Indsigelse mod en betaling foretaget med Visa/Dankort i en butik i udlandet

Sagsnummer:28/2017
Dato:01-02-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod en betaling foretaget med Visa/Dankort i en butik i udlandet
Indklagede:Frøs Herreds Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod en betaling med hans Visa/Dankort i en butik i udlandet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Frøs Herreds Sparekasse, hvor han blandt andet har en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.

Klageren har oplyst, at han den 7. november 2016 købte en tablet for 155 EUR i en butik på Gran Canaria i Spanien, hvor han var på ferie. Han betalte de 155 EUR med Visakortet. Der var problemer med terminalen, så han skulle trykke pinkoden flere gange. Han holdt derfor øje med sin konto. Efter et par dage var der trukket 155 EUR som aftalt. Tabletten var på spansk og engelsk, men butikken ville skaffe menuen på dansk, og det blev aftalt, at han skulle hente tabletten om fredagen den 11. november 2016 kl. 20, som var aftenen før hans hjemrejse. Der var marked den pågældende dag, så der var bedst tid i butikken efter kl. 18. Mange butikker havde åbent hele aftenen.

Den 11. november 2016 kl. 20.22 blev der med klagerens Visakort gennemført en yderligere betaling på 2.450 EUR ved en transaktion i den pågældende butik. Kl. 20.49 samme aften tilbageførte butikken 500 EUR til klageren. Klageren underskrev en faktura vedrørende køb af elektronik for i alt 1.950 EUR, svarende til Visakortbetalingen på 2.450 EUR med fradrag af 500 EUR. Klageren har oplyst, at butikken refunderede yderligere 200 EUR kontant.

Klageren har oplyst, at han spærrede Visa/Dankortet kl. cirka 23 samme aften.

Betalingen på 155 EUR skete ikke via samme betalingsterminal som de to efterfølgende transaktioner på henholdsvis 2.450 EUR og 500 EUR.

Den 15. november 2016 underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring vedrørende betalingen på 2.450 EUR, der svarede til 18.420,92 kr. Sparekassen afslog at dække klagerens tab ved transaktionen.

Sparekassen har under sagen fremlagt udskrifter fra Nets som dokumentation for, at den omtvistede betaling på 2.450 EUR blev gennemført korrekt med chip og pin.

Af sparekassens Regler for Visa/Dankort fremgår blandt andet:

”…

3 Brug af kortet

Inden du godkender en betaling eller en hævning skal du altid sikre dig, at beløbet er korrekt. Betalinger, som du har godkendt kan ikke tilbagekaldes. …

…”

Parternes påstande

Den 31. januar 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Herreds Sparekasse skal betale 1.750 EUR (2.450EUR - 500 EUR - 200 EUR = 1.750 EUR).

Frøs Herreds Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen bør dække hans tab på 1.750 EUR vedrørende betalingen på 2.450 EUR, som blev gennemført uden hans samtykke.

Han accepterede kun at betale fem EUR for et prøveabonnement. Han godkendte betalingen på 5 EUR med pinkoden i en betalingsterminal. Efterfølgende ændrede butikken beløbet til 2.450 EUR. Da han opdagede det, ville han have handlen ophævet. Det kunne han ikke opnå, men han fik 700 EUR retur. De resterende 1.750 EUR udgør hans tab som følge af svindel med hans Visakort, og sparekassen eller Nets bør derfor dække tabet.

Det var fra butikkens side ikke tilfældigt, at det blev aftalt, at han skulle hente tabletten fredag aften, men nøje planlagt efter, at han skulle rejse hjem om lørdagen og at politistationen var lukket til om mandagen.

Da han sammen med sin kæreste ankom til butikken for at hente tabletten, sad to mænd og ventede. En tredje person udleverede tabletten, og snakken faldt så på internet til tabletten. Ekspedienten oplyste, at Google havde internet via satellit, der dækkede alle steder og var et helt nyt produkt. Der var en gratis prøveperiode, og derefter kostede det fem EUR pr. måned. Man kunne også få livslang internet til 2.450 EUR, som dækkede op til fire enheder. Dette afslog han mange gange. Han blev imidlertid overtalt til at prøve produktet til fem EUR pr. måned. Da betalingerne skulle ske automatisk, kunne han ikke betale de fem EUR kontant. Det så han ikke noget forkert i, da han i forvejen betaler automatisk for f.eks. telefon, tv og musik.

Han tjekkede, at der stod fem EUR i displayet og trykkede koden, men transaktionen gik ikke igennem. Han prøvede igen og tjekkede at beløbet passede, men det samme skete igen. Ekspedienten spurgte om han havde et andet betalingskort og han svarede nej, da han ikke kan huske koden til sit MasterCard. Ved tredje forsøg, hvor han tjekkede beløbet og trykkede koden, lykkedes transaktionen.

Ekspedienten trak papirstrimlen ud, og lagde den på disken med noget hen over, så den ikke skulle rulle sammen. Efterfølgende viste det sig, at ekspedienten gjorde det for at skjule, at der i stedet for fem EUR stod 2.450 EUR. De snakkede videre og på et tidspunkt sagde ekspedienten, at han skulle huske at underskrive strimlen, hvilket han gjorde. Straks efter kom endnu en mand med en tablet som en gave fra Google, da jeg nu var kunde hos dem, og manden spurgte, om der også skulle internet på den.

