Spørgsmål om banken hæfter for transaktioner med et beta-lingskort, som den udstedte til klageren på baggrund af en telefonisk anmodning, som viste sig at være fremsat af tred-jemand

Sagsnummer:349/2018
Dato:07-11-2019
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om banken hæfter for transaktioner med et beta-lingskort, som den udstedte til klageren på baggrund af en telefonisk anmodning, som viste sig at være fremsat af tred-jemand
Indklagede:Lån og Spar Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Denne sag vedrører, om banken hæfter for transaktioner med et betalingskort, som den udstedte til klageren på baggrund af en telefonisk anmodning, som viste sig at være fremsat af tredjemand.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et Visa/Dankort i tilknytning til en konto i Lån og Spar Bank. Den 2.  august 2017 blev kortet spærret på grund af for mange forkerte pinkodeforsøg.

Den 7. august 2017 sendte banken et nyt Visa/Dankort, nr. -0553, til klagerens hjemadresse.

Banken har oplyst, at kortet blev sendt på baggrund af en telefonisk anmodning fra klageren. Medarbejderen i klagerens sædvanlige rådgivningscenter stillede klageren nogle kontrolspørgsmål for at sikre, at det var rette kunde. Medarbejderen har oplyst, at klagerens stemme var alderssvarende. Klagers ordvalg og formuleringsevne under telefonsamtalen stemte de forventninger, medarbejderen havde til en kunde af klagers årgang. Der var intet i samtalen der tydede på, at en tredjemand svigagtigt foregav at være klageren. Medarbejderen fulgte bankens normale procedure ved samtalen. Kortbestillingen blev bekræftet ved kontrolspørgsmålene. Samtidig med bestillingen af ny kort, blev der bestilt en ny PIN-kode. Kortet (-0553) blev aktiveret via NETS systemer ved et opkald til aktiveringsrobotten, hvor der blev indtastet kortnummer samt 0+sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

Klageren har anført, at Visa/Dankortet ikke blev bestilt eller aktiveret af ham, og at bestillingen og aktiveringen af kortet skete uden hans viden og samtykke.

Ifølge kontoudskrifter for klagerens konto blev Visa/Dankortet benyttet ved 67 transaktioner på i alt 434.772,64 kr. i perioden 20. august 2017 - 31. oktober 2017. I samme periode blev der hævet henholdsvis 37,50 kr. og 25 kr. på klagerens konto til dækning af gebyrer ved brug af kortet.

Den 1. november 2017 spærrede banken Visa/Dankortet på baggrund af en henvendelse fra klagerens bopælskommune.

Banken afslog at godtgøre klageren de i alt 434.835,14 kr. (434.772,64 kr. + 37,50 kr. + 25 kr. = 434.835,14 kr.) vedrørende transaktionerne.

Den 31. oktober 2018 indgav klagen en klage over Lån & Spar Bank til Ankenævnet.

Ved en dom afsagt den 2. juli 2019 blev en tredjemand, T, i forbindelse med en straffesag blandt andet dømt til at betale 425.000 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra domsafsigelsen. Af rettens begrundelse fremgik blandt andet:

”…

Efter vidnet [klagerens] forklaring, der i det væsentlige forekommer sikker og troværdig, og som støttes af vidnet [navn] forklaring sammenholdt med de foreliggende bankkontoudskrifter og øvrige fremlagte dokumenter, findes det bevist, at tiltalte er skyldig, dog kan det ikke afvises, at visse af betalingerne […] dækker indkøb til [klagerens] husholdning, hvorfor det besvegne beløb fastsættes skønsmæssigt til ikke under 425.000 kr. Retten har herved fundet det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes utroværdige og på ingen måde sandsynliggjorte forklaring om baggrunden for hævningerne og om, at han afleverede de hævede kontantbeløb til [klageren]. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at kontantbeløbet, på 144.000 kr., som tiltalte gemte bag en radiator i sit hjem, er en del af de på [klagerens] bankkonto hævede kontantbeløb.

…”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale 434.772,64 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. oktober 2018 til betaling sker.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken er ansvarlig for udstedelsen og misbruget af Visa/dankortet. Visa/Dankortet blev hverken bestilt, aktiveret eller benyttet af ham eller med hans viden og samtykke.

