind på klageren og hendes daværende ægtefælles fælleskonto. Ved breve af 8., 11. og 16. november 2010 orienterede banken klageren og hendes daværende ægtefælle om modtagelsen af overførslerne på 146.320,49 kr., 1.080.611,92 kr. og 302.567,10 kr. Den for banken oplyste betalingsmodtager var klagerens daværende ægtefælle for alle tre overførsler. Klageren har bestridt, at hun havde en konto i banken før 2018.

Boliglånet blev indfriet i 2010. Klageren har oplyst, at hendes daværende ægtefælle indfriede boliglånet. Banken har oplyst, at den på nuværende tidspunkt ikke kan finde oplysning om, hvorledes boliglånet blev indfriet. 

Ifølge bankens oplysninger blev der brugt cirka 590.000 kr. af provenuet fra lejlighedssalget til indfrielse af andre fælles lån, mens resten af provenuet blandt andet inddækkede den kredit, som banken ydede klageren og hendes daværende ægtefælle i september 2009.

Klageren og hendes daværende ægtefælle blev på et ikke nærmere oplyst tidspunkt skilt, og klageren flyttede på et ikke nærmere oplyst tidspunkt tilbage til Brasilien.

Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med en arrest og en justifikationssag anlagt af hendes daværende ægtefælle i 2019 fik en mistanke om, at hun kunne stå på boliglånet. Den 5. maj 2019 fik hun tilsendt en kopi af gældsbrevet, og ved e-mail af 8. maj 2019 gjorde hun indsigelse over for banken mod boliglånet og pantsætningserklæringen.

Ved e-mail af 20. november 2019 afviste banken klagerens indsigelse.

Klageren har oplyst, at landsretten den 2. juni 2021 stadfæstede et arrestbeløb på 999.893 kr., hvoraf en del af beløbet skyldtes hendes daværende ægtefælles påståede modkrav for indfrielse af boliglånet på 830.000 kr.

Under sagen er der i øvrigt fremlagt:

  1. Ægtepagt fra 1998.
  2. Tingbogsattest på klagerens lejlighed i Danmark.
  3. Aftale om prioritering og tinglysning af 10. august 2005 i forbindelse med klagerens køb af lejlighed i Danmark.
  4. Årsopgørelse pr. 31. december 2006 fra klagerens realkreditinstitut.
  5. Kontoudskrift for klagerens pluskonto -267 i pengeinstitut P af 31. december 2006.
  6. Kontoudskrifter for klagerens grundkonto -475 i pengeinstitut P i perioden 11. oktober 2006 til 7. juni 2007.
  7. Påtegning om nedlysning af pantsikret beløb til ny hovedstol på 360.000 kr. på klagerens ejerpantebrev af 3. juni 2010.
  8. Udskrift for boliglån -939 af 16. november 2010.
  9. Meddelelse af 1. maj 2013 om udsættelse af tvangsauktion over klagerens lejlighed i Danmark.
  10. E-mail af 7. maj 2013 fra klageren til fogedretten.
  11. Meddelelse af 2. juli 2013 om nyt tidspunkt for tvangsauktion over klagerens lejlighed i Danmark.
  12. E-mail korrespondance den 9. august 2013 – mellem klageren og hendes rådgiver.
  13. Salgsprovenu af 15. oktober 2014 for klagerens daværende ægtefælles salg af hans hus i Danmark.
  14. Indfrielseskvittering af 16. januar 2015 for klagerens daværende ægtefælles indfrielse af lånet i hans hus.
  15. E-mail af 7. juli 2021 fra banken til klageren.
  16. Diverse bilag fra justifikationssagen i 2019.
  17. Diverse dokumentation på flyrejser mellem Danmark og Brasilien.

Parternes påstande

Den 14. juli 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 415.000 kr. svarende til hendes andel af boliglånet samt godtgøre hende 50.000 kr. for manglende håndtering af hendes sag.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun ikke underskrev gældsbrevet eller pantsætningserklæringen. Lånet blev alene optaget af og udbetalt til hendes daværende ægtefælle. Hun led et tab ved, at der uretmæssigt blev optaget et lån i hendes navn, og banken skal derfor godtgøre hende hendes del af låneprovenuet samt godtgøre hende for bankens manglende håndtering af sagen.

Hun var i Brasilien da lånet blev optaget. Der er ikke fremlagt bevis for, at lånedokumenterne blev sendt med kurer til Brasilien. En kurer tager maksimum 48 timer om at nå frem, men hendes underskrift blev først påført den 10. april 2007.

I foråret 2007 vidste hun, at hun skulle til Danmark den 24. april 2007, og var der dokumenter til underskrift, ville hun have underskrevet dem i Danmark. Det er påfaldende, at bankens filialdirektør underskrev til vitterlighed, når hun ikke var i Danmark til at underskrive dokumenterne sammen med ham. Der burde i stedet have været en brasiliansk vitterlighedspåtegning, hvis hun havde underskrevet i Brasilien.

Banken udbetalte lånet inden begge låntagere havde underskrevet. Beløbet blev udbetalt til hendes daværende ægtefælles konto -703 i banken. Det fremgår af nogle af hendes daværende ægtefælles skattepapirer, at konto -703 blev oprettet den 7. november 2006. Hun oprettede først en konto i banken i 2018.

I 1998 oprettede hun og hendes daværende ægtefælle en ægtepagt, hvorefter der blandt andet ikke skulle være formuefællesskab mellem parterne, og indkøbte ejendele i sameje tilhørte hver part med deres respektive andel som fuldstændigt særeje. Havde hun optaget boliglånet i forening med sin daværende ægtefælle, skulle hun have haft halvdelen af lånet udbetalt i henhold til ægtepagten.