Han sagde, at han ikke kunne forstå, at Google gav ham en gave, da han kun havde et abonnement på fem EUR. Samtidig fik han en faktura, som han skulle underskrive fordi Gran Canaria er et toldfri område. Fakturaen skulle bruges i lufthavnen og var samtidig et garantibevis på to stk. tablets. Fakturaen lød på helt tossede priser på de to tablets på i alt 2.450 EUR, svarende til beløbet for livslang internet.

Derefter gik det helt galt. Efter megen diskussion viste ekspedienten ham strimlen, hvor det viste sig, at han havde skrevet under på 2.450 EUR. Ekspedienten afslog at returnere pengene. Han ville derfor forlade butikken og ringe til politiet, men udgangen blev spærret af endnu to mænd.

En af de nu i alt seks mænd sagde, at han var chef for butikken, og at der var nogle misforståelser, som skulle rettes. Dette accepterede han på betingelse af, at hans kæreste fik lov til at gå, hvilket hun fik lov til.

Chefen påstod, at han ikke kunne trække handlen tilbage fra Google, men chefen havde en fortjeneste på 500 EUR, som han ville give en kreditnota på. Han var ikke tilfreds med det og fik herefter 200 EUR i kontanter.

Chefen oplyste, at han ikke kunne gøre noget ved de 1.950 EUR, som var betalt til Google, men at han kunne få de to tablets og et kamera. Den ene tablet var den, som han havde købt fire dage forinden. På daværende tidspunkt var klokken cirka 21.15, og han følte sig utryg. Mens varerne blev pakket ned, og der blev lavet garantibevis for de tre ting til en samlet pris på 1.950 EUR, talte han med chefen. Det viste sig efterfølgende, at internet- og hukommelseskort var fjernet, og at der var kommet et elendigt kamera i posen. Da han kom hjem, blev han klar over, at Google slet ikke havde noget satellit internet.

Den bedste af de to tablets kan købes i Danmark for 1.200 kr. Den anden tablet og kameraet forhandles ikke på internettet. Med lidt god vilje har varerne en værdi på 2000 kr.

Det er uforståeligt, at en butik som den pågældende må have en betalingskortterminal. På internettet har han læst, at det ikke er første gang, at denne butik snyder turister. Han har også set butikken i et tv-program om svindel.

Butikken har tilsyneladende to terminaler – én til lovlige handler og én til svindel.

Nets bør erstatte hans tab og sørge for, at butikken ikke må have en betalingskortterminal.

Frøs Herreds Sparekasse har anført, at sagen ikke kan anses som værende kortsvindel.

Sparekassen har undersøgt sagen via Nets, som ikke anser sagen for at være kortsvindel, men derimod en politisag.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har gjort indsigelse mod en transaktion foretaget med Visa-delen af hans Visa/dankort den 11. november 2016 kl. 20.22 på 2.450 EUR i en butik på Gran Canaria i Spanien.

Ankenævnet finder det godtgjort, at betalingstransaktionen er godkendt, korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Ankenævnet finder det ligeledes godtgjort, at hævningen blev foretaget ved aflæsning af kortets chip samt anvendelse af kortets pinkode. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv et bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til lov om betalingstjenester § 59.

Klageren har anført, at han den 11. november 2016 ved indtastning på en terminal i en butik på Gran Canaria i Spanien godkendte et køb til 5 EUR med sit Visa/Dankort og sin pinkode. Klageren bestrider således at have godkendt en transaktion på 2.450 EUR.

Klageren har endvidere oplyst, at han som kompensation for, at butikken uberettiget havde hævet 2.450 EUR, har modtaget 200 EUR kontant og 500 EUR tilbageført på kontoen samt varer, der ifølge en faktura, som klageren har underskrevet, har en værdi af 1.950 EUR. Klageren har imidlertid bestridt at varerne har denne værdi.

Af § 57 i lov om betalingstjenester fremgår, at "En betalingstransaktion er kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen. …"

Ankenævnet bemærker, at det forhold, at en given transaktion er gennemført med pinkode og chip, ikke i sig selv medfører, at betaleren har meddelt samtykke til transaktionen (jf. § 64, stk. 1, 3. punkt) og således autoriseret den. Misbrug af en betalers kort kan således efter omstændighederne ske ved anvendelse af korrekt pinkode og kortets chip. Sådanne transaktioner vil være uautoriserede.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Michael Reved og Kjeld Gosvig-Jensen – udtaler:

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Vi finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter bevisførelse, herunder afgivelse af mundtlige forklaringer fra klageren og eventuelt relevante vidner under strafansvar. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet ikke kan behandle klagen.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen – udtaler:

Vi finder det - på baggrund af klagerens forklaring og sagens øvrige omstændigheder - sandsynliggjort, at gennemførelsen af transaktionen på 2.450 EUR beroede på misbrug af klagerens kort samt pinkode, hvorfor transaktionen således ikke er autoriseret af klageren.

Af § 61 i lov om betalingstjenester fremgår, at "Betalers udbyder hæfter i forhold til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 57, medmindre andet følger af § 62. …”

Af § 62, stk. 2 følger, at "Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter betaleren med op til 1.100 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet, hvis den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt."

Vi finder herefter, at banken over for klageren hæfter for den uberettigede transaktion på 2.450 EUR med fradrag de 700 EUR, som klageren fik refunderet af butikken, med fradrag af selvrisikoen på 1.100 kr. og med fradrag af de fem EUR, som klageren må anses for at have meddelt samtykke til.

Vi stemmer derfor for at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen

Klageren får klagegebyret tilbage.