Det bestrides, at transaktionerne skulle være foretaget i samarbejde eller fælles forståelse mellem ham og T. Hans relation til T kan på ingen måde betegnes som nærtstående.

Banken sikrede sig ikke på betryggende vis, at det var ham, der bestilte Visa/Dankortet pr. telefon. Hans tidligere kort var blevet spærret på grund af for mange forkerte pinkode forsøg. Han var helbredssvækket, kom ikke i rådgivningscentret, og der forelå en fuldmagt til en kommunal medarbejder. Bankens opmærksomhed burde derfor have været skærpet.

Det er udelukket, at han selv skulle have bestilt og aktiveret Visa/Dankortet, hvilket han ikke ville være i stand til. Han har ikke været i besiddelse af kortet.

Kortet og nøglen til hans postkasse er fundet hos T.

På grund af sin helbredsituation er han ikke i stand til at foretage hverken kontanthævninger eller indkøb i butikker.

En transaktion vedrørende hjemmesiden dinarv.dk vedrørte også misbrug af kortet, idet T med en falsk fuldmagt forsøgte at oprette et testamente på hans vegne.

Banken burde have reageret tidligere, da Visa/Dankortet blev misbrugt. Transaktionerne med kortet adskilte sig væsentligt fra hans tidligere forbrugsmønster og fra et i øvrigt sædvanligt forbrugsmønster, hvilket burde have udløst en reaktion fra bankens side. Det er almindelig praksis i pengeinstitutter, at der sker maskinel overvågning af transaktioner, således at usædvanlige transaktioner opdages. Banken har svigtet ved ikke at behandle en sådan advarsel.

Hvidvasklovens § 26, stk. 5 har ikke relevans for sagen.

Hans eventuelle hæftelse for misbruget bør i hvert fald nedsættes i overensstemmelse med indsigelsesreglerne i ”Regler for Visa/Dankort”.

Klagen bør ikke afvises af Ankenævnet.

Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om hævningerne er foretaget af klageren selv eller en klageren har stået i forbindelse med. En stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det ikke er dokumenteret, at klageren ikke selv har benyttet kortet og forbrugt de hævede beløb.

Klageren havde ikke sin daglige gang i rådgivningscentret.

På grund af spærringen den 2. august 2017 var det forventeligt, at klageren ville bestille et nyt kort.

Klagerens bestilling i begyndelsen af august 2017 af et nyt Visa/Dankort og bankens udlevering heraf samt fremsendelse af den tilhørende PIN-kode fulgte bankens sædvanlige procedure for bestilling og udlevering af betalingskort.

Bankens procedure adskiller sig ikke fra samme procedure i de fleste andre danske pengeinstitutter.

På tidpunktet for bestillingen og fremsendelsen af det nye Visa/Dankort forelå der ikke konkrete forhold der skulle eller burde have afholdt Lån & Spar fra at følge sin almindelige procedure for bestilling og udlevering af betalingskort. Indholdet af samtalen gav ikke medarbejderen grundlag for at nære mistanke til klagers påståede svækkede helbredstilstand.

Banken var bekendt med, at der forelå en fuldmagt til en kommunal medarbejder. Tilstedeværelsen af en fuldmagt ses imidlertid ikke i sig selv at indikere, at klager skulle være ude af stand til at bestille et nyt dankort eller i øvrigt at handle på egen hånd. Der ses heller ikke at være hjemmel til, at banken skulle kunne fratage en kunde sin handlefrihed, fordi den pågældende kunde måtte have udstedt en fuldmagt til tredjemand.

Udstedelse af et Visa/Dankort til en kunde statuerer ikke et ansvarsgrundlag for banken. Klageren var selv i besiddelse af sit Visa/Dankort i perioden fra 20. august 2017 til 31. oktober 2017.

Nogle af transaktionerne med Visa/Dankort nr. -0553 vedrører dagligvarekøb i butikker i klagerens lokalområde samt et internetkøb fra hjemmesiden dinarv.dk. Ved hvert køb i forretning er der benyttet PIN-kode eller chip. Dette transaktionsmønster stemmer ikke med oplysningerne om, at klageren på grund af sin helbredssituation var afskåret fra at benytte sit Visa/Dankort og den tilhørende PIN-kode. Transaktionsmønsteret støtter i tværtimod, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget af klageren selv.