Da ejerpantebrevet blev overdraget til sikkerhed for bankens fordring, var det digitale tinglysningssystem endnu ikke taget i brug. Hendes daværende ægtefælle må derfor have overdraget ejerpantebrevet fysisk til banken ved håndpant, hvorfor hun ikke var opmærksom derpå. Hun gav aldrig sit samtykke til, at hendes lejlighed i Danmark skulle sælges, hvis hendes indkomst ikke blev som forventet.

Lejligheden i Brasilien blev finansieret ved lån, som hun og hendes daværende ægtefælle optog i deres danske boliger og ikke ved det omtvistede boliglån. Ved boliglånet skabte hendes daværende ægtefælle en overfinansiering til egen fordel. Han indfriede senere sit boliglån i sit eget hus i Danmark via provenu fra salget af deres fælles lejlighed i Brasilien. Han indfriede også det omtvistede boliglån. Hun ansøgte ikke sit daværende pengeinstitut om et boliglån til brug for købet af lejligheden i Brasilien, da hun i stedet optog et realkreditlån.

Hun gjorde staks indsigelse mod gældsbrevet, da hun så en kopi heraf i maj 2019. Hun handlede ikke passivt. Hun kunne ikke have regnet ud, at der var optaget lån i hendes navn blot ved at se på sine skattepapirer. Hun var heller ikke bekendt med hendes daværende ægtefælles sikkerhedsstillelse i hans hus, da hun ikke var medejer af huset. 

Sagen er ikke forældet.

Der blev foretaget arrest i hendes lejlighed i Danmark, hvorved hun led et tab på 415.000 kr. Hendes tab beløber sig til 415.000 kr. for tab i forbindelse med optagelsen af boliglånet og 50.000 kr. i godtgørelse for bankens manglende håndtering af sagen.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren egenhændigt underskrev gældsbrevet og pantsætningsaftalen, da hun boede i Rio de Janeiro, og at banken efterfølgende modtog de underskrevne dokumenter med kurer. Klageren er derfor forpligtet af dokumenterne.

Boliglånet blev bevilliget som et fælleslån. Bevillingen forekommer helt sædvanlig i forhold til bankens bevillinger.

Af uddraget fra bankens sag fra 2007 fremgår, at gældsbrevet og pantsætningserklæringen blev sendt til Brasilien til klagerens underskrift. Det forklarer tidsforskellen for låntagernes underskriftsdatering. Både gældsbrevet og pantsætningserklæringen blev underskrevet med en underskrift for klageren, der forekommer helt identisk med klagerens underskrift på klagen til Ankenævnet. 

Det må lægges til grund, at banken efter gældende regler indberettede boliglånets renter for begge låntagere til SKAT.

Klageren har udvist passivitet ved at rejse kravet mod banken så sent som sket, fordi klageren 1) burde være blevet opmærksom på boliglånets eksistens ved modtagelsen af SKAT’s oplysninger om rentetilskrivning i banken, 2) burde have været blevet opmærksom på lånets eksistens ved udskrifter og årsopgørelser for boliglånet og 3) burde have rejst indsigelse mod lånet ved tinglysning af sikkerhedsstillelsen i hendes lejlighed. Klageren burde også være blevet bekendt med boliglånet efter møder i banken og ved købet af parrets fælles lejlighed i Rio de Janeiro og efterfølgende posteringer af låneprovenuet på fælleskonti. Som følge af passiviteten har klageren fortabt muligheden for at gøre indsigelse mod lånet og sikkerhedsstillelsen.

Klagesagen er forældet, da boliglånet blev indfriet i 2010.

Klageren havde glæde af låneprovenuet dels ved købet og brugen af den fælles lejlighed i Rio de Janeiro, dels ved det efterfølgende salg af lejligheden og brugen af provenuet herfra til indfrielse af andre fælleslån i banken. Klageren har derfor ikke lidt noget tab i forbindelse med optagelsen af boliglånet. 

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en vurdering af klagerens påstand om falsk, der er strafbart, kræver egentlig bevisførelse for en domstol.

Sagens faktiske omstændigheder er så komplicerede, at oplysning heraf kræver egentlig bevisførelse for en domstol. Ankenævnet bør på denne baggrund afvise sagen med henvisning til, at stillingtagen til klagerens påstand forudsætter bevisførelse, som bør finde sted ved en domstol.

Der kan for nuværende ikke længere findes tilstrækkelig dokumentation for klagerens påstand.

Ankenævnets bemærkninger

I februar 2007 blev der optaget et lån på 830.000 kr. i BG Bank (nu Danske Bank). I gældsbrevet var klageren og hendes daværende ægtefælle anført som låntagere. Til sikkerhed for lånet fik banken sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i klagerens lejlighed i Danmark.

Banken har oplyst, at den sendte gældsbrevet og pantsætningserklæringen med kurer til Brasilien til klagerens underskrift, idet hun var bosat i Brasilien fra slutningen af 2006.

Af gældsbrevet fremgår klagerens daværende ægtefælles underskrift af 26. februar 2007 og klagerens og bankens filialdirektørs underskrift til vitterlighed af 10. april 2007. Pantsætningserklæringen er også underskrevet med klagerens underskrift og bankens filialdirektørs underskrift til vitterlighed den 10. april 2007.

Klageren har bestridt at have underskrevet gældsbrevet og pantsætningserklæringen.

Klagerens hovedindsigelse er, at der foreligger falsk. Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af sagen forudsætter forklaring fra parterne og eventuelle vidner, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnet afviser derfor klagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3. nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.