Spørgsmål om erstatning for tab på investeringsengagement.

Sagsnummer:485/2008
Dato:29-09-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning for tab på investeringsengagement.
Indklagede:Finansbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning i forbindelse med deres investeringsengagement i Finansbanken.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1937 og 1957. Klagerne, der er britiske statsborgere, havde i 2007 bopæl i Spanien, hvor de ejede en fast ejendom.

Ved låneaftale af 27. november 2007 ydede Finansbanken klagerne et lån på 375.000 EUR mod sikkerhed i klagernes ejendom. Lånet blev formidlet af en spansk investeringsrådgiver, O.

Lånet og sikkerhedsstillelsen var elementer i en investeringspakke – et såkaldt Equity Release Program. Lånebeløbet blev fordelt med 97.500 EUR til klagerne, 246.750 EUR til indskud på en kapitalforsikring i et forsikringsselskab, L, i Luxembourg og 30.750 EUR til omkostninger. Indskuddet på kapitalforsikringen blev på vegne L forvaltet af Finansbanken. Formålet med konstruktionen var bl.a. at undgå spansk arveskat ved den ene ægtefælles død, idet den længstlevende indtræder i policen som omfatter boligen. Dokumenterne vedrørende engagementet blev underskrevet under et møde mellem klagerne, banken og O.

Af låneaftalen fremgår bl.a.:

"…

10.

INVESTMENT RISK AND LIABILITY

10.1

The borrower acknowledges that he has been informed and that he expressly understands that leveraged investments and/or foreign exchange transactions are investments of highly speculative character, which involve considerable risks for the Borrower and due to which the Borrower may incur losses. Losses may even exceed the Borrower’s equity pledged for the purposes of this investment. If the Borrower’s losses exceed the equity pledged by the Borrower, the Lender remains fully entitled to recover the entire outstanding amount owed by the Borrower.

10.2

Investment decisions with respect to the funds made available under the Loan Agreement are to be made solely by the Borrower and the Borrower agrees to bear full responsibility for the outcome of such investments. The Borrower further acknowledges that the Lender is responsible neither for commercial arrangements made with respect to such investments nor for losses incurred by the Borrower due to such investments.

10.3

The Borrower acknowledges being informed and expressly understands that, because of possible currencies fluctuations and possible capitalization of interest due from time to time under this Agreement, the amount of the Loan outstanding from time to time may by higher than the Facility. The Borrower may thus face liabilities towards the Lender that exceed the Facility.

…"

Af klagernes ansøgning til L om kapitalforsikringen fremgår ved afkrydsning, at de ønskede "Medium Risk Model Portofolio". Med håndskrift er der tilføjet "High Risk Model Portofolio".

Banken har anført, at risikoen på engagementet blev drøftet indgående med klagerne. Det blev fremhævet, at der var tale om en højt gearet investering med boligen som sikkerhed og derfor en særdeles høj risiko. Samtlige dokumenter, herunder lånedokumentet, blev gennemgået grundigt og forklaret for klagerne. Klagerne blev tydeligt gjort opmærksom på, at den "standardpakke", som L benævnte "Medium Risk Model Portofolio" af banken blev defineret som "High Risk Model Portofolio". O havde før mødet sendt dokumenterne til klagerne, således at de forinden mødet kunne studere dem i ro og mag. Mødet varede ca. èn time. Klagerne har bestridt, at de blev rådgivet som anført af banken. Klagerne har anført, at de ønskede medium risiko på engagementet, at de ikke fik dokumenterne tilsendt før mødet, og at mødet varede højst 10 minutter.

På grund af bl.a. ekspeditionsfejl i banken blev klagernes investeringer først gennemført i slutningen af april 2008. Banken tilbød i den forbindelse at frafalde sine omkostninger, hvis klagerne ønskede at udtræde af engagementet.

I juni/juli 2008 sendte klagerne pr. e-mail nogle forespørgsler til banken og O. Ved bl.a. en e-mail af 9. juli 2008 til O med kopi til banken spurgte klagerne, hvor meget de skulle betale for at komme ud af engagementet. De anførte samtidig, at de ønskede at fortsætte mindst 6 måneder endnu. Spørgsmålet om omkostningerne ved at udtræde blev ikke besvaret af banken.

