Omprioritering. Erstatning.

Sagsnummer:438/1991
Dato:25-06-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Niels Busk, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Omprioritering. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved slutseddel af 29. juni 1990 solgte klagerne til overtagelse pr. 1. august 1990 en villa i to idelle anparter. I forbindelse med handlen skulle i kreditforening optages to ejerskiftelån på henholdsvis 660.000 kr. og 510.000 kr., ligesom der skulle indfries 4 kreditforeningslån med en samlet restgæld på ca. 560.000 kr. og 2 private panthavere med en restgæld på ca. 530.000 kr. Indklagedes Virum afdeling skulle forestå optagelse af ejerskiftelån og indfri pantehæftelser, der ikke skulle overtages af køber.

Indklagede har oplyst, at det var en betingelse for kreditforeningens accept af opdeling i ideelle anparter, at der forelå en tinglyst samejeoverenskomst. På klagernes foranledning blev ejerskiftelån hjemtaget i december 1990 af indklagedes afdeling. Indklagede har oplyst, at afdelingen i denne forbindelse klart tilkendegav, at man ikke ville indfri indestående lån i ejendommen, før samejeoverenskomsten var tinglyst. Klagerne har oplyst, at de efter råd fra deres ejendomsmægler ønskede at foretage kurssikring vedrørende såvel ejerskiftelånene som de lån, der skulle indfries. På et møde i november måned 1990 i afdelingen gav en navngiven medarbejder hos indklagede tilsagn om at hjemtage de nye lån og indfri de gamle samtidigt.

I februar 1991 forelå samejeoverenskomsten tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, hvorefter afdelingen påbegyndte indfrielse af lån. De 2 private lån samt 3 af kreditforeningslånene indfriedes i februar 1991. Efter indfrielsen af disse lån var saldoen på den konto, hvor ejerskiftelånenes provenu blev indsat og indfrielsesbeløbene blev debiteret, 2.439,74 kr.

Klagerne havde i januar 1991 opnået henstand til 1. marts 1991 med betaling af kreditforeningsydelserne pr. 11. december 1990. I marts 1991 modtog klagerne inkassoskrivelse vedrørende det på dette tidspunkt ikke indfriede kreditforeningslån. Mod betaling af et salær på 305 kr. samt restancen frafaldtes inkassosagen.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 54.519,09 kr.; heraf udgør 40.569,93 kr. kurstab som følge af ikke samtidig hjemtagelse af ejerskiftelån og indfrielse af indestående lån.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de efter drøftelse med deres ejendomsmægler, som rådede til at få foretaget kurssikring både vedrørende ejerskiftelånene og de lån, der skulle indfries, rettede henvendelse til indklagede med anmodning om, at kurssikring blev foretaget. I første omgang meddelte en medarbejder hos indklagede, at det ikke kunne lade sig gøre at lave kurskontrakter eller kurssikre. Efter påny at have drøftet spørgsmålet med ejendomsmægleren rettede klagerne igen henvendelse til afdelingen, og på et møde i november måned indvilgede indklagedes medarbejder i at hjemtage ejerskiftelån og samtidig indfri indestående lån. Klagerne har i denne forbindelse henvist til en fra ejendomsmægleren indhentet erklæring til brug for klagesagen, hvor det oplyses, at denne adskillige gange havde præciseret overfor klagerne, at indfrielse og hjemtagelse af lån skulle foretages samtidig; i stedet for hjemtagelse af ejerskiftelån kunne indklagede blot have kurssikret dette, hvorved garanti, provision samt rentedifference vedrørende hjemtagne ejerskiftelån havde været undgået.

Indklagede har anført, at klagerne i forbindelse med hjemtagelsen af ejerskiftelånene klart fik oplyst, at man ikke ville indfri indestående lån, før samejeoverenskomsten var tinglyst. Klagerne fik ved beslutningen om hjemtagelsen af lånene oplyst, at der skulle stilles garanti, som ville medføre omkostninger. Størrelsen heraf kunne ikke oplyses, da dette afhang af garantiperiodens længde. Med hensyn til den terminsopkrævning, som der var givet henstand med, havde klagerne overfor indklagede oplyst tidpunktet til 31. marts. Der var imidlertid ikke dækning til restancen hverken 1. marts eller 31. marts, hvorfor indklagede allerede af den grund har afvist at dække advokatomkostninger. Med hensyn til eventuel indgåelse af kurskontrakt har indklagede anført, at en sådan indgåes på aftalt tid. Da handlens forventede afslutningstidspunkt var usikker, og indklagede var uden indflydelse på ekspeditionen af de fornødne dokumenter, var det ikke muligt at vurdere, med hvilken tidshorisont en eventuel kontrakt skulle indgås, og afdelingen modsatte sig derfor indgåelse af kurskontrakten i november 1990. Hertil kommer, at indklagede ikke var forpligtet til at indgå en kurskontrakt.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerne har anført, at indklagede i november 1991 gav tilsagn om samtidigt at hjemtage ejerskiftelån og indfri de indestående lån i ejendommen, medens indklagede har bestridt dette. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.