Klageren har vedkendt sig en række transaktioner, der fandt sted i samme tidsrum, som misbrugstransaktionerne skulle have fundet sted.

Transaktionerne blev ikke gennemført ved andres uberettigede anvendelse af kortet.

Rettens begrundelse og afgørelse i dommen af 2. juli 2019 kan ikke tages til indtægt for, at transaktionerne med kortet ikke er foretaget i fælles forståelse mellem klager og T.

Det var ikke påregneligt for banken, at klageren selv og klageren i forståelse med sin nærtstående, der senere blev politianmeldt, ville foretage de transaktioner med Visa/Dankortet, der senere af klager blev beregnet som misbrug.

De ikke vedkendte transaktioner skete over en periode på cirka 70 dage, hvilket ikke stemmer med et sædvanligt misbrugsmønster.

En bankkunde kan ikke have en berettiget forventning om, at bankens elektroniske hvidvaskovervågning er tilrettelagt således, at den enkelte kunde bliver alarmeret om et usædvanligt forbrugsmønster på kundens egen konto.

Banken er efter lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 26, stk. 5 afskåret fra at orientere en kunde om et usædvanligt forbrugsmønster på kundens egen konto.

 Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Klageren havde en konto i Lån & Spar Bank med et tilknyttet Visa/Dankort. I august 2017 blev kortet spærret på grund af for mange forkerte pinkodeforsøg.

På baggrund af en telefonisk henvendelse sendte banken senere på måneden et nyt Visa/Dankort, nr. -0553, og en ny pinkode til klagerens hjemadresse. Banken har oplyst, at kortet blev aktiveret via NETS systemer ved et opkald til aktiveringsrobotten, hvor der blev indtastet kortnummer samt 0+sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

Kortet blev herefter benyttet ved 67 transaktioner på i alt 434.772,64 kr. i perioden 20. august 2017 - 31. oktober 2017, herunder til et meget stort antal hævninger på 15.000 kr. Den 1. november 2017 spærrede banken Visa/Dankortet på baggrund af en henvendelse fra klagerens bopælskommune.

Ved en straffedom af 2. juli 2019 blev en tredjemand, T, dømt for bl.a. underslæb ved at have skaffet sig uberettiget vinding på ikke under 425.000 kr. I forbindelse med dommen fandt retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at et kontantbeløb på 144.000 kr., som blev fundet hos T, er en del af de beløb, som blev hævet på klagerens konto. Beløbet blev derfor konfiskeret. Endvidere blev T dømt til at betale erstatning til klageren for transaktionerne med Visa/Dankortet. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 425.000 kr., da det ikke kunne afvises, at visse af transaktionerne havde dækket indkøb til klagerens husholdning.

Ankenævnet finder efter udfaldet af straffesagen, at det må lægges til grund, at kortet (-0553) hverken blev bestilt, aktiveret eller benyttet af klageren eller med klagerens viden og samtykke.

Ankenævnet finder herefter, at klageren som udgangspunkt ikke hæfter for transaktionerne med kortet på i alt 434.772,64 kr. og gebyrbeløbene på henholdsvis 37,50 kr. og 25 kr. i perioden fra den 20. august 2017 til den 31. oktober 2017.

Ankenævnet finder det på baggrund af straffedommen over T godtgjort, at visse af transaktionerne har dækket klagerens behov. Klagerens krav mod banken skal i overensstemmelse hermed nedsættes til 425.000 kr.

Ankenævnet finder herefter, at banken mod at få transport i klagerens krav mod T, herunder klagerens mulige krav i relation til det ved straffedommen konfiskerede beløb, skal betale 425.000 kr. til klageren med tillæg af renter efter renteloven fra den 31. oktober 2018, hvor klagen blev indgivet til Ankenævnet. Ankenævnet forudsætter herved, at klageren giver banken fuldmagt til at opkræve det konfiskerede beløb og forfølge kravet mod T.

Ankenævnets afgørelse

Lån & Spar Bank skal inden 30 dage til klageren betale 425.000 kr. med betingelser som ovenfor anført.

Klageren får klagegebyret tilbage.