Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte betalinger i for-bindelse med et ophold i Nairobi

Sagsnummer:299/2016
Dato:24-08-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, David Sander Hjortsø, Tro-els Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte betalinger i for-bindelse med et ophold i Nairobi
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Mastercard betalinger i forbindelse med et ophold i Nairobi.

Sagens omstændigheder

I oktober 2014 udstedte Nordea Bank et Mastercard til klageren med en tilknyttet kredit på 150.000 kr.

I juli 2016 var klageren på en rejse til Kenya, hvor han besøgte en kvinde, A, som han havde mødt på en datingside.

Banken har fremlagt en oversigt, der viser, at der i Kenya blev gennemført 17 transaktioner på i alt 2.218.480 kenyanske shilling (KES) svarende til alt cirka 147.000 danske kroner (DKK) med kortet i perioden 10.- 22. juli 2016. I samme periode blev i alt 36 transaktionsforsøg afvist på grund af ”Manglende dækning”, ”Over Max Beløb” eller ”invalid transaction”. To af de afviste transaktioner var i US-dollar, mens de øvrige var i KES. Kortets chip og pinkode blev anvendt ved alle transaktioner.

Den 24. juli 2016 udfyldte og underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring, hvor han gjorde indsigelse mod en hævning på 54,32 kr., som var et gebyr for hævning i pengeautomat, og ti betalingstransaktioner, som var følgende:

Dato og klokkeslæt

Beløb - KES

Beløb i DKK udregnet efter valutakursen på de respektive transaktionstidspunkter

Beløb i DKK udregnet efter valutakursen på debiteringstidspunktet

12. juli 2016 11.50

1.500.000,00

99.364,41

101.598,75

17. juli 2016 16.15

40.000,00

2.656,45

2.716,15

17. juli 2016 16.40

12.820,00

831,35

870,49

17. juli 2016 17.17

19.646,00

1.304,71

1.334,04

18. juli 2016 18.31

100.000,00

6.645,84

6.795,33

18. juli 2016 18.32

200.000,00

13.291,74

13.590,58

18. juli 2016 10.57

4.100,00

273,94

280,11

18. juli 2016 11.38

1.860,00

123,59

126,37

18. juli 2016 11.42

5.000,00

334,13

341,63

18. juli 2016 15.04

140,00

9,30

9,56

i alt

1.883.566,00

124.835,46

127.663,01

 

I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet, at han opbevarede kortet i sin pung, at han ikke havde udlånt kortet, og at han havde foretaget politianmeldelse den 25. juli 2016. Klageren afkrydsede et felt med følgende fortrykte tekst: ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner.” Klageren anførte endvidere følgende:

”…

Jeg rejser til Nairobi d. 09-07-2016 for at jeg skal møde [A] som jeg har mødt på en Dating side. Vi havde besluttet at jeg skulle bo hos hende fra d. 09-07-2016 hvor vi holder ferie sammen og tager på Safari tur på […] i 3 dage:

Da er hjemme i Danmark Lørdag den 23-07-2016 og tjekker min netbank opdager jeg, at der er nogle meget store transaktioner, som jeg ikke kender noget til på mit Mastercard Gold.

Jeg har prøvet at ringe til [A], men kan ikke få fat i hende, Tlf […]

Jeg har hele tiden haft mit Mastercard Gold på mig og været meget forsigtig med at ikke nogen så pin-koden til kortet, så jeg ved ikke om det er [A] der har misbrugt mit Mastercard eller hvordan disse meget store transaktioner er kommet på mit Mastercard Gold.

Nu har jeg fortalt ærligt hvad der er foregået i Nairobi

…”

Banken afviste at tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner, idet banken ikke anså det for sandsynligt, at der var tale om kortmisbrug foretaget af tredjemand.

Banken har oplyst, at der ikke har været foretaget charge back over for Mastercard. Banken har anført, at det fremgår af Mastercards ”Chip Liability Shift Chargeback Best Practies for Issuers and Acquires”, at der kun kan foretages chargeback, hvis kortets teknologi er mere sikker end teknologien på den terminal, som blev anvendt til den konkrete betaling. Dette var ikke tilfældet ved de omtvistede transaktioner i denne sag, idet alle transaktioner blev gennemført ved aflæsning af kortets chip samt indtastning af korrekt PIN-kode.

Parternes påstande

Den 17. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal tilbageføre transaktionerne på i alt 127.663,01 kr.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans kort er blevet misbrugt. Banken hæfter for tabet som følge af misbruget, jf. betalingstjenestelovens § 62, stk. 1, 1. pkt. Han har ikke handlet groft uforsvarligt, og han underrettede banken om misbruget snarest muligt. Hans hæftelse er derfor begrænset til 1.100 kr. af tabet på i alt 127.663,01 kr., jf. § 62, stk. 2.