Ifølge en opgørelse pr. den 30. juni 2008 udgjorde værdien af investeringerne i alt 229.322 EUR. Fordelingen var 59 % i højrenteobligationer, 29 % i aktiefonde, 10 % i hedgefonde og 2 % kontant.

Investeringerne udviklede sig negativt. På et møde mellem banken og klagerne den 7. oktober 2008 blev det aftalt at sælge samtlige værdipapirer og at anvende provenuet til nedbringelse af lånet, hvorved investeringsengagementet blev lukket.

Hovedparten af værdipapirerne blev solgt den 8. og 9. oktober 2008. De resterende papirer blev solgt henholdsvis den 21. oktober og 6. november 2008.

Henholdsvis den 9. og 22. oktober 2008 oplyste banken fejlagtigt til klagerne, at samtlige værdipapirer var solgt.

Ved salget af værdipapirerne blev der realiseret et tab på ca. 235.000 EUR, hvoraf 29.159,05 EUR vedrørte kursfald i perioden efter den 7. oktober 2008.

Parternes påstande.

Den 24. november 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansbanken skal betale erstatning.

Finansbanken har under sagen erklæret sig indstillet på at godtgøre klagerne 29.392,17 EUR for kurstabet efter den 7. oktober 2008.

Finansbanken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at Finansbanken som følge af mangelfuld rådgivning og håndtering af engagementet bør erstatte deres fulde tab, som udgør i alt ca. 237.000 EUR.

Baggrunden for engagementet var et ønske om at sikre H. På grund af M’s alder og helbred var det ikke muligt at tegne en almindelig forsikring.

De ønskede at investere med medium risiko, hvilket fremgår ved afkrydsning i aftaledokumentet. Banken foretog imidlertid investeringerne med høj risiko, jf. bankens håndskrevne tilføjelse, som de ikke var bekendt med. Banken rådgav dem i det hele taget ikke om risikoen ved engagementet. De modtog heller ikke løbende opgørelser vedrørende udviklingen i engagementet, hverken fra banken eller fra L.

Investeringerne blev foretaget ca. fem måneder senere end forventet. Deres forespørgsler om omkostningerne ved at udtræde blev ikke besvaret. Ved lukningen af engagementet fejlinformerede banken om gennemførelsen af værdipapirsalgene.

Det var deres indtryk, at O handlede på bankens vegne, og at L var bankens samarbejdspartner. Det blev oplyst, at banken overvågede investeringerne dagligt, og at de ville blive informeret straks, hvis investeringerne udviklede sig negativt.

Det væsentlige tab, der opstod på engagementet over en periode på kun fem måneder, var ikke alene begrundet i den generelle markedsudvikling, men tillige i bankens manglende overvågning og pleje af investeringerne.

Finansbanken har anført, at der ikke er grundlag for et erstatningskrav mod banken.

Klagerne blev rådgivet om risikoen ved engagementet. Alle relevante dokumenter blev gennemgået, herunder lånedokumentet inkl. dettes § 10. Der krævedes en relativ høj risiko, før investeringerne kunne servicere renterne på lånet.

Klagerne blev desuden rådgivet af O, og risikoprofilen blev testet af L.

Banken fik overdraget forvaltningsopgaven af aktiverne af L. Bankens opgørelser vedrørende engagementet blev på månedlig basis sendt til L.

Ved placeringen af midlerne skulle der tages hensyn til overdækning, stop-loss-grænse og pengestrømme, hvorfor råderummet var begrænset. Den helt ekstraordinære og uforudsigelige udvikling på de finansielle markeder, hvor store fald i aktiemarkederne, den globale kreditkrise kombineret med en kraftig reduktion i de bagvedliggende obligationers likviditet var en altoverskyggende årsag til tabene.

Ved lukningen af engagementet blev klagerne tilbudt en rimelig afviklingsordning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Finansbanken har under sagen erklæret sig indstillet på at godtgøre klagerne 29.392,17 EUR, hvorved klagerne stilles som om investeringsengagementet var blevet lukket den 7. oktober 2008.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen i øvrigt ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for anke, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf



Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.