Der er fortaget hævninger med meget korte mellemrum, og der er mange afviste hæveforsøg, hvilket klart tyder på misbrug. For eksempel er hævningerne på 100.000 KES og 200.000 KES foretaget med ét minuts interval. I løbet af to minutter før hævningen på 100.000 KES er der to afviste hæveforsøg. I løbet af to minutter efter hævningen på 200.000 KES er der fire afviste hæveforsøg.

Cirka et kvarter før hævningen på 4.100 KES er der et hæveforsøg, og cirka et kvarter efter er der i løbet af to minutter fire afviste hæveforsøg.

Hæveforsøgene viser, at personen, der foretog misbrugshævningerne ikke vidste, hvilke hævebegrænsninger, der var knyttet til kortet.

Det atypiske transaktionsmønster sammen holdt med lokationen burde have medført, at kortet var blevet spærret af banken/Nets.

Han har ikke overladt sin pung eller sin pinkode til nogen. Kortet har ikke været bortkommet med hans viden eller samtykke. Kortet var i pungen, når han skulle bruge det. Han har derfor heller ikke haft mistanke om misbrug.

Den 11. juli 2016 betalte han 222.000 KES, svarende til cirka 14.000 DKK for en safari til et firma, der var ejet af A’s tante. Der var store problemer med at gennemføre betalingen, og der blev tilkaldt ekstern hjælp, før det lykkedes. Han bemærkede, at der var mange kameraer i lokalet, og hans pinkode kan derfor være blevet afluret.

Den 12. juli 2016 besøgte han sammen med A en ung dreng på et hospital, hvor misbrugshævningen på 1,5 mio. KES blev gennemført. A oplyste, at hun var med i en gruppe, som samlede ind til betaling af behandlinger til drengen, der havde været udsat for en trafikulykke. På et tidspunkt sad han alene hos drengen, idet A havde et ærinde på kontoret. Hans pung med Mastercardet lå i inderlommen på hans jakke i A’s bil, der var aflåst. Misbruget af kortet på hospitalet kan være optaget af overvågningskameraer.

Misbrugshævningerne den 17. juli 2016 passer med, at han hvilede sig efter hjemkomsten fra safarituren, mens A tog til Nairobis centrum for at handle.

Den 18. juli 2016 var han med A og hendes bror i et shoppingcenter. Jakken med kortet lå i A’s bil, der var aflåst. Han gik omkring med broderen, mens A ordnede noget med nogen, hun kendte.

Efter udfyldelsen af indsigelsesblanketten har han talt med både A og hendes tante. De stillede sig begge uforstående overfor hans mistanke til dem og benægtede alt.

Nordea Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betalingstransaktionerne var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af kortets chip og ved indtastning af korrekt PIN-kode. Banken har herved løftet bevisbyrden i medfør af betalingstjenestelovens § 64.

Det påhviler herefter klageren at bevise, at hans betalingskort blev misbrugt ved transaktionerne, og den bevisbyrde har klageren ikke løftet.

Nets har over for banken bekræftet, at Nets ikke har kendskab til tilfælde af kopiering af en chip på et betalingskort.

Klageren har ved sin afkrydsning ved teksten ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner” erklæret, at kortet ikke med hans viden eller samtykke havde været bortkommet.

Det er usandsynligt, at klagerens kort blev kopieret eller stjålet. Banken lægger derfor til grund, at klageren enten selv foretog de transaktioner, som han ikke vil vedkende sig, eller at de blev foretaget med hans accept.

Banken foretager ikke transaktionsovervågning ved Mastercardtransaktioner. Overvågningen foretages af Nets. De omtvistede transaktioner har ikke bevirket, at Nets’ transaktionsovervågning har reageret. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren havde en kredit på 150.000 kr. på sit Mastercard.

Banken har ikke forsøgt at indhente oplysninger hos betalingsmodtagerne, hvilket banken heller ikke var forpligtet til. Banken kunne konstatere, at alle de omtvistede transaktioner var blevet gennemført ved aflæsning af kortets chip samt ved indtastning af korrekt PIN-kode, og at transaktionerne var korrekt registrerede og ikke var ramt af tekniske svigt eller af andre fejl. På ”Indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring” skrev klageren, at han hele tiden havde haft kortet på sig. Ud fra en samlet vurdering lagde banken til grund, at klageren enten selv havde foretaget de omtvistede transaktioner eller, at de var blevet foretaget med hans accept.

Selv hvis der var blevet indhentet oplysninger om, hvilke ydelser betalingerne skulle dække, ville oplysningerne ikke være afgørende for vurderingen af, om betalingerne blev foretaget af klageren selv, med hans samtykke eller af en tredjemand.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

I overensstemmelse med den fremlagte transaktionsliste lægges det til grund, at chippen på klagerens Mastercard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, og at korrekt pinkode blev indtastet ved disse transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1.

Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Som anført af banken må det lægges til grund, at klagerens erklæring ved afkrydsning af den fortrykte tekst: ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner” skal forstås således, at kortet ikke med klagerens viden eller samtykke havde været bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.